Valdemar Atterdags invasion af Gotland
| Valdemar Atterdags invasion af Gotland | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Del af Dansk-hanseatisk krig (1361–1370) | |||||
.jpg) Valdemar Atterdag brandskatter Visby af Carl Gustaf Hellqvist, 1882 |
|||||
|
|||||
| Parter | |||||
 Denmark
| |||||
| Ledere | |||||
| Valdemar Atterdag Christoffer af Lolland Erik af Lauenburg
| Ukendt | ||||
| Styrke | |||||
| 2.000–2.500 mand | Ca. 5.000 mand | ||||
| Tab | |||||
| 300 døde | 3.000 døde | ||||
Valdemar Atterdags invasion af Gotland var en invasion af Gotland i Østersøen, som var kontrolleret af Hanseforbundet, der blev udført af den danske kong Valdemar Atterdag i juli 1361.
Atterdags tropper vandt flere slag på Gotland mod gutniske tropper, det sidste uden for Visby den 27. juli. Indbyggerne i Visby overgav sig og åbnede byportene for sejrsherren, hvorefter den såkaldte brandskat af Visby fandt sted, en begivenhed omgærdet af flere myter. Kongen udstedte privilegiebreve for Visby, som bekræftede byens tidligere privilegier.
I retrospekt er det vanskeligt at adskille fiktion fra sandheden om, hvad der skete, da der findes meget få samtidige kilder. At Valdemar Atterdag var på Gotland og kæmpede mod bønderne, er sikkert, og også at slaget uden for Visby var et af de blodigste i Skandinaviens historie, men påstande om brandskatten er svære at bekræfte. En række myter og legender har overlevet til vore dage. Den 1. maj 1361 udsendte den svenske konge Magnus Eriksson et brev, hvori han advarede indbyggerne i Visby om et forestående angreb. Valdemars angreb på Gotland syntes forventet.[1]
Restene af dem, der faldt i slaget udenfor, blev kastet i massegrave, ofte iført deres rustninger, hvilket har betydet, at mange af disse er blevet bevaret. Den mest kendte massegrav findes ved Visby efter slaget d. 27. juli.
Invasionen igangsatte en længerevarende krig imellem Danmark og Hanseforbundet, der sluttede med fredsaftalen i Stralsund i 1370.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Efter at den sorte død havde lagt sig, havde den danske konge Valdemar Atterdag til hensigt at lade de rige købmænd i Hanseforbundet betale for en fornyelse af deres handelsprivilegier. Den første blandt dem var Visby.
Privilegiebrevet, som Valdemar udstedte til Visby den 29. juli 1361, to dage efter slaget ved ringmuren, sikrede byen "alle de rettigheder og friheder, den har haft siden oldtiden". I et brev fra Visby til andre hansestæder i 1362 nævnes det, at Hansaens ejendom i byen blev reddet ved at betale for den, hvilket kan betyde, at en form for beskatning blev krævet. Valdemars angreb på Visby førte til konflikt mellem Danmark og Hanseforbundet, som betragtede Visby som deres by.[2]
Felttoget
[redigér | rediger kildetekst]Landgang og slaget ved Mästerby
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Slaget ved MästerbyKong Valdemar sejlede først med sin flåde mod Öland. Efter at have taget forsvarstårnet i Borgholm fortsatte flåden til Gotland. Den 22. juli blev en flåde bestående blandt andet af kogger observeret ved Stora Karlsö. Flåden omfattede tredive skibe. Landgangen fandt sted senere på dagen, muligvis i Vivesholm ved Klintehamn,[3] alternativt ved Kronvalds fiskerleje på Ekstakysten på øens vestside. Ifølge samtidige beretninger rejste den hastigt sammensatte bondebefolkning modforsvar og kæmpede flere hårde slag mod Valdemars 1.800 "jakker", hvoraf værnepligtige tyske soldater udgjorde hovedparten. Disse var professionelle krigere i moderne rustning. Gotlands milits, opdelt i seks kampafdelinger, de såkaldte "sættinger", blev slået tilbage den 24. juli ved Fjäle myr.[2]
Slaget ved Visby
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Slaget ved VisbyDet sidste af tre store sammenstød fandt sted uden for Visbys bymur. Den 26. juli marcherede Valdemars tropper mod Visby og nåede frem, inden Gotlands milits. Den 27. juli angreb Valdemars tropper først gotlændingene med armbrøster. Dette menes at have nedkæmpet en femtedel af Gotlands milits. Derefter fandt nærkampen sted, hvor bondehæren let blev besejret. Under slaget blev byportene holdt lukkede.[3] En lübsk krønike fortæller mere generelt om et blodigt nederlag, fordi bønderne var ubevæbnede og uerfarne i kamp. Ifølge en Visby-optegnelse deltog 1.800[4] gotlændere i slaget. På dansk side mistede 300 soldater livet. De blev begravet i fem eller seks massegrave nær Solberga Nonneklosters kirkegård ved Söderport. De faldne blev begravet iført deres rustninger, mens sværd og stridsøkser blev beholdt. Under udgravninger er velbevarede ringbrynjer fundet sammen med andet militært udstyr fra den tid.
