Videnregnskab
Videnregnskabet er en af de nyere kvalitative regnskabstyper, som har vundet stadig større indpas siden begyndelsen i 1990'erne. Formålet med videnregnskabet er at erhverve, sikre og udvikle videnressourcerne i virksomheden. Videnregnskabet værdiansætter ikke videnressourcerne, men holder øje med indsatser og resultater og forklarer, om virksomheden udvikler sine ressourcer i den rigtige retning.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Regnskabsformen blev taget i brug i 1990'erne. Gennembruddet kom dog nok først i starten af det nye årtusinde, hvor Videnskabsministeriet igangsatte et større udviklingsprojekt med deltagelse af 100 danske vidensvirksomheder. på baggrund af dette arbejde blev udarbejdet en guideline for videnregnskaber: "Videnregnskaber - den nye guideline".[1]
Videnregnskabet[redigér | rediger kildetekst]
Videnregnskabet består hovedsageligt af to dele: Det analystiske regnskab, der anvendes som et internt ledelsesværktøj. Dertil kommer det eksterne videnregnskab, der er en publikation af en udvalgt del af det analytiske videnregnskab.
Det analytiske videnregnskab[redigér | rediger kildetekst]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Det eksterne videnregnskab[redigér | rediger kildetekst]
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Videnregnskaber – den nye guideline" (PDF). ufm.dk. Hentet 1. april 2018.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (april 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |