Wanda Landowska

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wanda Landowska
Landowska we lwowie.jpg
Information
Født 5. juli 1879Rediger på Wikidata
WarszawaRediger på Wikidata
Død 16. august 1959 (80 år)Rediger på Wikidata
LakevilleRediger på Wikidata
Instrumenter
Cembalo

Wanda Aleksandra Landowska (5 juli 1879 – 16 August 1959) var en polsk-fransk musiker, hvis forestillinger, undervisning, optagelser og skrifter spillede en stor rolle i den fornyede popularitet, som tilfaldt cembalo som instrument i begyndelsen af 20. århundrede. Hun var den første inyere tid, som indspillede Johann Sebastian Bach's Goldberg Variationer på cembalo (1933). Hun blev fransk statsborger i 1938.[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Leonid Pasternak. Koncert med Wanda Landowska i Moskva (1907), en pastel fra Tretyakov Galleriet.

Landowska blev født i Warszawa af jødiske forældre. Hendes far var advokat, og hendes mor, som var lingvist, har oversat Mark Twain til polsk. Hun begyndte at spille klaver i en alder af fire og studerede ved konservatoriet i Warszawa sammen med Jan Kleczyński og Aleksander Michałowski. Hun har også studeret komposition hos Heinrich Urban i Berlin og fik lektioner i Paris hos Moritz Moszkowski. Efter at have indgået ægteskab med den polske folklorist, Henry Lew i 1900 i Paris, underviste hun i klaverspil på Schola Cantorum der (1900-12). [kilde mangler]

Hun lærte senere at spille på cembalo i Berlin Hochschule für Musik (1912-19). Hun var især interesseret i musikvidenskab, og foretrak værker af Bach, Couperin og Rameau. Hun besøgte museer overalt i Europa, hvor hun også anskaffede gamle cembaloer, som hun fik renoveret. Disse var store, kraftigt byggede instrumenter med en 16-fods stopper (et sæt af strenge en oktav under normal tonehøjde). Den særlige lyd, dette forårsagede, blev kritiseret af Bach-specialisten Pablo Casals, hvortil hun replicerede: "Du spiller Bach på din måde, og jeg vil spille ham på hans måde".[2]

Landowskas foretrukne instrument, Pleyel Grand Modèle de Koncert (1927) Berlins Musikinstrumentmuseum

En række nye, væsentlige værker blev skrevet til hende personligt: Manuel de Falla's El retablo de maese Pedro (Master Peter' s dukketeater) markerede en tilbagevenden af cembaløt til de moderne orkestre. Falla komponerede senere en cembalo-koncert til hende, og Francis Poulenc skrev sin Koncert champêtre til hende.[3]

Landowska var stærkt engageret i musikundervisning. Hun underviste ved Curtis Institute of Music fra 1925-28. Hun etablerede École de Musique Ancienne i Paris i 1925. Fra 1927åbnede hun sit hjem i Saint-Leu-la-Forêt, som blev et center for studier og fremførelse af klassisk musik. På dette tidspunkt optrådte Landowska på en salon for lesbiske, som tilhørte Natalie Clifford Barney.[4]

Da den tyske Hær invaderede Frankrig, flygtede Landowska med sin studerende og sambo Denise Restout.[4] Efter at have forladt Saint-Leu i 1940 opholdt de sig i Banyuls-sur-Mer, en kommune i det sydlige Frankrig, hvor hendes ven, billedhuggeren Aristide Maillol boede. Herfra rejste de senere videre og sejlede fra Lissabon til USA, i forventning om, at den Nazistiske trussel var midlertidig, medbragte hun blot to kufferter.[5] Hun ankom til New York den 7. december 1941, datoen for bombningen af Pearl Harbor. Hendes hjem i Saint-Leu blev plyndret, og hendes instrumenter og håndskrifter blev stjålet, så hun ankom uden væsentlige værdier.[4]

Hendes optræden med Bachs "Goldberg-Variationer" på New Yorks Town Hall i 1942 var den første gang i det 20 århundrede, hvor stykket blev spillet på cembalo, det instrument, stykket oprindeligt var blevet komponeret for.[6]

NYWTS/LOC i kbh.3c11230. Wanda Landowska i København, 1953

Hun bosatte sig i Lakeville, Connecticut i 1949, og reetablerede sig som en udøvende kunstner og lærer, samtidig med at hun ofte var på turneer. Hendes sidste offentlige optræden var i 1954.[6] Hendes partner, Denise Restout, var redaktør og oversætter af hendes skrifter om musik, herunder Musique ancienne, og Landowska på Musik, udgav i 1964.[4]

Landowska indspillede fortrinsvis på Victor Talking Machine Company/RCA Victor og Gramophone Company/EMI.

Død[redigér | redigér wikikode]

Hun døde i Lakeville, Connecticut den 16. august 1959, 80 år gammel.[7]

Anmeldelser og udtalelser[redigér | redigér wikikode]

  • "Næsten overflødigt at sige, at hendes spil er fuld af energiske gesta og individuelle ideer.(…) Nej, hvad der rører mig i Landowskas gengivelser er hendes poetiske indblik i, Scarlattis musik; hun har ikke bare genopdaget den korrekte forbindelse mellem komponist og instrument, hun tror på det, og føler det inderligt."[8]

  • "Hun har altid spillet musik 'som den er skrevet" med det resultat, at en serie af hurtige noder ikke lyder som 'bundter af dem" (Nord-1700), men som en symaskine. Takket være sin brede indflydelse kan denne indsigt høres hos hendes elever den dag i dag."[9]

Et Landowska cembalo fra det sekstende århundrede med maleri på låget. Det har i øjeblikket til huse i Hans Adler memorial musc samling.[10]

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Moderne cembalo

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "La croisade en faveur des "chaudrons qui carillonnent": Sur les traces de Wanda Landowska qui consacra toute sa vie à l'amélioration de la technique et de la sonorité du clavecin" (PDF). Auditorium-wanda-landowska.fr. Hentet 15. maj 2016. 
  2. ^ "Re: GG and Landowska's famous misquoted remark". Glenngould.org. Hentet 15. maj 2016. 
  3. ^ Bonnie Zimmerman. "Encyclopedia of Lesbian Histories and Cultures". s. 435. 
  4. ^ a b c d Smith, Patricia Juliana. "Landowska, Wanda (1879-1959)" (PDF). 
  5. ^ "'Bach' to the Future With Wanda Landowska". Forward.com. Hentet 15. maj 2016. 
  6. ^ a b "Early music harpsichordist Wanda Landowska plays Bach at New York City's Town Hall". Jwa.org. 21. februar 1942. Hentet 15. maj 2016. 
  7. ^ Salter, Lionel. "Landowska, Wanda". Grove Music Online. Oxford Music Online. Hentet 25. august 2012.  (abonnement nødvendigt)
  8. ^ "Wanda Landowska". Gramophone.net.   (Website ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Sol Babitz. "The Landowska Approach". Nybooks.com. Hentet 15. maj 2016. 
  10. ^ "The Hans Adler Collection of Early Instruments: Wanda Landowska Harpsichord". Hansadlercollection.blogspot.ca. Hentet 15. maj 2016. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]