Valg på Færøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Optælling af stemmerne ved kommunevalget i Porkeri i 2004
Lagtingsbygningen
Lagtingssalen ca. 1900

Der afholdes tre forskellige typer valg på Færøerne: kommunalvalg, lagtingsvalg og folketingsvalg. Fælles for disse valg er, at partier eller grupperinger opstiller lister med kandidater, men at langt de fleste vælgere ikke stemmer på en liste, men på en person. Placeringen på partilisten er derfor ubetydelig. Partilister opstiller under valgbogstaver ved alle valg, med samme bogstaver for lagtings- og folketingsvalg. Lister til kommunalvalg er oftest baseret på lokale sager og har ofte ikke tilknytning til noget landsdækkende parti. Dog opstiller specielt Folkeflokken og Sambandspartiet i næsten alle kommuner.

Kommunalvalg[redigér | redigér wikikode]

Færøerne er inddelt i 30 kommuner, fordelt på 6 regioner (sysler). Kommunalvalg afholdes hvert fjerde år, mens syslerne er uden administrativ eller politisk betydning. Kandidater opstiller som oftest på valglister, men disse listers valgbogstaver (A–Z) er oftest uden tilknytning til et eventuelt nationalt parti med samme bogstav. Det er heller ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem lister med samme bogstav i forskellige kommuner undtagen i de store kommuner som Tórshavn kommune og Klaksvíkar kommuna, hvor de landsdækkende partier ofte opstiller egne lister under deres partibogstav. Valgdeltagelsen er højest i de mindste kommuner som f.eks. Fugloy, Húsavík og Hov.

Lagtingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Siden 1906 har Færøerne holdt valg til sit eget parlament, Lagtinget (Løgtingið på færøsk), i Thorshavn. I begyndelsen blev lagtingsvalgene holdt hvert andet år, men fra og med valget i 1920 er de som oftest blevet holdt hvert fjerde år (og kan ikke udskrives sjældnere ifølge den nuværende valglov), valg i utide kan dog forekomme. Fra 1908 til 1916 var der skiftevis valg fra den nordre og søndre del af øerne hvert andet år og lagtingsmedlemmerne blev valgt for fire år af gangen. Kvinder fik valgret i 1916 og kunne første gang stemme til lagtingsvalget i 1918. Der er afholdt 35 lagtingsvalg på Færøerne, senest i 2015. Lagtinget har fra 2008 33 pladser. Disse er i indeværende periode (2011-15) fordelt på syv partier. Det største antal partier som har opstillet til valg er ti i Lagtingsvalget 1994. De største partier i dag har rødder tilbage til før 1960, mens andre partier har været udbrydergrupper, som ikke har sat sig varige spor (og ofte ikke opnået repræsentation).

Fordelingen af mandater var frem til 2008 baseret på seks-syv valgdistrikter, som er baseret på landets regioner:

Streymoy var 1957-2008 opdelt i valgkredsene Norðurstreymoy og Suðurstreymoy på grund af sin store befolkning. Samlet blev 10 af de 33 mandatene valgt fra Streymoy, hvor hovedstaden Thorshavn ligger. Siden lagtingsvalget i 2008 udgør hele landet en valgkreds. Personlige stemmer er afgørende for at blive valgt.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

A er Fólkaflokkurin F er Framburðsflokkurin og Framsókn K er uafhængige og Hin stuttligi flokkurin1
B er Sambandsflokkurin G er Miðflokkurin L er Framsóknarflokkurin og Miðnámsflokkurin
C er Javnaðarflokkurin H er Verkamannafylkingin M er Frælsisfylkingin
D er Sjálvstýrisflokkurin I er Vinnuflokkurin N er Sosialistiski Loysingarflokkurin
E er Tjóðveldi J er Loysingarflokkurin O er Hin Føroyski Flokkurin

1 Regulering av 2003 (Kunngerð nr. 128 frá 19.12.2003).

Dato A B C D E F G H I J K L M N O
18. juli 1906 62,4 37,6
2. februar 1908 66,1 33,9
12. februar 1910 72,3 24,3 3,4
2. februar 1912 52,3 41,6 6,0
2. februar 1914 52,8 47,2
28. februar 1916 37,9 51,7 10,4
24. april 1918 50,3 49,7
10. november 1920 58,4 41,6
22. januar 1924 58,7 39,1 2,2
23. januar 1928 46,1 10,6 42,3 1,0
19. januar 1932 50,1 10,5 37,3 0,2 1,8
28. januar 1936 33,7 24,0 34,2 8,1
30. januar 1940 24,7 32,3 23,9 16,2 1,6 1,3
24. august 1943 41,5 28,3 19,9 10,4
6. november 1945 43,4 24,4 22,8 9,4
8. november 1946 40,9 28,7 28,1 2,3
8. november 1950 32,3 27,3 22,4 8,2 9,8
8. november 1954 20,9 26,0 19,8 7,1 23,8 2,5
8. november 1958 17,8 23,7 25,8 5,9 23,9 2,9
8. november 1962 20,2 20,3 27,5 5,9 21,6 4,4
8. november 1966 21,6 23,7 27,0 4,9 20,0 2,8
7. november 1970 20,0 21,7 27,2 5,6 21,9 3,5
7. november 1974 20,5 19,1 25,8 7,2 22,5 2,5 2,5
7. november 1978 17,9 26,3 22,3 7,2 20,3 6,1
8. november 1980 18,9 23,9 21,7 8,4 19,0 8,2
8. november 1984 21,6 21,2 23,4 8,5 19,5 5,8
8. november 1988 23,2 21,2 21,6 7,1 19,2 5,2 0,0 2,1
17. november 1990 21,9 18,9 27,5 8,8 14,7 5,9 2,3
7. juli 1994 16,0 23,4 15,3 5,6 13,7 6,3 5,8 9,5 1,9 2,4
30. april 1998 21,3 18,1 21,9 7,6 23,8 2,5 4,1 0,8
30. april 2002 20,8 26,0 20,9 4,4 23,7 4,2
20. januar 2004 20,6 23,7 21,8 4,6 21,7 5,2 2,4
19. januar 2008 20,1 21,0 19,3 7,2 23,3 8,4 0,7
29. oktober 2011 22,5 24,7 17,7 4,2 18,3 6,3 6,2

Folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Valg til Folketinget sker samtidig med valgene i Danmark og Grønland. Færøerne har to repræsentanter og udgør en samlet valgkreds. De to partier der får flest stemmer vinder mandaterne, der tildeles til den af partiets kandidater, der får flest stemmer. Reelt har kun de fire store partier chance for at vinde et folketingsmandat. Mindre partier opstiller dog også - oftest med deres partileder - for at promovere sig selv. Løsgængere kan ligeledes opstille.

Folkeafstemninger[redigér | redigér wikikode]

  • I 1946 blev der afholdt en folkeafstemning om Færøernes uafhængighed. Et knapt flertal stemte for løsrivelse fra Danmark, men da flertallet udgjorde under 50% accepterede den danske regering ikke resultatet, og kongen opløste Lagtinget. I 1948 trådte Hjemmestyreloven i kraft, hvilket gav Færøerne en friere stilling i unionen med Danmark, men ikke fuldt selvstyre.
  • I 2009 afholdt Færøerne folkeafstemning om tronfølgeloven, sammen med de øvrige dele af rigsfællesskabet.
  • I 2010 var der planlagt afholdelse af folkeafstemning om en nye grundlov.[1] Men et flertal i Lagtinget valgte ikke at sætte forslaget til afstemning, da det ifølge eksperter stred mod den danske grundlov.
  • En rådgivende folkeafstemning blev i 2012 udskrevet for at tage stilling til et forslag om kommunesammenlægning. Folkeafstemningen fandt sted den 3. maj 2012 i syv regioner, hvor vælgerne tog stilling til, hvorvidt kommunerne i deres region skulle slås sammen til en storkommune. Færøerne havde på dette tidspunktet ca. 49 000 indbyggere og 30 kommuner. Et flertal af vælgerne i alle syv regioner stemte imod sammenlægning, hvilket førte til, at regeringen afstod fra at gå videre med planerne om etablering af storkommuner.

Valgsteder[redigér | redigér wikikode]

Der er pt. 58 valgsteder på Færøerne:

Eysturoy:

  • Eiði
  • Elduvík
  • Fuglafjørður
  • Funningur
  • Funningsfjørður
  • Gjógv
  • Gøta
  • Hellurnar
  • Leirvík
  • Oyndarfjørður
  • Oyrabakki
  • Runavík
  • Skálabotnur
  • Skáli
  • Strendur
  • Toftir


Streymoy m. omliggende øer::

  • Tórshavn
  • Argir
  • Nólsoy
  • Hestur
  • Kollafjørður
  • Velbastaður
  • Haldórsvík
  • Hósvík
  • Hvalvík
  • Kaldbak
  • Kvívík
  • Tjørnuvík
  • Vestmanna


Vágar m. omliggende øer::

  • Mykines
  • Sørvágur
  • Giljanes Skole (Sandavágur og Miðvágur)


Norðoyar:

  • Mikladalur
  • Húsar
  • Kunoy bygd
  • Haraldsund
  • Klaksvík
  • Viðareiði
  • Fossanes Skole (Hvannasund og Norðdepil)
  • Svínoy
  • Hattarvík
  • Kirkja
  • Árnafjørður


Sandoy m. omliggende øer:

  • Skúvoy
  • Skopun
  • Sandur
  • Húsavík
  • Skálavík
  • Dalur


Suðuroy:

  • Sandvík
  • Hvalba
  • Tvøroyri
  • Fámjin
  • Hov
  • Porkeri
  • Vágur
  • Lopra
  • Sumba

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Beinta í Jákupsstovu og Eli Kjersem: Rekruttering av færøyske kommunepolitikere. Høgskolen i Molde, 2005. ISBN 82-7962-059-1. (Les)
  • Løgtingið 150. Hátíðarrit 3. Løgtingið, Tórshavn, 2003.
  • Einar Waag: Val og valtøl 1906–1966. Egið forlag, Klakksvík, 1967.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Brynhild Thomsen. «Fólkaatkvøða um grundlóg í 2010», Dimmalætting, 2. februar 2008