Viola da gamba

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En Viola da gamba
Karl Friedrich Abel, Allegro, WKO 205 for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Karl Friedrich Abel, Sonata i G-dur, WKO155 for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Elway Bevin, Browning à3, for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
John Dowland, M. George Whitehead His Almand, Lachrimae, No.21 for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Leonora Duarte, Sinfonia à5, No.7for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Michael East, Both alike, Fancy à2, No.3 (1638)for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Alfonso Ferrabosco I, Fantasia 'Di Sei Bassi,’ for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Orlando Gibbons, Fantasia à4, No.1 for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Captaine Tobias Hume, Tobacco, No.3 (1605) for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Captaine Tobias Hume, The Spirit of Gambo (1607) for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
John Jenkins, Pavan à6, VdGS No.2 for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
William Lawes, Aire à4, VdGS No.112 for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Marin Marais, Pièces a Une Viole du Premier Livre (1686), Fremført af New Comma Baroque.
Marin Marais, Pièces a Une Viole du Premier Livre (1686), Fremført af New Comma Baroque.
Marin Marais, Chaconne, No. 82 fra Premier livre de pièces à une et à deux violes (1689), Fremført af New Comma Baroque.
Marin Marais, Uddrag fra Suite No.3 fra Pieces en trio pour les flutes, violon, et dessus de viole (1692), Fremført af New Comma Baroque.
Marin Marais, Sonnerie de Sainte-Geneviève du Mont de Paris, La Gamme et Autres Morceaux de Symphonie (1723), Fremført af New Comma Baroque.
Marin Marais, Tombeau de Mr. Meliton, No. 83 fra Premier livre de pièces à une et à deux violes (1689), Fremført af New Comma Baroque.
Diego Ortiz, Recercada primera sobre tenores italianos from Trattado de Glosas, Libro Secundo (1553) for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Henry Purcell, In Nomine à6, Z.746 (1680) for Viola da gamba spillet af Phillip W. Serna.
Georg Philipp Telemann, Concerto, TWV 52a1, Fremført af New Comma Baroque.

Viola da Gamba eller Gambe er et musikinstrument i strygerfamilien fra rennæssancen. Det er en slags forløber for celloen.

En musiker, der spiller på gambe, kaldes en gambist.

Viola da Gamba kommer fra italiensk af "viola" (violininstrument) og "gamba" (ben) og er et strygeinstrument der holdes lodret mellem knæene og som stryges med en bue. Gamben findes i flere størrelser: diskant, tenor, alt og bas. Diskanten er på størrelse med en violin, mens basgamben er lidt større end en cello.

Gamben har 6 eller 7 strenge (i modsætning til celloens fire) og bånd på gribebrædtet (som på en guitar). Et omfang på op til 5 oktaver gør, at desuden, at man kan fremføre kompleks flerstemmig musik.

Gambekonsort var populært i 16. og 17. århundrede. Basgamben fortsatte med at være populær op i det 18. århundrede, og komponister som J.S. Bach og François Couperin har skrevet instrumentet. Mest populær var gamben nok i England og Frankrig i det 17. årh. Af betydelige komponister kan nævnes Monsieur de Ste Colombe, Marin Marais og Forqueray.

Gamben har med interessen for tidlig musik opnået en vis popularitet. Filmen "Tous les matins du monde" fremstiller Marin Marais og hans forhold til sin læremester Ste Colombe. Her blev gambepartiet spillet af Jordi Savall, som anses for en af det 20. årh. væsentligste gambister.

Moderne gamber fremstilles som kopier af barokinstrumenter, selv om der findes eksperimenter med elektriske gamber – nok mest beregnet på jazz musikere.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: