Ved Frokosten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ved Frokosten er et prosadigt af Johannes V. Jensen og et klassisk digt i dansk litteratur. Digtet udkom første gang i Jensens første digtsamling fra 1906. Det var da en udvidelse og omarbejdelse af to avisartikler i prosatekst. Ved Frokosten beskriver digterjeg'ets sansninger og erindringer ved frokost i en cafe.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Ved Frokosten er et prosadigt opdelt i 13 strofer med et varierende antal verselinjer og med en varierende længde af hver linje. Omfanget af stroferne spænder fra blot et enkelt ord "Skaal!" i strofe 5 og 13 til 24 verselinjer i strofe 8.[1] Der er ingen rim i digtet, med undtagelse af mulige spredte bogstavrim såsom "barberet ved Bordet", "kyske Klorlugt", "berømme det ravgul øl" og "Diamant, [...] Danmark".

Analyse[redigér | redigér wikikode]

Sted[redigér | redigér wikikode]

Digtet beskriver et besøg på en cafe der sælger smørrebrød. Cafeen er ikke nærmere beskrevet udover at der er et fløjlsbetrukket sofahjørne og duge på bordet. Det er dog nærliggende af se cafeen som dansk på baggrund af snapsen som digterjeg'et holder "op som en stor levende Diamant / Kornbrændevin, kort sagt Danmark" og selve frokosten med øl, snaps og smørrebrød.[2] Johannes V. Jensen havde dog også besøgt cafeer i udlandet. I et brev fra Oslo (Kristiania) til sin søster Thit Jensen fra den 17. februar 1897 havde han skrevet at han sad "ensom i Kafeernes Sofahjørne".[2]

Cafe Bernina
Interiør fra Cafe Bernina.

Kunstnercafeen Bernina er nævnt i et andet Johannes V. Jensen-digt, Dette er kun et udtog, en udgave af Helled Haagen der også blev udgivet i Digte 1906.[3] Oluf Friis mener ikke at cafeen for Ved Frokosten er Bernina, da digterjeg'et i så fald "måtte have set folk gå forbi nede på, ikke ude på gaden,[4] jævnfør digtets avisartikelforlæg: "Folk gaar forbi ude paa Gaden".[5]

Nogle danske frokostrestauranter, eller smørrebrødsrestauranter, kan føre deres historie lang tilbage, men var oprindelig åbnet som øl- og snapsebarer. Først i 1880'erne, omkring tyve år før digtet skrives, ses det højtbelagte smørrebrød, udviklet fra de flade madder til det "fine" smørrebrød.[6][7] Den første kendte smørrebrødsmeny er fra 1883. Oskar Davidsen fik restaurationsbevilling i 1888 og stedet blev efterhånden til en smørrebrødsrestaurant der på avisartiklens tid omkring år århundredskiftet havde 178 forskellige smørrebrød.[6]

Blandt frokostrestauranter der i en eller anden form har eksisteret på Johannes V. Jensens tid er Tivolihallen, hvor bygningen går tilbage til 1790 og der ses med hvid duge og træsofaer.[6] Restauranten i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning (Arbejdermusset) har eksisteret siden begyndelsen i 1879. Under dets nuværende navn Café & Øl-Halle "1892" ses det også med hvid duge.[6]

Tid[redigér | redigér wikikode]

Digtet foregår under en frokost. Ved digtets begyndelse er digterjeg'er netop kommet ind i cafeen og sætter sig til rette. Han får serveret øl og har en kort flygtig erindring til aftenen dag før: "i Aftes, hvordan var det?", — en erindring der ikke bliver forklaret yderligere. Han spiser sig igennem fire stykker smørrebrød og begynder herefter at erindrer sig sine forhold til to kvinder, Emma og Olga. Ihvertfald det første forhold må placeres noget tid tilbage da digterjeg'et forklarer at have "[rejst] vildt til Polen" på "en yderst vigtig Ekspedition til Nordishavet". I erindringen om Olga hører man om at forholdet blev indledt om foråret, og der er også en tanke tilbage til digterjeg'et barndom ved Guldager Bæk: "Oh, hendes Fodsaaler var netop saa friske og kølige / som Aakanderbladene i Guldager Bæk, / hvor jeg badede som ungt Menneske". Digtet slutter med en snapseskål.

En af de avisartikler som digtet er baseret på, Mit Foraar. Betragtning tager afsæt i tanker omkring foråret, for eksempel "Skaal da, du mit Foraar".[8] I digtet er disse forårshenvisninger fjernet og læseren får ikke at vide på hvilken årstid digtet foregår under.

Ordforklaring[redigér | redigér wikikode]

"Kellner" fra første strofe er tjerneren. Den moderne stavning af det tysk-lånte ord er "kelner".[9] Også Ordbog over det danske Sprog staver ordet med et "l".[10]

En skalmeje som sammenstilles med glædespiger i strofe 6 er et blæseinstrument. Den nævnes i flere andre værker af Johannes V. Jensen, for eksempel romanen Hjulet og eventyrkomedien Darduse.[11]

Temaer[redigér | redigér wikikode]

Smørrebrød, øl og snaps[redigér | redigér wikikode]

"...det ravgule øl fra fad. Det er isafkølet, og det fråder af kulsyre".
Snapseglas

I stroferne 2, 3 og 4 anprises henholdsvis øl, smørrebrød og snaps og indtagelsen er ledsaget af digterjeg'ets velbefindende. Velbefindende af mad og drikke ses også hos andre.[12] Prisningen af øl går langt tilbage. I en sumerisk drikkevise hedder det ifølge Ulla Susanne Koch:[13]

I fadene tillavet med bur-græs er det søde øl!
Mundskænk, tjener og brygger, træd nærmere,
Mens jeg sværmer om søen af øl,
Føler jeg mig storartet tilpas, har det vidunderligt,
...

I Prædikernes bog fra det Gamle Testamente hedder det: "Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad."[14]

Johan Herman Wessels korte digt Kierlighed og Smørrebrød har ingen anprisning af smørrebrødet, snarere tværtimod, men nævner det sammen med kærlighed:[15]

At Smørrebrød er ikke Mad,
Og Kierlighed er ikke Had,
Det er for Tiden hvad jeg veed
Om Smørrebrød og Kierlighed.

Johannes V. Jensen vendte selv tilbage til anprisningen af det danske smørrebrød og den danske snaps i teksten "Hjemkomst til Danmark" der blev udgivet i Social-Demokraten den 24. januar 1927.[16] Her citeres "Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!" og oplevelsen sker i spisesalonen på færgen fra Warnemünde til Gedser. Øllet nævnes ikke, mens det danske smør fremhæves som "Landets Stolthed".

I Ved Frokosten er der ikke nævnt belægning af smørrebrødet. Det er svært at afgøre om der skulle være tale om det finere højtbelagte smørrebrød eller blot flade madder. Dog kunne beskrivelsen "blomstrende" af smørrebrødet måske foranledige en til at mene at det skulle være den finere slags.

"Det moderne jeg"[redigér | redigér wikikode]

Anne-Marie Mai ser digterjeg'et som "et moderne jeg" og et nydende, selvreflekterende jeg med appetit på hele verden og sin egen person".[17]

Vurderinger[redigér | redigér wikikode]

Påskyndet af Kristeligt Dagblad udvalgte Anne-Marie Mai 10 digte med "dansk litteraturs mest tankevækkende og smukke lyrik" og på listen optrådte Ved Frokosten. I den forbindelse leverede Johannes Riis vurderingen "det kan ikke blive bedre, det er et helt overvældende godt digt!".[18]

I en anmeldelse af Lars Bukdahls antologi Digte til drengene fra 2002 mente Martin Larsen at digtet var "det 20. århundredes bedste i Danmark, brovtende og på overfladen kynisk som det er."[19]

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Ved Frokosten blev udgivet første gang i digtsamlingen Digte der udkom den 14. november 1906 på forlaget Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. Her findes den i afsnittet med de fem andre prosadigte mellem Interferens og Afsked.[20] Digtet er også at finde i de senere udvidelser af digtsamlingen som udkom i Johannes V. Jensens levetid i 1917, 1921, 1941 og 1948.[21]

Det findes trykt i flere antologier, blandt andet Dansk Lyrik fra 1965 der har i alt 12 digte af Johannes V. Jensen.[22] Fragmentet hvor Guldager Bæk nævnes findes i Himmerlandsk Musik,[23]Niels Birger Wambergs forsøg på at rekonstruerer Johannes V. Jensens erindringer.

Ved Frokosten er oversat til engelsk af Alexander Taylor som "At Lunch",[24][25] italiensk af Maria Giacobbe som "A colazione",[26] nederlandsk af Annelies van Hees som "Aan de lunch" og til tysk af Sven Hakon Rossel og Monica Wenusch som "Beim Lunch".[27][28][29]

Afledte værker[redigér | redigér wikikode]

Sangen Ved Frokosten som udkom på Lone Kellermann & Rockbandets album Tilfældigt Forbi i 1979 har reminicenser af Johannes V. Jensens digt med et par lånte fraser. Digtets "Der står fire blomstrende Stykker Smørrebrød foran mig" bliver lånt i variationer af Klaus Rifbjerg. I hans Rapsodi i blåt hedder det "der stod tre stykker blomstrende smørrebrød foran ham", mens der i Borte tit skrives "...da servitricen satte hans tre stykker med blomstrende smørrebrød på bordet, ..." og senere "Styrket af sin ny opdagelse og de to første stykker smørrebrød og den halve øl, så han sig omkring med større velvære." Vagn Lundbyes digt Ved Frokosten udgivet i Digte 1977 låner ikke blot titlen men også flere fragmenter af Jensen: "spiler næsen mod dugens kyske klorlugt", "lyser lykke ud af sit hjerte" og "skåler for den uudslukkelige appetit".[30] Citatet "Kold, sød, stærk og brændende" er brugt af Hans Lyngby Jepsen til titlen på hans bog om brændevin i Norden fra 1981.[31]

En fremførsel af digtet har været i Preben Neergaards repertoire. Hans fremførsel blev optaget i Lørdagshjørnet i 1979.[32]

Ved Frokosten er parodieret i Adda Djørups digt Vise om den døde Libelle fra digtsamlingen Monsieurs monologer.[33] Verselinjer fra Ved Frokosten er sammen med verselinjer fra andre digte fra Digte 1906 nævnt i Stewe Claesons roman Än jublar fågelsången fra 2009.

"Johannes Larsen Museet byder på en frokostplatte med fire stykker lækkert smørrebrød, øl og snaps med direkte inspiration fra digt og maleri."[34]

Måltidet der beskrives i digtet har inspireret restauranter og andre serveringssteder til at udbyde en frokostplatten bestående af de fire stykker smørrebrød: steg, æggemad, rullepølse og ost. For eksempel fejrede Hotel Farsø forfatterens 125-års fødselsdagen i 1998 med serveringen.[35] Det Lille Johannes V. Jensen Selskab, der blandt andet har bestået af skuespilleren William Rosenberg og billedhuggeren Søren West, var i 2009 mødtes for 11. gang på forfatterens fødselsdag for at indtage den specificerede frokost og oplæse digtet.[36] Litteraturhistorikeren Anne-Marie Mai holder foredrag om madens betydning i dansk litteratur. Her indgår oplæsning af Ved Frokosten samt eventuel indtagelse af smørrebrød og drikkelse.[37][38] Johannes Larsen Museet har også ladet sig inspirere af digtet til en frokostplatte.[34]

Malerier[redigér | redigér wikikode]

Fritz Syberg, selvportræt.

Digtet har relation til maleriet Frokosten af Fritz Syberg. Det er ofte blevet påstået at maleriet skulle være inspireret af digtet. Her er problemet dog at maleriet hævdes at være malet i foråret 1906 hvor digtsamlingen med digtet udkom senere. I stedet er det blevet forslået at maleriet er inspireret af en af de avisartikel der ligger til grund for digtet.[39] I Sybergs maleri ses et bord dækket med en hvid dug, en musselmalet tallerken med firestykker smørrebrød, et stort glas øl, en snapseflaske og et snapseglas, stofserviet og sølvbestik, en peberkværn og et saltkar.[40] Johannes V. Jensen udviste interesse for maleriet, der var indblandet i Bondemalerstriden, og ville gerne købe det men havde ikke råd.[41] Da maleriet indgik i en retrospektiv udstilling i 1928Charlottenborg var det da i Johannes V. Jensens eje.[42]

Digtet og maleriet er set som en del af en større kunstnerinteraktion hvor jysk-fynske forfattere og kunstmalere, de såkaldte bondemalere, inspirerede hinanden i første del af 1900-tallet.[43]

Før Johannes V. Jensen havde P.S. Krøyer malet flere malerier med titlen Ved Frokosten. For Krøyers malerier er der tale om frokosten som sociale sammenkomster i modsætning til det ensomme digterjeg i Jensens digt.

Andre frokost-malerier fra tiden før digtet er O.A. Hermansens stilleben Et frokostbord fra 1884 og Kristian Zahrtmanns Mit frokostbord i Portofino fra 1900. Hermansens maleri har øl, snaps, ost og den hvide dug sammenfaldende med digtet, men derudover fisk, smør, radiser, avis og svirrende insekter.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Samlede Digte. Bind 1. Siderne 45-48.
  2. ^ a b Friis (1974) side 130.
  3. ^ Samlede Digte. Bind 2. Side 402.
  4. ^ Friis (1974) siderne 129-130.
  5. ^ Samlede Digte. Bind 2. Side 414.
  6. ^ a b c d Jan Horskjær (2007), Lunch, ISBN 978-87-91770-46-3. Wikidata Q63455858
  7. ^ Bi Skaarup (2002), Ved frokosten i København, 18 (2), s. 101-105. Wikidata Q69482256
  8. ^ Samlede Digte. Bind 2. side 412.
  9. ^ Den Danske Ordbog
  10. ^ Ordbog over det danske Sprog
  11. ^ Aage Jørgensen (december 2015), "Skalmejen, hyrdedrengens trøst", Ord & Sag, 35: 4-9. Wikidata Q73266622
  12. ^ Informations Webredaktion (28. oktober 2000). "Tag dit glas, ven". Information. 
  13. ^ Ulla Susanne Koch (2008), "Den, der ikke kender øl, ved ikke, hvad godt er!", Tidernes morgen - på sporet af kulturens kilder i det gamle Mellemøsten: 49-58. Wikidata Q74527982
  14. ^ Vismandens resignation
  15. ^ Henrik Andersson. "Johan Herman Wessel. Arkiv for Dansk Litteratur". 
  16. ^ Johannes V. Jensen (2014), Aage Jørgensen, (red.), Ord og virkelighed, Ord og virkelighed. Forfatterskabets hidtil ikke optrykte artikler, 3, København: Aage Jørgensen, ISBN 978-87-93142-27-5. Wikidata Q87761539
  17. ^ Anne-Marie Mai (2010), Hvor litteraturen finder sted, Gyldendal, ISBN 978-87-02-09062-8. Wikidata Q67130973 Bind 3.
  18. ^ Louise Højmark. "De 10 bedste danske digte". Kristeligt Dagblad. 
  19. ^ Martin Larsen (31. maj 2002). "Humor er en metafor for æresord". Information. 
  20. ^ Samlede Digte. Bind 2. side 56
  21. ^ Samlede Digte. Bind 2. side 78.
  22. ^ Dansk lyrik, Gyldendals Bibliotek, Gyldendal, 1965. Wikidata Q23500296
  23. ^ Johannes V. Jensen (1997), Niels Birger Wamberg, (red.), Himmerlandsk Musik, Gyldendal, ISBN 978-87-00-28934-5, OL 18945634M. Wikidata Q28031471 side 51.
  24. ^ Andersen og andre (2008) side 300.
  25. ^ Contemporary Danish poetry, 1977, ISBN 978-0-8057-8157-1, LCCN 77002567, OL 4536553M. Wikidata Q73264431
  26. ^ Andersen og andre (2008) side 302.
  27. ^ Andersen og andre (2008) side 304.
  28. ^ Sven Hakon Rossel (7. september 2005). "Johannes V. Jensen på tysk". Jyllands-Posten. 
  29. ^ Johannes V. Jensen (28. august 2005), "Ich habe deine wilde, unheilbare Sehnsucht gespürt ...", ISBN 978-3-7069-0315-8. Wikidata Q73265538
  30. ^ Vagn Lundbye (1977), Digte 1977, ISBN 978-87-418-4385-8, OCLC 925836720, OL 4675014M. Wikidata Q76510299
  31. ^ Hans Lyngby Jepsen (1981), Kold, sød, stærk og brændende, Gyldendal, ISBN 87-00-49021-0, OCLC 185881025, OL 3527164M. Wikidata Q76401598
  32. ^ "Lørdagshjørnet - Preben Neergaard". DR. 
  33. ^ Informations Webredaktion (15. februar 2005). "Skal min hjerne vrides tør?". Information. 
  34. ^ a b "Øldag: Frokostplatte med øl, snaps og poesi". Johannes Larsen Museet. 
  35. ^ Informations Webredaktion (9. januar 1998). "ABCDEFOGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆT". Information. 
  36. ^ Marianne Hein (21. januar 2009). "Jensens saftige stykke med steg". Fyens Stiftstidende. 
  37. ^ "Frokost med Anne-Marie Mai og Johannes V. Jensen". Koldingbibliotekerne. 
  38. ^ "Smag på litteraturen - mad som tema i dansk litteratur" (PDF). Faaborg Folkeuniversitet. 
  39. ^ Steen Klitgård Povlsen (2008), "I form?", I nuets spejl: 168-184. Wikidata Q73103476
  40. ^ Tine Nielsen Fabienke; Mette Bøgh Jensen (27. januar 2017), "Ved bordet", Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte: 7-15. Wikidata Q73534392 Det er ukorrekt angivet at der er tale om skinke.
  41. ^ Porsmose, Erland (2012). Fritz Syberg : Kunsten, naturen, kærligheden (ISBN 978-87-02-09287-5 første udgave). Gyldendal. s. 180. ISBN 978-87-00-78963-0. 
  42. ^ Fritz Syberg, 1928. Wikidata Q72929625
  43. ^ Sune Weile (5. juni 2007). "Den overlegne sommer". Fyns Stiftstidende.