Vincent van Gogh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vincent van Gogh
Vincent van Gogh photo cropped.jpg
Fotografisk portræt fra januar 1886. Fotograf: Victor Morin Artiste.
Personlig information
Navn Vincent van Gogh
Fødselsnavn Vincent Willem van Gogh
Fødselsdato 30. marts 1853
Fødested Zundert, Nederlandene
Dødsdato 29. juli 1890 (37 år)
Dødssted Auvers-sur-Oise, Frankrig
Dødsmåde selvmordRediger på Wikidata
Dødsårsag skudsårRediger på Wikidata
Hvilested Auvers-sur-OiseRediger på Wikidata
Bopæl monastère Saint-Paul-de-Mausole (1889-1890)Rediger på Wikidata
Statsborger Kongeriget NederlandeneRediger på Wikidata
Sprog Fransk, nederlandskRediger på Wikidata
Far Theodorus van GoghRediger på Wikidata
Søskende Elisabeth van Gogh[1],
Cor van Gogh,
Theo van Gogh,
Wil van GoghRediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig giftRediger på Wikidata
Partner Sien HoornikRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Kunstmaleri
Uddannelses­sted Académie Royale des Beaux-ArtsRediger på Wikidata
Uddannelse Ingen
Elev af Anton MauveRediger på Wikidata
Periode Impressionismen
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Hovedværker Stjernenatten
Soveværelset i Arles
Iriser
Beskyttere Theo van GoghRediger på Wikidata
Inspirerede Howard Hodgkin
Jackson Pollock
Willem de Kooning
Francis Bacon
Udstilling Museum of Modern Art
Musée d'Orsay
Nomineringer og priser
Udmærkelser Zilveren Anjer[2] (1955)Rediger på Wikidata
Kunstnerens signatur
Gogh, Vincent van 1853-1890 Signature.jpg
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Larousse Encyclopedia online, Den store sovjetiske encyklopædi, Krugosvet, Nederlandenes CanonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Selvportræt af Vincent van Gogh

Vincent Willem van Gogh (30. marts 185329. juli 1890) var en hollandsk maler. Han er en af de mest betydningsfulde kunstnere i europæisk kunsthistorie. Hans ~900 malerier og ~1100 tegninger blev til på 10 år; indtil han blev sindssyg og skød sig selv. Han led af maniodepressiv psykose.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Han var kunsthandler til 1876 og derefter lægprædikant. Han studerede i Antwerpen; i 1886 rejste han til Paris for at fortsætte studierne. I Paris stiftede han bekendtskab med impressionisterne Paul Gauguin og Henri de Toulouse-Lautrec. Efter to år i Paris tog han til Arles, hvor han malede sine mest kendte landskaber og portrætter.

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Vincent blev født den 30 marts, på præcis samme dag som hans storebror, som også blev kaldt Vincent, dog bare året efter. Hans storebror var dødfødt. Hans far Theodorus van Gogh var protestant præst. Hans mor Anna Cornelia Carbentus var en dame med mange humørsvingninger, men hun elskede naturen, at tegne og male akvarel, så det var nok derfra han fik sin glæde ved naturen og at tegne/male. I hans teenageår, var der ikke rigtig tegn på at han skulle have nogle kunstneriske evner, men han var meget god til sprog. Da Vincent af økonomiske årsager blev tvunget ud af skolen i en alder af 15, kunne han tale 4 sprog flydende; det var fransk, tysk, engelsk og hans modersmål hollandsk. Han kom aldrig tilbage til skolen. Da familen havde økonomiske vanskeligheder, fik Vincent et job ved hans onkel Cornelis' kunsthandel, Goupil & Cie. I 1873 blev han flyttet til Goupil galleriet i London; her blev han forelsket i sin udlejers datter ved navn Eugenie Loyer. Han blev så forelsket at han friede til hende, men hun sagde nej; det gjorde han fik et mentalt sammenbrud, som fik ham til at smide alle sine bøger ud undtagen sin bibel, hvorefter han viede sit liv til gud.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Vincent forlod Goupil den 1. april 1876. Han fik et ubetalt arbejde som lærerassistent ved en kostskole for drenge i Ramsgate, men senere fik han et betalt job ved en privat skole tæt på London, hvor han fik lov til at prædike på skolen, men også i nærliggende småbyer. Han så dog hurtigt, at der ikke rigtig var nogle fremtidsmuligheder ved det, så han tog hjem til sine forældre i Brabant. Han valgte at blive hos forældrene i Brabant. Hans onkel kom ham igen til undsætning; han fandt et job til ham i en bogbutik. Ved denne tid blev Vincent igen mere og mere religiøs, og hans forældre var meget bekymret for ham fordi han var nu 24 år gammel, og han havde stadig ingen idé om hvad han ville med sit liv. De blev alle sammen enige om at han skulle begynde at studere teologi, men da han ikke havde afsluttet den almene skole skulle han op til en adgangseksamen. Derfor flyttede han hjem til en anden onkel, som var præst, så onklen kunne hjælpe ham med at bestå eksamen. Alt dette hjalp dog ikke, da han ikke kunne koncentrere sig om at læse op til det. Vincent ville hellere gå lange ture udenfor byen og derfor opgav han planen om at studere teologi. Han ville dog gerne stadig tjene gud. Han forlod Amsterdam, fordi han havde en mission i Belgien. Her arbejde han som lægprædikant, hvor han lærte fra sig, besøgte de syge og prædikede. Selvom han viede sit liv og alt hvad han havde til denne mission, og også selvom at han blev kaldt ”The Christ of the Coal Mine” blev hans kontrakt ikke fornyet. I sine breve til hans bror Theo medsendte han tit skitser, men broren rådede ham til at fokusere mere på tegninger. Her kom et vendepunkt i hans liv da han så at han også kunne tjene gud igennem sin kunst. Så han flyttede til Bruxelles i oktober 1880 hvor han begyndte at arbejde med sine tegneteknikker, derved kom han i kontakt med andre kunstnere.

