Warszawa

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. apr. 2015, 12:15 af Steenth (diskussion | bidrag) Steenth (diskussion | bidrag) (Håndtere sider med gentaget skabelonparameter med findargdups - page parameter - bør tjekkes op)
Warszawa
Byflag Byvåben
Fil:Warsaw6vb.jpg
Et kig ud over Warszawa
Overblik
Land Polen Polen
Borgmester Hanna Gronkiewicz-Waltz
Voivodskab Województwo Mazowieckie
Grundlagt Første omtale 1321
Byrettigheder 1334
Demografi
Befolkning 1.729.119 (2014)
 - Areal 517,24 km²
 - Befolknings­tæthed 3.334 pr. km²
Andet
Tidszone +1 (EET)
Sommertid: GMT +2 (EEST)
Højde m.o.h. 78-121 m
Hjemmeside www.um.warszawa.pl
Oversigtskort
Warszawa ligger i Polen
Warszawa
Warszawa
Warszawas beliggenhed

Warszawa har været Polens hovedstad siden 1596, da Sigismund III flyttede hovedstaden fra Kraków. Warszawa ligger ved Wisłas løb og har cirka 1,7 millioner indbyggere. Byen har tidligere været under preussisk, svensk, russisk og tysk kontrol.

Byen er såvel industrielt som trafikalt og kulturelt Polens centrum.

Warszawa har kun få rester af ældre arkitektur, da byen næsten jævnedes med jorden under 2. verdenskrig. Ved genopbygningen har man delvis fulgt gamle byplaner, fotografier og en række malerier af den italienske maler Bernardo Bellotto, som i slutningen af 1700-tallet malede en række fotografisk nøjagtige billeder. Mange af disse billeder er i dag gengivet og opstillet på byens hovedgade Krakowskie Przedmieście.

Etymologi

Navnet på Warszawa blev tidligere stavet Warszewa og Warszowa på polsk. Oversat betyder navnet "tilhører Warsz". Warsz er en forkortelse af det maskuline slaviske navn Warcisław. Folkelige legender forbinder byens navn med en fisker Wars og hans kone Sawa. Ifølge legenden blev Wars forelsket i Sawa, en havfrue, der boede i Wisła-floden[1]. Faktisk var Warsz en adelsmand i 11-1200-tallet, der ejede en landsby placeret på stedet for dagens Mariensztat kvarter. En beboer i Warszawa er kendt som en Varsovian.

Andre navne for Warszawa er blandt andet på jiddisch וואַרשע (tr. Varshe), litauisk Varšuva, tysk Warschau, russisk Варшава (tr. Varshava) og latin Varsovia.

Geografi

Beliggenhed

Warszawa ligger ved Wisła i det øst-centrale Polen omkring 350 km fra Karpaterne og Østersøen, ca. 525 km øst for Berlin, Tyskland[2]. Byen er beliggende i hjertet af den masoviske slette på begge breder af Wisła. Det historiske centrum er placeret på den venstre (vestlige) bred af ​​Wisła på en høj, Skarpa warszawska, med stejle skrænter på 15 til 30 m ned til ​​Wisła. Fra 1500-tallet forbandt en bro de to bredder. Det skabte mulighed for en udvidelse af byen på højre bred af Wisła med bydelen der kaldes Praga.

Warszawa er et vigtigt trafikknudepunkt i skæringspunktet af vejene i Paris/London-Berlin-Warszawa-Minsk/Kijev/Moskva og Nordeuropa-Balkan. Wisła er sejlbar inden for Warszawa og byen har en flodhavn på højre bred.

Landskab

Warszawa ligger på begge sider i Wisłas gletsjerdal på to geomorfologiske former. Den gennemsnitlige højde er 100 m.o.h.. På venstre bred af Wisła er Warszawa beliggende på et moræneplateau 10 til 25 m over Wisła. Det mest karrakteristiske element i denne del af Warszawa, er kanten af ​​moræneplateauet kaldet Warszawa skrænten. Det højeste punkt på venstre side af Wisła er "Redutowa" i distriktet Wola, 115,7 m.o.h.

På højre bred af Wisła ligger Warszawa i Wisła-dalen og på Wołomin-sletten og Warszawa-dalen. Højre side af Wisła er Wisła-dalens terrasser i flere niveauer karrakteristisk. Terrasserne er skabt ved gentagne oversvømmelser, og kun en lille del af moræneskrænten er synlig. Vinderosion med en række af klitter adskilt af tørvemoser og små damme har formet de højeste terrasser. På højre side er "Groszówka" i bydelen Wesoła, 122,1 m.o.h., det højeste punkt. Byens laveste punkt ligger på højre bred af Wisla, 75,6 m.o.h. I bydelene Bielany, Białołęka, Wawer og Merry er der større arealer med nåleskov.

Der er flere kunstige bakker i Warszawa blandt andet Warszawaopstandens bakke, 121 m.o.h., og Szczęśliwice-bakken, der med sine 138 m.o.h., er det højeste punkt i Warszawa.

Byinddeling

Indtil 1994 var der 7 distrikter i Warszawa: Śródmieście, Praga Północ, Praga Poludnie, Żoliborz, Wola, Ochota, Mokotów. Mellem 1994 og 2002, var der 11 distrikter: Centrum, Białołęka, Targówek, Rembertów, Wawer, Wilanów, Ursynów, Wlochy, Ursus, Bemowo, Bielany. I 2002 blev byen Wesoła indarbejdet, og den territoriale opdeling af Warszawa blev etableret som følger:

Distrikt Befolkningstal Areal
Mokotów 225.571 35,4 km2
Praga Południe 182.588 22,4 km2
Ursynów 148.876 48,6 km2
Wola 137.692 19,26 km2
Bielany 133.778 32,3 km2
Śródmieście 126.143 15,57 km2
Targówek 123.214 24,37 km2
Bemowo 113.066 24,95 km2
Ochota 89.383 9,7 km2
Białołęka 89.234 73,04 km2
Praga Północ 71.675 11,4 km2
Wawer 69.898 79,71 km2
Ursus 50.355 9,35 km2
Żoliborz 48.060 8,5 km2
Włochy 39.690 28,63 km2
Rembertów 23.320 19,30 km2
Wesoła 22.757 22,6 km2
Wilanów 19.146 36,73 km2
Total 1.714.446 521,81 km2

Warszawa er et powiat (~ amt), og er yderligere opdelt i 18 bydele[3], som kaldes dzielnica (distrikter). Hver med sit eget administrative organ. Hver bydel omfatter flere kvarterer, der ikke har retslig eller administrativ status. Warszawa har to historiske kvarterer, kaldet Den gamle by (Stare Miasto) og Den nye by (Nowe Miasto) i bydelen Śródmieście[4].


Klima

Warszawas klima er fugtigt fastlandsklima (Köppen Dfb) med kolde vintre og milde somre. Den gennemsnitlige temperatur er -3 °C i januar og 19,3 °C i juli. Temperaturer kan ofte nå 30 °C om sommeren. Årligt gennemsnitlige nedbør er 495 millimeter, hvor den vådeste måned er juli. Forår og efterår er normalt smukke årstider, foråret solrigt, og fuld af blomster, efteråret skiftevis solrigt og diset, og køligt men ikke koldt.

Vejr for Warszawa
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 0,1 0,9 4,7 12,2 19,4 21,7 23,8 23 18,3 12,9 5 2,1 12
Gennemsnitlig °C −3 −2,3 1,7 8,2 14 17,6 19,3 18,3 14 8,2 2,9 −0,5 8,2
Gennemsnitlig min °C −6,1 −5,5 −1,3 4,2 8,6 13,5 14,8 13,6 9,7 3,5 0,8 −3,1 4,4
Gennemsnitlig nedbør mm 21 25 24 33 44 62 73 63 42 37 38 33 495
Kilde (August 2010): [5]

Historie

Tidlige historie

Kongeslottet i Warszawa
Sammenligning af bygrænserne i dag med dem i 1939

De første befæstede bosættelser på stedet for dagens Warszawa var Bródno (8-900-tallet) og Jazdów (11-1200-tallet)[6]. Efter Jazdów blev angrebet oprettede Płock-fyrsten Bolesław II af Masovien omkring 1300 en bosættelse, der kaldtes Warszowa hvor en lille fiskerby havde ligget. I begyndelsen af 1300-tallet blev bosættelsen residensstad for hertugerne af Masovien og bliver første gang nævnt i dagbøger i 1321 som Warseuiensis. I 1334 fik Warszawa Magdeburgrettigheder og blev hovedstad i Masovien i 1413[6]. Økonomien i Warszawa i 1300-tallet hvilede på håndværk og handel. Efter den lokale hertug-slægt uddøde blev Warszawa en del af Kronen af det polske Kongerige i 1526[6].

15-1700-tallet

I 1529 var Warszawa for første gang sæde for den generelle Sejm, permanent fra 1569[6]. I 1573 gav byen navn til Konføderationen af Warszawa, en forordning om religiøs frihed i den polsk-litauiske realunion. På grund af sin centrale beliggenhed mellem realunionens hovedstæder i Kraków og Vilnius, blev Warszawa hovedstad i unionen, og i Kronen af det polske Kongerige i 1596 da kong Sigismund III Vasa flyttede hoffet fra Kraków til Warszawa[6].

I de følgende år voksede byen ud mod forstæderne. Flere private uafhængige byområder blev etableret, ejet af aristokratiet og adelen, der blev regeret efter særskilte love. Tre gange mellem 1655 og 1658 var byen under belejring, og tre gange blev den indtaget, og plyndret af svenske, brandenburgske og transsylvanske styrker[6][7].

I 1700 brød Den Store Nordiske Krig ud. Byen blev belejret flere gange og forpligtedes til at betale store krigsskatter[8]. Warszawa blev en af den tidlige kapitalismes vigtigste byer.

Kong Stanisław Poniatowski, der ombyggede det indre af det kongelige slot i Warszawa, gjorde også Warsawa til et center for kunst og kultur[9], som gav Warszawa tilnavnet "Det østlige Paris"[10].

18 og 1900-tallet

Warszawa forblev hovedstad i den polsk-litauiske realunion til 1795, hvor den blev annekteret af kongeriget Preussen og blev hovedstad i provinsen Syd-Preussen. Efter at være blevet befriet af Napoleons hær i 1806, blev Warszawa gjort til hovedstad for det nyligt oprettede hertugdømme Warszawa[6]. Efter Wienerkongressen i 1815 blev Warszawa hovedstad i Kongrespolen, et konstitutionelt monarki under en personalunion med det Russiske Kejserrige[6]. Det Kongelige universitetet i Warszawa blev etableret i 1816.

Efter gentagne russiske overtrædelser af den polske forfatning brød Novemberopstanden ud i 1830. Imidlertid sluttede den polsk-russiske krig i 1831 med opstandens nederlag og indskrænkning af Kongrespolens autonomi[6]. Den 27 Februar 1861 blev en menneskemængde, der protesterede mod den russiske herredømme over Polen, beskudt af de russiske tropper i Warszawa[11][12] Fem mennesker blev dræbt. Den polske undergrunds regering opholdt sig i Warszawa under januaropstanden i 1863-1864[12].

I slutningen af ​​1800-tallet blomstrede Warszawa under borgmester Sokrates Starynkiewicz (1875-1892), en russisk-fødte general udpeget af Zar Alexander III. Under Starynkiewicz blev Warszawas første vand- og afløbssystem designet og bygget af den engelske ingeniør William Lindley og hans søn, William Heerlein Lindley, samt udvidelse og modernisering af sporvognstrafikken, gadebelysningen og gasforsyningen[6].

Warszawa var besat af Tyskland fra den 4. august 1915 til 1918, hvorefter byen blev hovedstad i det nyligt uafhængige Polen i 1918. I løbet af den polsk-sovjetiske krig i 1920, blev det store slag om Warszawa udkæmpet i den østlige udkant af byen, hvor hovedstaden med held blev forsvaret og den Røde Hær besejret[13].

Anden Verdenskrig

Under anden verdenskrig kom det centrale Polen, herunder Warszawa, under Nazi-Tysklands koloniale administration Generalguvernementets styre. Alle videregående uddannelses institutioner blev straks lukket og hele Warszawas jødiske befolkning – flere hundrede tusinde, omkring 30% af byen – gennet ind i Warszawaghettoen[14]. Da ordren om at tilintetgøre ghettoen som en del af Hitlers "Endlösung der Judenfrage" kom den 19. april 1943, indledte den jødiske modstandsbevægelse Ghettooprøret i Warszawa[15]. På trods af meget underlegen bevæbning og undertal, holdt ghettoen ud i næsten en måned[15]. Da kampene sluttede blev næsten alle overlevende massakreret, kun få lykkedes at flygte eller skjule sig[15][16]

I juli 1944 havde Den Røde Hær befriet store dele af Polen og forfulgte tyskerne mod Warszawa[17]. I forsøg på at tage kontrol over Warszawa inden den røde hær nåede frem, gav den polske eksilregering i London ordre om at den underjordiske Hjemmehær (AK) skulle tage kontrol over Warszawa. Warszawaopstanden, der var planlagt til at vare 48 timer, indledtes den 1. august 1944[17]. Polske historikere, blandt andet Aleksandr Shirokograd, påstår at Stalin gav ordre om at Den røde hær skulle afvente den tyske nedslagtning af opstanden. Imidlertid slår den britiske historiker John Erickson fast, at Stalin først blev orienteret om opstanden den 3. august, da det viste sig at planen om nedkæmpning af de tyske styrker på 48 timer ikke lykkedes[18], og både den polske militæranalytiker Norbert Bączyk[19] og den ledende engelske historiker Norman Davies[20] anfører i deres bøger at Den røde hær kæmpede mod hård tysk modstand i bydelen Praga for at etablere et brohoved over Wisła. Den 14. september lykkedes det, men brohovedet måtte opgives den 23. september. Efter 63 dages kamp måtte hjemmehæren kapitulere den 2. oktober 1944[17] og blev sendt i koncentrationslejre i Tyskland, mens hele civilbefolkningen blev interneret i tyske lejre indtil Den Røde Hær befriede dem[17]. De polske civile dødsfald anslås til mellem 150.000 og 200.000[21].

Efter Warszawaopstanden ignorerede Hitler den aftalte kapitulationen og beordrede hele byen jævnet med jorden, og bibliotekets, og museets samlinger bragt til Tyskland eller brændes[17]. Monumenter og offentlige bygninger blev sprængt i luften af særlige Nazikommadoer kendt som Verbrennungs-und Vernichtungskommando ("Nedbrænding og destruktions kommandoerne")[17]. Omkring 85% af byen blev ødelagt, herunder den historiske gamle bydel og det kongelige slot[22].

Den 17. januar 1945, efter indledningen af Wisła-Oder-offensiven, indtog sovjetiske tropper forstæderne, befriede Warszawa og avancerede hurtigt til Łódź, da tyske tropper havde regrupperet længere vestpå.

Moderne tid

Johannes Paul 2.s messe, 1979.

I 1945, efter bombningerne, Warszawaopstanden, kampene og destruktionen var stoppet, lå det meste af Warszawa i ruiner.

Efter krigen blev byen igen hovedstad i Polen og landets centrum for politik og økonomi. Mange af de historiske gader, bygninger og kirker blev restaureret og præfabrikerede offentlige boliger rejst i et hurtigt tempo for at bøde på den katastrofale boligmangel; samtidigt blev blandt andet Kulturpaladset bygget. I 1980 kom den gamle bydel på UNESCOs Verdensarvsliste[23].

Johannes Paul 2.s besøg i sit hjemland 1979 og 1983 bragte støtte til fagforbundet Solidarność og styrkede den voksende antikommunisme i Polen.[24] I 1979, mindre end et år efter han blev pave, ansporende Johannes Paul 2. til demokratiske ændringer under en messe i Warszawa, hvor han endte med at sige: Lad din Ånd stige ned! Lad din Ånd stige ned og forny landets skæbne! Dette land![24].

I 1995 åbnede Warszawa Metro. Med Polens optagelse i den Europæiske Union i 2004 oplever Warszawa i øjeblikket det største økonomiske boom nogensinde i byens historie.[25] Åbningskampen og en del andre kampe til UEFA Euro 2012 fandt sted i Warszawa[26].


