Spring til indhold

Wagner Ejendomme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wagner Ejendomme
Virksomhedsinformation
SelskabsformAnpartsselskab Rediger på Wikidata
BrancheEjendom Rediger på Wikidata
Grundlagt1970 Rediger på Wikidata
HovedsædeAalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
CVR-nummer37277614 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Wagner Ejendomme ApS eller Wagner Holding Aalborg ApS er et familieejet dansk ejendomsselskab og holdingselskab, der består af 11 datterselskaber indenfor ejendomsudvikling, ejendomsinvestering og ejendomsforvaltning. Virksomheden har 650 boliglejemål og 135 erhvervslejemål i Aalborg og Nørresundby. Desuden ejer de indkøbscentret Metropol i Hjørring.[1][2]

Det begyndte i 1970 med overtagelsen af tøjbutikken Bristol (fik senere navnet Wagner) i Aalborg, som Sven Wagner Pedersen købte af sin far. I 1971 købte han også herretøjsbutikken Butler i Aalborg af sin far. 1971 var også året, hvor han etablerede tøj-engrosvirksomheden Texman. I 2020 gennemgik PWT Group en rekonstruktion, herefter var Wagner-familien ikke længere en del af ejerkredsen.[3][4]

I 2007 blev gennemført et generationsskifte i Wagner Ejendomme, hvorefter døtrene Trine Wagner, Helle Wagner og Louise Wagner også blev en del af ejerkredsen sammen med deres far Sven Wagner. I 2024 havde virksomheden en egenkapital på 1,070 mia. kroner.[1][5]