Vågehval
| Vågehval | |
|---|---|
 Vågehval | |
 Størrelse af vågehval | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Ikke truet (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række |
Chordata (Chordater) |
| Klasse |
Mammalia (Pattedyr) |
| Orden |
Cetacea (Hvaler) |
| Underorden |
Mysticeti (Bardehvaler) |
| Familie |
Balaenopteridae (Finhvaler) |
| Slægt | Balaenoptera |
| Art | acutorostrata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Balaenoptera acutorostrata Lacepede, 1804 | |
| Kort | |
 Udbredelse af Vågehval | |
| Synonymer | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) også kaldet sildepiskeren er det mindste medlem af familien finhvaler under bardehvalerne. Den bliver op til 10 m lang og får en vægt på op til 10 t. Det er en almindelig bardehval med en anslået bestand på 200.000 individer alene på den nordlige halvkugle.[1]
Dens hjerne har omkring 12,8 milliarder neokortikale nerveceller (cirka halvt så mange som mennesket) og 98,2 milliarder neokortikale gliaceller.[3]
_Ystad-2016.jpg)
 |
Kaldende vågehval
Kaldende vågehval
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Balaenoptera acutorostrata". IUCN's Rødliste. 2018. Hentet 2019-02-22.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J. og Vedel-Smith, C. (2019), "Pattedyr", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 21. januar 2020
- ^ N. Eriksen, Bente Pakkenberg (januar 2007). "Total neocortical cell number in the mysticete brain". Anat. Rec. 290 (1): 83-95. PMID 17441201.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
