Valby Bakke og Frederiksberg Bakke
| Valby Bakke og Frederiksberg Bakke | |
|---|---|
Waldbye backe på et gammelt kort fra 1705 | |
| Fakta | |
| Længde | 1,5 km |
| Geografi | |
| Start | Frederiksberg Have |
| Koordinat | Nordligste anslåede bakkefod: 55°40′24,82″N 12°31′33,33″Ø / 55.66667°N 12.51667°Ø |
| Slut | Vestre Kirkegård / Valbygårdsvej (Sjælør Boulevard indgår i en fordybning i det sydlige af Valby Bakke) |
| Koordinat | Sydligste anslåede bakkefod: 55°39′23,68″N 12°31′26,13″Ø / 55.65000°N 12.51667°Ø |

Valby Bakke[1][2][3][4], Frederiksberg Bakke[1][2][5][4] og på en måde også Carlsberg er navne for dele eller hele af den samme bakkekam på Frederiksberg (fx Frederiksberg Have, Frederiksberg Slot, Søndermarken, Zoologisk have), i Valby (fx Jesuskirken, Valbygårdsvej) og i Vesterbro/Kongens Enghave (fx Vestre Kirkegård, Carlsberg Byen).
Bakkekammens højeste punkt er 31 meter over havet i nærheden af, hvor Zootårnet, Cisternerne og Frederiksberg Slot er.
Den sydlige del af Valby Bakke blev gennemgravet omkring 1845 ved Vigerslev Allé, så den nye jernbane København-Roskilde kunne føres igennem.[6]
Bakkekammen hed oprindelig Solbjerg, som nævnes i Sokkelund Herreds tingbog, og på Dahlbergs belejringskort.[7] og fik først navnet Friederichsberg, længe efter Frederiksberg Slot blev bygget. Bakken kaldtes endnu Valby Bakke, da Huset Friedericskberg blev bygget, og landsbyen kaldtes Ny Amager.
Langs Allégade lå den nyanlagte by "Ny Amager", som tog navn efter slottet og blev til Frederiksberg.
Den gamle betegnelse for bakkekammen var Valby Bjerg, som kendes fra Sokkelund Herreds tingbøger.[8]
På Frederiksberg kaldes bakken Frederiksberg Bakke.[9] Derfra[hvorfra?] stammer også udtrykket "at bo på Frederiksberg", idet man bor på et bjerg og ikke i det.[kilde mangler]
Københavnere bruger oftest betegnelsen Valby Bakke.
Udsigten fra Valby Bakke
Fra Valby Bakke kunne man se København. Det ville sige, at alt vest for Valby Bakke var uden for københavnerens synsvinkel.
Deraf den faste vending (som også kendes fra sangen "Valby Bakke" fra 2004 af Peter Sommer på debutalbummet På den anden side):
| "Vest for Valby Bakke" | ||
H.C. Andersen beskriver den nye vej ind til København:
| "Mandag morgen den sjette september 1819 så jeg fra Frederiksberg Banke første gang København".[10] | ||
Nedlagte gravhøje

Gamle kort viser, at der lå 4-5 gravhøje på toppen af Valby bakke.[11][12] Højene blev nedlagt, da Frederiksberg slot blev opført omkring 1700.
Området omkring bakken i dag
På toppen af bakkekammen ligger Frederiksberg Slot og et hjørne af Københavns Zoo med Zootårnet, som begge ligger i Frederiksberg Kommune. Bakkekammens højeste punkt er 31 meter over havet i nærheden af, hvor Zootårnet er bygget. Zootårnet er ca. 40 meter højt.
Områder og bygninger, som ligger på eller for foden af Solbjerget:
- Vestre Kirkegård – ligger på den sydlige del af Valby Bakke.
- Jesuskirken – ligger på Valby Bakke, syd for Søndermarken.
- Carlsberg – Carlsberg (Carl efter Carl Jacobsen, og -berg efter netop Valby Bakke) dækker et stort område, bl.a. en østlig del af bakken.
