Varinere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Varinere (latinsk Varini og Varni) var en germansk stamme, som boede i det sydlige Jylland eller i Nordtyskland.

Plinius den Ældre nævner varinere 77 e.Kr. i sin bog Naturalis Historia. Tacitus beskriver varinerne i sin Germania som en de syv små Nerthus-dyrkende, ukrigerske folkestamme, sol tilhørte svebernes og hermundernes folkegruppe. Ptolemæus lokaliserer folkestammen boede mellem sakserne og sveberne ved den kimbriske halvøs nakke. Måske er der en sammenhæng med Over Jerstal-Kredsen, som boede mellem jyderne og anglerne [1].

En del af varinerne udvandrede omkring 200 sammen med anglerne til det nuværende Thüringen, hvor de boede i landskabet Werenofeld mellem floderne Saale og Elster [2]. Varinerne nævnes også i den thüringske landskabslov fra omkring 800 (Lex Angliorum et Werinorum hoc est Thuringorum).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Matthias Springer: Warnen, I: Reallexikon der Germanischen Altertumskunde, bind 33, Walter de Gruyter, Berlin/New York 2006, ISBN 978-3-11-018388-7, sider 274–281.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ shz: Als die Angeln Sønderjylland eroberten
  2. ^ A. Erdmann: Über die Heimat und den Namen Angeln, Uppsala 1880 side 66