Wallis og Futuna

Wallis og Futunas flag, der primært bruges i lokale kontekster. Ved officielle lejligheder bruges det franske flag.

Wallis og Futuna (fransk Collectivité des Îles Wallis-et-Futuna) er Frankrig oversøisk territorium (fr. collectivité d'outre-mer eller COM) i det sydlige Stillehav mellem Fiji og Samoa. Territoriet består af de tre tropiske vulkanøer Wallis (Uvea), Futuna og Alofi.

Historie

Øerne er engang i forhistorisk tid blevet befolket af polynesiske folk fra Tonga-øerne, der oprettede de tre kongedømmer Uvea (på Wallis Island), Sigave (på Futuna) og Alo (på Alofi og Futuna).

Den første europæiske kontakt med øerne hændte i maj 1616, da hollænderne Jacob Le Maire og Willem Cornelisz Schouten "opdagede" Wallis Island, men franskmændene var de første europæere, der bosatte sig på øerne. De første franske missionærer ankom i 1837 og havde held med at omvende de indfødte til katolicismen. I 1842 udbad de sig Frankrigs beskyttelse, efter en del af lokalbefolkningen havde gjort oprør, og i 1887 underskrev dronningen af Uvea en traktat, der etablerede øen som et fransk protektorat. Det samme gjorde kongerne over Sigave og Alo i 1888. Øerne blev underlagt den franske koloni Ny Caledonien. I 1959 stemte befolkningen for status som et fransk oversøisk område, hvilket blev området til del i 1961, hvorved dets underordningsforhold til Ny Caledonien ophørte. Øerne regeres formelt set stadig af tre konger.

Wallis er opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende Samuel Wallis.

Geografi

Wallis og Futuna er en gruppe tropiske vulkanøer i det sydlige Stillehav, beliggende ca. to tredjedele af vejen mellem Hawaii og New Zealand. De eksakte koordinater er 13°18′S 176°12′W.

Territoriet består af de to store øer, Wallis og Futuna og den nu ubeboede ø Alofi (efter sigende blev befolkningen spist af kannibaler fra Futuna ved et enkelt krigstogt i det 18. århundrede). Dertil kommer en række ubeboede småøer. I alt dækker territoriet 274 km² med en kystlinje på 129 km. Mont Singavi (på Futuna) er med sine 765 m det højeste sted på øerne.

I senere tid er øerne især præget af afskovning som følge af, at træ er områdets primære energikilde. Dette udgør et seriøst problem, da det efterlader det bjergrige område i stor fare for bunderosion og energimangel.

Økonomi

Øernes økonomi er næsten udelukkende baseret på det traditionelle landbrug. Således arbejder ca. 80% af befolkningen med dyrkning af kokosnødder og grøntsager, svineavl og fiskeri. Ca. 4% af befolkningen er ansat i det offentlige.

En betydelig pengesum kommer fra franske subsidier og fra at udleje fiskerirettigheder til Japan og Sydkorea.

Demografi

Ifølge en folketælling i 2003 var territoriets samlede befolkning 14.944, hvoraf 67,4% boede på Wallis og de resterende 32,6% på Futuna. Langt størstedelen er af polynesisk afstamning; dertil findes et fransk mindretal. Mere end 16.000 wallisianere og futunianere bor som udlændinge i Ny Caledonien. Langt størstedelen af befolkningen er romersk-katolsk. De fleste taler både fransk og de indfødte wallisianske/futunianske sprog, omend kun et mindretal på ca. 10% har fransk som modersmål. Ca. halvdelen af befolkningen (mænd, såvel som kvinder) over 15 kan læse og skrive.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Wallis og Futuna