Liv som kunstner[redigér | redigér wikikode]

I foråret 1881 flyttede han igen hjem til sine forældre, så kan kunne fokusere på sin kunst; hans bror sendte ham penge, så Vincent ikke skulle tænke på det. Hans forældre var meget skuffede over, at deres søn havde valgt at blive kunstner fordi det i deres øjne var det samme som social fiasko, det hjalp slet ikke at han blev forelsket i sin kusine Kee Vos. Kee var enke men hun ville ikke have noget at gøre med Vincent, men han blev ved med at prøve. Dette kunne hans familie ikke gå med til; derfor flyttede han fra forældrene omkring jul 1881. Vincent tog malelektioner fra hans onkel Anton Mauve, som var gift ind i familien. Mauve gav Vincent grundlæggende undervisning i maleri f.eks. akvarel og olie; Van Gogh besøgte hans atelier næsten hver dag. Vincent mødte Sien Hoornik i begyndelsen af 1882. Hun blev både hans model og hans kæreste. Vincents venner og familie (herunder Mauve) blev chokeret, da Sien var en tidligere prostitueret. Hun var derudover også gravid og havde allerede en fem-årig datter. Vincent havde ondt af Sien og var fast besluttet på at tage sig af hende. De lejede et studie, hvor hun, den lille pige og den nye baby alle kunne leve. Theo godkendte ikke Vincents valg, men fortsatte med at støtte ham økonomisk. Vincent forblev stædig, men indså til sidst, at hans forhold til Sien ikke gik som han forventede det, så han valgte at de skulle gå hver til sit.

Citat fra et brev fra Vincent til Theo omkring 14 september 1883:

'I knew from the outset that her character is a ruined character, but I had hopes of her finding her feet and now, precisely when I don’t see her any more and think about the things I saw in her, I increasingly come to realize that she was already too far gone to find her feet.'

Vincent flyttede derefter til Drenthe, hvor han elskede at male hederne og moserne men der var alt for dårligt vejr hele året rundt ifølge ham, der var simpelthen for trist og ensomt, så han flyttede tilbage til sine forældres nye hjem i december 1883. Han arbejdede oprindeligt i et lille studie på bagsiden af huset, men efter et par måneder lejede han et større sted et andet sted i landsbyen. Nuenen var en ideel ramme for en "bonde maler". Det var hjemsted for mange landmænd, landlige arbejdere og vævere, som Vincent skitserede og malede ved enhver lejlighed. Han foreslog i begyndelsen af 1884, at han skulle begynde at give Theo de værker han producerede, til gengæld for de penge han sendte til Vincent. Theo arbejde i Paris, men Vincents billeder solgte ikke i Paris, for på denne tid der var franskmændene mere til billeder med masser af farver, og Vincents billeder var alt for mørke efter deres smag. Vincents forældre fandt det svært at leve med deres ældste søn, som nægtede at opføre sig konventionelt. Kort efter hans far døde i slutningen af marts 1885, forlod Van Gogh familiens hjem og flyttede ind i sit atelier, hvor han begyndte at arbejde på ”The Potato Eaters”. Vincent kombinerede sit hårde arbejde på maleriet med kæde rygning og en dårlig kost. De fleste af hans penge gik til materialer. Senere samme år, besluttede han sig for at melde sig ind på Kunstakademiet i Antwerpen og forlod Holland, for aldrig at vende tilbage.

Liv efter Holland[redigér | redigér wikikode]

Antwerpen havde masser at tilbyde Vincent: gode materialer, tegnings-klubber med modeller, og kirker, museer og gallerier fyldt med kunst. De tegningsklasser han tog på akademiet var dog alt for traditionelle for ham.

Citat fra et brev til hans bror Theo, september 1886

'I actually find all the drawings I see there hopelessly bad — and fundamentally wrong. And I know that mine are totally different — time will just have to tell who’s right. Damn it, not one of them has any feeling for what a classical statue is.'

Han boede ikke i den flamske by længe. Han arrangerede med Theo at komme til Paris og tage lektioner i studiet hos Fernand Cormons - en kunstner, der var meget populær hos udenlandske studerende. Theo begyndte at lede efter en lejlighed stor nok til ham og hans bror, men før han kunne finde en, dukkede Vincent op i Paris uanmeldt ved udgangen af februar 1886. Han introducerede sin bror til den farverige verden af kunstnere som Claude Monet. Vincent lærte også en ny generation af kunstnere på Fernand Cormons atelier at kende, herunder Henri de Toulouse-Lautrec og Emile Bernard. Alle disse nye indtryk og nye mennesker har haft indflydelse på hans arbejde og inspirerede ham til at eksperimentere frit. De mørke toner af The Potato Eaters gav hurtigt vej til lysere farver, som i The Hill of Montmartre med Stone Quarry. Vincents arbejde voksede sig støt lysere i Paris, under indflydelse af moderne kunst. Han brugte lysere farver og udviklede sin egen malestil, med korte penselstrøg. Temaerne han malede ændret sig også, fra landdistrikternes arbejdere til caféer og boulevarder, landskabet langs Seinen og blomster opstillinger. Han forsøgte sig også med mere 'kommercielle' fag, såsom portrætter. Vincent sad mest selv model til sine protrætter, da modeller var relativt dyre. I mellemtiden opdagede han en ny inspirationskilde i japanske træsnit, der blev solgt i store mængder i Paris. Vincent og Theo begyndte at indsamle dem. Indflydelsen fra de dristige konturer, beskæring og farvekontraster i disse tryk viste sig straks i hans eget arbejde. Efter to år, begyndte Vincent at blive træt af det hektiske byliv i Paris. Han længtes efter freden på landet, efter solen, lyset og farvene, der var i de japanske landskaber. Han håbede at finde det i Provence, i det sydlige Frankrig. Han ankom den 20. februar 1888 til Arles, en lille by ved floden Rhône. Vincent blev glad for det skarpe lys og farverne i Arles, han begyndte at male frugtplantager i blomst og landmændene, som indsamlede høsten. Han gjorde også en tur til kysten, hvor han malede bådene. Hans stil blev løsere og mere udtryksfuld. Vincent snakkede med Theo om sin plan om at etablere et 'Studio i Syd' i Arles for en gruppe af kunstnere, hvor Theo kunne sælge billederne i Paris. Med denne 'kunstnerkoloni' i tankerne, lejede Vincent fire værelser i 'Yellow House' på Place Lamartine. Paul Gauguin var den første - og, som det ville vise sig, den sidste – af de kunstnere, der flyttede ind hos ham. Gauguin ankom i slutningen af oktober 1888.

Sammenbrud[redigér | redigér wikikode]

Vincent og Gauguin arbejdede hårdt sammen, og deres samarbejde resulterede i nogle ekstraordinære malerier. På samme tid, havde de to mænd meget forskellige syn på kunst, hvilket førte til hyppige, ophedede diskussioner. Gauguin arbejdede hovedsageligt fra hukommelsen og din fantasi, mens Vincent foretrak at male, hvad han kunne se foran ham. Deres meget forskellige karakterer fik spændingerne mellem dem til at stige hele tiden. Vincent begyndte at vise tegn på ophidselse, og da Gauguin truede med at forlade huset, blev presset for meget. Van Gogh blev så fortvivlet, at han truede sin ven med en barberkniv. Senere samme aften, skar han sin eget øre af, svøbte det i en avis og afleverede pakken til en prostitueret i nærheden. Om morgenen efter han havde afskåret en del af sit øre, blev Vincent indlagt på et hospital i Arles. Theo styrtede til med toget, så snart han hørte nyheden.

Theos brev til en Jo Bonger 28 December 1888:

'I found Vincent in the hospital in Arles. The people around him realized from his agitation that for the past few days he had been showing symptoms of that most dreadful illness, of madness, and an attack of fièvre chaude, when he injured himself with a knife, was the reason he was taken to hospital. Will he remain insane? The doctors think it possible, but daren’t yet say for certain.'

Theo vendte tilbage til Paris umiddelbart efter besøget på hospitalet, ledsaget af Gauguin. Vincents drøm om et fælles studie havde vist sig at være kortvarig. Han huskede lidt om hændelsen og da han blev udskrevet fra hospitalet, i begyndelsen af januar 1889 genoptog han sin kunst. Men hans mentale helbred svingede kraftigt. Af frygt for et nyt anfald af sygdom, valgte han frivilligt at blive indlagt på Saint-Paul-de-Mausole psykiatrisk hospital i Saint-Rémy i maj. Da Vincent var kommet sig tilstrækkeligt på klinikken i Saint-Rémy, begyndte han at arbejde igen. På sine gode dage, malede han ofte i institutionens indhegnede have, og han fik senere lov til at arbejde uden for hospitalet også. Han blev også givet en ekstra plads i klinikken som han kunne bruge som studie, hvor han producerede en række værker, herunder kopier af malerier af kunstnere som Rembrandt og Hirse. Vincents mentale sundhed fortsatte med at svinge. Under en periode med ekstrem forvirring, spiste han noget af sin oliemaling, hvorefter han var begrænset til at tegne et stykke tid. Trods sådanne tilbagefald, var Vincent usædvanligt produktiv i Saint-Rémy, hvor han afsluttede omkring 150 malerier i løbet af et år. Seks af Vincent malerier blev vist i Bruxelles i begyndelsen af 1890 på en gruppeudstilling af de belgiske kunstneres forening 'Les Vingt " ("The Twenty"). Kunstkritikeren Albert Aurier udgav en positiv artikel om Van Goghs arbejde og en af hans udstillede malerier, The Red Vineyard, blev solgt under showet. Vincent forlod sindssygehospital i Saint-Rémy i maj 1890 og drog nordpå til Auvers-sur-Oise, hvor flere kunstnere allerede var bosiddende. Auvers tilbød Vincent den fred og ro, han havde brug for, og samtidig var det tæt nok på Paris for ham, så han kunne besøge sin bror Theo. Der var en læge der også, Paul Gachet, der kunne holde øje med ham. Vincent blev hurtigt venner med Gachet, han var nemlig selv amatør maler, der rådede Vincent begrave sig helt i sin kunst. Han gjorde lige præcis det, han malede haver og marker omkring landsbyen i et febrilsk tempo. Vincent malede febrilsk i denne periode, han færdiggøre næsten et værk om dagen. Hans helbred syntes også at være forbedret. Vincent besøgte Theo og hans familie i Paris i begyndelsen af juli 1890, hvor han erfarede, at hans bror tænkte på at stoppe sit samarbejde med kunsthandlere, som han havde haft gennem mange år. Theo ønskede at etablere sin egen virksomhed, hvilket uundgåeligt repræsenterede en vis økonomisk risiko. Vincent vendte tilbage til Auvers som en bekymret mand. Både Theo og hans kone Jo skrev til Vincent for at berolige ham. Men økonomisk usikkerhed og frygt for, at hans nervøse anfald kunne komme tilbage tog hårdt på Van Goghs helbred. Han kunne ikke ryste sin bekymring for fremtiden af sig. Uanset hvor "sundt og styrkende" Vincent fandt landet, var det til ingen nytte. Hans sygdom og hans usikkerhed om fremtiden blev for meget. Den 27. juli 1890 gik han ned til en hvedemark og skød sig selv i brystet med en pistol. Den sårede kunstner vaklede tilbage til sit værelse på Auberge Ravoux. Theo styrtede fra Paris til Auvers og var til stede, da hans bror døde af sine kvæstelser den 29. juli. Vincent blev begravet Auvers den 30. juli 1890. Hans arv var en stor mængde kunstværker. 

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Van Goghs indflydelse på ekspressionisme, fauvisme og den tidlige abstraktion var enorm og spores i det 20. århundredes kunst. Hans mest betydningsfulde værker findes i Van Gogh-museet i Amsterdam og i Kröller-Müller Museet i Otterlo. Hans værker er blandt de mest værdifulde i verden. Den 30. marts 1987 blev hans Iriser solgt for verdensrekordprisen 53,9 mio. US$ og tre år senere blev rekorden slået af et af hans portrætter – Portræt af Dr. Gachet, der blev solgt for 82,5 mio. US$. Rekorden er slået: Picasso (104 mio. US$), Gustav Klimt (135 mio. US$) og Jackson Pollock (140 mio. US$). Van Goghs portræt af Dr. Gachet blev hos Christie's i New York solgt for 470 mio. kr. Det blev købt af Ryoei Saito, der også ejer Renoirs Au moulin de la Galette.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.