Vestsahara

Den sahrawiske arabiske demokratiske republik الجمهورية العربية الصحراوية الديمقراطية Al-Jumhūrīyâ al-Arabīyâ as-Sahrāwīyâ ad-Dīmuqrātīyâ
Flag
Vestsaharas beliggenhed i Afrika
De skraverede områder er besat af Marokko
Hovedstad	El Aaiún besat af Marokko Bir Lehlou midlertidig hovedstad 27°9′N 13°12′V
Største by	El Aaiún
Officielle sprog	Arabisk og spansk
Regeringsform	Etparti, semipræsidentialistisk republik
• Præsident (i eksil)	Brahim Ghali
• Premierminister (i eksil)	Bouchraya Hammoudi Beyoun
Uafhængighed1
•  • Frasagt  • Besat af Marokko	Fra Spanien   14. november 1975
Areal
• Total	266.000 km2  (nr. 77)
• Vand (%)	Minimalt
Befolkning
• Anslået juli 2011	507.160 (nr. 171)
• Tæthed	1,4/km2  (nr. 238)
BNP (nominelt)	Anslået 2007
• Total	900 millioner dollars (nr. 202)
• Pr. indbygger	2.500 dollars (nr. 179)
Valuta	Marokkansk Dirham (MAD)
Tidszone	UTC+0
• Sommertid	UTC+0
Internetdomæne	.eh er reserveret, men bruges ikke
Telefonkode	+212²
ISO 3166-kode	EH, ESH, 732
¹ Besat af Marokko siden 1976. ² Samme som Marokko, da landet ikke har fået en tildelt.

Vestsahara (arabisk: الصحراء الغربية, tr. aṣ-Ṣaḥrā’ al-Gharbīyah); officielt:Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik (SADR)) er et landområde i det nordvestlige Afrika. Vestsahara er en tidligere spansk koloni, som både Marokko og frihedsbevægelsen Polisario kræver råderet over.

Geografi

Vestsaharas topografi.

Vestsahara ligger mellem Marokko mod nord, Algeriet mod nordøst, Mauretanien mod øst og syd og Atlanterhavet mod vest. Landet har et areal på 266.060 km², har en 1.110 km kystlinje og 2.046 km lang grænse mod andre lande. Territoriet består for det meste af stenørken og har overvejende meget lidt vegetation.

Demografi

Den oprindelige befolkning i Vestsahara, sahrawierne har stærke historiske bånd og familierelationer især med folk i det sydlige Marokko og det nordlige Mauretanien. Før den marokkanske over tagelse af området efter Spanien i 1975 bestod befolkningen næsten udelukkende af sahrawier. Da Marokko overtog territoriet i november 1975, flygtede en del af befolkningen til flygtningelejre i Algeriet. Marokko har siden sin overtagelse flyttet en stor bosættelsesbefolkning ind i landet, hvor de i dag udgør flertallet af befolkningen.

En mindre del af den saharawiske befolkning bor i dag i de sahrawiske flygtningelejre i Tindouf i Algeriet. Den del af befolkningen, som bor i Vestsahara, er i mindretal i deres eget land på grund af den store indflyttede marokkanske befolkning.

Stat og politik

Vestsahara var tidligere en spansk koloni. I 1975, endnu før spanierne havde trukket sig ud af området, overtog Marokko den nordvestlige del af Vestsahara, og Mauretanien den sydvestlige del. Dette skete i henhold til en aftale mellem Spanien, Marokko og Mauritanien. Efter at Mauretanien trak sig ud af området, overtog Marokko også denne del. Modstandsbevægelsen, Polisario, som tidligere havde kæmpet mod spanierne, indledte en guerillakrig mod Marokko og Mauretanien. En våbenhvile blev indgået i 1991.

Som en del af våbenhvileaftalen blev der enighed om at afholde en folkeafstemning i 1992. Ved afstemningen skulle lokalbefolkningen afgøre, om de ønskede, at området skulle blive selvstændigt eller indlemmes i Marokko. Til trods for at parterne var blevet enige om, at en afstemning skulle afholdes, har Marokko siden forhindret denne i at finde sted. Dette er pga Algeriet har ønsket at også sahrawierne i Tindouf skulle indgå i afstemningen samtidig med Algeriet har samlet folk fra Mali, Niger og folk fra det sydlige Algeriet samt folk fra det store Sahara ørken ind i flygtningelejrene, for således vil Algeriet tippe afstemningen til fordel for et eventuelt selvstændigt Vest Sahara.

