Varde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Varde
Købstadsvåben Herredsvåben
Vardes segl.jpg
Vester Horne Herreds våben 1584.png
Varde Kirke2.JPG
Sankt Jacobi Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Handelsbyen Varde" eller "Vi i naturen"
Borgmester: Erik Buhl Nielsen
Grundlagt: 1100-tallet
Postnr.: 6800 Varde
Demografi
Varde by: 13.810[1] (2016)
Kommunen: 50.289[1] (2016)
 - Areal: 1240[2] km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.vardekommune.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 55°37′N 8°29′E / 55.617°N 8.483°Ø / 55.617; 8.483

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Varde (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Varde)

Varde er en købstad i Sydvestjylland, ca. 15 kilometer nord for Esbjerg. Byen har 13.810 indbyggere (2016)[1], er hovedby for Varde Kommune[3] og hører som den øvrige del af det sydlige Jylland til Region Syddanmark. Man har i Varde valgt at have et større fokus på, at man befinder sig i en kommune, hvor naturen meget alsidig og giver mange muligheder. Bl.a. derfor har man nu udfordret byens motto ”Handelsbyen Varde” og arbejder nu under det fælles motto ”Vi i naturen”[4]

Byen er beliggende ved Varde Å, og har en bymidte præget af et gammelt købstadsmiljø. Det gør den velbesøgt som ferie- og turistby om sommeren, eftersom afstanden til Vesterhavet ikke er stor fra byen. Vardes alder kendes ikke præcist, men nævnes i skriftlige kilder i 1107, og dens egentlige opståen fortaber sig hermed i den tidlige del af Middelalderen.

Fra begyndelsen optræder bynavnet i to forskellige versioner: Warwath og Warwik. Forstavelsen »War-« er identisk for begge ord, og den tolkes som "overdrev", evt. "strand" eller andet "uopdyrket område". Endelserne "-wath" og "-wik" står for begreber som henholdsvis "vadested" og "vig". Forklaringen på de to delvis afvigende udgaver af bynavnet forekommer således helt naturlig, alt afhængig af, om man har betragtet byen fra landjorden eller søsiden.

Som andre ældre byer i Danmark, ligger Varde på et sted, hvor landskabet på forskellig måde begunstiger bosættelse og anden menneskelig aktivitet. Byen er således vokset frem tæt ved en å med bekvem anløbsplads for skibe på et sted, hvor den nord-syd-gående landevejstrafik havde et betydningsfuldt vade- eller overfartssted, der siden er blevet afløst af en bro.

Byens historie[redigér | redigér wikikode]

Varde var fra gammel tid[5] beskyttet mod pludselige overfald udefra dels pga. tilpas afstand fra kysten, dels ved sit nære naboskab til den tidligt anlagte, kongelige borg (Vardehus). Her fandtes distriktets administrative centrum, og fra denne magtbase styrede en kongelig embedsmand den såkaldte »bryde«, hele Varde Syssel, et landområde nogenlunde svarende til det daværende Ribe Amt. Set på landsplan, har Varde aldrig været nogen storby. Den kendsgerning at byen i middelalderen havde to kirker, betyder dog, at man allerede tidligt må have haft en vis status.

Købstad 1442[redigér | redigér wikikode]

Vardes købstadssegl er Danmarks ældste byvåben. Det forestiller et blåt skjold med en gående guldleopard (et fabeldyr) med rød tunge. Det ligner mest en løve, men guldleopard er den officielle betegnelse.

Handel og håndværk har alle dage været knyttet til det at være by, og da Christoffer af Bayern i august 1442 tildelte Varde de første købstadsprivilegier, havde byen allerede længe fungeret som købstad. Væsentligst var i den forbindelse, at landhandel – det såkaldte "landprang" – blev forbudt, samtidig med, at købstadens egne købmænd nu officielt anerkendtes som eneberettigede til at drive handel i byen. Skønt det kongelige privilegiebrev fra 1442 for længst er bortkommet, kendes teksten i en afskrift fra 1648.

Kongelige borge ved åen[redigér | redigér wikikode]

Varde - Rådhus

Skriftlige kilder fra 1100-tallet nævner gentagne gange bryden i Varde. I sin egenskab af kongens stedlige repræsentant må denne højtstående embedsmand have haft til huse på den lokale kongsgård – »Vardehus«. Den ældste borg lå lidt vest for byen og helt ned til Varde Å.

Omkring 1300 flyttedes borgen imidlertid til en lille holm beliggende i åen tæt syd for byen. I forbindelse med en opstand blev dette "Vardehus II" i 1439 stormet og ødelagt af oprørske bønder. Senere samme år kvitterede Rigsrådet for denne handling ved at afbrænde Varde by. På begge voldsteder, er der foretaget mindre udgravninger og gjort en række fund, som nu opbevares på Varde Museum. Man ved desuden at der engang i vikingetiden lå en lejr tæt ved den senere Sct. Jacobi Skole.

Varde Torv[redigér | redigér wikikode]

Ved Varde Torv ligger bl.a. Sct. Jacobi Kirke fra 1100-tallet, Sillasens Hus fra 1797, det gamle rådhus fra 1872 og Den Schultzke Gård.

Der har været kreaturmarked på torvet omkring år 1900, og i en periode midt i 1900-tallet rutebilstation. Torvet benyttes nu til parkering og til ugentlige markedsdage med fødevarer og blomster.

Torvet fik en ny belægning i 2003. Landskabsarkitekt Charlotte Horn har ladet sig inspirere af Varde Å og Vardemuslingen med den sorte perle i udformningen af torvet. Foran Varde Rådhus ligger i et bassin med vand, en stor, rund og sort sten, der symboliserer Varde-perlen. Herfra forløber et stykke af Varde Å hen over torvet i mindre udgave.

Varde Biblioteks webcam viser livet på Varde Torv. Der tages billeder døgnet rundt.

Varde Kommune[redigér | redigér wikikode]

Kunstværket "Sonate for sol", skabt af Hans Tyrrestrup, på bestilling fra Varde Kommune.

Den nuværende Varde Kommune blev til i 2007, i forbindelse med kommunalreformen, hvor Gl. Varde Kommune blev sammenlagt med de daværende Blaabjerg Kommune, Blåvandshuk Kommune, Helle Kommune og Ølgod Kommune, hvilket skabte Danmarks 5 største kommune målt på areal med 1240,1 km2.

Varde er hovedby i Varde Kommune og er med sine 13.771 indbyggere kommunens største by, efterfulgt af Ølgod og Oksbøl med henholdsvis 3853 og 2852 indbyggere. Samlet set er der 50.122 indbyggere med fast bopæl i Varde kommune, der i ferieperioder suppleres med adskillige tusinde turister, som får Varde Kommunes kystbyer, herunder specielt Blåvand(Oksby), Henne Strand og Vejers Strand, til at vokse til mange gange deres egentlige størrelse.

Varde Kommune har til huse på Bytoften 2, i det nye rådhus, åbnet 2015. Ved åbningen af kommunens nye rådhus modtog man, efter bestilling, et digt og tre billeder, under titlen ”Sonate for sol” fra kunstner Hans Tyrrestrup. Kunstværket pryder nu mødesalen på Varde Rådhus.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Krondyr i Vardes natur
Vejers Strand
Tirpitz-stillingen

Varde strækker sig fra Ansager i øst til Blåvands Huk i vest og fra Skallingen i syd til Nymindegab/Ølgod i nord og dækker grundet sit store areal en bred vifte af forskellige landskabstyper.

I forbindelse med visionen ”Vi i naturen” har man igen fået øjnene op for mulighederne i Varde kommunes alsidige og mange steder uberørte natur, hvilket også har afstedkommet investeringer, som skal gøre naturen tilgængelig for gæsten.

Ved Varde Kommune[6] mødes Nationalpark Vadehavet[7], som i juni 2014, sammen med Vadehavsområder i Tyskland og Holland, blev udnævnt som UNESCO verdensarv, med Naturpark Vesterhavet[8], som strækker sig over et 22.500 hektar stort område mellem Blåvands huk og Nymindegab. Parkerne langs Vardes kyst byder på mange forskellige naturtyper og området er præget af klitlandskaber, hede, klitplantager, kystnære søer og, for Vadehavets vedkommende, store vadeområder, hvor gæsten kan opleve den blotlagte havbund.

Hvor nationalpark møder naturpark findes også Danmarks vestligste punkt, prydet af Blåvand fyr, som skulle lede skibene uden om Horns Rev[9], hvor sandrevlerne strækker sig langt ud i vandet. Skuer man ud over vandet ved Hukket kan man ved klart vejr se havvindmølleparkerne ved Horns Rev.

Store dele af naturområderne langs Vardes vestkyst er militære øvelsesområder, men kan også besøges af gæster, når ikke det røde signal er hejst[10]. I Varde Kommune forefindes derfor også 3 kaserner i henholdsvis Varde, Oksbøl og Nymindegab. Nymindegablejren ser anderledes ud end de andre kaserner, da den er opført af den tyske værnemagt i 1941, som luftværnsartelleriskole. Lejren skulle fra luften ligne en landsby, så den ikke blev bombet, hvilket den aldrig blev.

Klods op af lejren lå Atlantvolden, som strakte sig fra Nordkap, i Norge, til Pyrenæerne ved den spanske grænse. Der kan derfor ses mange blotlagte bunkere langs kysten, som vedholdende minde om 2. Verdenskrig, herunder bl.a. Tirpitz-stillingen som skulle sikre indsejlingen til Esbjerg.

