Volkswagen Passat B1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Volkswagen Passat.
Volkswagen Passat B1
Passat L B1 (Typ 32) (02).jpg
Volkswagen Passat todørs (1973−1975)
Produktion
Producent Volkswagen
Koncern Volkswagen Group
Model Passat
Andre navne Volkswagen Dasher (USA, fra 1974)
Audi Fox
Produktionsår 19731980
(udenfor Europa til 1988)
Produktionssted Wolfsburg, Tyskland Tyskland (−1977)
Emden, Tyskland Tyskland (1977−)
São Bernardo do Campo, Brasilien Brasilien
Designer Giorgetto Giugiaro
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 2- og 4-dørs sedan
3- og 5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
Teknik Langsliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Audi 80 B1
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,3−1,6 liter (40−81 kW)
Diesel:
1,5 liter (37 kW)
Gearkasse 4- og 5-trins manuel
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2470 mm
Længde 4200 mm
Bredde 1620 mm
Højde 1360 mm
Egenvægt 880−995 kg
Kronologi
Forgænger Volkswagen Type 3
Efterfølger Volkswagen Passat B2

Volkswagen Passat B1 er den mellem foråret 1973 og efteråret 1980 byggede, første generation af Volkswagen Passat, som er en stor mellemklassebil. Modellen var i vidt omfang identisk med den i efteråret 1972 introducerede Audi 80 B1.

Produktionen af Passat startede i maj 1973. Den første tid blev modellen fremstillet på hovedfabrikken i Wolfsburg.

I USA blev bilen fra 1974 solgt under navnet Volkswagen Dasher, mens stationcarversionen hed Audi Fox.

I oktober 1980 blev modellen i Europa afløst af efterfølgeren, Passat B2. I Brasilien blev modellen derimod fortsat bygget sideløbende med B2 frem til december 1988.

Generelt[redigér | redigér wikikode]

Den første modelgeneration af Passat (intern betegnelse: Typ 32) var baseret på Audi 80 B1. Den italienske designer Giugiaro modificerede det oprindelige Audi-design og gav derved Passat et enestående design. Den nye model blev straks godt modtaget af publikum.

Modelprogrammet omfattede, til priser fra 9.060 DM, versionerne Basis og L, begge med en 55 hk stærk 1,3-motor, samt versionerne S og LS med en 75 hk stærk 1,5-motor. Dertil kom topmodellen Passat TS med 75 eller 85 hk, som udefra kunne kendes på de runde, dobbelte forlygter. Kabinen var udstyret med et treeget sportsrat og en midterkonsol med tre ekstrainstrumenter. I august 1975 blev 1,5-litersmotorerne afløst af 1,6-motorer med samme effekt.

I januar 1974 blev der med Passat Variant præsenteret en stationcarversion (Typ 33).

Fra starten var Passat en sedan med skrå bagende som to- eller firedørs med lille bagagerumsklap, men fra januar 1975 kunne der også leveres versioner med stor bagklap.

Teknik[redigér | redigér wikikode]

Med identisk forvogn adskilte Passat sig fra Audi 80 gennem sit modificerede bagparti og en specielt til Passat ombygget bagaksel. I stedet for fjeder-dæmper-enheder var fjedre og støddæmpere adskilt for ikke at indskrænke bagagerummet af fjederbenstårn, da Passat også skulle laves som stationcar (Variant). Passat var udstyret med en firecylindret motor monteret fortil på langs.

Forhjulsophænget i Passat bestod af MacPherson-fjederben med trekantslede, og sad sammen med motoren på en hjælperamme. Bagtil var bilen udstyret med en torsionsaksel; da denne under bagsædet krævede meget plads, var brændstoftanken (på Limousine fra sommeren 1976 og på Variant fra produktionens start af kunststof) og reservehjulsbrønden monteret bag akslen under bagagerumsgulvet. Fodbremsen betjente de på forhjulene monterede, hydrauliske skivebremser og de på baghjulene monterede tromlebremser, mens håndbremsen ved hjælp af reb virkede på de bageste tromlebremser.

Modelændringer[redigér | redigér wikikode]

I løbet af sin syvårige produktionsperiode gennemgik Passat B1 talrige tekniske modifikationer.

1975[redigér | redigér wikikode]

Fra januar 1975 var samtlige versioner udstyret med kunststofhjørner på kofangerne.[1].

Tre måneder senere fik Passat et mindre facelift, hvor basismodellens rektangulære forlygter blev afløst af runde. Basismodellen og L-modellen havde enkelte forlygter, mens TS- (til august 1976) og GL (fra august 1976)-modellerne havde dobbelte forlygter.

1977[redigér | redigér wikikode]

I august 1977 gennemgik Passat et kraftigt facelift (betegnelse nu Typ 32A hhv. Typ 33A), og samtidig blev produktionen flyttet til Emden.

Faceliftet berørte hovedsageligt frontpartiet, hækpartiet, udstødningssystemet og instrumentbrættet. Derved blev det, gennem modificeret motorhjelm og forskærme, begge nu skråt hældende opad, muligt at forbedre Passat-karrosseriets dårlige luftmodstand en smule. Gennem brugen af kunststofkofangere fortil virkede den faceliftede model mere moderne. De højrestyrede versioner (f.eks. til Storbritannien) beholdt det gamle instrumentbræt frem til produktionens indstilling i oktober 1980.

Fra juli 1978 kunne Passat leveres med 1,5-liters dieselmotoren fra Golf, som her dog var monteret på langs i modsætning til i Golf.

I februar 1979 tilkom Passat GLI med samme motor som Golf GTI. Denne motor, som i modsætning til indsprøjtningsmotoren i forgængeren Volkswagen Type 3 var udstyret med et rent mekanisk indsprøjtningssystem af type K-Jetronic fra Bosch, sørgede ved en egenvægt på under 900 kg for betragtelige præstationer. Limousine-versionen af GLI kunne udefra kendes på bl.a. hækspoileren. Oprindeligt var det planlagt at sælge modellen under navnet Passat GTI, hvilket blev droppet af den daværende chef Toni Schmücker. Prototypen var fremstillet i december 1976, men kom kun til indsats på messer.

Passat i Brasilien[redigér | redigér wikikode]

Brasiliansk Passat

Mellem juni 1974 og december 1988 blev modellen også fremstillet i Brasilien, i starten med en til 48 kW (65 hk) neddroslet version af 1,5-litersmotoren og som to- og firedørs sedan med lille bagklap.

I 1976 fulgte Passat TS med en 59 kW (80 hk) stærk 1,6-motor. Fra 1978 fik den brasilianske Passat frontpartiet fra Audi 80 med rektangulære forlygter, og Passat LS/LSE kunne også fås som tredørs med stor bagklap.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

1.3 1.5 1.6 GLI 1.5 Diesel
Byggeår 1973–1978 1978–1980 1973–1975 1975–1980 1979–1980 1978–1980
Motorkendebogstaver ZA FY ZB ZC YN YP YS CK
Slagvolume 1297 cm³ 1272 cm³ 1471 cm³ 1588 cm³ 1471 cm³
Boring × slaglængde 75,0 × 73,4 mm 75,0 × 72,0 mm 76,5 × 80,0 mm 79,5 × 80,0 mm 76,5 × 80,0 mm
Maks. effekt ved omdr./min. 40 kW
(55 hk)
5500
40 kW
(55 hk)
5800
55 kW
(75 hk)
5800
63 kW
(85 hk)
5800
55 kW
(75 hk)
5600
63 kW
(85 hk)
5600
81 kW
(110 hk)
6100
37 kW
(50 hk)
5000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 92 Nm
2500
90 Nm
3400
112−114 Nm
3300
121 Nm
4000
119 Nm
3200
124 Nm
3200
137 Nm
5000
80 Nm
3000
Fødesystem Karburator Indsprøjtning Hvirvelkammer
Topfart 145 km/t 150 km/t 155−160 km/t 163−168 km/t 156−160 km/t 165−173 km/t 185 km/t 141 km/t
Acceleration 0-100 km/t 16−17 sek. 13,5−16 sek. 12−15 sek. 13,5−16 sek. 12−14,5 sek. 10,5−11,5 sek. 20,5−21,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 10,5 liter
Normal
10,5−11,5 liter
Normal
10,0−11,0 liter
Super
10,5−11,0 liter
Normal
11,5 liter
Super
7,5 liter
Diesel

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]