VM i fodbold for kvinder 2007

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i fodbold for kvinder 2007
2007年女子世界杯足球赛
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Kina Kina
Antal hold 16
Endelige placeringer
Vinder Tyskland Tyskland
Andenplads Brasilien Brasilien
Tredjeplads USA USA
Fjerdeplads Norge Norge
Turneringsstatistik
Antal kampe 32
Antal scoringer 111  (3.47 pr. kamp)
Tilskuere 1.156.955  (36.155 pr. kamp)
Topscorer(e) Brasilien Marta (7 mål)
Bedste spiller Brasilien Marta

VM i fodbold for kvinder 2007 var det femte officielle VM for kvinder i FIFA-regi. Slutrunden fandt sted i Kina i perioden 10.30. september 2007.

Verdensmesterskabet blev vundet af Tyskland, som dermed forsvarede den VM-titel som holdet vandt fire år tidligere ved VM 2003. Det tyske hold var helt suverænt og lukkede ikke ét eneste mål ind i løbet af slutrunden. I holdets seks kampe blev det til fem sejre og én uafgjort med en samlet målscore på 21-0. I finalen besejrede tyskerne Brasilien med 2-0. Sølvmedaljerne var sydamerikanernes bedste placering ved en VM indtil da. Bronzemedaljerne gik for andet VM i træk til USA, som slog Norge 4-1 i bronzekampen.

For første gang siden VM 1999 havde Danmark kvalificeret sig til en VM-slutrunde. I den indledende runde opnåede danskerne én sejr (2-0 over New Zealand) og to nederlag (2-3 mod Kina og 0-1 mod Brasilien), og dermed endte Danmark på tredjepladsen i gruppen og gik derfor ikke videre til kvartfinalerne.

Inden Danmarks første kamp, der var mod Kina, opdagede det danske landshold at deres taktikmøde blev videofilmet fra et kamera, der var gemt bag et spejl. Det var ikke klart hvem der stod bag spionagen. Efter kampen mellem Danmark og Kina blev den danske landstræner, Kenneth Heiner-Møller, idømt karantæne fordi han ifølge fjerdedommeren havde skubbet hende. Han måtte derfor se de efterfølgende to kampe fra tribunen.

For de europæiske hold gjaldt VM-slutrunden endvidere som kvalifikation til den olympiske fodboldturnering ved OL i Beijing 2008. UEFA havde besluttet, at de tre bedst placerede europæiske hold kvalificerede sig til OL-turneringen. Dog kunne England ikke kvalificere sig, da IOC ikke anerkendte et hold fra en del af Storbritannien (Det Forenede Kongerige). Resultaterne betød, at Tyskland og Norge kvalificerede sig til OL, mens Danmark og Sverige efter VM måtte ud i playoff-kampe om den sidste plads, idet begge hold ikke gik videre fra den indledende runde.

Slutrunde[redigér | rediger kildetekst]

Kina var VM-værtsland for anden gang, idet landet også arrangerede det første VM i 1991. Oprindeligt skulle Kina have afholdt VM i fodbold for kvinder 2003, men et udbrud af SARS i landet medførte, at slutrunden blev flyttet til USA. Efter flytningen blev det bestemt, at Kina skulle afholde mesterskabet i 2007, uden at andre lande kunne kandidere.

Slutrunden havde deltagelse af 16 landshold, hvoraf de 15 havde kvalificeret sig fra de kontinentale kvalifikationsturneringer, mens det sidste – Kina – som værtsland var automatisk kvalificeret.

Den 22. april 2007 blev der i Wuhan foretaget lodtrækning til inddelingen af grupper i den indledende runde. Fire af holdene var seedet, og kunne dermed ikke ende i samme gruppe: Kina (som værtsland), Tyskland (som forsvarende verdensmester) samt USA og Norge (de to bedste hold på FIFA's verdensrangliste). Derudover kunne to hold fra samme FIFA-konføderation ikke placeres i samme gruppe, bortset fra at én af grupperne måtte bestå af to hold fra UEFA (Europa). Resultatet af lodtrækningen blev (med seedede hold fremhævet med fed skrift):

Gruppe A
Tyskland Tyskland
Japan Japan
England England
Argentina Argentina
Gruppe B
Nigeria Nigeria
USA USA
Nordkorea Nordkorea
Sverige Sverige
Gruppe C
Norge Norge
Ghana Ghana
Australien Australien
Canada Canada
Gruppe D
Kina Kina
New Zealand New Zealand
Brasilien Brasilien
Danmark Danmark

Gruppe B fik nøjagtig samme sammensætning som gruppe A ved VM i 2003. Ved det tilfælde vandt USA gruppen foran Sverige, Nordkorea og Nigeria.

Kvalifikation[redigér | rediger kildetekst]

Kina var som værtsland automatisk kvalificeret til slutrunden. De 15 øvrige deltagere blev fundet efter følgende fordelingsnøgle:

Den 16. deltager blev fundet i en playoff-kamp mellem nummer tre fra AFC og nummer tre fra CONCACAF.

Kvalificerede hold[redigér | rediger kildetekst]

Følgende hold har kvalificeret sig til VM-slutrunden:

Afrika Asien Europa Nordamerika Oceanien Sydamerika
  • Ghana Ghana
  • Nigeria Nigeria
  • Kina Kina (vært)
  • Australien Australien
  • Japan Japan
  • Nordkorea Nordkorea
  • Norge Norge
  • Sverige Sverige
  • Tyskland Tyskland
  • Danmark Danmark
  • England England
  • USA USA
  • Canada Canada
  • New Zealand New Zealand
  • Argentina Argentina
  • Brasilien Brasilien

Afrika[redigér | rediger kildetekst]

32 landshold deltog i det afrikanske mesterskab i 2006, der fungerede som kvalifikationsturnering, og holdene spillede om to pladser ved VM-slutrunden. Oprindeligt skulle mesterskabet have været afholdt i Gabon, men af "organisatoriske årsager" trak Gabon sig som vært for turneringen. I stedet overtog Nigeria værtskabet, og mesterskabet blev spillet 28. oktober11. november 2006.

Den 7. november 2006 kvalificerede Nigeria og Ghana sig til VM-slutrunden ved at vinde hver deres semifinalekamp.

Asien[redigér | rediger kildetekst]

I Asien fungerede AFC Women's Championship 2006 som kvalifikationsturnering. Kina var automatisk kvalificeret til VM-slutrunden som værtsland, og de resterende hold spillede om yderligere to pladser ved VM-slutrunden samt en plads i playoff-kampen mod et hold fra CONCACAF.

Mesterskabet skulle have været afviklet i Japan, men efter at Football Federation Australia skiftede fra OFC til AFC, blev Australien ekstraordinært tilmeldt slutrunden og overtog samtidig værtskabet. Turneringen blev afholdt i Adelaide i perioden 16.30. juli 2006.

Mesterskabet blev vundet af Kina, der som værtsland allerede var kvalificeret til VM-slutrunden, så de to asiatiske kvalifikationspladser gik til nr. 2, Australien, og nr. 3, Nordkorea. Japan blev nr. 4 og gik dermed videre til playoff-kampen mod Mexico, som blev nr. 3 i CONCACAF's kvalifikation.

Europa[redigér | rediger kildetekst]

De 25 højst rangerede europæiske hold spillede om fem pladser ved VM-slutrunden. Holdene blev inddelt i fem grupper med fem hold, hvorfra vinderne kvalificerede sig til VM. Kampene blev spillet i perioden 9. juli 200530. september 2006.

De fem gruppevindere blev Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og England.

Nordamerika[redigér | rediger kildetekst]

CONCACAF Women's Gold Cup 2006 fungerede som kvalifikationsturnering i Nordamerika, Mellemamerika og Caribien. Ud over USA og Canada deltog to hold fra Mellemamerika (Mexico og Panama) og to hold fra Caribien (Jamaica og Trinidad & Tobago) fra de regionale kvalifikationsturneringer.

USA vandt Gold Cup efter finalesejr på 2-1 over Canada, og de to nordamerikanske hold kvalificerede sig dermed til VM-slutrunden. Tredjepladsen gik til Mexico, der dermed gik videre til playoff-kampen mod Japan.

Oceanien[redigér | rediger kildetekst]

Oceaniens ene VM-plads gik til vinderen af OFC Women's Championship 2007, som blev afviklet i Papua Ny Guinea den 9.13. april 2007. Og New Zealand blev en sikker vinder af mesterskabet, der havde deltagelse af fire hold.

Sydamerika[redigér | rediger kildetekst]

Oprindeligt skulle CONMEBOL's kvalifikation have været afviklet i forbindelse med de sydamerikanske lege 2006 i Buenos Aires, men eftersom fodbold blev droppet fra programmet, overtog Sudamericana Feminino 2006 rollen som kvalifikationsturnering.

Ti hold spillede om to pladser ved slutrunden, og det blev Argentina og Brasilien der satte sig på de to pladser.

