WikiLeaks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. nov. 2014, 15:57 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved BillyDK, fjerner ændringer fra 62.198.120.138 (diskussion | bidrag))
Wikileaks
URL-adresse https://wikileaks.org
Sidens type Internetaktivisme
Sprog flere
Ejer(e) WikiLeaks
Skabt af Julian Assange
Lanceret december 2006

WikiLeaks er et web-site, der publicerer lækkede dokumenter fra statsmagter og andre organisationer, samtidig med de holder sig anonyme. Hjemmesiden blev lanceret i december 2006[1] af den australske journalist Julian Assange og var oprindeligt baseret i Sverige. Hjemmesiden bliver finansieret af private donorer, men hjemmesiden modtager ikke penge fra statslige myndigheder eller større selskaber.

Baggrund

Historie

Domænet wikileaks.org blev registeret den 4. oktober 2006.[2] Hjemmesiden blev indviet, og offentliggjorde det første dokument, i december 2006.[3] WikiLeaks er overvejende repræsenteret i offentligheden siden januar 2007 af Julian Assange, der nu er almindeligt anerkendt som "grundlæggeren af ​​WikiLeaks".[4] Ifølge Wired magazine, sagde en frivillig, at Assange beskrev sig selv i en privat samtale, som "the heart and soul of this organisation, its founder, philosopher, spokesperson, original coder, organizer, financier, and all the rest".[5]

WikiLeaks er stærkt afhængig af frivillige medarbejdere og har tidligere beskrevet sine grundlæggere som en blanding af kinesiske systemkritikere, journalister, matematikere, og start-up virksomhedsteknikere fra USA, Taiwan, Europa, Australien og Sydafrika.[6] Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret som en bruger-redigerbart wiki (deraf navnet), men har gradvist bevæget sig i retning af en mere traditionel publikationmodel og accepterer ikke længere hverken brugere, kommentarer eller redigering. I juni 2009 havde webstedet mere end 1200 tilmeldte frivillige[6] og startede et rådgivende organ bestående af Assange, dennes stedfortræder Jash Vora og syv andre mennesker, hvoraf nogle benægtede enhver forbindelse med organisationen.[7][8]

Citat to bring important news and information to the public... One of our most important activities is to publish original source material alongside our news stories so readers and historians alike can see evidence of the truth. Citat
Om WikiLeaks mål, fra Wikileaks hjemmeside

Ifølge et interview fra januar 2010, så er WikiLeaks-holdet en gruppe bestående af fem mennesker, der arbejder på fuld tid, og omkring 800 mennesker, der arbejder lejlighedsvis, ingen af dem bliver lønnet.[9] WikiLeaks har intet officiel hovedkvarter.

WikiLeaks hævdede i april 2010, at Facebook slettede deres fan side, som havde 30.000 fans.[10][11][12] Men den 7. december 2010 var Facebook gruppe fan siden stadigt tilgængelig og var vokset med 100.000 fans dagligt siden 1. december,[13] til mere end 1,6 millioner fans. Det var også den største vækst i denne ugen.[14] Med hensyn til tilstedeværelsen af ​​WikiLeaks på Facebook, virksomhedens DC-baserede leder Andrew Noyes af Public Policy Communications, har udtalt, ""Wikileaks Facebook side overtræder ikke vores indholds standarder vi har heller ikke stødt på noget materiale, der lægges på den side, der overtræder vores politik."[15]

Finansiering

Wikileaks er en non-profit organisation, i vid udstrækning støttet af frivillige, og organisationen er afhængig af private donationer. Wikileaks vigtigste finansieringsmetoder omfatter konventionelle bankoverførsler og online betalingssystemer. Årlige udgifter er anslået til omkring 200.000 €, primært til servere og bureaukrati.[9]

WikiLeaks advokater arbejder ofte professionel og billigt, og i nogle tilfælde er juridisk støtte blevet doneret af medieorganisationer som Associated Press, Los Angeles Times, og National Newspaper Publishers Association.[9] WikiLeaks eneste indtægtskilde er donationer, men har overvejet andre muligheder, herunder en auktions model til at sælge tidlig adgang til dokumenter.[9] I september 2011 begyndte Wikileaks auktioneringsordninger på Ebay til at rejse penge, og Assange fortalte et publikum på Sydney Festival af farlige ideer, at organisationen ikke vil kunne overleve uden en indtægt.

Flere banker og pengeoverførelses firmaer har spærret for WikiLeaks kontoer. Som en af de første steder valgte PayPal den 22. januar 2010 at suspenderede WikiLeaks "donation konto og indefrøs deres aktiver. WikiLeaks sagde, at dette var sket før, og blev gjort uden "nogen indlysende grund".[16] Kontoen blev genoprettet den 25. januar 2010.[17] Den 18. maj 2010 WikiLeaks meddelte, at dets hjemmeside og arkiv , var blevet back up på andre servere.[18]

I 2010 modtog WikiLeaks € 635,772.73 i private PayPal donationer, minus € 30.000 i PayPal gebyrer, og € 695,925.46 i bankoverførsler. € 500,988.89 af det beløb, blev modtaget i december måned, primært som bankoverførsler inden PayPal betalingsstandsning 4. december. € 298,057.38 af den resterende del blev modtaget i april.[19]

Juridiske status

Den juridiske status WikiLeaks er kompleks. Assange mener WikiLeaks skal yde en slags whistleblower beskyttelse af mellemmanden. I stedet for at lækker direkte til pressen, og frygte eksponering og gengældelse, kan informanter lække til WikiLeaks, som derefter giver lækager til pressen for dem.[20]

WikiLeaks servere er placeret i hele Europa og er tilgængelige fra alle ucensureret webforbindelser. Gruppen har placeret sit hovedsæde i Sverige, fordi det har en af verdens stærkeste skjold love for at beskytte fortrolig kilde-journalist relationer.[21][22] WikiLeaks har erklæret, at de ikke beder om nogen oplysninger om dem der aflever dokumenter.[21] Men Assange brugte sin tale under Hack In The Box konference i Malaysia til at bede mængden af hackere og sikkerheds-eksperter til at hjælpe med at finde dokumenter til "Most Wanted Leaks of 2009"-liste.[23]

Det amerikanske justitsministerium indledte en strafferetlige sag mod WikiLeaks og grundlæggeren Julian Assange kort efter læk af diplomatiske dokumenter begyndte.[24][25] Kendt som Cable gate.

Læk

WikiLeaks offentliggjorde det første dokument i december 2006, en beslutning om at myrde embedsmænd underskrevet af Sheikh Hassan Dahir Aweys.[26] I august 2007 offentliggjorde The Guardian en historie om korruption af familien til den tidligere kenyanske leder Daniel arap Moi baseret på oplysninger via WikiLeaks. [27]

I november 2007 blev en kopi fra marts 2003 af Standard Operating Procedures for Camp Delta der beskriver protokollen i den amerikanske hær på Guantanamo Bay fangelejren frigivet.[28] Dokumentet viste, at nogle fanger var gemt væk under besøg fra Den Internationale Komité for Røde Kors, noget, som det amerikanske militær tidligere gentagne gange havde afvist.[29]

Det højreorienterede engelske parti British National Partys medlemsliste blev lækket på Wikileaks den 18. november 2008. Denne liste indeholdt navne, adresser, alder og andre oplysninger på omkring daværende og tidligere 13.500 medlemmer af BNP[30]. Den 20. oktober 2009 blev BNP's medlemsliste fra april 2008 lækket. Den dækkede over 11.811 medlemmer.

Wikileaks har også offentligtgjort Bilderberggruppen's møderapporter fra årene 1955, 1956, 1957, 1958, 1960, 1962, 1963 og 1980.

