Vilhelm Erobreren

Vilhelm Erobreren
Konge af England
Regerede	1066–1087
Forgænger	Edgar Atheling
Regent	Vilhelm Erobreren
Efterfølger	Vilhelm den Røde
Far	hertug Robert 1. af Normandiet
Mor	Frille
Født	omkring 1027;
Død	9. september 1087;
Hvilested	katedralen i Caen
	v; d; r;

Vilhelm Erobreren (engelsk: William the Conqueror; fransk: Guillaume le Conquérant), også kaldet Vilhelm Bastarden (engelsk: William the Bastard; fransk: Guillaume le Bâtard), (1027 – 9. september 1087) var konge af England som Vilhelm 1. 1066-1087 samt hertug af Normandiet som Vilhelm 2. fra 1035 til 1087.

Han var uægte søn af hertug Robert 1. af Normandiet, som blev kaldt "Djævelen". Han efterfulgte faderen som hertug. Uægte sønner var ikke arveberettigede efter fransk, men efter nordisk lov, som gjaldt i Normandiet. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at faderen forbigik sine ægtefødte børn og lod Vilhelm arve hertugdømmet.

Den normanniske hertugslægts opkomst

Den normanniske hertugslægt førte sine rødder tilbage til den danske viking Rollo, der i 911 modtog landet omkring Seinens munding af den franske konge Karl den Enfoldige, mod at forsvare landet mod andre vikinger. De vikinger, der bosatte sig i Normandiet, blev hurtigt integrerede i det franske samfund. Det nordiske sprog forsvandt lidt efter lidt, kristendommen fortrængte hedenskabet og samfundet blev bygget op efter feudale principper.

Vilhelm konsoliderer sin hertugtitel

Hertug Vilhelm blev født i 1027 eller 1028 på borgen i Falaise som søn af hertug Robert 1. af Normandiet "Djævelen" og dennes frille, garverdatteren Arletta. Vilhelm, der som mange af sine forfædre var født uden for ægteskab, fik naturligt nok tilnavnet Bastarden. Mens Vilhelm endnu var en lille dreng, besluttede hans fader at drage på pilgrimsfærd til det Hellige Land. Han døde i Konstantinopel, og nyheden nåede Normandiet i 1037. Stormændene i Normandiet rustede sig til de stridigheder, der ville komme mellem dem indbyrdes, og Vilhelm gik under jorden i nogle år. Han vendte tilbage og forsvarede sin hertugtitel, og i 1047 i slaget ved Val-és-Dunes vandt den unge hertug i koalition med den franske konge en afgørende sejr over sine modstandere. Herefter sad Vilhelm så sikkert i sadlen, som det var muligt i middelalderens Europa.

Den engelske kongekrone

I 1051 var Vilhelm på besøg i England – om det var på eget initiativ eller om han var blevet inviteret er uvist. Han blev sandsynligvis udpeget til den svagelige engelske kong Edward Bekenderens efterfølger. Da Edward døde og jarl Harold Godwinson blev konge, gjorde hertug Vilhelm krav på tronen. Det medførte normannisk oprustning og endte med slaget ved Hastings. Hvad Vilhelms motiver for at blande sig i tronfølgen har været, er uvist. England var et stort rige og en erobring ville medføre en økonomisk gevinst. Ved at gøre sig til konge i England ville Vilhelm også være bedre stillet – politisk såvel som økonomisk – hvis han kom i konflikt med den franske konge eller hans vasaller. At Vilhelm var lovet kronen efter Edwards død har været en god grund til at gribe til våben mod tronraneren. Paven havde velsignet hans felttog. Hvis Vilhelm blev slået og mistede sin hær og var tvunget til at vende hjem igen, kunne hans hertugtrone begynde at vakle. Vandt han ikke en hurtig sejr, ville hans lange fravær fra Normandiet kunne få samme betydning.

Den 14. oktober 1066 besejrede han Harold Godwinson i slaget ved Hastings, og allerede Juledag 1066 lod han sig krone som konge af England. Hermed satte han formelt punktum for den normanniske invasion af England, skønt han helt frem til sin død i 1087 måtte kæmpe mod engelske jarler, den franske konge og sin egen søn. Hans død skyldtes et fald fra hesten, og Vilhelm blev stedt til hvile i katedralen i Caen.

Se også

Bayeux-tapetet

Eksterne henvisninger

Foregående:	Hertug af Normandiet 1035-1087	Efterfølgende:
Robert 1.	Hertug af Normandiet 1035-1087	Robert 2.

Foregående:	Konge af England 1066-1087	Efterfølgende:
Edgar Atheling 1066-1066	Konge af England 1066-1087	Vilhelm 2. 1087-1100