Vaccineskepsis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Vaccineskepsis, også kendt som antivaccine eller anti-vax er modstand eller afvisning af at blive vaccineret eller at få sine børn vaccineret mod smitsomme sygdomme på trods af tilgængelige vaccinationsprogrammer. World Health Organization har udnævnt vaccineskepsis som en af de 10 største trusler mod verdens helbred i 2019.[1][2] Udtrykket omfatter total afvisning af vaccination, at forsinke vaccination, at acceptere vaccination, men at være usikker på deres brug eller at bruge visse vacciner, men afvise andre.[3][4] Argumenter mod vaccination står ofte ifølge forskellige kilder i "stærk kontrast" til en "videnskabelig konsensus" om sikkerheden og effektiviteten ved vacciner der er blevet godkendt af relevante myndigheder.[5][6][7][8] Alle vacciner der godkendes er dog ikke altid uden potentielle farer, et eksempel på dette er et fænomen hvor visse vacciner i sjældne tilfælde kan forårsage nye smitteudbrud af sygdommen der vaccineres imod, se f.eks. Poliovaccine#Vaccine-afledt polio.

Der er overvældende videnskabelig konsensus om at vacciner generelt er sikre og effektive.[9][10][11][12]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Kilderne der refereres til begrunder ikke deres påstande vedr. "overvældende konsensus" (f.eks. med studier om hvorvidt der er konsensus eller ej).

For kilden fra https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5689193/ : Den originale tekst skriver "overwhelming scientific consensus in favour of nationally recommended vaccines", hvilket er forskelligt fra at vacciner generelt (inklusiv vacciner der ikke er "nationalt anbefalet") "anbefales" - hvilket f.eks. er særdeles relevant når forskellige landes myndigheder forbyder specifikke vacciner, såvel som når specifikke vaccinekandidater ikke består offentlige myndigheders prøver og test (som før Covid var ret grundige)). Den gentagne omformulerede tekst udelader denne ret væsentlige del, idét den helt fjerner delen med "godkendt af relevante myndigheder". Kilden kommer endvidere med påstanden om "konsensus", men kommer ikke selv med kilder for dette (såsom statistiske kilder eller meningsmålinger) andet end et citat fra "Dr Giovanni Rezza, Director of the Department of Infectious Diseases at Italy’s National Institute of Health."

For kilden https://www.vox.com/2018/8/21/17588104/vaccine-opposition-anti-vaxxer er der kun en gentaget påstand, ikke nogen kilder, argumenter, referencer eller andet for påstanden (kilden i sig selv virker noget pauper).

For kilden https://theconversation.com/defending-science-how-the-art-of-rhetoric-can-help-68210 bruges "konsensus" ikke engang om påstanden i denne artikel. Denne kilde bør fjernes. (Den begynder også at skrive om "rhetorik"). Nogle af de links der er i den virker også til at være døde (se f.eks. "manufactroversy").

For kilden https://www.vaccines.gov/basics/safety/index.html beskrives ligesom i den første kilde at myndighederne i USA som udgangspunkt (i hvert fald før Covid-19, se f.eks. "These tests can take several years and answer important questions like:" ) er meget nøjsomme og tester vacciner grundigt. Og ordet "consensus" forekommer ikke engang i artiklen. Kilden er fin at have, men den begrunder ikke den gentagne omformulerede påstand.
Text document with red question mark.svg
Broom icon.svgDette afsnit behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i dette afsnit er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Denne tekst gentager og omformulerer tekst der står længere oppe i artiklen, hvilket i sig selv er problematisk, men omformuleringen kommer endvidere med påstande som ikke underbygges af kilderne der refereres (kilderne begrunder ikke deres påstande om "overvældende konsensus", f.eks. med studier om hvorvidt der er konsensus eller ej).

Vaccineskepsis resulterer ofte i udbrud af sygdomme og i at folk dør af sygdomme som kunne være forhindret med vacciner.[13][14][15][16][17][18] World Health Organization karakteriserer derfor vaccineskepsis som én af de 10 største trusler mod verdenssundheden.[19][20]

Vaccineskepsis stammer fra adskillige faktorer inklusiv en persons manglende tillid (mistro til en specifik vaccine, vaccination generelt, og/eller sundhedsvæsen (f.eks. vedr. vacciner der af forskellige årsager ikke gennemgår den normale grundige, men ofte langvarige og kostbare godkendelsesproces, der typisk involverer flere faser med både dyr og mennesker[21]), selvtilfredshed (personen kan ikke se nødvendigheden af vaccinen eller kan ikke se værdien af vaccinen) og bekvemmelighed (tilgængelighed af vaccinen).[4] Det har eksisteret siden opfindelsen af vaccinationer og går næsten 80 år forud for termerne "vaccine" og "vaccination". Den specifikke hypotese, som vaccineskeptikere fremsætter har ændret sig over tid.[22]

Love om obligatorisk vaccination er blevet foreslået til lovgivningen, inklusive California Senate Bill 277 i USA og No Jab No Pay i Australien, og vaccineskeptikere har været kraftigt imod dette.[23][24][25] Modstand mod obligatorisk vaccination kan være baseret på vaccineskepsis, bekymringer om rettigheder eller reducere offentlig tillid til vaccinationer eller mistro til medicinalindustrien.[15][26][27][28][29] National Vaccine Information Center (USA) er den mest indflydelsesrige organisation mod vaccination[30].

Det er klart at der fra offentlige myndigheder og regeringers side er større tillid til visse vacciner end visse andre vacciner; dette kan f.eks. ses ved at AstraZeneca-vaccinen blev suspenderet i Danmark omkring april 2021[31] :

Den ene årsag er, at man nu kan konstatere en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

Senere ved starten af december 2021 har forskere publiceret forskning der efter sigende har fundet en mulig forklaring på en af disse alvorlige-men-sjældne bivirkninger[32]:

Et amerikansk-britisk forskerhold mener at have fundet årsagen til sjældne blodpropper, som kan opstå efter vaccination mod Covid-19 med selskabet AstraZenecas vaccine. Det skriver BBC torsdag [2. december 2021][33].