Playoff[redigér | rediger kildetekst]

Den sidste ledige plads ved VM-slutrunden blev afgjort i playoff over to kampe mellem nr. 3 fra CONCACAF, Mexico, og nr. 3 fra AFC, Japan. Kampene blev afviklet i marts 2007.

Dato Kamp Res. Spillested
10.3. Japan - Mexico 2-0 Komazawa Stadion, Tokyo
17.3. Mexico - Japan 2-1 Estadio Nemesio Díez, Toluca

Japan vandt samlet med 3-2 og indtog dermed den sidste plads ved VM-slutrunden.

Indledende runde[redigér | rediger kildetekst]

De 16 landshold er inddelt i fire grupper, hvorfra de to bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne.

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
10. september Tyskland - Argentina 11-0 Shanghai
11. september Japan - England 2-2 Shanghai
14. september Argentina - Japan 0-1 Shanghai
14. september England - Tyskland 0-0 Shanghai
17. september England - Argentina 6-1 Chengdu
17. september Tyskland - Japan 2-0 Hangzhou
Land Kampe Mål Point
Tyskland Tyskland 3 13-0 7
England England 3 8-3 5
Japan Japan 3 3-4 4
Argentina Argentina 3 1-18 0

Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
11. september USA - Nordkorea 2-2 Chengdu
11. september Nigeria - Sverige 1-1 Chengdu
14. september Sverige - USA 0-2 Chengdu
14. september Nordkorea - Nigeria 2-0 Chengdu
18. september Nordkorea - Sverige 1-2 Tianjin
18. september Nigeria - USA 0-1 Shanghai
Land Kampe Mål Point
USA USA 3 5-2 7
Nordkorea Nordkorea 3 5-4 4
Sverige Sverige 3 3-4 4
Nigeria Nigeria 3 1-4 1

Gruppe C[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
12. september Ghana - Australien 1-4 Hangzhou
12. september Norge - Canada 2-1 Hangzhou
15. september Canada - Ghana 4-0 Hangzhou
15. september Australien - Norge 1-1 Hangzhou
20. september Australien - Canada 2-2 Chengdu
20. september Norge - Ghana 7-2 Hangzhou
Land Kampe Mål Point
Norge Norge 3 10-4 7
Australien Australien 3 7-4 5
Canada Canada 3 7-4 4
Ghana Ghana 3 3-15 0

Gruppe D[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
12. september New Zealand - Brasilien 0-5 Wuhan
12. september Kina - Danmark 3-2 Wuhan
15. september Danmark - New Zealand 2-0 Wuhan
15. september Brasilien - Kina 4-0 Wuhan
20. september Kina - New Zealand 2-0 Tianjin
20. september Brasilien - Danmark 1-0 Hangzhou
Land Kampe Mål Point
Brasilien Brasilien 3 10-0 9
Kina Kina 3 5-6 6
Danmark Danmark 3 4-4 3
New Zealand New Zealand 3 0-9 0

De sidste to kampe i gruppe C og D skulle egentlig have været afviklet den 19. september. Men først blev kampene Norge – Ghana og Brasilien – Danmark flyttet til den 20. september på grund af tyfonen Wiphas indtog i Østkina. Senere meddelte FIFA, at man efter protest fra bl.a. det kinesiske og svenske landshold havde besluttet også at flytte kampene Australien – Canada og Kina – New Zealand til den 20. september, således at de sidste to kampe i hver gruppe blev afviklet samtidig som oprindeligt planlagt. Kina og Sverige mente, at det danske landshold ville få en unfair fordel ved at kunne spille den sidste kamp med kendskab til resultatet af Kinas sidste kamp.

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
22. september Tyskland - Nordkorea 3-0 Wuhan
22. september USA - England 3-0 Tianjin
23. september Norge - Kina 1-0 Wuhan
23. september Brasilien - Australien 3-2 Tianjin

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
26. september Tyskland - Norge 3-0 Tianjin
27. september USA - Brasilien 0-4 Hangzhou

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
30. september Norge - USA 1-4 Shanghai

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Dato Kamp Res. By
30. september Tyskland - Brasilien 2-0 Shanghai

Statistik[redigér | rediger kildetekst]

Målscorere[redigér | rediger kildetekst]

Der blev scoret 111 mål i 32 kampe, i gennemsnit 3.47 mål pr. kamp. Marta fra Brasilien vandt Guldskoen for at score syv mål.

7 mål

6 mål

5 mål

4 mål

3 mål

2 mål

1 mål

1 selvmål

Assists[redigér | rediger kildetekst]

3 assist

2 assist

1 assist

Kilde: FIFA Technical Report

Hæderspriser[redigér | rediger kildetekst]

Følgende priser blev givet ved turneringens afslutning.[1][2][3] FIFA.com shortlisted ten goals for users to vote on as the Goal of the Tournament.[4] The Most Entertaining Team award was also decided by a poll on FIFA.com.[5][6][7]

Guldbolden Sølvbolden Bronzebolden
Brasilien Marta Tyskland Birgit Prinz Brasilien Cristiane
Guldskoen Sølvskoen Bronzeskoen
Brasilien Marta USA Abby Wambach Norge Ragnhild Gulbrandsen
7 mål, 5 assists 6 mål, 1 assist 6 mål, 0 assists
Bedste målmand
Tyskland Nadine Angerer
Turneringens mål
Brasilien Marta
Goal 79' for 4–0 i semifinalen mod USA (27. september)
FIFA Fair Play Award
 Norge
Mest underholdende hold
 Brasilien

All-Star Hold[redigér | rediger kildetekst]

Målmænd Forsvarere Midtbanespillere Angribere

Tyskland Nadine Angerer
Norge Bente Nordby

Tyskland Ariane Hingst
Kina Li Jie
Norge Ane Stangeland Horpestad
Tyskland Kerstin Stegemann

Brasilien Daniela
Brasilien Formiga
England Kelly Smith
Tyskland Renate Lingor
Norge Ingvild Stensland
USA Kristine Lilly

Australien Lisa De Vanna
Brasilien Marta
Brasilien Cristiane
Tyskland Birgit Prinz

Turneringens rankning[redigér | rediger kildetekst]

Per statistical convention in football, matches decided in extra time are counted as wins and losses, while matches decided by penalty shoot-outs are counted as draws.

Pos Hold K V U T M+ M- MF P Endeligt resultat
1  Tyskland 6 5 1 0 21 0 +21 16 Mestre
2  Brasilien 6 5 0 1 17 4 +13 15 Toer
3  USA 6 4 1 1 12 7 +5 13 Tredjeplads
4  Norge 6 3 1 2 12 11 +1 10 Fourth place
5  Kina 4 2 0 2 5 7 −2 6 Udslået i
kvartfinalerne
6  Australien 4 1 2 1 9 7 +2 5
7  England 4 1 2 1 8 6 +2 5
8  Nordkorea 4 1 1 2 5 7 −2 4
9  Canada 3 1 1 1 7 4 +3 4 Udslået i
gruppespillet
10  Japan 3 1 1 1 3 4 −1 4
10  Sverige 3 1 1 1 3 4 −1 4
12  Danmark 3 1 0 2 4 4 0 3
13  Nigeria 3 0 1 2 1 4 −3 1
14  New Zealand 3 0 0 3 0 9 −9 0
15  Ghana 3 0 0 3 3 15 −12 0
16  Argentina 3 0 0 3 1 18 −17 0
Kilde: FIFA Technical Report[8]

Præmier[redigér | rediger kildetekst]

Alle holdene får en økonomisk gevinst af deltagelsen i slutrunden (i amerikanske dollars):

  • Guldvinder: 1.000.000
  • Sølvvinder: 800.000
  • Bronzevinder: 650.000
  • Nr. 4: 550.000
  • Kvartfinalist: 300.000
  • Slået ud efter gruppespil: 200.000

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Awards 2007". Arkiveret fra originalen 8. juni 2019. Hentet 24. november 2020.
  2. ^ "FIFA Women's World Cup 2007 – Technical Report: Official FIFA Awards" (PDF). FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. s. 74-75. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 16. juli 2019.
  3. ^ "Germany set the record straight". FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. 2. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 8. juni 2019. Hentet 17. juli 2019.
  4. ^ "Goal of the Tournament". FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2011. Hentet 17. juli 2019.
  5. ^ "Most entertaining team". FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2007. Hentet 17. juli 2019.
  6. ^ "Marta sweeps the board". FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. 30. september 2007. Arkiveret fra originalen 8. juni 2019. Hentet 17. juli 2019.
  7. ^ "Official FIFA Awards: Marta wins Golden Ball and Golden Shoe" (PDF). FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. juli 2015. Hentet 17. juli 2019.
  8. ^ "FIFA Women's World Cup 2007 – Technical Report: Rankings" (PDF). FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. s. 65 (66 of PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. marts 2016. Hentet 1. juli 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

SportSpire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.