VM i curling 2022 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i curling for mænd 2022
Orleans Arena
Arrangement
Arrangør World Curling Federation
Mesterskab nr. 63
Dato(er) 2. - 10. april 2022
Værtsby(er) Las Vegas, USA
Antal deltagere 13 hold
Resultat
Førsteplads Sverige Sverige  (11. titel)
Andenplads Canada Canada
Tredjeplads Italien Italien

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2022 var det 63. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Orleans Hotel Casino and Arena i Las Vegas, Nevada, USA i perioden 2 - 10. april 2022 med deltagelse af 13 hold. USA var VM-værtsland for niende gang, og det var anden gang, at Las Vegas lagde is til mændnes mesterskab. Første gang var i 2018.

Mesterskabet blev vundet af Sveriges hold bestående af Niklas Edin, Oskar Eriksson, Rasmus Wranå, Christoffer Sundgren og reserven Daniel Magnusson med Fredrik Lindberg som træner, som i finalen besejrede Canadas hold, anført af Brad Gushue, med 8−6. Finaleopgøret var helt lige og stod 6-6 efter niende ende, inden svenskerne afgjorde kampen med to point i tiende ende. Det var 11. gang i alt og fjerde år i træk, at det svenske hold vandt VM-titlen, og Sverige blev dermed det blot andet land nogensinde, der vandt titlen fire gange i træk – kun Canada havde tidligere udført denne bedrift. Det var sjette gang, at skipper Niklas Edin førte et hold til guldmedaljer ved VM, og dermed blev Edin den første skipper nogensinde med seks VM-titler. Canada vandt VM-sølvmedaljer for 12. gang, og det var tredje gang inden for de seneste fire mesterskaber, at canadadierne besatte andenpladsen.[1] Bronzemedaljerne blev vundet af Italiens hold anført af Joël Retornaz, som i bronzekampen vandt med 13−4 over værtslandet USA, og som dermed vand VM-medaljer til Italien for første gang nogensinde.[2]

Danmark blev repræsenteret af et hold anført af Tobias Thune, der sluttede på 13.-pladsen efter at have opnået to sejre og ti nederlag.

Mesterskabet blev som en del af et forsøg spillet med en ny regel - den såkaldte "no-tick zone-regel", der medførte at modstandernes sten i no tick-zonen, dvs. sten der rørte midterlinjen, ikke måtte skubbes ud af no tick-zonen i en ende, før de første fem sten var spillet.[3]

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet havde deltagelse 13 hold, der dels blev fundet gennem kontinentale kvalifikationer, dels ved et globalt kvalifikationsstævne. 11 af de 13 pladser ved VM var allokeret mellem kontinenterne som følger:

De sidste to pladser ved VM gik til de to bedst placerede hold ved det globale VM-kvalifikationsstævne med deltagelse syv af de hold, der ikke havde kvalificeret sig ved de kontinentale stævner.

Følgende hold kvalificerede sig til mesterskabet:

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 besluttede World Curling Federation at udelukke Rusland fra det kommende VM, og den ledige VM-plads gik i stedet til Finland, der sluttede på tredjepladsen i den globale VM-kvalifikation.[4]

Dermed endte mesterskabet med følgende deltagerfelt med holdenes placering på verdensranglisten inden VM angivet i parentes.

Europa Panamerika Asien og Oceanien
Danmark Danmark (12) Canada Canada (3) Sydkorea Sydkorea (9)
Finland Finland (24) USA USA (4)
Holland Holland (13)
Italien Italien (8)
Norge Norge (7)
Schweiz Schweiz (2)
Skotland Skotland (5)
Sverige Sverige (1)
Tjekkiet Tjekkiet (16)
Tyskland Tyskland (11)

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

De tretten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle. De seks bedste hold i grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

De tretten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tolv kampe til hvert hold. De to bedste hold i grundspillet gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen, gik videre til kvartfinalerne.

Session Dato Kl.[5] Bane A Bane B Bane C Bane D
1 2. april 14:00 Canada - Tjekkiet 6–4 Sverige - Holland 7–4 Danmark - USA 2–8 Sydkorea - Norge 3–7
2 19:00 Italien - Skotland 4–5 Canada - Norge 8–7 Finland - Schweiz 6–4 Tyskland - Holland 13–7
3 3. april 9:00 Schweiz - Sverige 8–7 Skotland - Sydkorea 6–9 Tjekkiet - Tyskland 9–4 Finland - Danmark 10–6
4 14:00 Sydkorea - Danmark 6–7 USA - Tjekkiet 7–5 Holland - Canada 6–9 Sverige - Italien 8–10
5 19:00 Tyskland - USA 8–3 Italien - Finland 10–7 Norge - Skotland 7–4 Schweiz - Canada 6–10
6 4. april 9:00 Tjekkiet - Norge 7–4 Danmark - Sverige 4–11 Tyskland - Finland 11–4
7 14:00 Danmark - Skotland 3–7 Holland - Schweiz 3–6 Canada - Italien 10–4 USA - Sydkorea 7–9
8 19:00 Finland - Sverige 2–7 Norge - USA 8–10 Schweiz - Tjekkiet 9–5 Skotland - Tyskland 6–4
9 5. april 9:00 Sverige - Tjekkiet 8–4 Sydkorea - Finland 4–11 Italien - Holland 9–11
10 14:00 Skotland - USA 9–7 Tyskland - Canada 7–11 Italien - Danmark 7–3 Norge - Schweiz 3–9
11 19:00 Holland - Norge 3–8 Finland - Skotland 5–10 Sverige - Tyskland 7–2 Tjekkiet - Sydkorea 4–10
12 6. april 9:00 Schweiz - Danmark 7–0 Sydkorea - Italien 10–5 USA - Holland 8–3 Canada - Sverige 5–7
13 14:00 Tyskland - Italien 8–11 Schweiz - USA 4–7 Skotland - Tjekkiet 6–0 Norge - Finland 5–4
14 19:00 Sverige - Sydkorea 5–7 Tjekkiet - Holland 11–5 Finland - Canada 3–8 Danmark - Tyskland 7–10
15 7. april 9:00 USA - Canada 10–6 Norge - Danmark 10–6 Italien - Schweiz V–T Holland - Skotland 5–4
16 14:00 Tjekkiet - Finland 10–4 Skotland - Sverige 2–8 Tyskland - Norge 10–6 Sydkorea - Schweiz 7–9
17 19:00 Danmark - Holland 7–2 Canada - Sydkorea 10–2 USA - Sverige 3–5 Italien - Tjekkiet 6–5
18 8. april 9:00 Norge - Italien 6–9 Schweiz - Tyskland 3–10 Canada - Skotland 8–6 Finland - USA 2–7
19 14:00 Sydkorea - Tyskland 9–4 Holland - Finland 8–9 Tjekkiet - Danmark 9–2 Sverige - Norge 7–6
20 19:00 Skotland - Schweiz 9–7 USA - Italien 4–8 Holland - Sydkorea 8–7 Danmark - Canada 2–9
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes DSC
1. Canada Canada 12 10 2
2. Sverige Sverige 12 9 3
3. Italien Italien 12 8 4
4. Skotland Skotland 12 7 5 1 sejr
5. USA USA 12 7 5 0 sejre
6. Schweiz Schweiz 12 6 6 1 sejr 18,75 cm
7. Tyskland Tyskland 12 6 6 1 sejr 29,05 cm
8. Sydkorea Sydkorea 12 6 6 1 sejr 37,70 cm
9. Tjekkiet Tjekkiet 12 5 7 1 sejr
10. Norge Norge 12 5 7 0 sejre
11. Finland Finland 12 4 8
12. Holland Holland 12 3 9
13. Danmark Danmark 12 2 10

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Canada og Sverige, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, Italien, Skotland, USA og Schweiz, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Canada, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. USA.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinalerne blev spillet den 9. april 2022 kl. 14:00.[5]

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz (6) 0 1 0 2 0 0 1 0 X X - 4
Italien Italien (3) 4 0 1 0 2 1 0 2 X X - 10
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
USA USA (5) 2 0 1 1 1 0 0 0 0 1 - 6
Skotland Skotland (4) 0 1 0 0 0 0 1 1 1 0 - 4

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne blev spillet den 9. april 2022 kl. 19.00.[5]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada (1) 0 2 0 1 0 2 0 1 0 2 - 8
USA USA (5) 0 0 1 0 1 0 1 0 2 0 - 5
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Italien Italien (3) 0 0 0 1 0 1 1 1 0 X - 4
Sverige Sverige (2) 0 2 1 0 4 0 0 0 1 X - 8

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen blev spillet den 10. april 2022 kl. 11.00.[5]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
USA USA (5) 0 2 1 0 0 1 0 0 X X - 4
Italien Italien (3) 4 0 0 2 1 0 6 0 X X - 13

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finalen blev spillet den 10. april 2022 kl. 16.00.[5]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada (1) 1 2 0 0 1 0 1 0 1 0 - 6
Sverige Sverige (2) 0 0 2 1 0 2 0 1 0 2 - 8

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld Sverige Sverige Niklas Edin Oskar Eriksson Rasmus Wranå Christoffer Sundgren Daniel Magnusson
Sølv Canada Canada Brad Gushue Mark Nichols Brett Gallant Geoff Walker E.J. Harnden
Bronze Italien Italien Joël Retornaz Amos Mosaner Sebastiano Arman Simone Gonin Mattia Giovanella
4. USA USA Korey Dropkin Joe Polo Mark Fenner Tom Howell Alex Fenson
5. Skotland Skotland Ross Paterson Kyle Waddell Duncan Menzies Craig Waddell Euan Kyle
6. Schweiz Schweiz Yannick Schwaller Michael Brunner Romano Meier Marcel Käufeler Simon Gloor
7. Tyskland Tyskland Sixten Totzek Marc Muskatewitz Joshua Sutor Dominik Greindl Benjamin Kapp
8. Sydkorea Sydkorea Kim Soo-Hyuk Kim Chang-Min Seong Se-Hyeon Kim Hak-Kyun Jeon Jae-Ik
9. Tjekkiet Tjekkiet Lukáš Klíma Marek Černovský Radek Boháč Jiří Candra Lukáš Klípa
10. Norge Norge Magnus Ramsfjell Martin Sesaker Bendik Ramsfjell Gaute Nepstad Mathias Brænden
11. Finland Finland Kalle Kiiskinen Teemu Salo Leo Ouni Paavo Kuosmanen Jermu Pöllänen
12. Holland Holland Wouter Gösgens Jaap van Dorp Laurens Hoekman Carlo Glasbergen Tobias van den Hurk
13. Danmark Danmark Tobias Thune Kasper Wiksten O. Rosenkrands Søe Daniel Poulsen Mikkel Krause
Skippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]