Waterfront Communications

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Waterfront Communications A/S
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Kommunikation, Lobbyisme
Grundlagt 17. juni 2002 (1993)
Grundlægger Lars Poulsen
Lukket 15. december 2020[1]
Hovedsæde Hellerup
Regnskab
Egenkapital 2,53 mio. kr. (2011)[2]
Organisation
Antal ansatte
8 (2011)[2]
Moderselskab Waterfront Communications Ejendomme A/S
Eksterne henvisninger
www.waterfront.dk
CVR-nummer 26699010 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/26699010 Rediger på Wikidata

Waterfront Communications A/S (eller bare Waterfront) er et dansk kommunikationsbureau, der arbejder med Public relations, Lobbyisme og Strategiudvikling.[2][3] Det daværende aktieselskab Waterfront Communications A/S var grundlagt 17. juni 2002, efter at selskabet blev opdelt i det daværende moderselskab Waterfront Communications Ejendomme A/S, og førnævnte selskab, der oprindeligt blev grundlagt 1993 af tidligere konservative europaparlamentariker Lars Poulsen, der også siden stiftelsen var direktør for selskabet.[2]

Waterfront beskæftigede i 2011 otte medarbejdere, og bestyrelsesformand var Finn Elkjær Larsen. Waterfront har tidligere beskæftiget flere danske politikere, heriblandt Niels Jørgen Langkilde, Søren Pind og Marion Pedersen.[4] Selskabet tog navnet Waterfront, på baggrund af en tidligere adresse ved Kalkbrænderihavnen, men har siden 1998 haft adresse i Hellerup.[3] Waterfront er medstifter Copenhagen Climate Network, der er en samling af folk med interesse for klimadagsordenen.[5]

Bureauet var med i den verdensomspændende bureaunetværk, Media Consulta.[3]

Firmaet gik konkurs i 2020 efter nogle år uden nævneværdig aktivitet.

Virksomhedsstruktur[redigér | rediger kildetekst]

Waterfront Communications A/S er ejet af moderselskabet Waterfront Communications Ejendomme A/S, der i 2002 etableret, for at skille driftsdelen og ejendomsdelen.[2] Direktør Lars Poulsen ejer moderselskabet gennem sit holdingselskab, Lars Poulsen Holding A/S.

Nuværende bestyrelse består af bestyrelsesformand Finn Elkjær Larsen og Trine Hein og Lars Poulsen. I 2011 havde selskabet en egenkapital på 2,53 mio. kr.[2]

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

Da samarbejdet med DSB, blev offentligt kendt, begyndte flere sager at rulle i offentligheden. Det er bl.a. kommet frem, at Waterfront også havde påvirket med flere danske politikere i deres beslutninger, der især inden for det trafikpolitiske scene, har medført beslutninger, der flere gange har vakt undren i befolkningen.

Samarbejdet med DSB[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: DSB/Waterfront-sagen

Den 13. januar 2013 offentliggjorde 21 Søndag, at DSB havde samarbejdet med Waterfront i, at beskæftige den DSB-kritiske freelance journalist Lars Abild, så har ikke havde tid til at grave i DSB.[6] Den 2. april 2013 fremlagde advokatfirmaet Bruun & Hjejle og Kammeradvokaten (på foranledning af Transportministeriet) en undersøgelse, der førte til at underdirektør Peder Nedergaard Nielsen blev afskediget.[7] Datatilsynet har bedt politiet om at undersøge, hvordan håndteringen af Lars Abilds personfølsomme oplysninger er sket i sagen.[8]

Kattegat-forbindelsen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Kattegat-forbindelsen

Uden at udbyde opgaven offentligt, som loven foreskriver, kontaktede Region Syddanmark Waterfront for at indlede et samarbejde.[9] Samarbejdet skulle fremme væksten og styrke infrastrukturen over Trekantområdet og Fyn, ved at generere en stor mængde medietid, for at skabe et modspil til den kommission, som Region Midtjylland havde oprettet for at arbejde for en fast Kattegat-forbindelse. Ifølge 21 Søndag har regionen brugt omkring én million skattekroner på samarbejdet.[9] Indenrigsminister Margrethe Vestager har orienteret Statsforvaltningen, da hun mener der er grundlag for en tilsynssag.[10]

Omfartsvej ved Grenå Havn[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Omfartsvej nord om Grenaa

Kommunaltejet Grenaa Havn var kunde hos Waterfront, mens den politiske behandling af loven, der skulle sørge for en hjemmel til etablering af en nordlig omfartsvej til Grenaa Havn. Ifølge Jyllands-Posten har folketingsmedlem Benny Engelbrecht leveret oplysninger til Waterfront, således at Waterfront kunne udføre lobbyvirksomhed til fordel for, den løsning som Grenaa Havns direktion ønskede.[11]

Frederikssundforbindelsen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Frederikssundforbindelsen

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. Uvildig advokatundersøgelse af samarbejdet med DSB Arkiveret 28. juli 2013 hos Wayback Machine - Bruun & Hjejle

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ CVR
  2. ^ a b c d e f ""Beretning om advokatundersøgelsen af DSB's samarbejde med Waterfront"" (PDF). Bruun & Hjejle 2. april 2013. 2. april 2013. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. juli 2013. Hentet 4. april 2013.
  3. ^ a b c "Om Waterfront". Waterfront Communications A/S. Arkiveret fra originalen 11. april 2013. Hentet 4. april 2013.
  4. ^ "DR Nyheder Tema: DSB-Waterfront". DR. Hentet 4. april 2013.
  5. ^ Klimanetværk arbejdede hemmeligt for DSB dr.dk (28.01.2013)
  6. ^ Lars Abild: ”Det er nederdrægtigt” | Journalisten.dk
  7. ^ ”DSB fyrer underdirektør i PR-skandale” | dr.dk
  8. ^ ""Datatilsynet gransker DSB" | computerworld.dk". Arkiveret fra originalen 6. marts 2021. Hentet 4. april 2013.
  9. ^ a b Waterfront-sagen: Region Syddanmark brød regler for udbud - dr.dk (18.02.2013)
  10. ^ Vestager: ”Urimelig brug af Waterfront” | Jyllands-Posten
  11. ^ Politikere informerede selv Waterfront - Politik