Vindenergi i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Danmark har været pioner indenfor udvikling af kommerciel vindenergi helt tilbage i 1970'erne og rummer i dag en væsentlig del af vindmøllerne rundt om i verden. Mange er produceret af danske producenter såsom Vestas og Siemens Wind Power sammen med mange komponentleverandører. Vindproduceret elektricitet udgjorde 33% af Danmarks samlede elforbrug i 2013 og 39% i 2014.[1][2][3] I 2012 vedtog den danske regering en plan om at øge andelen af elproduktion fra vind til 50% i 2020,[4] og til 84% i 2035.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Da bekymringerne for global opvarmning voksede i 1980'erne, havde Danmark et forholdsvis højt kuldioxidudslip per indbygger, primært som følge af de kulfyrede elkraftværker.[6] Vedvarende energi blev et naturligt valg for Danmark, hvilket både mindskede afhængigheden af andre landes energi og mindskede kuldioxidudslippet. I 1988 vedtog Danmark som en målsætning at skære kulstofemissionerne ned med 22% inden 2005.[6] Den 29. marts 1985, et år før Tjernobyl-katastrofen, vedtog Danmark en lov, der forbyder opførelsen af atomkraftværker. I forløbet havde den danske græsrodsbevægelse en væsentlig rolle. Den danske anti-kernekraft bevægelses (OOA) smilende solikon, "Atomkraft, Nej Tak", blev delt i hele verden, og de vedvarende alternativer blev fremmet af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE).

Planlægningen af vindenergi blev effektiviseret af myndighederne.[7]

Mange lande forsøgte at støtte grøn teknologi som f.eks vindkraft, men for de fleste lykkedes det ikke at gøre det til en levedygtig industri. Det danske system var dog en undtagelse.

Vindressourcer[redigér | redigér wikikode]

Danmark har relativt beskedne gennemsnitlige vindhastigheder, som går fra 4,9 m/s til 5,6 m/s i 10 meter højde. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på de øer med kyster mod syd eller vest. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest. Disse steder tilbyder højere vindhastigheder, som går fra 8,5 m/s til 9,0 m/s ved 50 m højde.[8] Vindressourcerne over Danmark blev kortlagt i 1999 af EMD International A/S og Forskningscenter Risø. Kortlægningen blev foretaget ved hjælp af modeller i WindPRO og WAsP. Resultatet blev brugt på over 1.200 vindmøller på landsplan.[9]

Analytikere forventer, at prisen på vindkraft kommer til at være 30 øre/kWh, og dens håndteringsomkostningerne bliver 15 øre/kWh, hvilket er meget billigere end kul og naturgas, som mindst koster 55 øre/kWh.[10] På grund vanskeligheden ved at håndtere de varierende olie- og kulpriser, bliver vindkraft billigere.[11]

Evner og produktion[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 2014, var Danmarks vindmøllekapacitet på 4,8 GW.[12]

I 2005 havde Danmark en vindmøllekapacitet på 3.127 MW, og der produceredes 23.810 TJ (6,6 TW·h) elektricitet.[13] I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW, hvor meste af stigningen kom fra 209 MW Horns Rev 2 Havmøllepark på I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW, hvor det meste af stigningen kom fra Horns Rev 2 Havmøllepark Havmøllepark på 209 MW, som blev indviet den 17. september 2009 af kronprins Frederik.[14] I 2010 voksede vindmøllekapaciteten til 3.752 MW, og det meste af årets stigning kom fra Rødsand-2 havmøllepark. I 2014 kom den største stigning på 400 MW fra Anholt vindmøllepark.[1]

Danmark har den største procentvise produktion af vindkraft i verden. Produktionen i 2014 var 39% af det samlede elforbrug. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Måneden med laveste andel af elforbrug var i juli 2014 med kun 23%.[1][3][15]

Installeret vindkapacitet, produktion, andele i Danmark efter år 1970'erne
År 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Installeret vindkapacitet (kW)[12] 52 813 1.090
Elektricitet genereret (MW·h)[12] 120 240
  1980'erne
År 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989
Installeret vindkapacitet (MW)[12] 2,7 6,3 10,6 14,3 19,8 47,0 72,4 111,9 190,3 246,7
Elektricitet genereret (GW·h)[12] 2 5 12 19 26 44 104 154 266 398
 1990'erne
År 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Installeret vindkapacitet (MW)[12] 326 393 436 468 521 600 814 1.123 1.438 1.753
Elektricitet genereret (TW·h)[12] 0,57 0,68 0,83 0,92 1,06 1,09 1,19 1,89 2,76 3
  2000'erne
År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Installeret vindkapacitet (MW)[12] 2.390 2.497 2.890 3.116 3.123 3.127 3.135 3.124 3.163 3.482
Elektricitet genereret (TW·h)[12] 4,22 4,31 4,86 5,56 6,58 6,61 6,11 7,14 6,98 6,72
Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)[16] 12,1 12,2 13,9 15,8 18,5 18,5 16,8 19,7 19,1 19,3
  2010'erne
År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Installeret vindkapacitet (MW)[3][12] 3.752 3.927 4.162 4.792 4.855 5.070
Elektricitet genereret
(TW·h)[3][12]
7,81 9,77 10,27 11,12 13,08 14,13
Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)[3][16] 20,2 28 33,7 32,2 40,9 49,2
Vindkraft andel i det nationale elforbrug (%)[1][3][16] 21,9 28,2 29,9 32,7 38,6 42

Rekorder[redigér | redigér wikikode]

Brydende bølger ved Danmarks nordlige kyst om aftenen den 9. juli 2015, hvor den nye rekord i topkapacitet blev nået.

Idet Danmark fortsætter med at installere ekstra kapacitet, fortsætter de med at sætte nye forarbejdningsregistre. Dette er en naturlig følge af vækst i kapacitet. Den 9. juli 2015 om aftenen, resulterede usædvanligt stærke vindforhold i at 116% af det nationale elforbrug blev produceret af vindmølleparker og klokken 03:00 næste morgen ved lav efterspørgsel, steg elproduktionen fra vindkraft til 140% af efterspørgslen. [17]

Fremtidige vindmølleparker i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den 22. marts 2012 blev en sammenslutning af politiske partier, der repræsenterer 95% af alle medlemmer af det danske folketing, enige om at den danske stat vil øge landets havmøllekapacitet med 1.500 MW.[18][19] De 1.500 MW ekstra kapacitet vil blive opnået ved at konstruere de fremtidige havmølleparker Horns Rev 3, med en kapacitet på 400 MW i Nordsøen,[19] og Kriegers Flak, med en kapacitet på 600 MW i Østersøen, henholdvis tæt ved den tyske- og svenske grænse.[19] Hertil kommer 6 kystnære vindmølleparker, med en samlet kapacitet på op mod 450 MW, til at blive bygget sammen med en 50 MW havmølleforsøgspark.[19][20][21] Horns Rev 3 vil være færdiggjort i 2017,[22] mens Kriegers Flak og alle de kystnære vindmølleparker vil være færdige i omkring år 2021.[19][23] Otte grupper har allerede søgt om prækvalifikation til Kriegers Flak.[20]

Ud over havprojekterne forventes yderligere 500 MW at blive konstrueret i en af vindmølleparkerne i 2020. De 500 MW yderligere nettokapacitet er det forventede resultat af ophugning af 1.300 MW kapacitet fra forældede vindmøller kombineret med den samtidige konstruering af 1.800 MW med moderne vindmøller - en proces også kendt som 'repowering'.[24]

Eleksport fra Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den årlige vindkraftproduktion svarer i øjeblikket (2014) til ca. 39% af elforbruget i Danmark.[1] Andelen af det der faktisk forbruges i Danmark indeholder meget uenighed, da man bruger den norske vandkraft som elnetsopbevaring. Påstande om op til 40% af vindkraft eksporteres,[25][26] imødegås med påstande om, at kun 1% blev eksporteret.[27] I henhold til første påstand er argumentet at elektricitet udover den umiddelbare efterspørgsel bliver eksporteres til Tyskland, Norge, og Sverige.[28] I henhold til den anden påstand er sammenhængen mellem eksport og vindenergi svag, og et lignende sammenhæng eksisterer med konventionelle varmeanlæg. I mellemtiden viser uforpligtende analyser, at eksporten fra Danmark typisk sker som følge af ordenseffekt, som sker når store varmeanlæg har reservekapacitet til tider hvor markedsprisen på elektricitet er høj. Under alle omstændigheder er eksportprisen den mellemliggende mellem priserne på de to områder, så Energinet anvender overskud til at lindre tariffer på omkring 500 millioner kroner om året.[29][30][31]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Vindmølleindustri[redigér | redigér wikikode]

En Vestas vindmølle

Den danske vindmølleindustri er verdens største. Omkring 90% af den nationale vindmølleproduktion eksporteres, og danske virksomheder tegnede sig for 38% af vindmølleverdensmarkedet i 2003, hvor industrien beskæftigede omkring 20.000 mennesker og havde en omsætning på ca. 22,4 milliarder kroner.[32] Afkastet af investeringer faldt fra nær 20% før finanskrisen, til 10% nogle år senere.[33][34]

De største vindmølle fabrikanter med produktionsanlæg i Danmark er Vestas og Siemens Wind Power.

Udviklingen af vindkraft i Danmark har været præget af et tæt samarbejde mellem offentligt finansieret forskning og erhvervslivet på centrale områder som forskning og udvikling, certificering, afprøvning og udarbejdelse af normer.[35] For eksempel gik et stort antal små danske virksomheder i 1980'erne, i gang med at udvikle vindmøller til at sælge til Californien, og Risø Laboratorium fastsatte testfaciliteter og certificeringsprocedurer. Disse resulterede i pålidelige produkter og en hurtig udvidelse af den danske vindmølle industri.[36]

Kritik af vindmølleindustriens indvirkning på økonomi[redigér | redigér wikikode]

I 2009 iværksatte Institute for Energy Research den danske tænketank CEPOS (Center for Politiske Studier) til at lave en rapport om Danmarks eksport af elektricitet og de økonomiske konsekvenser af den danske vindmølleindustri. Denne stærkt kritiserede rapport hævder at danskerne betaler de højeste private elsatser i Den Europæiske Union (for det meste for offentlige indtægter, men tildels for at støtte vindenergi), og at omkostningerne for at spare et ton kuldioxid mellem 2001 og 2008 i gennemsnit kostede 647 kroner.[37] Det anslås også, at 90% af vindmølleindustriens job blev overført fra andre teknologiske industrier, og fastslår at det danske brutonationalprodukt er 1,8 milliarder lavere end den ville have været uden vindindustriens tilskud på 1,7-2,6 milliarder kroner årligt fra 2001 til 2005. Rapporten blev senere stærkt kritiseret. For det første hævdede det danske ingeniør magasin Ingeniøren, at rapporten er bestilt og betalt af den amerikanske olie- og kulindustri gennem IER. Senere skrev flere danske forskere og professorer fra alle de tekniske universiteter i Danmark en fælles reaktion på rapporten.[38] Rapporten fra CEPOS blev endda bragt til efterretning hos regeringenen, hvor klima- og energiminister Lykke Friis bragte det arbejde som CEPOS havde lavet i miskredit.[39][40]

Vindmøllelav[redigér | redigér wikikode]

For at fremme investeringer i vindkraft, var familier tilbudt en skattefritagelse til at generere deres egen elektricitet inden for deres egen eller nærliggende kommune.[41] Mens dette kan indebære at købe en vindmølle direkte, købte familier oftere aktier i vindmøllelav, som så derefter investerede i lokalsamfundets vindmøller. I 1996 var der omkring 2.100 sådanne andelsselskaber i Danmark.[41] Meningsmålinger viser, at dette direkte engagement har hjulpet populariteten af vindmøller til at en vis 86% af danskerne støtter vindenergi i stedet for de eksisterende brændselskilder.[32]

Vindmøllelavenes rolle er ikke begrænset til enkelte vindmøller. Middelgrundens Havvindmøllepark  – med 20 vindmøller, var den største havvindmøllepark i verden da den blev bygget tilbage i 2000 – er 50% ejet af de 10.000 investorer fra Middelgrundens Vindmøllelav, og 50% af det kommunale forsyningsselskab,[42] da det er Avedøres nærkyst vindmøller.

I 2001 tilhørte over 100.000 familier til et vindmøllelav, hvilke har installeret over 86% af alle vindmøllerne i Danmark.[43] I 2004 var over 150,000 enten medlemmere eller ejere af vindmøller, og omkring 5.500 vindmøller var blevet installeret, dog havde den øgede privatejede sektor resulteret i at den andel, der var ejet af lav var faldet til 75%.[32] Lavmodellen har også spredt sig til Tyskland og Holland.

Samsø Ø[redigér | redigér wikikode]

Samsø opførte 11 én-megawatt, landbaserede vindmøller i 2000, efterfulgt af ti havbaserede 2,3 MW vindmøller som blev afsluttet i 2003. Sammen med andre foranstaltninger for vedvarende energi, opnåede denne lille by på knap 4.000 berømmelse, og hævdede at det var den største kulstof-neutrale løsning på Jorden.[44][45] Denne påstand udnytter den generelle debat, om at man kan negligere carbon-dioxid og anden forurening fra fossilbrændstofforbrug, (biler, elektricitet, opvarmning af huse, m.v.) hvis den gennemsnitlige årlige elproduktion fra vedvarende kilder er højere end den samlede energi der forbruges.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Rasmussen, Jesper Nørskov.
  2. ^ Denmark's Wind Power Output Rises to Record in First Half - WSJ
  3. ^ a b c d e f Vittrup, Carsten. "2013 var et rekordår for dansk vindkraft" Energinet.dk, 1. oktober 2015.
  4. ^ The Guardian: "Denmark aims to get 50% of all electricity from wind power", 26 March 2012
  5. ^ Lindboe, page 3
  6. ^ a b Soren Krohn (2002-02-22) (PDF). Wind Energy Policy in Denmark: Status 2002. Danish Wind Industry Association. Arkiveret fra originalen 2007-09-27. Hentet 2007-09-08. 
  7. ^ Streamline Renewable Energy Policy and make Australia a World Leader Energy Matters, 11 August 2010.
  8. ^ Case Study: Wind energy in Denmark.
  9. ^ Danish Wind Ressource Map (1999).
  10. ^ Lindboe, page 6
  11. ^ Lindboe, page 14
  12. ^ a b c d e f g h i j k Spliid, Iben.
  13. ^ Danish Annual Energy Statistics 2008. Hentet 2010-07-31. 
  14. ^ Matthew McDermott.
  15. ^ Global Market Outlook for Photovoltaics 2014-2018. EPIA - European Photovoltaic Industry Association. p. 34. Arkiveret fra originalen 12. juni 2014. Hentet 12. juni 2014. 
  16. ^ a b c Månedlig elforsyningsstatistik, HTML-spreadsheet summary tab B58-B72 Danish Energy Agency 18 January 2012.
  17. ^ Wind power generates 140% of Denmark's electricity demand | Environment | The Guardian
  18. ^ (på danish)Så er energiforliget på plads. Ingeniøren. 2012-03-22. Hentet 2014-04-17. 
  19. ^ a b c d e Therese Kofoed Jensen, Adviser, Danish Energy Agency (2014-03-14). Offshore investments in Denmark. Danish Energy Agency. Hentet 2014-04-17. 
  20. ^ a b Wittrup, Sanne.
  21. ^ New nearshore wind tenders
  22. ^ (på danish)Horns Rev 3 havmøller. Energinet.DK. 2014-04-07. Hentet 2014-04-17. 
  23. ^ (på danish)Kriegers Flak havmøller. Energinet.DK. 2013-11-26. Hentet 2014-04-17. 
  24. ^ (på danish)Markant udbygning af vindenergi. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2012-03-27. Hentet 2014-04-20. 
  25. ^ (PDF)Analysis of Wind Power in the Danish Electricity Supply in 2005 and 2006. Techconsult. 2007-10-08. Hentet 2009-04-04. "It is often said that wind power covers ca. 20% of Danish electricity consumption. It is more correct to say that the production of power by Danish wind turbines corresponds to about 20% of electricity demand. But a considerable part of the wind energy produced is exported to neighbouring countries and thus does not cover any part of Danish electricity consumption. (...) For the whole country the degree of cover in 2005 was 13.6% (not 18.7% as stated by the Wind Turbine Industry), and in 2006 it was 10.3%, not 17%." 
  26. ^ Sharman, Hugh (May 2005). "Why Wind Power Works in Denmark" (PDF). Proceedings of ICE, Civil Engineering (Thomas Telford, Ltd.): 66–72. Hentet 2009-04-04. 
  27. ^ Lund 2010, ss. 20–21 "the wind export in 2008 was only 61 GWh, equal to approx. 1 percent of the wind power production"
  28. ^ Nord Pool Spot (4. februar 2009). "Nord Pool Spot implements negative price floor in Elspot from October 2009". Pressemeddelelse. Hentet 2010-04-14.
  29. ^ TSO Congestion rent Nord Pool Spot.
  30. ^ Danske forbrugere tjener styrtende på vindstrøm Politiken, 16 September 2015.
  31. ^ "Denmark sells power at a higher price than we buy" VidenOmVind, 25 May 2012.
  32. ^ a b c The world's leader in Wind Power, Scandinavica.com, published 2004, accessed 2007-06-22.
  33. ^ Indtjeningsfest i vindmølleindustrien
  34. ^ Analyse af leverandører til vindindustrien.
  35. ^ "Wind energy: A visionary match".
  36. ^ Boyle, 2004, p. 414.
  37. ^ Sharman, Hugh; Meyer, Henrik. Wind Energy: The Case of Denmark. Hentet 2010-08-17. 
  38. ^ http://www.energyplanning.aau.dk/Publications/DanishWindPower.pdf
  39. ^ Andersen, Kasper Brøndgaard.
  40. ^ "Fremskrivning af PSO-udgifter" page 6.
  41. ^ a b Paul Gipe (1996). Community-Owned Wind Development in Germany, Denmark, and the Netherlands. Wind Works. Hentet 2007-06-21. 
  42. ^ Hans Christian Sørensen, Lars Kjeld Hansen, Jens H. Mølgaard Larsen (2002) (PDF). Middelgrunden 40 MW offshore wind farm Denmark: Lessons Learned. SPOK Consult. Hentet 2007-06-21. 
  43. ^ Jens H. Larsen, Copenhagen Environment and Energy Office (2001). The world's largest off-shore windfarm, Middelgrunden 40 MW. Middelgrunden Wind Turbine Co-operative. Arkiveret fra originalen 2007-08-17. Hentet 2007-06-21. 
  44. ^ Kolbert, Elizabeth. (2009-01-07) A Reporter at Large: The Island in the Wind.
  45. ^ No free ride for athletes, Athens News, 29 August 2008

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Bibliografier[redigér | redigér wikikode]

  • Boyle, Godfrey (2004). Renewable energy: Power for a sustainable future, Oxford University Press, ISBN 0-19-926178-4
  • Caldicott, Helen (2006). Nuclear power is not the answer to global warming or anything else, Melbourne University Press, ISBN 0-522-85251-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]