Det er også blevet frigivet 570.000 aflytninger af personsøger beskeder, der sendes på dagen for terrorangrebene den 11. september.[31]

I juli 2010 udsendte WikiLeaks 92.000 dokumenter vedrørende krigen i Afghanistan mellem 2004 og udgangen af 2009, kaldet Den afghanske krigsdagbog, til The Guardian, The New York Times og Der Spiegel. De dokumenter detaljerede enkelte hændelser, herunder friendly fire, og civile tab.[32] I slutningen af juli, blev en 1,4 GB "forsikring fil" føjet til den afghanske krigsdagbogs side, hvis dekryptering detaljer ville blive frigivet, hvis WikiLeaks eller Assange blev skadet på nogen måde.[33]

Fra Cable gate til nu

WikiLeaks opnåede betydelig medieomtale, da organisationen den 22. oktober 2010 offentliggjorde 400.000 militære rapporter fra Irakkrigen fra perioden 1/1 2004 – 31/12 2009. Kort efter, den 28. november 2010, påbegyndte WikiLeaks offentliggørelsen af 251.287 dokumenter udarbejdet af amerikanske ambassader, også kendt som Cable gate.

I januar 2011 blev oprøret i Tunisen forstærket efter at befolkningen blev kendt med korruptions mistanke imod præsident Zine el-Abidine Ben Ali og hans familie. Anklagerne om korruption blev lækket af Wikileaks i december 2010, det er blevet antydet at lækningen var direkte årsag til at landets præsident blev kastet på porten[34].

I april 2011 begyndte Wikileaks af offentliggøre 779 hemmelige filer om fangerne på Guantanamo Bay[35].

Den 5. juli 2012 WikiLeaks begyndte at offentliggøre Syrien Filerne, mere end to millioner e-mails fra syriske politikere, ministerier og associerede virksomheder, der stammer fra august 2006 til marts 2012. [36]

Torsdag den 25. oktober 2012 WikiLeaks begyndte at offentliggøre tilbageholdte politiker og retningslinjer, mere end 100 fortrolige eller på anden måde begrænset filer fra USAs Forsvarsministeriet, filerne handler om regler og procedurer for tilbageholdte i amerikansk militær varetægt.[37]

I April 2013 offentliggjorde WikiLeaks mere end 1,7 millioner amerikanske diplomatiske og efterretningsmæssige dokumenter fra 1970'erne. Disse dokumenter omfattede Kissingers kablerne.[38]

Henvisninger

Notater

  1. ^ Sunshine Press Productions ehf, Certificate of Incorporation. Iceland. 26 January 2011.
  2. ^ "Whois Search Results: wikileaks.org". GoDaddy.com. Hentet 10 december 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ Calabresi, Massimo (2 december 2010). "WikiLeaks' War on Secrecy: Truth's Consequences". Time. New York. Hentet 19 december 2010. Reportedly spurred by the leak of the Pentagon papers, Assange unveiled WikiLeaks in December 2006.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ Guilliatt, Richard (30 maj 2009). "Rudd Government blacklist hacker monitors police". The Australian. Sydney. Hentet 17 juni 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ Burns, John F.; Somaiya, Ravi (23 oktober 2010). "WikiLeaks Founder on the Run, Trailed by Notoriety". The New York Times. Hentet 19 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ^ a b "Wikileaks:About". WikiLeaks. Arkiveret fra originalen 14 marts 2008. Hentet 3 juni 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  7. ^ Rintoul, Stuart (9 december 2010). "WikiLeaks advisory board 'pretty clearly window-dressing'". The Australian. Sydney. Hentet 18 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ^ Inside WikiLeaks’ Leak Factory. Mother Jones (6 April 2010). Retrieved on 22 November 2011.
  9. ^ a b c d Mey, Stefan (4 januar 2010). "Leak-o-nomy: The Economy of Wikileaks (Interview with Julian Assange)". Medien-Ökonomie-Blog. Hentet 19 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "WikiLeaks claims Facebook deleted its page, 30000 fans". News.com.au Techology blog. 21 april 2010. Hentet 23 april 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ "Wikileaks Claims Facebook Deleted Their Fan Page Because They "Promote Illegal Acts"". Gawker. 20 april 2010. Hentet 21 april 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ "Wikileaks Fan Page Pulled Down for Being "Inauthentic," Says Facebook". TechPresident. 21 april 2010. Hentet 22 april 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. ^ Glanfield, Tim (2 december 2010). "WikiLeaks supporters embrace Twitter & Facebook accounts". Beehive City.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  14. ^ "search for 'Wikileaks'". Famecount.com. Hentet 5 december 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. ^ Kirkpatrick, Marshall (6 december 2010). "Facebook: We're Not Kicking Wikileaks Off Our Site". ReadWriteWeb. Hentet 7 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  16. ^ "WikiLeaks: Paypal has again locked our..." Twitter. Hentet 26 januar 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ "WikiLeaks: Paypal has freed up our..." Twitter. Hentet 26 januar 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  18. ^ "Wikileaks: Next milestone completed:..." Twitter. 18 maj 2010. Hentet 18 december 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. ^ ""Project 04: Enduring freedom of information" Preliminary transparency report 2010" (PDF). Wau-Holland-Stiftung (WHS) via Cryptome. 26 april 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 3 juni 2013. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ^ Light, Gilead (26 august 2010). "The WikiLeaks story and criminal liability under the espionage laws". The Great Debate (blog). Reuters. Hentet 6 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  21. ^ a b Woolner, Ann (28 juli 2010). "WikiLeaks Secret Records Dump Stays in Legal Clear". Bloomberg. New York.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  22. ^ Hennigan, W. J. (2 december 2010). "WikiLeaks' new home is in a former bomb shelter". Los Angeles Times techology blog. Hentet 11 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  23. ^ Nystedt, Dan (28 oktober 2009). "Wikileaks leader talks of courage and wrestling pigs". PC World Australia. Sydney. Hentet 5 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ^ Savage, Charlie (1 december 2010). "U.S. Weighs Prosecution of WikiLeaks Founder, but Legal Scholars Warn of Steep Hurdles". The New York Times. Hentet 5 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. ^ Yost, Pete (29 november 2010). "Holder says WikiLeaks under criminal investigation". Fox News. Hentet 5 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  26. ^ Khatchadourian, Raffi (7 juni 2010). "No Secrets: Julian Assange's Mission for total transparency". The New Yorker. Hentet 8 juni 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  27. ^ Rice, Xan (31 august 2007). "The looting of Kenya". The Guardian. London. Hentet 28 februar 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  28. ^ Singel, Ryan (14 november 2007). "Sensitive Guantánamo Bay Manual Leaked Through Wiki Site". Wired. New York.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  29. ^ "Guantanamo operating manual posted on Internet". Reuters. 15 november 2007. Hentet 15 november 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  30. ^ BBC.co.uk, 21. marts 2009, 'BNP membership' officer sacked
  31. ^ McCullagh, Declan (25 november 2009). "Egads! Confidential 9/11 Pager Messages Disclosed;November 2009". CBS News. Arkiveret fra originalen 30 juli 2012. Hentet 31 december 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  32. ^ "Afghanistan war logs: the unvarnished picture". The Guardian. London. 26 juli 2010. Hentet 26 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  33. ^ Zetter, Kim (30 juli 2010). "WikiLeaks Posts Mysterious 'Insurance' File". Wired. New York. Hentet 31 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  34. ^ www.aftenposten.no, Har Wikileaks veltet sin første diktator?, 15. januar 2011
  35. ^ the.guardian.co.uk, Guantánamo leaks lift lid on world's most controversial prison, 25. april 2011
  36. ^ "Syria Files". WikiLeaks. Archived from the original on 5 July 2012. Retrieved 5 July 2012.
  37. ^ "Press Release: The Detainee Policies". Wikileaks.org. 2012-10-25. Archived from the original on 2014-04-07. Retrieved 2012-11-19.
  38. ^ "WikiLeaks to release US diplomatic and intelligence documents from 1970s". news.com.au. 8 April 2013. Archived from the original on 2013-04-08. Retrieved 8 April 2013.

Se også

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=WikiLeaks&oldid=7859020"