Vermio-bjergene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vermio-bjergene
Βέρμιο
Каракамен Планина (Негушко).jpg
Højeste punkt
Bjergtop Chamiti (Χαμίτη)
Højde 2.065 moh.[1]
Koordinater 40°37′26″N 21°56′33″Ø / 40.62389°N 21.94250°Ø / 40.62389; 21.94250Koordinater: 40°37′26″N 21°56′33″Ø / 40.62389°N 21.94250°Ø / 40.62389; 21.94250
Geografi
Vermio-bjergene ligger i Grækenland
Vermio-bjergene
Vermio-bjergene

Vermio-bjergene (græsk: Βέρμιο), i gammel tid, Bermion (græsk: Βέρμιον), er en bjergkæde i det nordlige Grækenland. Den ligger mellem den regionale enhed Imathia i periferien Centralmakedonien og Kozani-regionen i periferien Vestmakedonien. Området ligger vest for sletten Kambanien. Byen Veria, som er hovedstaden i Imathia, er bygget ved foden af bjergkæden. Det højeste punkt i området er toppen Chamiti (græsk: Χαμίτη) der er 2.065 moh. og ligger vest for Naousa.

På tyrkisk er bjerget kendt som Karatash (Karataş), på bulgarsk som Karakamen (Каракамен).

I Vermio-bjergene ligger skisportssteder som Seli og Tria Pente Pigadia .

Bjerget blev nævnt i antikken af Plinius,[2] Strabo,[3] Stefanus af Byzans,[4] Hierokles,[5] Ptolemæus,[6] og Thukydid[7] og Herodot.[8][9] I klassisk tid blev bjerget af Herodot anset for at være ufremkommeligt, og ifølge traditionen skulle paradiset holdes på den anden side. I hellenistisk tid var det en indre grænse i den makedonske stat. [10]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Oreivatein list of mountain peaks". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2013. Hentet 22. marts 2012.
  2. ^ Pliny the Elder, Natural History IV.10
  3. ^ Strabo VII.26.
  4. ^ John Anthony Cramer, A geographical and historical description of ancient Greece (1828) p233.
  5. ^ John Anthony Cramer, A geographical and historical description of ancient Greece (1828)p233.
  6. ^ Ptol. iii. 12
  7. ^ George Grote, History of Greece: I. Legendary Greece.
  8. ^ Fitz Hugh Ludlow, David M. Gross, The Annotated Hasheesh Eater (David M Gross, 4 Oct. 2007) p95.
  9. ^ George Grote, A History of Greece: From the Earliest Period to the Close of the Generation Contemporary with Alexander the Great, Volume 4 (J. Murray, 1862) p205-206.
  10. ^ John Anthony Cramer, A geographical and historical description of ancient Greece (1828) p192.