Siden området blev besat, har en del af Vestsaharas tidligere indbyggere boet i flygtningelejre i det sydvestlige Algeriet, og her holder også en eksilregering til (i Tindouf).

Siden marokkanske styrker rykkede ind i området, har Marokko bygget en 2.200 km lang mur gennem Vestsahara, som deler territoriet i to. Med 5-10 kilometers afstand er der anlagt marokkanske militærbaser, som skal beskytte muren. Muren forhindrer befolkningen i de besatte områder fra at komme i kontakt med befolkningen i flygtningelejrene i Algeriet. Muren holder også bander, smuglere og organiseret kriminalitet ude af områder med de større byer.

Territoriet er i dag folkeretsligt omstridt. Både Marokko og Polisario gør krav på området. Eftersom området aldrig blev selvstændigt efter det spanske koloniherredømme, behandles Vestsahara i dag i FN som Afrikas sidste uløste kolonispørgsmål.

Efter at området blev besat, udråbte eksilregeringen i Algeriet Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik. Denne republik er blevet anerkendt af henved 70 stater og er medlem af den Afrikanske Union.

Økonomi

Til trods for at Vestsahara for det meste består af ørken og halvørken, er landområdet rigt på naturressourcer. Befolkningen er traditionelt nomadisk. Vestsahara har blandt andet verdens rigeste fiskeforekomster og store fosfatminer. Det formodes, at der befinder sig store olie- og gasreserver i havbunden ud for landets kyst. Al økonomisk aktivitet i Vestsahara er kontrolleret af den marokkanske regering, som tilbyder skattelettelser og subsidier til befolkningen i området. Korruption og politisk pres er et stort problem i landet. Dette til trods er der sket en enorm udvikling økonomisk og med hensyn til infrastruktur siden Marokko er rykket ind. Praktisk talt er området gået fra byer bestående af telte med en spansk politistation ved siden af sig til nuværende byer med infrastruktur på fuld højde med øvrige marokkanske byer.

Befolkningen i flygtningelejrene i Algeriet er afhængige af international bistand. Området, som lejrene befinder sig i, er udyrkbare områder af Sahara-ørkenen.

Historie

I byen Tifariti i det nordøstlige Vestsahara er der fundet petroglyffer, hulemalerier og andre tegn på bosætninger, som er over 8.000 år gamle. Langs kysten er det sandsynligt, at der var bosættelser endnu tidligere.

Siden oprettelsen af Marokko som stat i 788 AD har området kaldet Vest Sahara været under diverse regerende marokkanske dynastier enten nominelt eller ved at afgive skatter eller ved at afgive skatter og soldater afhængig af aftaler med det regerende dynasti. Breve fra 1500-tallet viser, at Sultanen af Marokko ikke anså området som sit eget territorium pga han havde afgivet området til sin søn kronprinsen (noget der minder om ordningen: the Prince of Wales). Efter Berlinkonferencen blev territoriet i 1884 en spansk koloni under navnet Rio de Oro. Den sahrawiske befolkning i området gjorde væbnet modstand mod både franskmænd og spaniere. Flere frihedsbevægelser har gjort modstand lige frem til, at dagens frihedsbevægelse, Polisario, blev stiftet i 1973. Gennem væbnet modstand tvang de spanierne til at give efter for deres kamp og styrkede det internationale pres for, at kolonien skulle afvikles.

I 1974 startede Spanien processen med at give befolkningen selvbestemmelse.

Efter krigen mellem Marokko og SADR fra 1975 til 1991 er tre fjerdedele af territoriet i dag besat af Marokko (kysten og de vestlige dele), mens en fjerdedel er uden for muren betragtes som et sikkerhedsområde til bekæmpelse smuglere, bander og organiseret kriminalitet(ørkenområderne mod øst). Territoriets juridiske status er, at det behandles af FN som en koloni, hvor Spanien fremdeles er administrationsmagt, eftersom det som koloniherre ikke har fuldført sit ansvar med at give territoriet selvbestemmelse. Marokko er de facto administrationsmagt.

Se også

• Spansk Sahara

Eksterne henvisninger

• Nyheder om Vestsahara på Engelsk Arkiveret 16. april 2010 hos Wayback Machine
• Kampagnen Støt Vestsaharas Befrielse på Afrika Kontaks hjemmeside
• Artikel om SADRs 35 års jubilæum
• Artikel der argumenterer for uafhængighed for Vestsahara
• Pro-Marokkansk webside om Vestsahara Arkiveret 2. december 2009 hos Wayback Machine

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vestsahara

Spire Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.