VM i bandy 2008 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
VM i bandy 2008 (kvinder)
Arrangement
Arrangør Federation of International Bandy
Mesterskab nr. 4
Dato(er) 13. - 16. februar 2008
Værtsland(e) Sverige
Værtsby(er) Borlänge, Grängesberg, Karlsbyheden
Antal deltagere 7 hold
Resultat
Førsteplads Sverige Sverige  (3. titel)
Andenplads Rusland Rusland
Tredjeplads Finland Finland
Statistik
Antal kampe 24
Antal mål 135 (5,63 pr. kamp)

Verdensmesterskabet i bandy for kvinder 2008 var det fjerde VM i bandy for kvinder. Mesterskabet blev arrangeret af Federation of International Bandy og afviklet i Borlänge, Grängesberg og Karlsbyheden i Sverige i perioden 13. - 16. februar 2008 med deltagelse af syv hold, hvilket var en tangering af deltagerrekorden fra 2007. Sverige var VM-værtsland for første gang.

Mesterskabet blev vundet af Sverige, som besejrede Rusland i finalen med 5-2, og som dermed vandt mesterskabet for fjerde gang i træk, og det var ligeledes fjerde mesterskab i træk, hvor det russiske hold kunne rejse hjem med sølvmedaljerne. Bronzemedaljerne gik til Finland, der vandt 5-3 over Norge i bronzekampen, og som dermed vandt VM-bronze for anden gang men for første gang siden 2004.

Spillesteder[redigér | redigér wikikode]

 Spillestedernes placering i Dalarna.
Dalarnas läns placering i Sverige.

Alle kampene blev spillet udendørs på tre arenaer i Dalarna.

Arena By
Tunets Idrottsplats Borlänge
Grängesvallen Grängesberg
Hedvallen Karlsbyheden

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

De syv hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedste hold gik videre til finalen, nr. 3 og 4 gik videre til bronzekampen, og nr. 5 og 6 gik videre til kampen om 5.-pladsen.

Dato Kl.[1] Kamp Res. Spillested
13. februar 08:00 Finland - Ungarn 14–01 Grängesberg
10:00 Norge - USA 1–0
12:00 Sverige - Canada 10–10
14:00 Rusland - Finland 9–1
16:00 Norge - Ungarn 7–0
18:00 Sverige - USA 13–01
20:00 Canada - Rusland 1–3
14. februar 08:00 USA - Finland 1–5 Borlänge
10:00 Ungarn - Sverige 0–7
12:00 Canada - Norge [0]1–1[2]
14:00 USA - Rusland 0–9
16:00 Sverige - Finland 7–0
18:00 Ungarn - Canada 0–7
20:00 Rusland - Norge 2–0
15. februar 08:00 Ungarn - USA 0–4 Karlsbyheden
10:00 Sverige - Rusland 6–0
12:00 Norge - Finland 1–4
14:00 USA - Canada [0]0–0[3]
16:00 Rusland - Ungarn 8–0
18:00 Norge - Sverige 0–8
20:00 Finland - Canada 4–0
Hold Kampe Mål Point
Sverige Sverige 6 51-10 12
Rusland Rusland 6 31-81 10
Finland Finland 6 28-18 8
Norge Norge 6 10-15 5
Canada Canada 6 10-18 4
USA USA 6 05-28 3
Ungarn Ungarn 6 00-47 0

Slutspil[redigér | redigér wikikode]

Slutkampene blev spillet i Borlänge.

Kamp om 5.-pladsen[redigér | redigér wikikode]

Dato Kl.[1] Kamp Res.
16. februar 08:00 Canada - USA 2–0

Bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

Dato Kl.[1] Kamp Res.
16. februar 10:00 Finland - Norge 5–3

Finale[redigér | redigér wikikode]

Dato Kl.[1] Kamp Res. Pause
16. februar 14:00 Sverige - Rusland 5–2 2-1

Samlet rangering[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold
Guld Sverige Sverige
Sølv Rusland Rusland
Bronze Finland Finland
4. Norge Norge
5. Canada Canada
6. USA USA
7. Ungarn Ungarn

Medaljevindere[redigér | redigér wikikode]

Guld Sølv Bronze
Sverige Sverige Rusland Rusland Finland Finland
Linda Odén
Emma Kronberg
Anna Lundin
Mikaela Hasselgren
Sofia Rådman
Åsa Boström
Hanna Dahlström
Camilla Johansson
Kristina Sigfridsson
Anna Klingborg
Johanna Pettersson
Anna Jepson
Elin Sandgren
Sandra Carlsson
Frida Erlandsson
Petra Lindefors
Tatjana Andrjushina
Anastasija Filimonova
Natalija Vladimirova
Natalija Tjerepanova
Natalija Sjanskaja
Tatjana Talalenko
Regina Rusajeva
Galina Mikhailova
Anna Igonina
Jelena Rybakova
Olga Nizovtseva
Jevgenija Konova
Jekaterina Nikonova
Jelena Khorosjilova
Oksana Dmitrijeva
Revekka Belosevitj
Nina Reijonen
Annika Ikonen
Paula Niskanen
Mia Heiskanen
Pirjo Ahonen
Heidi Nissinen
Emma Haapaharju
Jaana Timonen
Karoliina Koponen
Katri Niemelä
Miska Suves
Maarit Tuominen
Vera Mäkelä
Minna Utriainen
Tytti Lintula
Ida Buure

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Lokal tid (UTC+1)
  2. ^ Norge vandt straffeslagskonkurrencen med 3-2, men det fik ingen betydning, da resultatet kun skulle anvendes til at rangere holdene efter resultater i indbyrdes opgør, hvis de havde samme pointantal efter grundspillet.
  3. ^ USA vandt straffeslagskonkurrencen med 2-1, men det fik ingen betydning, da resultatet kun skulle anvendes til at rangere holdene efter resultater i indbyrdes opgør, hvis de havde samme pointantal efter grundspillet.