Efter 2. Verdenskrig var det nødvendigt at rydde vestkystens strande for de mange miner, som var blev gravet ned som forsvar mod de allierede styrker. Rydningen af minerne langs den danske vestkyst blev 2015 problematiseret i den danske film "Under Sandet," hvor forholdene for de tyske soldater, som efter afslutningen af 2. Verdenskrig ryddede den danske vestkyst bliver beskrevet. Der døde flere tyske soldater under minerydningen på de danske strande end under invasionen og besættelsen 1940-45 tilsammen.

Seværdigheder og Attraktioner[redigér | redigér wikikode]

Blåvands Huk Fyr
Filsø under gendannelse
  • Tirpitz-stillingen[11] er (2015) under ombygning og skal ved færdiggørelse, ud over selve bunkeren, rumme udstillinger om Atlantvolden, livet på vestkysten og en af verdens flotteste ravsamlinger.
  • Minibyen i Arnbjergparken er en miniatureudgave af Varde anno 1866 i størrelsesforholdet 1-10, som bliver til med hjælp fra 12 frivillige ”minimurere,” hvis arbejde med de små huse kan ses fra maj til oktober.
  • Filsø[12] var tidligere Danmarks anden største sø, indtil den i midten af 1800 tallet blev inddæmmet til landbrugsdrift. 2010 blev området opkøbt af Aage V. Jensen Naturfond Filsø Avlsgods med henblik på en genopretning af søen og i 2012 blev der åbnet for vandet til Søndersø.
  • Varde Sommerspil afholdes af 7-kanten og vises hver sommer på friluftsscenen i Arnbjergparken.
  • Skallingen - relativt nyt selvdannet land der først opstod efter en stormflod i 1634 ved havets aflejring af sand, og den er stadig under omdannelse. Indeholdt danmarks sidste minefelt.

Kunst og Bygningsstil[redigér | redigér wikikode]

The painting "Spejlinger/Reflections" by Otto William Frello
Nymindegab (Laurits Tuxen)
  • Otto William Frello[13] - død 2015, lokal kunstner med permanent udstilling på Varde museum[14]. Frello er kendt for sine surreelle, men samtidig meget realistiske og detaljerige malerier.
  • Laurits Tuxen[15] er blevet kendt som en af skagensmalerne, men besøgte allerede i 1879 Nymindegab, hvor han var medvirkende til skabelsen malerkolonien Nymindegabmalerne. Malerne lejede sig i sommermånederne ind på Nymindegab Kro, hvor de malede deres skitser, hvorefter de rejste tilbage til København for at færdiggøre malerierne. Enkelte af Tuxens værker kan ses på Nymindegab museum.
  • Vestjyllands Kunstmuseum(Janus Bygningen)[16] i Tistrup, mellem Varde og Ølgod, med en samling af 2000 værker, primært med samtidskunst og skiftende udstillinger.
  • Varde klassicisme[17] - da Varde udsættes for flere store brande er mange huse bygget sidst i 1700 tallet og starten af 1800 tallet, bl.a. Sillasens Hus på Varde torv og den Kampmannske Gaard. Klassicismen foreskrev, at murene skulle pudses op, hvilket man ikke gjorde i Varde, da man lige havde fundet ud af, hvordan man kunne producere mange teglsten røde teglsten. I stedet fremhævede man forskellige detaljer. Resultatet var røde mure, røde tegltag, men med en del hvide detaljer.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Vardes erhverv kan et stykke hen ad vejen inddeles i 5 søjler, hvor 4 kategorier ifølge ”Kontur 2014”[18] ligger over landsgennemsnittet. Herunder findes fødevarer, møbler/beklædning, turisme og bygge/bolig.

  1. De store – Under Vardes kommunes større virksomheder finder vi bl.a. Nobia, som blandt andet omfatter køkkenmærkerne HTH og Invita og som har op mod 2000 medarbejdere i Danmark. BoConcept, møbel og accessories producent. Den danske produktion er samlet i Ølgod. Fibervisions, som er global leder i bikomponente fibre til alt fra fiberplader til teposer. Titan Europe, producent af turbinetårne, underleverandør til Titan Wind Energy.
  2. Turisme – Varde er en af landets største turistkommuner og har derfor også flere større turisterhverv som præger vesterhavskysten i Varde Kommune. I denne kategori finder vi bl.a. Hvidbjerg Strand Feriepark(Blåvand badeland)som var Danmarks 42. mest besøgte attraktion i 2013, Udlejningsbureauerne som står for udlejning af sommerhuse, Dayz Seawest i Nymindegab m.m. og supplerende erhverv som benyttes af feriegæsterne, når de besøger området, se seværdigheder og aktiviteter.
  3. Landbrug – Øst for sommerhus-, kyst- og øvelsesområderne i vandkants-Varde er Varde Kommune et stort landbrugsområde med dertilhørende omfattende landbrugsproduktion.
  4. Gastronomi – I forbindelse med forretningsudvikling af projekt ”Naturen til bords” har man i Sydvestjylland skabt interessefællesskabet Sydvestjyske Smagsoplevelser[19], til videreførelse og fremme af projektet efter udgivelse af bogen ”Naturen til bords.” Interessenter i denne henseende bl.a. Varde ådal lam, Hr. Skov i Blåvand, Henne Kirkeby kro, NaturKulturVarde[20] og mange flere.
  5. Forsvaret – Forsvaret har 3 kaserner[21] i Varde Kommune i henholdsvis Varde, Oksbøl og Nymindegab. I forbindelse med forsvarsforliget 2013 blev Hærens Sergeantskole flyttet fra Sønderborg til Varde, hvormed nu Hærens Sergeantskole, Hærens Efterretningscenter og Hærens Kamp- og Ildstøttecenter har hjemme i Varde Kommune. Derudover har bl.a. hjemmeværnsskolen også en afdeling i Varde Kommune.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Solnedgang i Vardes kystregion
På stranden i Varde

Med en lang strandstrækning fra Skallingen[22] i syd til Nymindegab i nord og med områdets karakteristiske udseende tiltrak området i begyndelsen(1800 tallet) primært kunstnere, som fandt inspiration i landskabet og dermed var med til at igangsætte feriehusbyggeriet, hvor både kunstnere og det bedre borgerskab opførte deres egne huse. Da den almindelige arbejder i 1920´erne fik ret til 2 ugers ferie satte dette for alvor skub i feriehusbyggeriet som vi kender det i dag og gjorde, at den almindelige arbejder søgte mod destinationerne langs Vesterhavet. Målet for en sådan rejse kunne f.eks. også have været Henne Mølle Å Badehotel, som blev tegnet af Poul Henningsen i 1935, opført i 1936 og tiltænkt som et kulturradikalt tilflugtssted.

Varde er Danmarks største kystturismekommune[23] og tiltrækker specielt turister til de mange kystdestinationer langs Vesterhavet, fra Blåvand i syd over Vejers Strand og Henne Strand til Nymindegab i nord. Langt størstedelen af turismen i Varde Kommune udgøres af sommerhusudlejning, hvor specielt tyskere er en stor kundegruppe, men hvor der også meldes om en stigning af danskere og nordmænd, som besøger den jyske vestkyst.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

  1. Bil: Størstedelen af trafikken til og fra Varde foregår ad primærrute 11, som går fra Tønder over Varde og videre op ad vestkysten hele vejen til Aalborg. Primærrute 11 krydser med E20(Esbjergmotorvejen) ved Korskro, hvorfra der er 10 km til Varde via primærrute 11.
  2. Tog[24]: Der er mulighed for at nå Varde med tog via Esbjerg og Skjern. Derudover kører der tog mellem Varde og Nørre Nebel.
  3. Cykel[25]: De senere år har man i Varde Kommune udvidet nettet af cykelstier betragteligt, i stor grad med goodwill fra jordejere i kommunen, hvorved man bl.a. har haft mulighed for at bygge ca. 20 km cykelsti fra Varde til Nørre Nebel og ca. 10 km fra Varde til Næsbjerg. Udover dette var der i forvejen ca. 25 km cykelsti fra Varde til Blåvand og små 20 km cykelsti mellem Varde og Esbjerg.

-Bl.a. dette blev i 2014 honoreret af Cyklistforbundet, som valgte Varde som ”Årets Cykelkommune[26],” en pris som uddeles hvert år til en kommune, der prioriterer cyklisternes forhold og som kan fremvise en flerårig strategi på området.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Mountainbiking in Varde
  • Speedway er generelt en sport som fylder mere i Varde end i mange andre områder.

Derudover tilbyder Vardes geografi gode muligheder indenfor:

  • Strandrelateret sport
  • Alternative sportsgrene

Festivaller og årlige arrangementer i Varde[redigér | redigér wikikode]

Varde Open Air
Varde Sommerspil
  • Open Air Varde.[27]
  • Varde Sommerspil (7-kanten).[28]
  • Skovens-, Åens-, Søens-, Havets dag.
  • Krondyrsfestival
  • Ravfestival
  • Lammefestival
  • Vadehavsfestival
  • Ho fåremarked
  • Varde Nisse-Tri
  • Yderligere arrangementer kan ses på "Det sker i Varde Kommune"[29] og Kultunaut[30]

Assorteret om Varde[redigér | redigér wikikode]

Biblioteker i Varde Kommune[redigér | redigér wikikode]

Personer fra Varde[redigér | redigér wikikode]

Skoler i Varde[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Billeder fra Varde[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Generelle Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg