Vincent van Gogh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Vincent van Gogh
Vincent van Gogh photo cropped.jpg
Fotografisk portræt fra januar 1886. Fotograf: Victor Morin Artiste.
Fødselsnavn Vincent Willem van Gogh
Fødsels­dato 30. marts 1853
Fødested Zundert, Nederlandene Holland
Dødsdag 29. juli 1890 (37 år)
Dødssted Auvers-sur-Oise, Frankrig Frankrig
Dødsmåde selvmordRediger på Wikidata
Dødsårsag skudsårRediger på Wikidata
Hvilested Auvers-sur-OiseRediger på Wikidata
Statsborger i Hollandsk
Bopæl monastère Saint-Paul-de-MausoleRediger på Wikidata
Sprog fransk, nederlandskRediger på Wikidata
Felt Kunstmaleri
Uddannelse Ingen
Periode Impressionismen
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Hovedværker Stjernenatten
Soveværelset i Arles
Iriser
Inspirerede Howard Hodgkin
Jackson Pollock
Willem de Kooning
Francis Bacon
Udstilling Museum of Modern Art
Musée d'Orsay
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Larousse Encyclopedia online, Store Soviet encyclopædie (1969–1978), KrugosvetRediger på Wikidata
Info med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammensteds.
Selvportræt af Vincent van Gogh

Vincent Willem van Gogh (30. marts 185329. juli 1890) var en hollandsk maler. Han er en af de mest betydningsfulde kunstnere i europæisk kunsthistorie. Hans ~900 malerier og ~1100 tegninger blev til på 10 år; indtil han blev sindssyg og skød sig selv. Han led af maniodepressiv psykose.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Han var kunsthandler til 1876 og derefter lægprædikant. Han studerede i Antwerpen; i 1886 rejste han til Paris for at fortsætte studierne. I Paris stiftede han bekendtskab med impressionisterne Paul Gauguin og Henri de Toulouse-Lautrec. Efter to år i Paris tog han til Arles, hvor han malede sine mest kendte landskaber og portrætter.

Hans tidlige liv:[redigér | redigér wikikode]

Vincent blev født den 30 marts, på præcis samme dag som hans storebror, som også blev kaldt Vincent, dog bare året efter. Hans storebror blev dødfødt. Hans far Theodorus van Gogh var en protestant præst. Hans mor Anna Cornelia Carbentus var en dame med mange humørsvingninger, men hun elskede naturen, at tegne og male med vandmaling, så det var nok derfra han fik sin glæde for naturen og at tegne/male. I hans teenagealder, var der ikke rigtig tegn på at hans skulle have nogle kunstneriske evner men han var meget god til sprog. Da Vincent blev pga. økonomiske årsager blev tvunget ud af skolen i en alder af 15 kunne han 4 flydende sprog, som var fransk, tysk, engelsk og hans moders sprog hollandsk. Han kom aldrig tilbage til skolen. Da de havde økonomiske vanskeligheder fik Vincent et job ved Cornelis' kunst forhandler, Goupil & Cie som var hans onkel der ejede det. I 1873 blev han flyttet til den Goupil gallery der lå i London, her blev han forelsket i sin udlejers datter som hed Eugenie Loyer. Han blev så forelsket at han friede til hende, men hun sagde nej, det gjorde han fik et mentalt sammenbrud, som gjorde han smed alle bøger ud undtagen hans bibel og viede sit liv til gud.

Hans senere liv:[redigér | redigér wikikode]

Han forlod Goupil den 1. april 1876. Han fik et ubetalt arbejde som en læreassistent ved en all boys’ boarding school i Ramsgate, men senere fik han et betalt job i en privat skole tæt på london, hvor han fik lov til at prædike på skolen, men også nærliggende småbyer. han så dog hurtigt at der ikke rigtig var nogle fremtidsmuligheder ved det, så han tog hjem til sine forældre i Brabant. Han valgte at blive ved forældrene i Brabant. Hans onkel kom ham igen til undsætning, han fandt et job til ham i en bogbutik.  Ved denne tid blev Vincent mere og mere religiøs igen og hans forældre var meget bekymret for ham fordi han var nu 24 år gammel og han havde stadig ingen idé om hvad han ville med sit liv. De blev alle sammen enige om at han skulle begynde at studere teologi, men da han ikke havde afsluttet den almene skole skulle han op til en adgangseksamen, derfor flyttede han hjem til en anden onkel som var præst så han kunne hjælpe ham med at bestå eksamen, alt dette hjalp dog ikke da han ikke kunne koncentrer sig om at læse op til det, han ville hellere gå lange ture udenfor byen, derfor opgav han planen om at studere teologi, men han ville dog gerne stadig tjene gud. han forlod Amsterdam fordi han havde en mission i Belgien, her arbejde han som lægprædikant hvor han lærte fra sig, besøgte de syge og prædikede. Selvom han viede hans liv og alt hvad han havde til denne mission, og også selvom at han blev kaldt ”The Christ of the Coal Mine” blev hans kontrakt ikke fornyet. I hans breve til hans bror Theo sendte han tit skidtser med hans bror rådede ham til at fokusere mere på han tegninger, her kom hans vende punkt i hans liv da han så at han også kunne tjene gud igennem hans kunst, så han flyttede til Bruxelles i oktober 1880 hvor han begyndte at arbejde med hans tegneteknikker derved kom han i kontakt med andre kunstner.

Hans liv som kunstner:[redigér | redigér wikikode]

I foråret 1881 flyttede han igen hjem til sine forældre så kan kunne fokusere på han kunst, hans bror sendte ham penge så Vincent ikke skulle tænke på det. Hans forældre var meget skuffet over at deres søn havde valgt at blive en kunstner fordi, i deres øjne var det sammen som social fiasko, det hjalp slet ikke at han blev forelsket i han kusine Kee Vos. Kee var enke men hun ville ikke have noget at gøre med Vincent, men han blev ved med at prøve, dette kunne hans familie ikke gå med til derfor flyttede han fra hans forældre omkring jul i 1881. vincent tog male lektioner fra hans onkel (gift ind i familien) Anton Mauve. Mauve underviste Vincent det grundlæggende i maleri f.eks. akvarel og olie, Van Gogh besøgte hans atelier næsten hver dag. Vincent mødte Sien Hoornik i begyndelsen af 1882. Hun blev både hans model og hans kæreste. Vincents venner og familie (herunder Mauve) blev chokeret, da Sien var en tidligere prostitueret. hun var derudover også gravid og havde allerede en fem-årig datter. Vincent havde ondt af Sien og var fast besluttet på at tage sig af hende. De lejede et studie, hvor hun, den lille pige og den nye baby alle kunne leve. Theo godkendte ikke Vincents valg, men fortsatte med at støtte ham økonomisk. Vincent forblev stædig, men indså til sidst, at hans forhold til Sien ikke gik som han forventede det, så han valgte at de skulle gå hver til sit.

et brev fra vincent til theo omkring 14 september 1883:

'I knew from the outset that her character is a ruined character, but I had hopes of her finding her feet and now, precisely when I don’t see her any more and think about the things I saw in her, I increasingly come to realize that she was already too far gone to find her feet.'

Vincent flyttede derefter til Drenthe hvor han elskede at male hederne og moserne men der var alt for dårligt vejr hele året rundt ifølge ham, der var simpelthen for trist og ensomt, så han flyttede tilbage til hans forældres nye hjem. Vincent flyttede tilbage i med sine forældre i december 1883. Han arbejdede oprindeligt i et lille studie på bagsiden af huset, men efter et par måneder lejede han et større sted et andet sted i landsbyen. Nuenen var en ideel ramme for en "bonde maler". Det var hjemsted for mange landmænd, landlige arbejdere og vævere, som Vincent skitseret og malet ved enhver lejlighed. Han foreslog i begyndelsen af 1884, at han skulle begynde at give Theo de værker han producerede til gengæld for de penge han sendte til Vincent. Theo arbejde i Paris men Vincents billeder solgte ikke i Paris da i denne tid der var franskmændene mere til billeder med masser af farver og Vincents billeder var alt for mørke til dem. Vincent forældre fandt det svært at leve med deres ældste søn, som nægtede at opføre sig konventionelt. Kort efter hans far døde i slutningen af marts 1885 forlod Van Gogh familiens hjem og flyttede ind i hans atelier, hvor han begyndte at arbejde på ”The Potato Eaters”. Vincent kombineret hans hårde arbejde på "at ting med bønderne omkring en skål af kartofler i aften" med kæde rygning og en dårlig kost. De fleste af hans penge gik på hans materialer. Senere samme år, besluttede han sig for at tilmelde sig ind på Kunstakademiet i Antwerpen og forlod Holland, for aldrig at vende tilbage.