- Søndermarken – ligger på den sydlige del af bakken.
- Cisternerne – ligger i den nordlige ende af Søndermarken.
Solbjerg Station, nu Fasanvej Station, på Frederiksberg ligger et godt stykke fra bakkekammen. Det samme gælder Solbjerg Kirke i Solbjerg Sogn. Heraf ses at stednavnet Solbjerg i dag undertiden bruges om et kvarter i Frederiksberg Kommune uden association til selve bakkekammen.
Valby Bakke i kunsten
|
|
Se også
- Bellahøj – andet kendt eksempel på højdepunkt i København.
Referencer
- 1 2 Valby Bakke, backup i Trap Danmark på lex.dk. Af Johannes Krüger, Allan Gudio Nielsen og Hanne Fabricius Citat: "...Valby Bakke er det ældste landskabstræk i Københavns Kommune. Bakken danner sammen med Frederiksberg Bakke i Frederiksberg Kommune et svagt buet bakkeparti..."
- 1 2 2dgf.dk: GEOLOGISK TIDSSKRIFT 2025. Byens Sten II: Betondrypstenene i Cisternerne på Frederiksberg Bakke i København backup Citat: "...Almindeligvis benævnes den del af bakken, der ligger i Frederiksberg Kommune, som Frederiksberg Bakke, mens den københavnske del omtales som Valby Bakke. Kommunegrænsen går langs Valby Langgade syd for Søndermarken, der således er en del af Frederiksberg Bakke. Men i den geologiske litteratur (f.eks. Milthers 1935; Houmark-Nielsen 2021) benævnes hele bakkestrøget oftest Valby Bakke. Her benytter vi betegnelsen Frederiksberg Bakke om den del, der omfatter Cisternerne...."
- ↑ frederiksbergshistorie.dk: SOLBJERGVEJEN – SENMIDDELALDERENS VIGTIGSTE "OFFICIELLE" LANDEVEJ. Af læge, civilingeniør Steen Ahrenkiel, backup Citat: "...[Valby Bakke kan ses på pdf-side 4]...3* Solbjergvej ca. 1690. Ældste egentlige kort....Fra Ladegården (til højre) går den nogenlunde retliniet ned mod Valby Bakke (Solbjerget). Derefter følger den nordkanten af Valby Bakke, hvorfra den fører videre mod Langvaddam (Damhussøen)..."
- 1 2 Hovedstadens travle højdepunkt: DEN LILLE KNOLD I DANMARKS STØRSTE BY, backup Citat: "...de folk, der er trætte af Valby Bakke, er utilfredse med første del af navnet. De fremfører, at bakken blev opkaldt efter slottet og derfor retteligt hedder Frederiksberg Bakke..."
- ↑ frederiksberg.dk: Frederiksberg Bakke – Anlæg af nyt byrum, backup
- ↑ Web archive backup: Københavns kloaksystem Citat: "...1845...Gennemgravningen af Valby Bakke for jernbanen til Roskilde begynder..."
- ↑ Kort fra 1795 som omfatter solbjerget og det er markeret med de små streger, der buer med omkredsen af Bakkekammen. Vest er foroven og øst er nedad. Roskildevej er vejen som løber øst-vest.
- ↑ Valdemar Møller: Fra Sokkelund Herred, 1924, s. 8. De bevarede tingbøger er fra 1621-1682
- ↑ Stadsarkivar Henning Bro i Frederiksberg Kommunes personaleblad Notabene, marts 2005
- ↑ H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855, begyndelsen af kap. 2.
- ↑ slaegtsbibliotek.dk
- ↑ frederiksbergshistorie.dk
Eksterne henvisninger
- Frederiksberg Have og Frederiksberg Allé på Highways.dk
- Valby Bakke på Danskebjerge.dk
- Valby Bakke – Kort og stigningsprocent
| Spire Denne artikel om geografi i Frederiksberg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Denne artikel om lokaliteten Valby Bakke og Frederiksberg Bakke kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |

