WHO
Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) er et FN-organ til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948. Den har hovedsæde i Geneve i Schweiz.
Kontorer
WHO er fordelt på nogle kontorer over de forskellige regioner således, at det europæiske regionalkontor ligger i København i Danmark, regionalkontoret for Nord- og Sydamerika ligger i Washington i Nordamerika, regionalkontoret for det østlige Middelhavsområde ligger i Cairo i Egypten, regionalkontoret for Afrika ligger i Brazzaville i Congo, regionalkontoret for Sydøstasien ligger i New Delhi i Indien og regionalkontoret for det vestlige Stillehav ligger i Manila i Filippinerne. Herudover findes et utal af kontorer – et i hvert medlemsland.
Medlemskab
Der er 193 lande med i WHO’s medlemskab, inklusiv EU's lande undtaget Liechtenstein og 2 ikke FN-relaterede nationer som er Niue og Cooks Island. Områder som ikke er FN-medlemmer kan komme med som "ledsagende" medlemmer, som får fuld information, men som ikke har har myndighed eller stemmeret i rådet.
Ledelse
WHO er styret af World Health Assembly, der har 193 medlemmer. World Health Assembly er sammensat af repræsentanter fra WHO's medlemslande. Alle medlemmerne i WHO udpeger delegationer til World Health Assembly. Dvs. at World Health Assembly er WHO's besluttende organ. Deres hovedmål er at afstikke retningslinier og planlægge WHO's programmer, herunder udarbejde de økonomiske rammer og budgetter for organisationer, samt i øvrigt besvare og forholde sig til de politiske spørgsmål, der vedrører organisationens virke. WHA mødes hvert år i maj for at udpege en formand der vil sidde der 4-5 år. Rådet udpeger 32 medlemmer, der bliver samlet i et eksklusivt råd, der skal være med til at råde og drage beslutninger om hvordan de forskellige ting skal bestemmes.
Siden 9 november 2006 har Margaret Chan været generalsekretær for WHO.[1]
Mission
WHO’s mission er at sørge for den bedst mulige sundhed for mennesker. Sundhed er defineret som en tilstand, baseret på at dem, der støttes af WHO's indsats, har det godt fysisk, psykisk, mentalt og opnår en ønsket form for velvære, samtidig med at WHO skal medvirke til at helbrede og forebygge sygdomme, uønsket svækkelse og svagelighed. Med andre ord er WHO en organisation, der skal sørge for at folk har det godt på alle måder. Når organisationen sender medarbejdere ud til lande med stor nød, så er det deres primære mål ikke kun at sørge for indbyggernes sygdomme og svageligheder, men også at sørge for, at når de tager derfra igen, så har målgruppen blandt befolkningen det så godt fysisk, psykisk og mentalt, som det er muligt, samt at deres velvære er så godt som det er muligt.
Forfatning
WHO's forfatning siger, at deres mission er at sørge for menneskenes helbred. Som deres hovedmål er at bekæmpe sygdomme og sørge for at mennesket har det godt i samfundet, over hele verdenen. Så som at koordinere international hjælp, til de steder som er ramt af infektions sygdomme som; SARS, malaria og AIDS. Ud over dette, bekæmper de også andre sygdomme ved at udlevere vaccine til dem, som har brug for det, til at forebygge sygdomme, så de kan blive udryddet mest muligt.
Indsatsområder
Efter WHO havde bekæmpet mæslinger i en lang årrække, deklarerede WHO i 1979, at sygdommen var udryddet. Dette var den første sygdom i verdenshistorien, som var blevet udryddet. WHO har næsten leveret vaccine til alle, der er smittet af malaria og bilharziose (en sygdom som forsages af parasitter), og de regner med at have udryddet den helt om nogle få år.
Forskning
WHO går også ind og hjælper mennesket på en anden måde end sygdomme. Disse er; psykisk, mentalt og velvære. Som tillæg til deres arbejde i at udrydde sygdomme, tager WHO sig også af kampagner, som kan være med til at hjælpe på de tre punkter nævnt herover – fx for øgningen af antallet af mennesker, som spiser vegetariansk mad, eller motivere mennesker til at mindske tobakforbruget samt research om hvorvidt magnetfeltet omkring mobiltelefonen har skadelig påvirkning på helbredet.
Kritik
Dele af WHO's arbejde bliver diskuteret, så som rapporten af april 2003, hvor det anbefales, at sukker ikke må fylde mere end 10 % af den daglige kost, hvilket blev fremsat på baggrund af lobbyisme mod sukkerindustriens anbefalinger.
Omstændighederne omkring WHO's beslutning den 11. juni 2009 om at erklære Influenzapandemien 2009 for en pandemi var udsat for kritik. Flere eksperter rådgav WHO om vaccinationsprogrammet samtidig med at de indirekte havde modtaget bidrag. Således modtog det finske institut THL ledet af professor Juhani Eshola 47 millioner kroner af vaccinationsproducenten GlaxoSmithKline i 2009, mens Eshola fungerede som vaccinationsrådgiver i WHO's såkaldte SAGE-gruppe da WHO traf beslutningerne omkring epidemien.[2][3] Derudover rådgives generalsekretæren direkte af en hemmelige komite, Emergency Committee, hvor navnene på de 18 medlemmer ikke kendes og deres uafhængighed derfor heller ikke kan afgøres af offentligheden.[4]
Eksterne henvisninger
- ^ "Dr Margaret Chan: Biography". WHO. Hentet 14. december.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp) - ^ Louise Voller og Kristian Villesen (10 december). "WHO-rådgiver skjuler millionbidrag fra industrien (Elektronisk titel: WHO-rådgiver skjuler millionbidrag fra medicinalindustrien)". Dagbladet Information. s. 4.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp) - ^ Louise Voller og Kristian Villesen (12-13 december 2009). "Tør vi stole på WHO?". Dagbladet Information.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ^ Kristian Villesen og Louise Voller (12-13 december). "Hemmelig komité rådgiver WHO om svineinfluenza". Dagbladet Information. s. 1.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp)
- WHO's websted (engelsk) (fransk) (spansk) m.fl.
Litteratur
- Henrik Karl Nielsen: The World Health Organisation – Implementing the right to health, 2. edition, Kbh. 2001
| FN-systemet |  | |
|---|---|---|
| FN's særorganisationer | ||
| Andre programmer, fonde og kontorer | ||
| Andet | ||