Vestsahara

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den sahrawiske arabiske demokratiske republik
الجمهورية العربية الصحراوية الديمقراطية
Al-Jumhūrīyâ al-Arabīyâ as-Sahrāwīyâ ad-Dīmuqrātīyâ
Flag
Vestsaharas beliggenhed i Afrika
Vestsaharas beliggenhed i Afrika
De skraverede områder er besat af Marokko
De skraverede områder er besat af Marokko
Hovedstad El Aaiún besat af Marokko
Bir Lehlou midlertidig hovedstad
27°9′N 13°12′W / 27.150°N 13.200°V / 27.150; -13.200
Største El Aaiún
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Etparti, semipræsidentialistisk republik
 -  Præsident (i eksil) Brahim Ghali
 -  Premierminister (i eksil) Abdelkader Taleb Omar
Uafhængighed1
 -   • Frasagt
 • Besat af Marokko
Fra Spanien
 
14. november 1975 
Areal
 -  Total 266.000 km2 (nr. 77)
 -  Vand (%) Minimalt
Indbyggertal
 -  Anslået Juli 2011 507.160 (nr. 171)
 -  Tæthed 1,4/km2 (nr. 238)
BNP (nominelt) Anslået 2007
 -  Total 900 millioner dollars (nr. 202)
 -  Pr. indbygger 2.500 dollars (nr. 179)
Valuta Marokansk Dirham (MAD)
Tidszone (UTC0)
 -  Sommer (DST)  (UTC0)
Internetdomæne .eh er reserveret, men bruges ikke
Telefonkode +212²
¹ Besat af Marokko siden 1976.
² Samme som Marokko, da landet ikke har fået en tildelt.

Vestsahara (arabisk: الصحراء الغربية, tr. aṣ-Ṣaḥrā’ al-Gharbīyah; officielt:Den sahrawiske arabiske demokratiske republik (SADR)) er et landområde i det nordvestlige Afrika. Vestsahara er en tidligere spansk koloni, som både Marokko og frihedsbevægelsen Polisario kræver råderet over.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Vestsaharas topografi.

Vestsahara ligger mellem Marokko mod nord, Algeriet mod nordøst, Mauritanien mod øst og syd og Atlanterhavet mod vest. Landet har et areal på 266.060 km², har en 1.110 km kystlinje og 2.046 km lang grænse mod andre lande. Territoriet består for det meste af stenørken og har overvejende meget lidt vegetation.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Den oprindelige befolkning i Vestsahara, sahrawierne, er et nomadefolk, som er udbredt i Vestsahara, det sydlige Marokko og det nordlige Mauritanien. Før den marokkanske besættelse bestod befolkningen næsten udelukkende af sahrawier. Da Marokko besatte territoriet militært i november 1975, flygtede størstedelen af befolkningen til flygtningelejre i Algeriet, hvor de fortsat bor. Marokko har siden sin besættelse flyttet en stor bosættelsesbefolkning ind i landet, hvor de i dag udgør flertallet af befolkningen.

Majoriteten af den saharawiske befolkning (mellem 120.000 og 170.000) bor i dag i de sahrawiske flygningelejre i Tindouf i Algeriet. Den del af befolkningen, som bor i det besatte Vestsahara, er i mindretal i deres eget land på grund af den store indflyttede marokkanske befolkning.

Stat og politik[redigér | redigér wikikode]

Vestsahara var tidligere en spansk koloni. I 1975, endnu før spanierne havde trukket sig ud af området, besatte Marokko den nordvestlige del af Vestsahara, og Mauritanien den sydvestlige del. Efter at Mauritanien trak sig ud af området, besatte Marokko også denne del. Modstandsbevægelsen, Polisario, som tidligere havde kæmpet mod spanierne, indledte en guerillakrig mod de to nye besættere Marokko og Mauretanien. En våbenhvile blev indgået i 1991.

Som en del af våbenhvileaftalen blev der enighed om at afholde en folkeafstemning i 1992. Ved afstemningen skulle lokalbefolkningen afgøre, om de ønskede, at området skulle forblive selvstændigt eller indlemmes i Marokko. Til trods for at parterne var blevet enige om, at en afstemning skulle afholdes, har Marokko siden forhindret denne i at finde sted.[1]

Siden området blev besat, har flertallet af Vestsaharas tidligere indbyggere boet i flygtningelejre i det sydvestlige Algeriet, og her holder også en eksilregering til (i Tindouf).[2]

Siden marokkanske styrker rykkede ind i området, har Marokko bygget en 2.200 km lang mur gennem Vestsahara, som deler territoriet i to. Mellem hver femte til hver tiende kilometer er der anlagt en marokkansk militærbase, som skal beskytte muren. Muren forhindrer befolkningen i de besatte områder fra at komme i kontakt med befolkningen i flygtningelejrene i Algeriet.

Territoriet er i dag folkeretsligt omstridt. Både Marokko og Polisario gør krav på området. Eftersom området aldrig blev selvstændigt efter det spanske koloniherredømme, behandles Vestsahara i dag i FN som Afrikas sidste uløste kolonispørgsmål.[3]

Efter at området blev besat, udråbte eksilregeringen i Algeriet Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik. Denne republik er blevet anerkendt af henved 70 stater og er medlem af den Afrikanske Union.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Til trods for at Vestsahara for det meste består af ørken og halvørken, er landområdet rigt på naturressourcer. Befolkningen er traditionelt nomadisk. Vestsahara har blandt andet verdens rigeste fiskeforekomster og store fosfatminer. Det formodes, at der befinder sig store olie- og gasreserver i havbunden ud for landets kyst. Al økonomisk aktivitet i Vestsahara er kontrolleret af den marokkanske regering, som tilbyder skattelettelser og subsidier til marokkanske bosættere i de besatte områder. Indkomsterne er alligevel betragteligt lavere end i Marokko. Korruption og politisk pres er et stort problem i landet.

Befolkningen i flygtninglejrene i Algeriet er afhængige af international bistand. Området, som lejrene befinder sig i, er udyrkbare områder af Sahara-ørkenen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I byen Tifariti i det nordøstlige Vestsahara er der fundet helleristninger, hulemalerier og andre tegn på bosætninger, som er over 8.000 år gamle. Langs kysten er det sandsynligt, at der var bosættelser endnu tidligere.

Breve fra 1500-tallet viser, at Sultanen af Marokko ikke anså området som sit eget territorium. Området blev i løbet af 1700-tallet en fransk koloni. Efter Berlinkonferencen blev territoriet i 1884 en spansk koloni under navnet Rio de Oro. Den saharawiske befolkningen i området gjorde væbnet modstand mod både franskmænd og spaniere. Flere frihedsbevægelser har gjort modstand lige frem til, at dagens frihedsbevægelse Polisario blev stiftet i 1973. Gennem væbnet modstand tvang de spanierne til at give efter for deres kamp og styrkede det internationale pres for, at kolonien skulle afvikles.

I 1974 startede Spanien processen med at give befolkningen selvbestemmelse.

Efter krigen mellem Marokko og SADR fra 1975 til 1991 er tre fjerdedele af territoriet i dag besat af Marokko (kysten og de vestlige dele), mens en fjerdedel er kontrolleret af SADR (ørkenområderne mod øst). Territoriets juridiske status er, at det behandles af FN som en koloni, hvor Spanien fremdeles er administrationsmagt, eftersom det som koloniherre ikke har fuldført sit ansvar med at give territoriet selvbestemmelse. Marokko er de facto administrationsmagt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Afrikansk geografi Stub
Denne artikel om afrikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi