Wikipedia-diskussion:Kriterier for artikler

Diskussionen om denne artikel startede på Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet - se forhistorien der.

---

Film, bøger, sange osv.

Vi har fået en mail fra instruktøren af filmen Maman, som mener, at artiklen bør slettes. I betragtning af, at vi nogle gange stiller store krav til notabilitet, så undrer det mig, at artiklen ikke bliver slettet.

Hvis der har været kendte skuespiller med i en film, så kan det vel stå i artiklen om skuespillerne, at de har medvirket i en film. Jeg tænker, at film bør vurderes individuelt fx ud fra hvor meget omtale de har fået i medierne. Eller vi kan gå ud på gaden og spørge 100 tilfældige personer, om de kender filmen og hvis mange svarer "ja" så har den notabilitet, mens hvis ingen svarer ja, så kan notabiliteten vel betvivles?

Jeg bemærker i øvrigt, at vi ikke har artikler om nogle af de medvirkende skuespillere og der eksisterer tilsyneladende heller ikke artikler om filmen på andre sprog. Så jeg synes det er svært at se, at notabiliteten er dokumenteret.

Er vi ude i at alle danske film har notabilitet? Hvad så med alle bøger? Alle sange? Alle teaterstykker? Det er givet korrekt, at filmen findes i en database (DFI), men tænker også alle bøger og sange kan findes i databaser.

Jeg kan sagtens forstå et eventuelt argument om at en bot opretter artikler, og at en sletning vil medføre at botten opretter den igen. Så kan man beholde artiklen indtil der er fundet en praktisk løsning.

Men jeg synes det virker "skævt" hvis alle danske film automatisk skulle have notabilitet. Vi har massere af skuespillere, musikere, forfattere osv., hvor vi omtaler deres værker i artiklen om dem og ikke de enkelte værker særskilt.

Måske nogen har nogle gode link til steder, hvor der er fundet koncensus på nogle af de områder jeg nævner?

@Pugilist, Dipsacus fullonum, Nico, Replayful, Sarrus, Steenth, Dannebrog Spy, Økonom, SimmeD og Santac: som har kommenteret tidligere. MGA73 (diskussion) 1. jun. 2025, 17:26 (CEST)

Det her er den samme diskussion, som vi havde på Wikipedia:Sletningsforslag/Maman og Diskussion:Maman for to år siden. Der var ikke konsensus dengang, og der er heller intet, der ændrer på tingene nu. Det er en fuldstændig harmløs artikel med oplysninger, der kan findes tilsvarende hos DFI og IMDB. Og at slette fordi instruktøren kræver det er et skråplan, vi ikke skal ud på. Nøjagtig ligesom vi heller ikke skal ud i de massesletninger, nogle her tydeligvis drømmer om. Wikipedias formål er at give folk information om mange forskellige emner, ikke kun at fortælle dem det, de allerede ved. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. jun. 2025, 17:41 (CEST)

Men er der koncensus om at alle danske film (eller alle verdens film) automatisk har notabilitet? Jeg tænker også artikler om bøger og musik kan være harmløse men det gør ikke at vi skal have artikler om alle bøger i hele verden eller alle musikstykker, der er skrevet. Jeg taler ikke om at slette fordi en instruktør kræver det, men fordi det nærmere er et skråplan at sige, at alt hvad der er registreret i en database automatisk har notabilitet. Kan du nævne bare en enkelt artikel fra en landsdækkende medie om filmen? --MGA73 (diskussion) 1. jun. 2025, 18:30 (CEST)

At en bot opretter artiklen, kan man jo forhindre ved at skrivebeskytte artikelnavnet, men om det er en risiko, ved jeg ikke.
- Sarrus (d • b), 1. jun. 2025, 17:42 (CEST)

Ift. artikelnavnet, så er det værd at huske at der findes flere andre ting med samme navn, bl.a. Maman (sang fra 2025) (nogle kunne evt. oprette den udgivne spillefilm fra 2012). //Replayful (diskussion | bidrag) 2. jun. 2025, 23:09 (CEST)

Jeg er meget enig i at det er underligt at der ikke virker til at være nogen nedre grænse for notabilitet for film. Jeg synes også der burde være nogle retningslinjer for notabiltet for medier/publikationer, og at det som minimum burde kræve at noget er blevet offentliggjort - og altså ekskludere skolefilm. //Replayful (diskussion | bidrag) 1. jun. 2025, 17:49 (CEST)

Ja, jeg blev også overrasket over at alle film automatisk har notabilitet. Det samme gælder jo ikke for bøger og musik osv. Det er muligt, at filmen rent faktisk har notabilitet, men der står bare ikke noget i artiklen, der efter min opfattelse dokumenterer, at den er blevet notabel. Faktisk er jeg ret sikker på, at hvis instruktøren selv havde oprettet artiklen, så var den blevet straksslettet. --MGA73 (diskussion) 1. jun. 2025, 18:32 (CEST)

Jeg kigget på det, som er om den kortfilm igen. Jeg har ikke ændret holdning til den, som jeg skrev i sletningsforslaget i 2023.

Der er et problem med at få afgrænsning på kortfilm. For det er fra små filmværkstedsfilm, over kortfilm i alle mulig regier til skolefilm fra anerkendte steder. Jeg kan se i data, om det er produceret på et filmværksted som er i Odense, Aarhus og København, hvor nye talenter kan prøve at arbejde med mediet, eller fra filmskoler som Filmskolen og Super16, som er uddannelsessteder - jeg regner med, at New York Film Academy er i den sidste kategori. Men der er et hav af de andre kortfilm, som er svære at håndtere med de data, som der registreret i filmdatabasen. Steen Th (diskussion) 1. jun. 2025, 21:20 (CEST)

Steen Th Så vidt jeg kan se, så er der ingen artikler på den engelske wikipedia om de 3 medvirkende. Hvis de 3 skuespillere ikke har notabilitet og ingen har hørt om filmen, så synes jeg ikke notabiliteten er åbenlys. Men hvis vi nu antager at filmen har notabilitet pga. de skuespillere, bør botten så ikke oprette lignende artikler om alle de film de 3 skuespillere har medvirket i (så vidt jeg kan se er der kun oprettet denne ene artikel om deres mange film)? Det skal så nok være en IMDB-bot og ikke en DFI-bot? --MGA73 (diskussion) 1. jun. 2025, 21:37 (CEST)

@MGA73 Jeg er kun interesseret i danske titler. Og tit med kortfilm, så det instruktøren, som er den interessante. Og tit, så der ikke altid budget til skuespillere. Steen Th (diskussion) 2. jun. 2025, 15:51 (CEST)

Det er også helt fair. Vi vælger jo alle områder, som interesserer os. Ingen kan tvinges til at skrive om ting, der ikke interesserer dem (særlig meget). --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 16:50 (CEST)

Det er ikke rigtigt, at “alle danske film” er notable. Vi har slettet adskillige film fra instruktører in spe, efterskoler, filmkursus-projwkyer osv. Som Dannebrog skriver, er det en gammel traver, der er blevet diskuteret adskillige gange tidligere, og intet hr ændret sig. Sidst forbarmede Madglad sig over brugeren og forsøgte med pædagogik, men også Madglad måtte opgive. Det er diskuteret så mange gange før med samme overvældende resultat at det er trættende at skulle tage diskussionen op igen-igen og hele møllen af argumenter en gang til. Der henvises til de mange diskussioner fra tidligere. -Pugilist (diskussion) 1. jun. 2025, 18:41 (CEST)

Den aller første sætning i begrundelsen for at beholde artiklen er "Artiklen er bot-oprettet baseret på DFI’s database,...". Altså at det er DFI's database, der gør filmen notabel. Lidt længere nede skrives der at "...der kan findes nøjagtigt magen til hos både DFI og IMDB.". Altså læser jeg det igen som at artiklen har notabilitet pga. at den er nævnt i en database.

Jeg læser også flere skrive, at det er værd at tage en diskussion af om det er værd at have "tusindevis af mere eller mindre ligegyldige artikler om ukendt kortfilm og lign.". Det er så det vi kan diskutere her. Faktisk læser jeg det som om at det er besværligt at slette artikler enkeltvist så det er lettere bare at beholde den. Det er givet rigtigt, men jeg synes det er værd at tage den generelle diskussion. --MGA73 (diskussion) 1. jun. 2025, 18:50 (CEST)

Men hvad gør den her anderledes end "adskillige film fra instruktører in spe, efterskoler, filmkursus-projekter" - udover eksistens i IMDb og DFI? IMDb skriver selv at det er en skoleopgave. Og med den uklarhed giver det god mening at have en formulering af notabilitet for medieudgivelser, så grundlaget for slettediskussioner er klarere. Og hvis man kan være sikker på at artikler om film/bøger/sange/andre udgivelser ikke bliver slettet, så er der en masse artikler jeg godt kunne tænke mig at skrive (men det er svært at føle sig sikker uden en nedskreven, formuleret politik). //Replayful (diskussion | bidrag) 1. jun. 2025, 22:28 (CEST)

(Redigeringskonflikt)

Ærlig talt, MGA73, så synes jeg godt nok, at dit argumentationsniveau er for lavt. Du ved udmærket godt, at kortfilm som den her ikke bliver omtalt i massemedierne, og at almindelige folk nok ikke har hørt om den. Men ikke desto mindre, så bliver der lavet mange kortfilm, så nogle må jo se og interesse sig for dem. Og de kan så få lov at læse om dem og eventuelt bidrage med yderligere information. Det kan de ikke, hvis der kun skal være plads til det, som hr. og fru Jensen har hørt --Dannebrog Spy (diskussion) 1. jun. 2025, 18:48 (CEST)

Fair nok. Men så må der vel være omtale i medier, der er specialiserede i kortfil? Var det så ikke relevant at skrive noget, som filmnørder kan have glæde af? Jeg har svært ved at se, at filmnørder skulle blive meget klogere af artiklen.

Der er i øvrigt mange andre områder, hvor nørder kan finde interessante ting. Der findes tusindvis af wikier, som er dedikerede til smalle emner som konkrete spil, film, byer, vine, madretter osv. Vi kunne givet tiltrække flere brugere, hvis vi åbner for mere specielle emner. Det kunne jeg godt lokkes til, hvis der blev argumenteret godt for det. Men så synes jeg at der skal være noget reelt indhold i artiklerne. --MGA73 (diskussion) 1. jun. 2025, 18:58 (CEST)

Hele den her debat er i mine øjne meningsløs, sagt lige ud. Hvis man kender lidt til DFI, så vil man også kende f. eks. videoteket i Filmhuset, hvor man kan låne de mest obskure kortfilm produceret på Filmværkstedet eller Videoværkstedet i Haderslev, ligesom man vil kende f. eks. sitet Danmark på Film med dokumenterende og dokumentariske kortfilm. De bliver ikke diskuteret af filmnørder. De findes bare og ses, f. eks. fordi en eller anden er interesseret i en optagelse fra Khyber-passet fra 1972 eller whatever. De bliver set af mange og samfundet har kastet ressourcer i dem. Det er ikke "filmnørd" film, men film som kan bruges i mange sammenhænge. Jeg kan slet ikke se nogen pointe i at sætte spørgsmålstegn ved deres notabilitet. Det er fint, at de er herinde. Vikebe (diskussion) 1. jun. 2025, 21:57 (CEST)

Samfundet poster også penge i skolerne og universiteterne og de studerende, så dermed har samfundet finansieret dine og mine skoleopgaver. Det gør ikke, at de har notabilitet.

For mig at se så har film ikke mere notabilitet end tv-programmer og radioprogrammer og så kan vi jo også have en artikel om alt hvad der nogensinde er sendt i tv og radio. Eller al musik der er spillet i radio eller TV. Men hvorfor skulle vi det? Notabilitet plejer at betyde, at det er interessant for en større kreds. Måske endda noget folk stadig taler om 50 eller 100 år efter. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 14:55 (CEST)

Der er åbenbart ikke "lighed for loven", når det kommer til relevans. Hvis man kigger på Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler#Særligt for foreninger kræves der ca. 880 medlemmer af en dansk forening, for at den er relevant at have en artikel om, men det er som om, at det kommer an på, hvad foreningens medlemmer interesserer sig for. Hvis medlemmerne kigger på frimærker, skal reglen nok blive overholdt, men hvis de sparker til en bold, er alle relevanskriterier tilsyneladende sat ud af kraft. Har vi nu virkelig kurs mod endnu et emne, hvor det er tilfældet i stedet for at forholde os til de generelle relevansnormer om, at det handler om tilstrækkelig omtale i andre kilder og medier? En film bliver ikke relevant, bare fordi nogen har optaget den. Den bør omtales tilstækkeligt i pålidelige kilder ligesom alt andet.
- Sarrus (d • b), 2. jun. 2025, 15:30 (CEST)

Enig. Der er ikke "lighed for loven". Det ville jeg ønske, at der var, men det ved jeg godt er umuligt. Som jeg vist skrev et andet sted, så var artiklen nok blevet hurtigslettet, hvis det var instruktøren selv, der havde oprettet den. Men nu er den oprettet med bot af en bruger, som er yderst respekteret her på Wikipedia. Så måske er det blevet til behold fordi mange synes, at instruktøren ikke selv skulle bestemmes om artiklen skulle slettes eller ej.

Jeg er selv stor tilhænger af fuldstændighed. Så hvis man kan finde en database, som vi kan have tillid til, så er det jo oplagt at masseoprette artikler. Jeg oprettede selv lister over monumenter på et tidspunkt. Der valgte jeg dog at oprette lister i stedet for, da der for mange af monumenterne ikke var så meget at skrive standardiseret, og hvis jeg havde oprettet artiklerne, så var det blevet til en masse små stubbe (måske 44.000, jf. Fredede fortidsminder i Danmark og Fredede bygninger i Danmark). Jeg ved at der er tilsvarende databaser i udlandet.

Som jeg ser det, så har vi ikke specifikke kriterier for film, musik, bøger osv. og så tænker jeg umiddelbart, at så følger vi de normale principper med at der skal være noget særligt ved lige præcis den film, bog osv. Eller også vælger vi, at vi på udvalgte områder, hvor der er gode og verificerbare kilder (fx eksterne databaser) i stedet prioriterer fuldstændighed højere. Der tænker jeg at film og bøger og kunstværker osv. er lettere fordi der formentlig er gode databaser i modsætning til foreninger, hvor det kan være svært at få overblik over alle foreninger og deres medlemstal. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 17:12 (CEST)

Meget enig med Sarrus - i det her tilfælde virker artiklen til at være blevet fanget af en automatreaktion om at det bedste for en artikel er det modsatte af det som ønskes af en person tæt knyttet til emnet. Det giver mening at være striks med artikler om levende personer (og samlinger af dem), så alle ikke bare kan bruge det til reklame (økonomisk interesse). Men hvis vi omvendt lader alt der et eller andet sted er omtalt som en film eller andet stykke medie, forblive, så burde vi jo bare rådgive folk i at skrive om deres udgivelser i stedet for dem selv. //Replayful (diskussion | bidrag) 2. jun. 2025, 23:02 (CEST)

• Spurgte lige ChatHpt og ifølge den er der ca 207.000 film i DFI’s database og i IMDB er der mere end 700.000 film men mere end 13 mio. titler. Jeg ved ikke om tallene er korrekte, men jeg synes det er interessant at diskutere, om vi skal få en bot til at oprette artikler om alle titlerne og evt også alle personerne, der er nævnt i databasen. Det vil gøre den danske Wikipedia mere komplet, men også betyde, at vi vil have artikler om en masse, som der nok aldrig er nogen, der vil læse om. Nu er der i alt fald nogle tal men som sagt ved jeg ikke om de er korrekte. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 15:01 (CEST)

  Mon ikke, at du er den eneste, der synes, at den debat er interessant, og i det hele taget er interessant at debattere på baggrund af en stor uvidenhed om film og med ChatGPT som kilde? Måske skulle du producere noget godt indhold i stedet, nu hvor du alligevel er logget på. Prioritere din og andres tid. Bare rolig, det er det sidste indlæg i den her debat fra min side. Men nu har jeg luftet mit synspunkt. Vikebe (diskussion) 2. jun. 2025, 15:23 (CEST)

  Tak for forslaget. Det undrer mig, hvis jeg er den eneste, der synes, at det er interessant at diskutere kriterier for artikler, når man ser på WP:SDBS. Som jeg skrev ovenfor kan jeg nok forholdsvist let oprette ca. 44.000 artikler om monumenter (fortidsminder og fredede bygninger). Det vil nok tage nogle dage. Hvis jeg tager de udenlandske med, så kan jeg nok runde et par millioner. De udenlandske vil nok kræve lidt mere arbejde, men der er ret gode databaser. Men bare fordi jeg synes, at monumenter er interessante, så er det jo ikke sikkert at andre synes, at det er hensigtsmæssigt med fx 1 eller 3 mio. artikler om monumenter, og "kun" 300.000 artikler om alt muligt andet. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 17:34 (CEST)