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Ten health issues WHO will tackle this year". Who.int (engelsk). Hentet 2019-01-19.
  2. ^ PM, Aristos Georgiou (2019-01-15). "The anti-vax movement has been listed by WHO as one of its top 10 health threats for 2019" (engelsk). Hentet 2019-01-16.
  3. ^ Smith, MJ (november 2015). "Promoting Vaccine Confidence". Infectious Disease Clinics of North America (Review). 29 (4): 759-69. doi:10.1016/j.idc.2015.07.004. PMID 26337737.
  4. ^ a b Larson, HJ; Jarrett, C; Eckersberger, E; Smith, DM; Paterson, P (april 2014). "Understanding vaccine hesitancy around vaccines and vaccination from a global perspective: a systematic review of published literature, 2007-2012". Vaccine. 32 (19): 2150-9. doi:10.1016/j.vaccine.2014.01.081. PMID 24598724.
  5. ^ "Communicating science-based messages on vaccines". Bulletin of the World Health Organization. 95 (10): 670-71. oktober 2017. doi:10.2471/BLT.17.021017. PMC 5689193. PMID 29147039.
  6. ^ "Why do some people oppose vaccination?". Vox. Hentet 2018-11-26.
  7. ^ Ceccarelli L. "Defending science: How the art of rhetoric can help". The Conversation (engelsk). Hentet 2018-11-26.
  8. ^ U.S. Department of Health and Human Services. "Vaccines.gov". Vaccines.gov (amerikansk engelsk). Hentet 2018-08-05.
  9. ^ "Communicating science-based messages on vaccines". Bulletin of the World Health Organization. 95 (10): 670-71. oktober 2017. doi:10.2471/BLT.17.021017. PMC 5689193. PMID 29147039.
  10. ^ "Why do some people oppose vaccination?". Vox. Hentet 2018-11-26.
  11. ^ Ceccarelli L. "Defending science: How the art of rhetoric can help". The Conversation (engelsk). Hentet 2018-11-26.
  12. ^ U.S. Department of Health and Human Services. "Vaccines.gov". Vaccines.gov (amerikansk engelsk). Hentet 2018-08-05.
  13. ^ "Frequently Asked Questions (FAQ)". Boston Children's Hospital. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2013. Hentet 11. februar 2014.
  14. ^ Phadke VK, Bednarczyk RA, Salmon DA, Omer SB (marts 2016). "Association Between Vaccine Refusal and Vaccine Preventable Diseases in the United States: A Review of Measles and Pertussis". JAMA. 315 (11): 1149-58. doi:10.1001/jama.2016.1353. PMC 5007135. PMID 26978210.
  15. ^ a b Wolfe RM, Sharp LK (august 2002). "Anti-vaccinationists past and present". BMJ. 325 (7361): 430-2. doi:10.1136/bmj.325.7361.430. PMC 1123944. PMID 12193361.
  16. ^ Poland GA, Jacobson RM (januar 2011). "The age-old struggle against the antivaccinationists". The New England Journal of Medicine. 364 (2): 97-99. doi:10.1056/NEJMp1010594. PMID 21226573.
  17. ^ Wallace A (2009-10-19). "An epidemic of fear: how panicked parents skipping shots endangers us all". Wired. Hentet 2009-10-21.
  18. ^ Poland GA, Jacobson RM (marts 2001). "Understanding those who do not understand: a brief review of the anti-vaccine movement". Vaccine. 19 (17-19): 2440-45. doi:10.1016/S0264-410X(00)00469-2. PMID 11257375.
  19. ^ "Ten threats to global health in 2019". Who.int (engelsk). Arkiveret fra originalen 2019-06-27. Hentet 2020-12-09.
  20. ^ PM, Aristos Georgiou (2019-01-15). "The anti-vax movement has been listed by WHO as one of its top 10 health threats for 2019" (engelsk). Hentet 2019-01-16.
  21. ^ ""Estimating the cost of vaccine development against epidemic infectious diseases: a cost minimisation study"".
  22. ^ Gerber JS, Offit PA (februar 2009). "Vaccines and autism: a tale of shifting hypotheses". Clinical Infectious Diseases. 48 (4): 456-61. doi:10.1086/596476. PMC 2908388. PMID 19128068.
  23. ^ "The Long History of America's Anti-Vaccination Movement". DiscoverMagazine.com. Hentet 2019-02-02.
  24. ^ Young Z (2018-11-21). "How anti-vax went viral". Hentet 2019-02-02.
  25. ^ "How the anti-vaxxers are winning in Italy" (engelsk). 2018-09-28. Hentet 2019-02-02.
  26. ^ Chang J (12. juli 2017). "'Civil liberties' at center of vaccination debate in Texas". Mystatesman. Austin American-Statesman. Arkiveret fra originalen 13. juli 2017. Hentet 11. august 2020.
  27. ^ Elliman D, Bedford H (23. marts 2014). "In Britain, Vaccinate With Persuasion, not Coercion". The New York Times.
  28. ^ "Anti-vaxxers have embraced social media. We're paying for fake news with real lives" (britisk engelsk). 2017-06-28. Arkiveret fra originalen 5. april 2019. Hentet 2019-02-02.
  29. ^ Bourree Lam, Vaccines Are Profitable, So What?. The Atlantic Feb. 10, 2015
  30. ^ Vaccine hesitancy is nothing new. Here’s the damage it’s done over centuries. Science News 2021
  31. ^ https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-04-14-astrazeneca-vaccine-droppes-i-danmark
  32. ^ https://www.avisen.dk/forskere-mener-at-have-fundet-aarsag-til-astrazeneca_671780.aspx
  33. ^ https://www.bbc.com/news/health-59418123

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]