Volkswagen Lupo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Volkswagen Lupo
VW Lupo 20090329 front.jpg
Producent Volkswagen
Moderselskab Volkswagen Aktiengesellschaft
Model Lupo
Type Mikrobil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19982005
Forgænger Ingen
Efterfølger Volkswagen Fox
Motoralternativer Benzin:
1,0−1,6 liter (37−92 kW)
Diesel:
1,2−1,7 liter (44−55 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 3-dørs hatchback
Typenummer 6E (3L TDI og FSI)
6X (øvrige versioner)
Produktionssted Wolfsburg, Tyskland
Bruxelles, Belgien
Længde 3527 mm
Bredde 1639 mm
Højde 1459 mm
Akselafstand 2320 mm
Vægt 825−1057 kg
Konkurrenter Daihatsu Cuore
Fiat Seicento
Ford Ka
Renault Twingo
Suzuki Alto
Beslægtede SEAT Arosa
Resultat i Euro NCAP-
crashtest
Crashtest-Stern 4.svg (2000)[1]
Disambig bordered fade.svg "Lupo" omdirigeres hertil. For skibsklassen, se Lupo-klassen.

Volkswagen Lupo var den første europæiske mikrobilsmodel fra Volkswagen, som var næsten identisk med den i 1997 introducerede SEAT Arosa. Lupo kom først på markedet i sommeren 1998, selv om Volkswagen allerede i 1991 havde vist interesse for deltagelse i mikrobilsklassen med prototypen Volkswagen Chico. Bilen fandtes kun som tredørs og kunne enten have fire eller fem siddepladser. Den havde et ret lille bagagerum, som dog kunne gøres større ved at klappe bagsædet frem.

Bagfra

Lupo blev frem til midten af 2001 bygget i Wolfsburg, hvorefter produktionen (med undtagelse af 3L TDI-modellen) blev flyttet til Bruxelles.

Modelseriens succes var forholdsmæssigt begrænset. Efter i første omgang gode salgstal faldt salget. Mulige grunde kan være en relativt høj pris og den begrænsede anvendelighed på grund af det lille bagagerum og de trange pladsforhold på bagsædet.

I midten af 2005 indstilledes produktionen af Lupo. Lupoens plads i Volkswagens modelprogram blev besat af den i Brasilien byggede Volkswagen Fox. Fox-modellerne til det brasilianske og mexicanske marked solgtes under Lupo-navnet.

Lupo er det italienske ord for "ulv", og skal hentyde til hovedfabrikken i Wolfsburg.

Motorer[redigér | redigér wikikode]

I starten fandtes kun sugedieselmotoren og benzinmotorerne med 37 kW (50 hk) og 55 kW (75 hk). I 1999 introduceredes begge TDI-motorerne og den sjældne Lupo 16V med en 1,4-liters benzinmotor med 74 kW (100 hk) og centralt placeret udstødningsenderør. Hullet mellem de to mindste motorer blev i 2000 lukket med en 8-ventilet version af 1,4-liters benzinmotoren med 44 kW (60 hk).

Samme år fulgte Lupo GTI med 92 kW (125 hk) og FSI-modellen med 77 kW (105 hk), som var udstyret med karrosseriet fra Lupo 3L TDI. FSI var den eneste version, som ikke blev produceret frem til 2005 men allerede udgik i 2003. 1,0-litersmotoren var baseret på Škoda Favorit/Felicias 1,3-liters stødstangsmotor[2], som i princippet var samme motor som var monteret som hækmotor de sidste år i Škoda 130.

Lupo 3L TDI[redigér | redigér wikikode]

Lupo 3L TDI[4][5] (type 6E) kom på markedet i 1999 og var med et normforbrug på 2,99 liter dieselolie pr. 100 km verdens første seriefremstillede 3-liters-bil. Bilen var udstyret med en trecylindret rækkemotor og havde en lav cw-værdi på 0,29.

I Danmark er 3L-udgaven den mest kendte version af Lupo. Mange af dem der havde bestilt en ny 3L-udgave, kunne ikke få bilen leveret. Dette medførte en stor efterspørgsel på nyere brugte modeller. Danmarks største importør af disse, Eurobiler, gik på storkøb i Tyskland for at stille de danske kunder tilfredse. Denne handel kunne lade sig gøre, da den i moderlandet var forholdsmæssig dyr, idet andre Lupo-modeller med dieselmotorer på 1,4 og 1,7 liter kunne fås til betydelig lavere priser. Dermed havde tyskerne ingen økonomiske gevinster i form af det lave brændstofforbrug pga. den høje anskaffelsespris.

