Kortbølgemodtager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Verdensmodtager)
Spring til navigation Spring til søgning
Taske-kortbølgemodtager med digital frekvensudlæsning og med mulighed for direkte frekvens indtastning.
Hammarlund Comet Pro.
En af de første bærbare kortbølgemodtagere: Zenith Model 7G605 Trans-Oceanic 'Clipper' fra ca. år 1942.
Større ældre kortbølgemodtager Grundig Satellit 210 (Transistor 6001) (1969–1971) med dobbeltsuper-teknik.
Kortbølgemodtager Barlow Wadley XCR-30 Mark 2 med tredobbeltsuper-teknik.

En kortbølgemodtager, kortbølgeradiomodtager eller kortbølgeradio er et radioapparat, der er særligt egnet til at modtage en større del af kortbølgebåndet. Navnet henfører til at kortbølgesendere af mange nationaliteter er spredt over jordkloden og kan modtages verden rundt. Dog vil radioudbredelsesforholdene afgøre, hvilke sendere der kan nås på hvilke tidspunkter.[1] Typisk kan en verdensmodtager også modtage andre frekvensbånd som fx FM-radio via VHF bånd II.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

I 1931 lavede Hammarlund Mfg. Co., Inc. verdens første kommercielle kortbølge superheterodynmodtager med navnet Hammarlund Comet Pro.[2]

Verdens første prototype bærbare kortbølgemodtagere blev lavet i år 1939-1941 af Zenith Radio Corporation på bestilling af selskabets daværende chef Eugene F. McDonald. Efter omkring 20 prototyper på chassis Zenith model 5G401, blev 35.000 Zenith Model 7G605 Trans-Oceanic 'Clipper' produceret omkring år 1942.[3][4][5] Patenter på kortbølgemodtagerens frekvensskala er i kilderne.[6][7][8]

Nogle af verdens første kommercielle fuldt transistoriserede kortbølgemodtagere er Magnavox model AW-100 (1957)[9], Trans-Oceanic Royal 1000 (1957)[10][11][12] and Trans-World Portable T-9 Code 126 (1958)[13].

Specielle modtagermuligheder[redigér | redigér wikikode]

Med en godt udstyret kortbølgemodtager kan man også modtage andet end amplitudemodulation (AM) som fx enkelt-sidebåndsmodulation (SSB inkl. LSB og USB). Nogle få kortbølgestationer, andre tjenester og mange radioamatører sender via SSB. Nogle få kortbølgemodtagere kan også modtage digital radio (Digital Radio Mondiale, DRM) via langbølgebåndet, mellembølgebåndet og kortbølgebåndet. I 2017 var der en del radiostationer, som sendte via DRM.[14][15]

Modtagertyper[redigér | redigér wikikode]

En verdensmodtager eller verdensradio er et radioapparat, som kan modtage en større del af kortbølgebåndet - og typisk også mellembølgebåndet og langbølgebåndet.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gerd Klawitter: Kaufberater Weltempfänger Was kann... Was soll... Was muss er können, Verlag für Technik und Handwerk neue Medien GmbH, Baden-Baden 2012, ISBN 978-3-88180-873-6

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Mange sites kan lave prognoser om hvilke radiostationer, som kan modtages hvor man er og på et givet tidspunkt: http://www.short-wave.info/ , http://shortwave.am/ , fmscan.org: AMSCAN: receiver location: Copenhagen (kan ændres)
  2. ^ shortwaveradio.ch: Comet Pro Citat: "...Im Jahre 1931 brachte Hammarlung mit dem Modell "Comet" einen der ersten Superhet - Kommunikationsempfänger heraus...", backup
  3. ^ qsl.net, k7jar: newsletter_201408.pdf Citat: "...Screen star Myrna Loy and the Zenith model 5G401 portable radio for 1940. The chassis of the 5G401 formed the basis for the early shortwave portable prototypes which led to the Trans-Oceanic Clipper...", backup
  4. ^ Mar 27, 2015, wshu.org: Zenith Trans-Oceanic, The "Royalty of Radios" Citat: "...With the development of tubes in the late 1930s to support portability, McDonald came up with the concept of a portable shortwave radio that he could use while at sea on his yacht...By this time, the popularity of international shortwave broadcasts was growing rapidly...Starting in 1939, and continuing through the remainder of that year, no less than 20 prototypes were submitted to CEO McDonald for his approval...", backup
  5. ^ radiomuseum.org: Weltempfänger Zenith "Trans-Oceanic" Citat: "...Er beauftragte daraufhin am 2. August 1939 sein Labor, ein Gerät nach seinen Anforderungen zu entwickeln. Es wurden in der Folge etwa zwanzig (!) Prototypen gebaut, die er alle erprobte und verwarf, bis schließlich im Juli 1941 zwei Exemplare seine Zustimmung fanden. Das eine übergab er an den schon erwähnten Polarforscher McMillan, während er das andere Gerät nach Kanada mitnahm...", backup
  6. ^ Patent: Portable radio receiver. US 2164251 A. Indsendelsesdato 4. maj 1939
  7. ^ Patent: Radio apparatus. US 2200674 A. Indsendelsesdato 26. jun 1939
  8. ^ Patent: Portable radio receiver. US 2237260 A. Indsendelsesdato 27. jun 1940
  9. ^ radiomuseum.org: Magnavox model AW-100 Citat: "...The Magnavox model AW-100 is one of the first transistor multiband consumer radios if not the first - before the well known Zenith 1000. It has broadcast and 3 SW-bands..."
  10. ^ radiomuseum.org: Trans-Oceanic Royal 1000 Citat: "...There is an ad in "The National Geographic Magazine" 1957, December and we beleive the first Trans-Oceanic 1000 was introduced in November 1957..."
  11. ^ antiqueradio.org: Zenith Model 1000 TransOceanic Radio Citat: "... Model 1000 was the first transistor-powered TransOceanic radio. Introduced in 1957, when transistors were still novel, it didn't instantly replace its tube-powered counterpart..."
  12. ^ cryptomuseum.com: Zenith 1000-D Portable short-wave receiver Citat: "...The Royal 1000 Trans-Oceanic was a portable solid-state LW, MW, and SW receiver (150 kHz - 22 MHz), also known as a world receiver, manufactured by Zenith in Chicago (Illinois, USA) and introduced in 1957..."
  13. ^ radiomuseum.org: Trans-World Portable T-9 Code 126 Citat: "...Year: 1958–1962..."
  14. ^ Søg efter DRM-only på: http://www.hfcc.org/schedule/
  15. ^ baseportal.com: DRM Broadcasting Schedule

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: