Vanris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Efter en lidt voldsom vinterbeskæring, sætter æbletræet en hel kost af vanris.

Ordet vanris er sammensat af forstavelsen van- og ordet ris. Van- har benægtende eller nedsættende betydning (ordet er beslægtet med oldnordisk vanr = "manglende"), og derfor betyder vanris: "forkerte skud". Man ser af og til stavemåden vandris, men den er misledende og får en til at tro, at skuddet har noget med vand at gøre, hvad der er helt fejlagtigt. Ordet betegner skud, som er "forkerte", dvs. som bliver dannet på stammer eller grene, hvor det er uønsket for dyrkningen af træet eller busken.

Vanris er træets panikreaktion, når det registrerer, at det har mistet en betydelig del af sin bladmasse. Det sker oftest i forbindelse med beskæring eller efter alvorlige ulykker (lynnedslag, stormskade osv.) og mest, når skaden er sket i vintertiden, mens træet var i dvale. Vanrisene kommer så kaotisk, fordi de dannes overalt, hvor der er "sovende øjne", altså hvilende knopanlæg. Overladt til sig selv vil skuddene udkonkurrere hinanden, sådan at kun nogle få overlever og bliver til egentlige grene. Man skal dog være opmærksom på, at disse vanris-grene har en meget svag forankring i stammen og derfor let knækker af i storm, under snetryk, ved børns leg...

Hvis man vil undgå, at træet danner vanris, skal man beskære det i perioden juli-september, hvor træet kan besvare tabet ved at satse hårdt på den igangværende vækst og uden at aktivere de sovende øjne.

Se også[redigér | redigér wikikode]