Folketinget besluttede i 1999 en ændring af loven om registreringsafgift. Dette betød, at særdeles brændstoføkonomiske biler fik et afslag i registreringsafgiften. Da loven næsten udelukkende blev benyttet af Volkswagen, blev den populært kaldt for Lupoloven. Reduktionen i registreringsafgiften var til og med 2005 33,3 % – herefter 20 %.

Reduktionen i registreringsafgiften medførte, at de forskellige dieselvarianter i Danmark stort set kom til at koste det samme, og dermed blev det mere interessant at købe 3L-udgaven – netop pga. det lave brændstofforbrug og en årlig ejerafgift på blot 160 kr.

Ud over udviklingen af en sparsom motor blev der under udviklingen af Lupo 3L TDI også satset på letbyggeteknik. Dertil hørte brugen af de lette byggematerialer magnesium og aluminium og den dermed forbundne nyudvikling af byggedele. Derudover var ruderne i Lupo 3L TDI fremstillet af tyndere glas end i den almindelige Lupo. Dermed var Lupo 3L TDI ca. 150 kg lettere end Lupo 1,7 SDI.

Motoren var en 1,2-liters trecylindret TDI-dieselmotor på 1,2 liter med 45 kW (61 hk), fremstillet komplet af aluminium.

Eco-tasten i 3L'eren skal være aktiveret for at man kan leve op til at køre 33,3 km/l, og der tænder en grøn kontrollampeinstrumentbrættet, der meddeler dette. Ved dette program skiftes gearene ved maks 3.000 omdrejninger, uden Eco først ved omkring 4.000 omdrejninger. Selv om Eco er aktiveret, kan der dog udføres "kickdown" ved overhalinger, hvor omdrejningsbegrænsingen så bliver sat ud af kraft.

Lupo 3L TDI er udstyret med et start/stop-system: Holdes bremsen nede i mere end 3 sekunder, slukker motoren, og så snart pedalen slippes, starter den igen. Dette gælder dog ikke for versioner med elektromagnetisk servostyring. Funktionen kan slås fra, hvis Eco-tasten slukkes. Slipper føreren speederen, kobler elektronikken ud og bilen ruller videre i friløb. Denne funktion er heller ikke til stede, når Eco-tasten slukkes.

Bagklappens aerodynamik blev optimeret. For at nedsætte bilens vægt yderligere blev bagrudens glastykkelse reduceret og bagklappen fremstillet i to dele: den yderste del af aluminium og den inderste af magnesium. Denne vægtreduktion førte til, i forbindelse med de til udnyttelsen af afgiftsfordelene foreskrevne energisparedæk, til problemer med bilens køreegenskaber: Specielt når føreren kørte alene i bilen, havde den en stor tendens til overstyring. For at kunne bibeholde den allerede udviklede aluminium/magnesium-bagklap og de allerede eksisterende produktionsanlæg, monteredes der blyvægte i den bageste kofanger. Denne specielle bagklap blev kun monteret frem til maj 2001, og blev fra modelåret 2002 erstattet af stålbagklappen fra den "almindelige" Lupo. Allerede til modelåret 2001 (fra juli 2000) blev startbatteriet monteret i reservehjulsbrønden i bagagerummet for at belaste baghjulene mere. Med disse forhold kunne en af de 7 kg tunge blyvægte fjernes. Ligeledes bortfaldt muligheden for, i stedet for det som standard medleverede dæktætningssæt, at kunne bestille et nødhjul som ekstraudstyr. Som følge af flytningen af batteriet og monteringen af den tungere bagklap kunne begge vægte nu undværes.

Motorhjelmen og dørene blev dog fortsat fremstillet af aluminium. En automatiseret manuel gearkasse, som på mange måder svarende til den i Polo III benyttede almindelige manuelle gearkasse, sørgede for tidlig opgearing og dermed lave omdrejningstal. Gearkassen havde en meget høj udveksling. Teknisk set var det en speciel løsning: En almindelig manuel gearkasse og en kobling blev betjent hydraulisk. Gearkassehuset er udformet lidt mindre end normalt for at nedsætte mængden af gearolie. Nogle af tandhjulene er ligeledes hullede, igen for at nedsætte vægten. En udskiftning af en sådan gearkasse er meget dyr.

På trods af, at gearkassen i sin tekniske opbygning svarer til en almindelig manuel gearkasse, opfatter føreren den som et automatgear: Gearene vælges af bilens styreboks, der finder frem til det rette tidspunkt gennem mange forskellige målinger, der løbende foretages under kørslen. På den måde køres der altid i det mest økonomiske gear. Med tiptronic-systemet kan føreren dog ligeledes skifte gearene manuelt.

På grund af den indskrænkede funktionalitet (tre døre, lille bagagerum og dårlig plads ved bagsædet) og den høje anskaffelsespris fandt Lupo 3L TDI ingen bred købergruppe.

Med et skadestofudslip på 81 gram CO2 pr. kilometer har Volkswagen Lupo 3L TDI siden sin introduktion opfyldt kriterierne for billig klassificering som 3-liters-bil i hjemlandet Tyskland (max. 90 g/km CO2). Derudover var modellen den første dieseldrevne personbil, som opfyldt Euro4-normen. Ældre modeller opfylder Euro3-normen. Udvidelsen af start/stop-systemet med friløb (rulning med åbnet kobling) bidrog til brændstofbesparelse og dermed også nedsat CO2-udslip.

Efter at de andre Lupo-modeller var udgået af produktion, fortsatte 3L (og GTI) i produktion frem til forsommeren 2005, men kunne dog siden maj 2005 ikke længere bestilles. Et partikelfilter tilbydes ikke af Volkswagen til Lupo 3L TDI, heller ikke mod merpris eller som tilbehør til eftermontering, men bilen kan dog alligevel tildeles en grøn miljømærkat uden partikelfilter.

Dansk popularitet[redigér | redigér wikikode]

Lupo 3L blev i Danmark solgt i et hidtil uset antal sammenlignet med det samlede antal produceret. Det første år aftog Danmark 15 procent af den samlede produktion af Lupo 3L, og andelen steg med årene helt op til 60 procent. For sammenligningens skyld tildeler Volkswagen i gennemsnit 0,6 procent af produktionen til danske kunder.[6] Årsagen til den store danske aftagelse af den samlede produktion af Lupo 3L skyldtes, at Lupoen er helt speciel i afgiftsmæssige henseender, da den sammen med Audi A2 3L TDI er de eneste bilmodeller, som kvalificerer sig til laveste ejerafgift for dieseldrevne personbiler[7] og til år 2005 kvalificerede sig til en trediedels nedslag i registreringsafgiften.[8]

Lupo GTI[redigér | redigér wikikode]

Lupo GTI blev frem til 2002 bygget på hovedfabrikken i Wolfsburg og fra 2003 i Bruxelles i Belgien, men på grund af den lave efterspørgsel og den nye indstigningsmodel, Fox, indstilledes produktionen i 2005.

1,6-litersmotoren med 16 ventiler (med variabel indsugningsknastaksel, forhjulstræk og fra 2001 sekstrins gearkasse) med en effekt på 92 kW (125 hk) ved 6500 omdr./min. og et drejningsmoment på 152 Nm ved 3000 omdr./min. brugte 8,2 sekunder fra 0 til 100 km/t, og gav bilen en topfart på 205 km/t. Modellen var af fabrikanten opgivet til et gennemsnitligt brændstofforbrug på 7,3 liter Super Plus (98 oktan) pr. 100 km. Motoren opfyldt Euro4-normen.

De påskruede forskærme, dørene og motorhjelmen var fremstillet af aluminium. Batteriet var for at spare vægt monteret bagi bilen, som ikke havde noget reservehjul.

Bilen var ca. 20 mm sænket, og havde bredere forskærme, dæk i størrelse 205/45 R 15 V, dobbelt udstødningsenderør i midten og en forstørret hækspoiler. Kabinen var udstyret med sportssæder med røde syninger, røde sikkerhedsseler, pedaler af aluminium, højdejusterbart rat, kombiinstrument med kromringe, forkromede visere og udendørstermometer samt rat, gearstangspose og håndbremse af læder. Tagbeklædningen, fartgrebene samt solskærmene var i modsætning til den normale Lupo sorte. Bilen var som standard udstyret med bixenon-forlygter og Bosch Aerotwin-vinduesviskere.

For den aktive sikkerhed sørgede skivebremser samt ABS, ASR og ESP. Lupo GTI kunne bestilles i de udvendige farver sort, tornadorød/flashrød, ravennablå/laserblå, reflexsølv/moonsilver og blå-antrazit. Den præcise farvekode for farverne rød, blå og sølv er afhængig af modelåret.


Volkswagen Lupo (Mexico)[redigér | redigér wikikode]

I Mexico sælges den brasilianske Volkswagen Fox, som i slutningen af april 2005 afløste Lupo i Europa, med 1,6-liters benzinmotor som tre- og femdørs under navnet Lupo[9].

Stelnumre[redigér | redigér wikikode]

Stelnumrene var lavet ifølge den internationale norm og blev fastlagt pr. modelår. De fortløbende serienumre begynder hos Volkswagen i hvert modelår normalt med 000001 og fortsættes under fabrikationen af førserie- og seriebiler. Det højeste stelnummer i hvert modelår antyder dermed også det i det pågældende modelår antal fremstillede førserie- og seriebiler.

Der findes dog undtagelsestilfælde, hvor førseriebiler, hvor de allerede løbende numre er blevet benyttet, af produktionstekniske eller kvalitive grunde ikke er blevet meldt færdige. Derudover sælges førseriebiler ikke som nye biler.

Produktionstidsrummene i Volkswagens modelår er ikke identiske med kalenderårene. Lupo blev oprindeligt udviklet og typeprøvet med modelkoden 6X. Efter produktionen af 121 førseriebiler af denne modeltype som 1998-modeller startedes serieproduktionen på fabrikken i Wolfsburg for modelåret 1999. Med modelåret 2002 flyttedes produktionen af 6X-modelserien til fabrikken i Bruxelles.

Udviklingen af Lupo 3L TDI med letbygningskarrosseri var en selvstændig modelserie, 6E. De første førseriebiler af denne modeltype blev fremstillet som 1999-modeller, og de første seriebiler som 2000-modeller. Da letbygningskarrosseriet i modificeret form også blev benyttet til GTI og FSI, tilhører disse versioner også modelserie 6E.

Højeste stelnumre for type 6X Lupo[redigér | redigér wikikode]

  • Modelår 1998: WVW ZZZ 6X Z W W 000121 (kun førseriebiler)
  • Modelår 1999: WVW ZZZ 6X Z X W 107945
  • Modelår 2000: WVW ZZZ 6X Z Y W 068501
  • Modelår 2001: WVW ZZZ 6X Z 1 W 091800
  • WVW ZZZ 6X Z 1 B 000010 (kun førseriebiler fremstillet i Bruxelles)

Højeste stelnumre for type 6E Lupo letbygning[redigér | redigér wikikode]

  • Modelår 1999: WVW ZZZ 6E Z X W 000218 (kun førseriebiler)
  • Modelår 2000: WVW ZZZ 6E Z Y W 007952
  • Modelår 2001: WVW ZZZ 6E Z 1 W 009718

De enkelte tegns betydning[redigér | redigér wikikode]

  • 1. tegn: Produktionsland (W = Tyskland).
  • 2. og 3. tegn: Fabrikant (VW = Volkswagen).
  • 4. til 6. tegn: Udfyldningstegn (ZZZ).
  • 7. og 8. tegn: Modelserie (6X = Lupo, 6E = Lupo letbygning).
  • 9. tegn: Udfyldningstegn (Z).
  • 10. tegn: Modelår (W = 1998, X = 1999, Y = 2000, 1 = 2001, 2 = 2002 osv.).
  • 11. tegn: Produktionssted (W = Wolfsburg, B = Bruxelles).
  • 12. til 17. tegn: Fortløbende serienummer.

I kalenderår (ikke at forveksle med modelår) blev der under betegnelsen Lupo bygget:

  • 1998: 64.844 stk.,
  • 1999: 89.757 stk.,
  • 2000: 97.403 stk.,
  • 2001: 82.238 stk.,
  • 2002: 70.377 stk.,
  • 2003: 53.061 stk.,
  • 2004: 24.434 stk.,
  • 2005: 5.742 stk.,
  • Totalt: 487.856 stk.,[10]

Logoer for specialmodeller[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Crashtest af Lupo 2000 (på engelsk)
  2. Autosoviet
  3. http://www.volkswagen.dk/content/medialib/vwd4/dk/eftersalg/information/e10/_jcr_content/renditions/rendition.download_attachment.file/e10_volkswagen_information_juni_2011.pdf
  4. Winterkorn, Martin; Peter Bohne (2001). "Das Drei-Liter-Auto von Volkswagen - der Lupo 3L TDI (1)" (på tysk). ATZ Automobiltechnische Zeitschrift (Wiesbaden: GWV Fachverlage) 101 (6): 390-401. http://www.atzonline.de/index.php;do=show/site=a4e/alloc=3/id=275. Hentet 30. januar 2009. 
  5. Winterkorn, Martin; Peter Bohne (2001). "Das Drei-Liter-Auto von Volkswagen - der Lupo 3L TDI (2)" (på tysk). ATZ Automobiltechnische Zeitschrift (Wiesbaden: GWV Fachverlage) 101 (7/8): 562-570. http://www.atzonline.de/index.php;do=show/site=a4e/alloc=3/id=271. Hentet 30. januar 2009. 
  6. Volkswagen vinker farvel til den lille sparegris
  7. Ejerafgiftsloven, afgiftssatser
  8. CO2 udledning og energiforbrug; Dansk indsats
  9. http://www.volkswagen.com/vwcms_publish/vwcms/master_public/virtualmaster/es_mx/models/fox.html
  10. Volkswagen in Zahlen: Produktionsstatistik seit den Anfängen. Automuseum Wolfsburg, 2009. (på tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]