Videnskabelig uredelighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Videnskabelig uredelighed er et brud på standarden for videnskabelig og etisk adfærd i professionel videnskabelig forskning. De oftest forekommende former er:

  • Fabrikation – udgivelse af forfalsket eller bevidst vildledende forskning. Forskningen kan således være ren fabrikation, hvor forskningsresultater er opfundet, eller forfalskning, hvor forskningsresultater er manipuleret eller udeladt. Denne form forekommer ikke mindst, når forskningsresultater strider mod forskerens eller dennes sponsors interesser.
  • Plagiarisme – hvor man tager æren for andres forskning.
  • Uetisk forskning – hvor man bryder etiske standarder for eksperimenter på mennesker eller dyr.

Videnskabelig uredelighed kan nogle gange stride mod gældende lovgivning. Det er en alvorlig sag at blive anklaget for videnskabelig uredelighed, og det kan få alvorlige konsekvenser for forskeren, hvis forskeren kendes skyldig i videnskabelig uredelighed.

Dansk definition[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er videnskabelig uredelighed defineret i bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Definitionen lyder således:

Forsætlig eller grov uagtsom adfærd I form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater.

Som eksempler herpå nævner betænkningen:

  1. Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
  2. Uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede resultater.
  3. Uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder.
  4. Uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner.
  5. Plagiering af andres resultater eller publikationer.
  6. Uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted.
  7. Afgivelse af urigtige oplysninger om videnskabelige kvalifikationer.

Motivation for videnskabelig uredelighed[redigér | redigér wikikode]

De tre primære motivatorer for videnskabelig uredelighed skulle angiveligt være:

  • Karrierepres – Videnskab er ofte en stærkt karrieredreven disciplin. Videnskabsfolk har brug for et godt omdømme for at modtage støtte, og et godt omdømme bygger i væsentlig udstrækning på udgivelsen af vigtige videnskabelige artikler. Videnskabsfolk er således nødt til at udgive artikler, hvilket kan motivere desperate videnskabsfolk til at fabrikere resultater.
  • At "kende det rigtige svar" – Selv om videnskabsfolk ikke nødvendigvis ønsker at snyde, kan de falde i den fælde, at de ønsker at introducere en "sandhed", som de selv tror på, idet de undgår at gennemføre de nødvendige eksperimenter, der ville have afkræftet deres formodning.
  • Muligheden for slippe af sted med det – I mange videnskabelige felter er det svært at gentage eksperimenterne på grund af den kontekst, eksperimenterne indgår i. Det betyder, at selv hvis en forsker forfalsker data, kan forskeren forvente at slippe af sted med det, eller i det mindste foregive at være uskyldig, hvis forskerens resultater ikke stemmer overens med andre forskeres resultater.