Vitamin B12

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. apr. 2015, 22:37 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Den kemiske struktur af cobalamin

Vitamin B12, vitamin B12, kobalamin eller cobalamin er et vandopløseligt vitamin, der har en nøglefunktion i hjernen og nervesystemet og for blod-dannelsen. Det er et af de otte B-vitaminer og er nødvendig for stofomsætningen af alle celler i den menneskelige krop især hvad angår DNA-syntese og –regulering, fedtsyre-syntese og energi-produktion.

Hverken svampe, planter eller dyr kan producere vitamin B12. Bakterier og arkæer har de nødvendige enzymer til syntese af cobalamin og de er derfor de eneste kilder til produktion af vitaminet. Planter kan optage B12 ved at vokse i komposteret gødning. Således er frugten (ananaskirsbær) fra planten Physalis peruviana kendt for at indeholde B12-vitamin.

Kemisk set er vitamin B12 det største og mest strukturelt komplicerede vitamin og kan industrielt kun produceres ved bakteriel fermentering.

Biokemi

Vitamin B12 indeholder det biokemisk sjældne grundstof kobolt, og består af en gruppe af kemisk beslægtede forbindelser, der alle kan omdannes til hinanden og alle har vitamin-aktivitet. Bakterier producerer oftest hydroxocobalamin, der industrielt omdannes syntetisk til cyanocobalamin, som ikke forekommer i naturen, men er det oftest anvendte vitamin B12. Ved indtagelse omdannes det til methylcobalamin og adenosylcobalamin. Hydroxocobalamin, methylcobalamin, and adenosylcobalamin kan også forekomme i farmakologiske produkter og kosttilskud.

Vitamin B12 optages i kroppen ved hjælp af proteinet IF (intrinsic factor), der binder vitaminet, og en tarmcelle-receptor, der genkender IF-B12-komplekset.[1] I blodet transporteres vitaminet af blodproteinet transcobalamin.

Mangelsygdomme

Vitamin B12-mangel medfører en række sygdomme.[2][3]

Eksterne links

Referencer