Westerbeek (skib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Westerbeek
30-08 2009 Lopransnseiði.jpg
Westerbeek ramte skærene under pyramidefjeldet
Klasse
Type galeon
Klasse Fuldrigger
Historie
Værft VOC-werf in Amsterdam
Søsat 1722
Taget i brug 09-01 1723 fra Texel til Batavia (Jakarta)
Skæbne Forlist den 2. september 1742
Tekniske data
Deplacement 650 BRT
Længde 44.00 meter
Bredde 10.00 meter
Dybgang 4,50 meter
Kraftkilde Tre master
Besætning 99
Passagerer 61

Westerbeek er en hollandsk Ostindiefarer, som den 27. januar 1742 sejlede fra havnebyen Gale på den daværende VOC koloni Ceylon, med Forenede Nederlande som mål. Den 2. september 1742 blev skibet slået ud af kurs under en storm og sejler i tæt tåge på land vest for Lopra ved LopranseiðiSuðuroy, Færøerne. På grund af tågen var det umulig for skibets besætning at navigere ved hjælp af solen eller stjernerne. Skibet blev slået til vrag. Det nåede 6 ture til det fjerne østen. 10 mand omkom, mens de øvrige 81 reddede livet.

Det 650 tons svære tremastede fragtskib er bygget 1722 på det hollandske værft VOC-werf, Amsterdam. Det cirka 40 meter lange skib havde to dæk med lasten nederst som kunne laste cirka 250 tons. Skibets kaptajn var Herman Schutte og det sejlede hovedsagelig med the, kaffe og krydderier fra Batavia og Ceylon, som på dette tidspunkt var nederlandske kolonier. Turen kunne vare fra et halvt år til et år. Med ombord fra Nederland var oprindelig 160 mand, deraf 99 sømænd. 51 soldater og 10 håndværkere.

Strandingen[redigér | redigér wikikode]

På hjemrejsen fra Batavia var tre mand afgået ved døden. Fra Ceylon havde skibet en last på 100 tons peber, 100 tons the og andre varer og der var 75 sømænd, seks soldater, syv håndværkere, fem syge og en forbryder ombord. Omkring midnat den 2. september 1742 sejlede Westerbeek med fulde sejl på nogle skær ud for Lopranseiði vest for Lopra. Tidlig om morgen driver vraget mod syd og rammer fire skær ud for det pyramidelignende fjeld Kirvi. Inden skibet blev slået til vragdele, lykkedes det for mandskabet ved hjælp af den knækkede mast at kravle over til de landfaste klipper og i sikkerhed. 10 mænd kravler op ad det stejle fjeld for at få hjælp. De deler sig i to grupper og ankommer henholdsvis til Vágur og Sumba et par timer senere.

I følge en vise, som to hollandske matroser digter om ulykken, bliver de skibbrudne godt modtaget på Suðuroy, men da de skibbrudnes rejse går nordpå, nægter Skúvoys indbyggere at give dem mad, sandsynligvis på grund af hungersnød. På Sandoy bliver de også godt modtaget, men i Kirkjubøur, hvortil de ankommer fra Sandoy, ser man helst, at de rejser videre. I Tórshavn kommer kun ti mand af sted med to skibe, mens resten må indkvarteres i nogle bygder, hvor de kan få logi og mad mod til gengæld at hjælpe bønderne, indtil i det tidlige forår i 1743 kan hentes hjem til Holland.

I sommeren 2008 har dykkere ud for strandingsstedet søgt forgæves efter eventuelle vragdele, men målinger med metaldetektor har vist metaldele 1 meter under havoverfladen.

Opholdet på Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Der har været en del myter om, at flere af sømændene fik børn mens de opholdt sig på øerne, men der findes ingen dokumentationer for det. Senere er der en pige fra Lamba som får tvillinger med en af de hollandske sømænd, men alle tre døde i en ulykke som følge af lavine í Gerðum ved Klaksvík i 1745. Der er også en pige på Vágar som får en datter med Berent Schouten, tømmermand på Westerbeek. Hendes datter får navnet Sunneva Berntsdatter, og efter hende er der en del efterkommere, og de er de eneste sikre efterkommere på Færøerne fra Westerbeek.

Kun militærlægen Josep Gervording vælger at blive på Færøerne, hvor han virker som landkirurg. Han gifter sig med en færing og de får tre børn, men ingen af dem får børn. Færøernes Nationalmuseum i Tórshavn er der udstillet et skrin fra Westerbeek, som drev i land ved Sumba.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilde[redigér | redigér wikikode]