Hans liv efter Holland:[redigér | redigér wikikode]

Antwerpen havde masser at tilbyde Vincent: gode materialer, tegning klubber med modeller, og kirker, museer og gallerier fyldt med kunst. De tegning klasser han tog på akademiet var dog alt for traditionel for ham.

et brev til hans bror Theo september 1886

'I actually find all the drawings I see there hopelessly bad — and fundamentally wrong. And I know that mine are totally different — time will just have to tell who’s right. Damn it, not one of them has any feeling for what a classical statue is.'

Han boede ikke i den flamske by længe. Han arrangerede med Theo at komme til Paris og tage lektioner i studiet Fernand Cormons - en kunstner, der var meget populær med udenlandske studerende. Theo begyndte at lede efter en lejlighed stor nok til ham og hans bror, men før han kunne finde en, dukkede Vincent op i Paris uanmeldt ved udgangen af februar 1886. Han introducerede sin bror til den farverige verden af kunstnere som Claude Monet. Vincent lærte også en ny generation af kunstnere på Fernand Cormons atelier at kende, herunder Henri de Toulouse-Lautrec og Emile Bernard. Alle disse nye indtryk og nye mennesker har haft indflydelse på hans arbejde og inspirerede ham til at eksperimentere frit. De mørke toner af The Potato Eaters gav hurtigt vej til lysere farver, som i The Hill of Montmartre med Stone Quarry. Vincents arbejde voksede støt lysere i Paris, under indflydelse af moderne kunst. Han brugte lysere farver og udviklede sin egen malestil, med korte penselstrøg. Temaerne han malede ændret sig også, med landdistrikternes arbejdere til caféer og boulevarder, landskabet langs Seinen og blomster opstillinger. Han forsøgte også ud mere 'kommercielle' fag, såsom portrætter. Vincent sad mest selv model til hans protrætter da modeller var relativt dyre. I mellemtiden, opdagede han en ny inspirationskilde i japanske træsnit, der blev solgt i store mængder i Paris. Vincent og Theo begyndte at indsamle dem. Indflydelsen af de dristige konturer, beskæring og farvekontraster i disse udskrifter viste sig straks gennem hans eget arbejde. Efter to år, begyndte Vincent at blive træt af det hektiske byliv i Paris. Han længtes efter freden på landet, for solen, for lyset og farvene dom der var i de japanske landskaber. Han håbede at finde det i Provinsen, i det sydlige Frankrig. Han ankom den 20. februar 1888 i Arles, en lille by ved floden Rhône. Vincent blev glad for det skarpe lys og farver i Arles, han begyndte at male frugtplantager i blomst og landmændene indsamle høsten. Han gjorde også en tur til kysten, hvor han malede bådene. Hans stil blev løsere og mere udtryksfuld. Vincent snakkede med Theo om sin plan om at etablere et 'Studio i Syd' i Arles for en gruppe af kunstnere, hvor Theo kunne sælge billederne i Paris. Med denne 'kunstnerkolonien' i tankerne, lejede Vincent fire værelser i 'Yellow House' på Place Lamartine. Paul Gauguin var den første - og, som det ville vise sig, den sidste – af kunstner der flyttede ind hos ham. Gauguin ankom i slutningen af oktober 1888.

Hans ”breakdown”:[redigér | redigér wikikode]

Vincent og Gauguin arbejdede hårdt sammen, og deres samarbejde resulterede i nogle ekstraordinære malerier. På samme tid, havde de to mænd meget forskellige syn på kunst, hvilket førte til hyppige, ophedede diskussioner. Gauguin arbejdede hovedsageligt fra hukommelsen og hans fantasi, mens Vincent foretrak at male, hvad han kunne se foran ham. Deres meget forskellige karakterer forårsagede spændinger mellem dem til at stige hele tiden. Vincent begyndte at vise tegn på ophidselse, og da Gauguin truede med at forlade, blev presset for meget. Van Gogh blev så fortvivlet, at han truede sin ven med en barberkniv. Senere samme aften, skar han sin eget øre af, svøbte det i avisen og præsenterede det til en prostitueret i nærheden. Om morgenen efter han havde afskåret en del af sit øre, blev Vincent indlagt på et hospital i Arles. Theo styrtede ned på toget, så snart han hørte nyheden.

Theos brev til en Jo Bonger 28 December 1888:

'I found Vincent in the hospital in Arles. The people around him realized from his agitation that for the past few days he had been showing symptoms of that most dreadful illness, of madness, and an attack of fièvre chaude, when he injured himself with a knife, was the reason he was taken to hospital. Will he remain insane? The doctors think it possible, but daren’t yet say for certain.'

Theo vendte tilbage til Paris umiddelbart efter besøger hospitalet, ledsaget af Gauguin. Vincents drøm om et fælles studie havde vist sig at være kortvarig. Han huskede lidt om hændelsen og da han blev udskrevet fra hospitalet, i begyndelsen af januar 1889 genoptog han hans kunst. Men hans mentale helbred svingede kraftigt. Af frygt for et nyt anfald af sygdom, valgte han frivilligt at blive indlagt på Saint-Paul-de-Mausole psykiatrisk hospital i Saint-Rémy i maj. Da Vincent var kommet tilstrækkeligt på klinikken i Saint-Rémy, begyndte han at arbejde igen. På sine gode dage, malete han ofte i institutionens indhegnede have, og han fik senere lov til at arbejde uden for hospitalet også. Han blev også givet en ekstra plads i klinikken som han kunne bruge som et studie, hvor han producerede en række værker, herunder kopier af malerier af kunstnere som Rembrandt og Hirse. Vincents mentale sundhed fortsatte med at svinge. Under en periode med ekstrem forvirring, spiste han noget af hans oliemaling, hvorefter han var begrænset til at tegne et stykke tid. Trods sådanne tilbagefald, var Vincent usædvanligt produktiv ved Saint-Rémy, hvor han afsluttede omkring 150 malerier i løbet af et år. Seks af Vincent malerier blev vist i Bruxelles i begyndelsen af 1890 på en gruppeudstilling af de belgiske kunstneres forening 'Les Vingt "(" The Twenty "). Kunstkritikeren Albert Aurier udgav en positiv artikel om Van Goghs arbejde og en af hans udstillede malerier, The Red Vineyard, blev solgt under showet. Vincent forlod sindssygehospital i Saint-Rémy i maj 1890 og dragende nordpå til Auvers-sur-Oise, hvor flere kunstnere allerede var bosiddende. Auvers tilbød Vincent den fred og ro, han havde brug for, og samtidig var det tæt nok på Paris for ham så han kunne besøge sin bror Theo. Der var en læge der også, Paul Gachet, der kunne holde øje med ham. Vincent blev hurtigt venner Gachet, han var nemlig selv en amatør maler, der rådede Vincent begrave sig helt til sin kunst. Han gjorde lige præcis det, han malede haver og marker omkring landsbyen i et febrilsk tempo. Vincent malede febrilsk i denne periode, han færdiggøre næsten et værk om dagen. Hans helbred syntes også at være forbedret. Vincent besøgte Theo og hans familie i Paris i begyndelsen af juli 1890, hvor han lærte, at hans bror tænkte på at stoppe hans job på kunsthandlere 'han havde formået gennem mange år. Theo ønskede at etablere sin egen virksomhed, hvilket uundgåeligt repræsenterede en vis økonomisk risiko. Vincent vendte tilbage til Auvers som en bekymret mand. Både Theo og hans kone Jo skrev til Vincent for at berolige ham. Men økonomisk usikkerhed og frygt for, at hans nervøse anfald kunne komme tilbage tog hårdt på Van Goghs helbred. Han kunne ikke ryste sin dysterhed om fremtiden af sig. Uanset hvor "sundt og styrkende" Vincent fandt landet, var det til ingen nytte. Hans sygdom og hans usikkerhed om fremtiden blev for meget. Den 27. juli 1890 gik han ned til en hvedemarken og skød sig selv i brystet med en pistol. Den sårede kunstner vaklede tilbage til sit værelse på Auberge Ravoux. Theo styrtede fra Paris til Auvers og var til stede, da hans bror døde af sine kvæstelser den 29. juli. Vincent blev begravet på Auvers den 30. juli 1890. Hans arv var en stor mængde kunstværker. 

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Van Goghs indflydelse på ekspressionisme, fauvisme og den tidligere abstraktion var enorm og spores i det 20. århundredes kunst. Hans mest betydningsfulde værker findes i Van Gogh-museet i Amsterdam og i Kröller-Müller Museet i Otterlo. Hans værker er blandt de mest værdifulde i verden. Den 30. marts 1987 blev hans Iriser solgt for verdensrekordprisen 53,9 mio. US$ og tre år senere blev rekorden slået af et af hans portrætter – Portræt af Dr. Gachet, der blev solgt for 82,5 mio. US$. Rekorden er slået: Picasso (104 mio. US$), Gustav Klimt (135 mio. US$) og Jackson Pollock (140 mio. US$).. Van Goghs portræt af Dr. Gachet blev hos Christie's i New York solgt for 470 mio. kr. Det blev købt af Ryoei Saito, der også ejer Renoirs Au moulin de la Galette.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]