Nogen tid efter slaget blev der rejst et mindekors ved slaget ved Visby ved siden af klostret øst for ringmuren. Korsets latinske inskription lyder i dansk oversættelse: "I Herrens år 1361, den 27. juli, foran Visbys porte, faldt de drenge, der her er begravet, i danskenes hænder. Bed for dem."
Kapitulation
[redigér | rediger kildetekst]To dage efter kampene kapitulerede rådet i Visby. Byportene blev derefter åbnet for danskerne. Borgerne i Visby deltog sandsynligvis ikke i slaget uden for byen, men havde en anden holdning til den angribende styrke end landsbybefolkningen. De valgte at forhandle, da slaget var overstået, for at undgå en belejring og et ødelæggende stormangreb. De havde også bedre muligheder for at forhandle bag beskyttende mure end befolkningen ude på landet. Byen anerkendte Valdemar som ny hersker over Visby og Gotland, og den danske konge svarede ved at bekræfte Visbys byprivilegier, herunder retten til at præge egne mønter. Visbys borgere bevarede kontrollen over byens administration, beskatning og retspleje.[3]
Brandskat
[redigér | rediger kildetekst]Visby blev ikke plyndret. I stedet blev byen beskattet som betaling for forliget. Ifølge legenden skulle kongen have stillet tre tønder frem på Visby Torv og krævet, at indbyggerne i Visby skulle fylde beholderne med guld, sølv og andre værdigenstande inden for tre "solmærker". Ifølge en krønike forliste et af Valdemars skibe ved Karlsøerne med værdifulde genstande, taget fra kirker, klostre og borgere, under rejsen tilbage til Danmark.[5]
Konsekvenser
[redigér | rediger kildetekst]Hændelsen var et hårdt tilbageslag for Visby. Allerede tidligere var byens magt dog begyndt at aftage. Byen havde fået konkurrence fra de mægtige købmænd i de nordtyske byer, især fra Lübeck, som sejlede forbi Gotland og direkte til Rusland.[6]
Samtidig havde Valdemar ikke ustraffet sat ild til en af Hanseforbundets medlemmer, som på det tidspunkt havde nået sit højdepunkt i magt og indflydelse. Det blev begyndelsen på den dansk-hanseatiske krig.
I 1367 dannede 77 hansestæder, fra Nederlandene til Livlands kyst, en angribende konføderation og fik støtte fra nogle tyske fyrster. I denne situation stod Valdemar magtesløs, da hanseaterne kontrollerede havet, og freden blev dyrt købt, idet han blev nødsaget til at indgå en fredsaftale i Stralsund i 1370, som gav Hanseforbundet mere magt og kontrol i østersøområdet.[6]
I populærkulturen
[redigér | rediger kildetekst]Valdemar Atterdags invasion, og særligt slaget ved Visby, er blevet brugt som emne i en række værker. Disse inkluderer:
- Carl Gustaf Hellqvist, Valdemar Atterdag brandskatter Visby, 1361 (maleri, 1882)
- Verner von Heidenstam, Svenskarna och deras hövdingar (bog, 1908)
- Selma Lagerlöf, Osynliga länkar (bog, 1894)
- Sven Ulric Palme, Valdemarståget (bog, 1946)
- Andreas Hallén, Waldemarsskatten (opera, 1898)
- Olov Svedelid, Striden vid Ringmuren (bog, 1979)
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Slaget ved Helsingborg (1362) - dansk sejr
- Københavns belejring (1368) - Hanseforbundets sejr
- Belejringen af Helsingborg (1368-1369)
- Belejringen af Vordingborg - Hanseforbundets belejring af byen 1368-1370
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Liljegren, Bengt (2008). "Blodbadet i Visby". Populär Historia. 2008 (8): 36–42 : ill. ISSN 1102-0822. 1102-0822.
- 1 2 Gotland's Middle Ages, Hugo Yrwing. 1978, pp. 46-47
- 1 2 3 Liljegren, Bengt (2008). Blodbadet i Visby.
- ↑ Enderborg, Bernt: "1361 - mass graves on Solens mountain". Guteinfo.com. Læst 20. november 2014.
- ↑ Arild Huitfeldts Danmarks Riges Krønike (cirka 1600)
- 1 2 Carl Grimberg. "379 (Svenska folkets underbara øden / I. Forntiden och medeltiden intill 1521)". runeberg.org (svensk). Hentet 2023-07-30.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Andersson, Ingvar (1950). "Visbys dagtingan". Sveriges historia (3. uppl. udgave). Stockholm: Natur och kultur. s. 92-96. LIBRIS: 1498697.
- Thordeman, Bengt; Nörlund, Poul; Ingelmark, Bo E. (2001). Armour from the Battle of Wisby, 1361. Union City, Calif.: Chivalry Bookshelf. ISBN 1-891448-05-6.
- Westholm, Gun (2007). Visby 1361: invasionen (svensk). Stockholm: Prisma. ISBN 978-91-518-4568-5.
 | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |