Verdensdel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Continental models-Danish.gif
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik.

Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele:[1]

Afhængig af konvention kan antallet af kontinenter variere fra fem til syv, hvor den mest almindelige klassifikation er som nævnt syv kontinenter. Disse kontinenter er følgende opstillet i rækkefølge målt efter størrelse (fra største til mindste).[2]

Nogle gange bliver Europa og Asien slået sammen til et Eurasien kontinent. Alternativt ses det, at Nordamerika og Sydamerika bliver grupperet som blot Amerika.[2]

Continents vide couleurs.png
4 verdensdele[3][4]
       Amerika
          Afrika-Eurasien
    Oceanien     Antarktis
5 verdensdele
       Amerika
       Eurasien
    Afrika     Oceanien     Antarktis
5 verdensdele[5][6]
       Amerika
    Asien     Europa     Afrika     Oceanien
6 verdensdele[3][4]
       Amerika
    Asien     Europa     Afrika     Oceanien     Antarktis
7 verdensdele     Nordamerika     Sydamerika     Asien     Europa     Afrika     Oceanien     Antarktis
*
       Nye Verden
          Gamle Verden
Samlet areal
Verdensdel (km²)
Asien 43 810 000
Afrika 30 370 000
Amerika 42 330 000
Antarktis 13 720 000
Europa 10 180 000
Oceanien 9 010 000
Samlet befolkning
Verdensdel 2014 befolkning Procentdel af Jordens befolkning
Asien 4 511 192 991 60,3 %
Afrika 1 115 594 100 14,9 %
Amerika 1 040 000 000 13,9 %
Europa 780 192 000 10,4 %
Oceanien 38 889 988 0,52 %
Antarktis 4 490 0,00006 %

Kontinenternes dannelse[redigér | redigér wikikode]

Professor Minik Thorleif Rosing [7] har sammen med amerikanske og franske kolleger fremsat en teori om at kontinenternes primære basismateriale granit, er dannet af gensmeltet forvitret basalt og fotosynteserende mikrobers affaldsstof ilt.[8][note 1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Citat fra Ing.dk - Energien til at danne Jordens kontinenter kom fra fotosyntetisk liv. 26. maj 2006.: "[...]Rosing nøjes ikke med at stille spørgsmål. Sammen med amerikanske og franske kolleger har han i tidsskriftet Paleo fremsat en ny teori, som besvarer dem alle: Det var fremkomsten og udbredelsen af fotosyntetisk liv, som via evnen til at høste sollyset skaffede energien til at danne den granit, som de jordiske kontinenter er bygget af [...] Og da granitklipper er lettere (lavere massefylde) end basalt, stiger de op til overfladen, hvor de kan danne stabile kontinenter [...]."

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. What is a Continent? ,National Geographic - Hentet den 12. maj 2014.
  2. 2,0 2,1 The World Factbook 2008. Central Intelligence Agency, Office of Public Affairs. United States of America. Page 1. ISBN 978-0-16-082969-7
  3. 3,0 3,1 Océano Uno, Diccionario Enciclopédico y Atlas Mundial, "Continente", page 392, 1730. ISBN 84-494-0188-7
  4. 4,0 4,1 Los Cinco Continentes (The Five Continents), Planeta-De Agostini Editions, 1997. ISBN 84-395-6054-0
  5. Van Loon's Geography: The Story of the World We Live In, 1932, Simon and Schuster
  6. The Olympic symbols. International Olympic Committee. 2002. Lausanne: Olympic Museum and Studies Centre. The five rings of the Olympic logo represent the five inhabited, participating continents (Africa, America, Asia, Europe, and Oceania); thus, Antarctica is excluded from the flag. Also see Association of National Olympic Committees: [1] [2] [3] [4] [5]
  7. Minik Thorleif Rosing, Professor, Statens Naturhistoriske Museum, Geologisk Museum
  8. Ing.dk - Energien til at danne Jordens kontinenter kom fra fotosyntetisk liv. 26. maj 2006.

Se også[redigér | redigér wikikode]