Volga-handelsruten

Volga-handelsruten var en middelalderlig handelsrute, som via floden Volga forbandt Nordeuropa og det østlige Europa med Det Kaspiske Hav. Ruten var i brug fra slutningen af 700-tallet og frem til omkring 1000-tallet og fungerede som en handelsforbindelse mellem skandinaviske og slaviske områder og den islamiske verden.^[1]

Ruten blev i vid udstrækning benyttet af varjagerne, skandinaviske handlende og krigere, som spillede en central rolle i opbygningen af handelsnetværk og tidlige politiske strukturer i det østlige Europa.^[2]

Historisk baggrund

Arkæologiske fund, herunder store mængder arabiske sølvmønter (dirham), dokumenterer omfattende handelsaktivitet langs Volga allerede i slutningen af 700-tallet.^[3] Fundene vidner om tætte økonomiske forbindelser mellem Skandinavien, Rus-områderne og dele af den islamiske verden.

Handelspladsen Staraja Ladoga, kendt i norrøne kilder som Aldeigjuborg, fungerede som et vigtigt knudepunkt mellem Østersøområdet og flodsystemerne mod syd.^[2]

Rute og geografi

Fra Østersøen sejlede handelsfolk via Neva og Volkhov til Novgorod og videre gennem et netværk af floder, søer og korte landtransporter (portager), indtil Volga blev nået.^[1]

Langs Volga passerede ruten politiske og økonomiske centre som Volga Bulgarien og Khazar-khaganatet. Herfra gik handelsforbindelserne videre via Det Kaspiske Hav til områder i Persien og Mellemøsten, herunder Bagdad.^[4]

Handel

Handelsvarerne fra de nordlige områder omfattede blandt andet pelsværk, honning, voks, rav og slaver. Til gengæld blev der importeret sølvdirham, tekstiler, glasvarer og andre luksusvarer fra den islamiske verden.^[5]

Sølvhandelen spillede en væsentlig rolle og havde betydning for den økonomiske udvikling i både Skandinavien og de tidlige russiske samfund.^[3]

Kulturel kontakt

Handelsforbindelserne langs Volga muliggjorde også kulturel kontakt. Den arabiske rejsende Ahmad ibn Fadlan beskrev i 921 nordiske handelsfolk og deres skikke i sine beretninger fra området ved Volga.^[6]

Slavehandel

Slavehandel var en integreret del af handelsaktiviteten langs Volga. Krigsfanger og lokale befolkningsgrupper blev transporteret sydpå og solgt på markeder i den islamiske verden, særligt i områder under Abbaside-kalifatet.^[7]

Nedgang

I løbet af 1000-tallet aftog Volga-handelsrutens betydning. Dette skyldtes blandt andet ændrede politiske forhold, faldende tilførsel af sølv fra den islamiske verden samt øget betydning af andre handelsruter.^[1]

Sammenligning med Dnepr-ruten

Samtidigt med Volga-handelsruten eksisterede Dnepr-ruten, som forbandt Østersøområdet med Det Sorte Hav og det Byzantinske Rige. Hvor Volga-handelsruten primært var rettet mod handel med den islamiske verden via Det Kaspiske Hav, var Dnepr-ruten orienteret mod Konstantinopel og byzantinske markeder.^[1]

Arkæologiske fund

Talrige fund af dirham-skatte i Skandinavien og Rusland dokumenterer rutens store geografiske rækkevidde og de omfattende handelsforbindelser mellem Nord- og Østeuropa og den islamiske verden.^[2]

Referencer

1 2 3 4 Franklin, Simon; Shepard, Jonathan: The Emergence of Rus 750–1200. London: Longman, 1996. ISBN 978-0582495918.
1 2 3 Pritsak, Omeljan: The Origin of Rus’. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1981. ISBN 978-0674643650.
1 2 Noonan, Thomas S.: “The Silver Crisis of the Ninth Century”. Journal of Economic History, bind 44, nr. 2 (1984), s. 389–403.
↑ Golden, Peter B.: Khazar Studies: An Historico-Philological Inquiry into the Origins of the Khazars. Budapest: Akadémiai Kiadó, 1980. ISBN 978-9630518312.
↑ Noonan, Thomas S.: “Why Dirhams First Reached Russia: The Role of Arab-Khazar Relations in the Development of the Earliest Islamic Trade with Eastern Europe”. Archivum Eurasiae Medii Aevi, bind 4 (1984), s. 151–282.
↑ Ibn Fadlan: Risala. ca. 921. I engelsk oversættelse: Frye, R. N. (red.): Ibn Fadlan’s Journey to Russia. Princeton: Markus Wiener Publishers, 2005. ISBN 978-1558763660.
↑ Lewis, Bernard: Race and Slavery in the Middle East: An Historical Enquiry. Oxford: Oxford University Press, 1990. ISBN 978-0195062830.

[sf-1] 1 2 3 4 Franklin, Simon; Shepard, Jonathan: The Emergence of Rus 750–1200. London: Longman, 1996. ISBN 978-0582495918.

[op-2] 1 2 3 Pritsak, Omeljan: The Origin of Rus’. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1981. ISBN 978-0674643650.

[tsn389-3] 1 2 Noonan, Thomas S.: “The Silver Crisis of the Ninth Century”. Journal of Economic History, bind 44, nr. 2 (1984), s. 389–403.

[4] Golden, Peter B.: Khazar Studies: An Historico-Philological Inquiry into the Origins of the Khazars. Budapest: Akadémiai Kiadó, 1980. ISBN 978-9630518312.

[5] Noonan, Thomas S.: “Why Dirhams First Reached Russia: The Role of Arab-Khazar Relations in the Development of the Earliest Islamic Trade with Eastern Europe”. Archivum Eurasiae Medii Aevi, bind 4 (1984), s. 151–282.

[6] Ibn Fadlan: Risala. ca. 921. I engelsk oversættelse: Frye, R. N. (red.): Ibn Fadlan’s Journey to Russia. Princeton: Markus Wiener Publishers, 2005. ISBN 978-1558763660.

[7] Lewis, Bernard: Race and Slavery in the Middle East: An Historical Enquiry. Oxford: Oxford University Press, 1990. ISBN 978-0195062830.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]