Voks

Voks er et blødt, vandafvisende, hvidt eller gulligt stof fra dyre-, plante- eller mineralriget.

Bier udskiller bivoks. De bruger den til opbygning af deres bo, hvad enten det nu er meget avanceret som honningbiernes, eller det er simpelt som f.eks. humlebiernes. Visse plantestoffer og kunstprodukter har egenskaber, der svarer til dem, som voks har.

Ørevoks er en klæbrig masse, som dannes i menneskers og dyrs øregang.

Kemisk set er voks en langkædet monoalkohol esterificert med en fedtsyre. Evt. en ester af etylenglycol (etan 1,2-diol) og to fedtsyrer. Det kan sammenlignes med fedtstofferne, der er estere af glycerol (propan 1,2,3-triol) og tre fedtsyrer. Voks er en slags lipid.

Estergruppen er kun lidt hydrofil og voksarterne er derfor fuldstændigt uopløselige i vand. Fx gnider fugle der lever i vand fjerene ind i voks. Bladene på mange planter er dækket med voks, som er med til at formindske vandtabet fra overfladen.

I de seneste år er der skabt vokstyper, baseret på silikone, altså silikonevoks.

Bivoks] har været brugt gennem årtusinder til utallige formål: skrivetavler, belysning, støbeforme, medicin, skønhedsartikler og podning f.eks.

Voks kan også bruges til håret, det er lavet i tusinder af mærker og forskellige former.

Se også

• paraffinvoks og paraffin
• vokslys
• bivoks
• modellervoks