Demografi

Warszawa har historisk været målet for indenlandsk og udenlandsk immigration, især fra Østeuropa. I næsten 350 år var byen kendt som "Det nye Paris".[kilde mangler] Demografisk set var det den mest differentierede by i Polen, hvor helt op til 20% af indbyggerne var enten jødiske polakker eller født i et andet land.[kilde mangler] 2. verdenskrig ændrede dette, og i dag er der meget mindre etnisk diversitet end i de foregående 300 år af byens historie. Det meste af befolkningsvæksten er i dag intern migration og urbanisering.

Demografisk udvikling af Warszawa mellem 1700 og 2006
år 1700 1792 1800 1830 1850 1882 1900 1925 1939
befolkning 30.000 (anslået) 120.000 63.400 139.700 163.600 383.000 686.000 1.003.000 1.300.000
år 1945 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2002 2006
befolkning 422.000 (september) 803.800 1.136.000 1.315.600 1.596.100 1.655.700 1.672.400 1.688.200 1.702.100

Religion

Igennem hele sin historie har Warszawa været en multikulturel by[27]. Ifølge en folketælling fra 1901 var der 56,2% katolikker, 35,7% jøder, 5% polsk-ortodokse kristne og 2,8 % protestanter ud af en befolkning på 711.988[28]. Otte år senere, i 1909, var der 36,9% jøder (281.754), 2,4% protestanter (18.189) og 0,4% Mariaviter (2.818)[29]. Dette førte til bygning af hundredvis af bedehuse i alle dele af byen. De fleste af bedehusene blev brændt ned eller bombet af Nazisterne efter Warszawaopstanden i 1944. Efter befrielsen prioriterede den polske stat bygning af boliger og understøttede ikke bygningen af bedehuse, derfor blev kun et mindretal af disse genopbygget[30].

Under stikprøveundersøgelse foretaget i 2010 af et hold sociologer fra Stefan Wyszyński-universitetet erklærede 66% af Warszawas indbyggere sig som troende, og 6% som ikke-troende[31]

I Polen bekender det langt overvejende flertal sig til den Romerskkatolske kirke, der er imidlertid også en Polsk ortodoks ærkebiskop for Warszawa og Bielsk, ligesom der både er menigheder af den lutheranske kirke, den evangeliske kirke Jehovas Vidner og mormonkirken.

Den jødiske menighed i Warszawa består kun af omkring 6.000[32](1997) personer efter de omfattende udryddelser under 2. verdenskrig og udvandring til Israel. Den eneste synagoge, der overlevede 2. verdenskrig var den ortodokse Nożyk Synagogue i bydelen Śródmieście. I 2003 indviedes Beit Warszawa Synagogue i bydelen Wilanów, der bekender sig til Reformjødedommen.

I ulica Wiertnicza (dansk: Wiertnicza gade) i bydelen Wilanów indviedes Islamiskcenter i 1993.

Kultur

Warszawa har som "Det østlige Paris", og en af byerne i Europa med flest jødiske indbyggere, haft stor betydning. Både berømte musikeres, som Frédéric Chopins og Władysław Szpilmans (kendt fra Roman Polanski-filmen Pianisten), berømte videnskabsfolks som Maria Skłodowska-Curies, den berømte Art deco maler Tamara de Lempickas og Roman Polanskis liv og karriere er forbundet med Warszawas historie.

Teaterscenen

Warszawa er hjemsted for mere end 30 store teatre spredt over hele byen, herunder Teatr Narodowy (dansk: National teatret), grundlagt 1765, og Teatr Wielki (dansk: Grandteatret) grundlagt 1778 er byens største scene for opera og ballet, med et repertoire af internationale klassikere og værker af polske komponister, blandt andre Stanisław Moniuszko. [33].

Warszawa tiltrækker mange unge eksperimenterende instruktører og skuespillere, der bidrager til byens teaterscenen.[kilde mangler] Deres produktioner kan oftest ses i mindre teatre og kulturhuse (Domy kultury), mest udenfor Śródmiescie (det centrale Warszawa). Warszawa vært for internationale teatermøder.

Musikscenen

Takket være en lang række spillesteder, herunder Teatr Wielki, den polske National Opera, Kammeroperaen, National Philharmonic Hall og National Theatre, såvel som romaer og Buffo musik teatre og Kongressen Hall i Palace of kultur og videnskab er Warszawa vært for mange arrangementer og festivaler. Blandt de begivenheder, der særlig er værd at nævne er: International Frederick Chopin Piano Competition, International Contemporary Music Festival Warszawa Efterår, Jazz Jamboree, Warszawa Summer Jazz Days, Den Internationale Stanisław Moniuszko Vokal Konkurrence, Mozart Festival og Festivallen for gammelt musik.


Uddannelse

Warszawa er et af de vigtigste uddannelsescentre i Polen, hjemsted for fire store universiteter og over 62 mindre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelse. De vigtigste er Warszawa Universitet og Warszawa Polytekniske.

Det samlede antal studerende på alle uddannelsesniveauer i Warszawa er på næsten 500.000 (29% af byens indbyggere i 2002). Antallet af universitetsstuderende er over 255.000.

Berømtheder

Marie Curie blev født i Waszawa.
Uddybende Uddybende artikel: Kategori:Personer fra Warszawa

En af de mest berømte personligheder fra Warszawa var Maria Skłodowska-Curie, som opnåede international anerkendelse for sin videnskabelige opdagelse af stråling.[34] Blandt berømte musikere findes Władysław Szpilman og Frédéric Chopin. Chopin blev født i landsbyen Żelazowa Wola omkring 60 km fra Warszawa, men flyttede til byen sammen med sin familie, da han var syv måneder gammel.[35] Tamara de Lempicka var en kendt kunstner født i Warszawa.[36] Hun blev født Maria Górska i Warszawa til rige forældre og giftede sig i 1916 med den polske advokat Tadeusz Łempicki.[37] Mere end nogen anden representere hun stilen art deco i maleriet.[36] Warszawa var elsket af Isaac Bashevis Singer og blev beskrevet i mange af hans romaner.[38]

Forandringer

Warszawa i kunsten
Warszawa i litteraturen
Før krigen og i dag
Grønne bevoksninger
Historiske syn

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ "The Warsaw Mermaid". Hentet 11 februar 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "Geography of Warsaw". geography.howstuffworks.com. Hentet 27 februar 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  3. ^ Bydele i Warszawa, (engelsk), (hentet 18-05-2012)
  4. ^ "Old Town Warsaw". www.scrapbookpages.com. Hentet 11 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  5. ^ (engelsk) "Institute of Meteorology and Water Management". www.imgw.pl.
  6. ^ a b c d e f g h i j "Warsaw's history". www.e-warsaw.pl. Hentet 24 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  7. ^ Neal Ascheron. "The Struggles for Poland". www.halat.pl. Hentet 24 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  8. ^ Historia Warszawy (History of Warsaw). Warsaw. 2004. ISBN 83-89632-04-7. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |chapterurl= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)(polsk)
  9. ^ Michał Rożek, Doris Ronowicz (1988). Cracow: a treasury of Polish culture and art. Interpress Publishers. s. 74. ISBN 83-223-2245-3. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp) (engelsk)
  10. ^ Cornelia Golna (2004). City of man's desire: a novel of Constantinople. Go-Bos Press. s. 318. ISBN 90-804114-4-2. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp) (engelsk)
  11. ^ Zbigniew Naliwajek: Romain Rolland et la littérature polonaise. Revue de littérature comparée 3/2003 (n°307), p. 325-338. (fransk)
  12. ^ a b Augustin P. O'Brien (1864). Petersburg and Warsaw: Scenes Witnessed During a Residence in Poland and Russia in 1863–64. R. Bentley. Hentet 28 januar 2009. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  13. ^ "Poland, History " Poland in the 20th century " From the Treaty of Versailles to the Treaty of Riga". www.britannica.com. Hentet 14 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  14. ^ "Warsaw". United States Holocaust Memorial Museum. Hentet 29 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  15. ^ a b c "The Warsaw Ghetto Uprising". United States Holocaust Memorial Museum. Arkiveret fra originalen 17 maj 2008. Hentet 29 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  16. ^ "The Warsaw Ghetto Uprising". www.aish.com. Arkiveret fra originalen 23 juni 2008. Hentet 29 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  17. ^ a b c d e f "Warsaw Uprising of 1944". www.warsawuprising.com. Hentet 14 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  18. ^ John Erickson (1983): The Road to Berlin, Weidenfeld and Nicolson, London, ISBN 0-297-77238-4 På bibliotek i Hamburg (engelsk)
  19. ^ Norbert Bączyk (2009): The Tank Battle at Praga, Leandoer & Ekholm, Stockholm, ISBN 978-91-975895-4-3 (engelsk)
  20. ^ Norman Davies Rising '44. The Battle for Warsaw, s.253, 280 (engelsk)
  21. ^ Borkiewicz, Adam (1957). Powstanie warszawskie 1944: zarys działań natury wojskowej. Warsaw: PAX. (polsk)
  22. ^ "Warsaw Uprising of 1944". www.warsawuprising.com. Hentet 14 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  23. ^ "Historic Centre of Warsaw". whc.unesco.org. Hentet 2008-07-24. (engelsk)
  24. ^ a b (engelsk) "Pope in Warsaw". www.destinationwarsaw.com. Hentet 2009-02-05.
  25. ^ "Attracting foreign investments". www.polandtrade.com.hk. The Warsaw Voice. Hentet 2008-07-24. (engelsk)
  26. ^ "The National Stadium in Warsaw". www.poland2012.net. Hentet 2008-07-24. (engelsk)
  27. ^ Geert Mak (2008). In Europe: travels through the twentieth century. Pantheon Books. s. 427. ISBN 0-307-28057-8. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp) I dag er Warszawa en monokulturel by, som er nogle folks ideal. Men før 1939 var det et typisk multikulturelt samfund. Det var byens mest produktive år. Vi tabte, at multikulturelle karakter under krigen. (engelsk)
  28. ^ Hermann Julius Meyer (1909). Meyers Konversations-Lexikon. Vol. 20 (6 udgave). Leipzig and Vienna. s. 388. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp) (tysk)
  29. ^ Erich Zechlin (1916). Die Bevölkerungs- und Grundbesitzverteilung im Zartum Polen (The distribution of population and property in tsaristic Poland). Reimer, Berlin. s. 82-83. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp) (tysk)
  30. ^ Marian S. Mazgaj (2010). Church and State in Communist Poland: A History, 1944–1989. McFarland. s. 67. ISBN 0-7864-5904-2. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |chapterurl= og |coauthors= (hjælp) (engelsk)
  31. ^ Ewa K. Czaczkowska: Stolica mniej wierząca (dansk: Hovedstaden mindre troende) (polsk) (hentet 19-5-2012)
  32. ^ Jewish historical sites in Warsaw (engelsk)
  33. ^ "Teatr Wielki-Polish National Opera". Hentet 19. maj 2012.
  34. ^ (engelsk) "Marie Curie - The Nobel Prize in Physics 1903". nobelprize.org. Hentet 10 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  35. ^ (engelsk) Joanna Ławrynowicz. "Frederick Francois Chopin, the most eminent Polish composer". www.infochopin.pl. Hentet 10 juli 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  36. ^ a b (engelsk) Women artists in the 20th and 21st century. Taschen. 2001. s. 306 / 576. ISBN 38-22858-54-4. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |chapterurl= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  37. ^ "Tamara Łempicka". www.marchand.pl. Hentet 22 januar 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (polsk)
  38. ^ "The 5th Festival of Jewish Culture 'Singer's Warsaw'". www.jewish-theatre.com. Hentet 4 marts 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (polsk)
  39. ^ The return of squads of Polish army from Wierzbna is showing the general view of Krakowskie Przedmieście with Tyszkiewicz Palace (left).
  40. ^ The painting shows the Vistula embankment near the Kierbedź Bridge in Warsaw. The framework bridge was constructed by Stanisław Kierbedź in 1850–1864. It was recognized by once as modern structure and as "amazing heap of iron" by others. The bridge was destroyed by the Nazis in 1944.
  41. ^ Full name: Nowy Świat Street in Warsaw on a Summer's Day.
  42. ^ "Poet of Flaming Warsaw". Hentet 2008-07-10.
  43. ^ "Rescuing poetry". Hentet 2008-07-10.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Warszawa&oldid=8117048"