  @MGA73 Det hjælper ikke, at du kommer med så voldsomt overdrevet forslag. Jeg holder mig til danske film, kortfilm, dokumentarfilm og eksperimentalfilm. Derudover der er dokumentariske optagelser. Derudover jeg kigget på at få matchet udenlandske film automatisk, hvor jeg også manuelt har kigget på de udenlandske spillefilm, så vi kender DFI id i Wikidata. Personer - de fleste medvirkende er ikke interessante og der er som regel kun oplysninger om de har været med. Steen Th (diskussion) 2. jun. 2025, 15:35 (CEST)

  Hvorfor skulle det være overdrevet at gøre samlingen komplet? Når vi opretter artikler, så plejer vi at gøre det ud fra kriterier for notablitet, som vi vurderer alle film ud fra, og så mener jeg, at vi bør gå efter at have en komplet samling af alle artikler, som opfylder dette kriterie. Wikipedia er ikke for danske ting, så udenlandske film bør vurderes ud fra samme kriterier som de danske. Dermed må det være lige så relevant om film fra udlandet som film fra Danmark. En bot vil faktisk være ret god til at oprette artiklerne, for det er næppe særlig sandsynligt, at der vil sidde nogle dansktalende og oprette film fra alle verdens lande. Indien er storproducent af film, men tjekker man Kategori:Film fra Indien så er der næsten ingen. Så vi mangler artikler om tusindevis af indiske film, hvis den danske Wikipedia skal være bare nogenlunde komplet.

Mht. personerne, så var det bl.a. de medvirkende, der blev brugt som argument for at filmen havde notabilitet. Ved at oprette artikler om personerne, så er det også lettere at få overblik over hvilke film mv. de har medvirket i. Det tænker jeg er ret brugervenligt pga. wikilinks.

Jeg tænkte, at film kunne være et fint sted at starte, for du har allerede en bot, der kan håndtere film. Men det kan også være interessant for fx byer og sportsfolk, musikere, musikere, film, dyr og planter. Det må være muligt at oprette standardartikler for en lang række af disse baseret på oplysninger fra Wikidata. Jeg har selv været aktiv inden for monumenter, og jeg tænker at der findes en samlet wikidatabase over alle monumenter i verden. Det må også kunne blive til artikler. Jeg ved også der er masseupload af billeder fra museer af udstillede kunstværker og det kan man også lave til artikler og disse kunstværker. Fordelen ved film er, at der er en kilde fx IMDB hvor det er mere besværligt med byer, personer osv. for der kan være flere forskellige kilder, og det kan være vanskeligt at finde en entydig kilde hvis vi fx vil oprette artikler om alle byer med mere end 5.000 indbyggere eller hvad nu grænsen er. Eller alle politikere, der er artikler om på andre Wikipediaer.

Men inden vi igangsætter oprettelsen af artikler, så synes jeg det kan være relevant at diskutere kriterier for notabilitet. For mig handler det ikke om for eller imod en specifik film. Det er mere en principiel beslutning om vi ønsker at oprette tusindvis eller millioner af artikler ud fra oplysningerne i forskellige databaser. Wikipedia mangler ikke plads og så længe vi opretter artiklerne ud fra databaser, som vi har tillid til, så bør der ikke være problemer med verificerbarheden. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 16:48 (CEST)

@MGA73 Klar nej til dit luftkastel. Jeg har kodet til DFI's filmdatabase og der er ikke noget, som kan flyttet til noget andet. IMDB har hellere ikke nogle betingelser og data, som vi kan arbejde med. Derudover prioriterer jeg andre ting end et luftkastel - som er nemt skrive - men en stor udfordring at udfører. Jeg vil nøjes kun forholde mig til det opringelige spørgsmål og jeg vil ikke fortsætte med diskussion af et projekt, som jeg ikke har nogen mulighed for at gøre noget ved. Steen Th (diskussion) 2. jun. 2025, 17:54 (CEST)

Som jeg skrev ovenfor, så er det også helt ok, hvis du ikke har lyst til at supplere med udenlandske film. Mit oprindelige spørgsmål var "Er vi ude i at alle danske film har notabilitet? Hvad så med alle bøger? Alle sange? Alle teaterstykker?" og "Måske nogen har nogle gode link til steder, hvor der er fundet koncensus på nogle af de områder jeg nævner?" Når jeg spurgte var det fordi jeg havde svært ved at se nogle kriterier for notabiliteten af denne film andet end at den var medtaget i en database. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 18:00 (CEST)

Hvis vi skal satse på dansk kultur, kunne vi vel undvære de alt for mange artikler om sport. Men lad os medtage artikler, som er skrevet af mennesker og ikke af KI (AI). ~ Hans Christophersen (diskussion) 2. jun. 2025, 18:10 (CEST)

Tja.. Jeg tror barren sættes højere, hvis artikler skal oprettes manuelt fordi det kræver mere tid. Til gengæld er der også større risiko for fejl og sikkert også mere subjektivitet. Tror fx ikke en bot vi synes, at sport er kedeligt :-D --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 19:18 (CEST)

Relevanskriterierne er de samme uanset, hvordan artiklen er oprettet.
- Sarrus (d • b), 2. jun. 2025, 19:59 (CEST)

Ja. Jeg mener bare, at hvis det tager 2 timer at oprette en artikel, så tænker man nok mere over det, end hvis man kan oprette den på 1 sekund. Så hvis man skal bruge 2 timer på en artikel, så vælger man nok et emne man synes er rigtig interessant (og notabelt). Så hvis vi antager at alle tal fra 1 til uendelig er notable, så er der nok næppe nogen, der orker at oprette artikler om tilfældige tal. Uanset om de er notable. Men hvis man kan gøre det med en bot, så er det mere sandsynligt at nogen vil oprette artiklerne. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 20:16 (CEST)

• Blot til orientering har jeg oprettet Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet og oprettelse af artikler med bot. --MGA73 (diskussion) 2. jun. 2025, 18:24 (CEST)

  Så vidt jeg vurderer, er der tre væsentlige spørgsmål, der debatteres her:

  1. Skal nogle af de bot-oprettede filmartikler (masse-)slettes?
  2. Kan vi formulere nogle tilstrækkelige betingelser, for at medier som bøger, teaterstykker, sange osv. er notable?
  3. Er der tilslutning til, at vi i højere grad anvender botter til at masseoprette artikler om diverse emner?

  Nr. 3 kan med fordel diskuteres videre i tråden på Landsbybrønden, som primært handler herom. Mht. nr. 1 ser debatten ud til at være døet lidt ud, men de hidtidige kommentarer peger på, at der næppe vil kunne opnås konsensus om at slette diverse mindre kendte film fra DFI-databasen. Personligt har jeg det også fint med, at DFI-databasen de facto ser ud til at være blevet et tilstrækkeligt notabilitetskriterium. Jeg er enig i, at det er en asymmetri i forhold til andre emner, men jeg synes, at i hvert fald rigtig mange af filmene klart er notable, og jeg ser ikke noget stort problem i, at der så måske er røget nogen med, som er mindre væsentlige. Jeg opfatter problemstillingen som parallel med Kraks Blå Bog, hvor omtale heri også automatisk giver notabilitet på dawp, selvom Blå Bog vel også ret beset "blot" er en database, hvor optagelseskriterierne ikke altid er gennemskuelige. Der har været flere slettedebatter, hvor personer, som tilsyneladende ikke lever op til vores øvrige gængse notabilitetskriterier, alligevel har bevaret deres artikler, fordi de stod i Blå Bog. Det kan man opfatte som en ulempe, men den er efter min mening beskeden i forhold til, at det generelt er en praktisk rettesnor at kunne bruge i en række tvivlstilfælde.

  Tilbage står nr. 2, som der ikke er kommet så mange reaktioner på, men måske burde vi gøre en indsats herfor? Det gør i hvert fald indtryk på mig, at @Replayful antyder, at manglende klarhed her direkte står i vejen for at oprette artikler på området for hans vedkommende. Tidligere erfaringer siger, at det kan være uhyggelig svært at skabe konsensus om nye retningslinjer for notabilitet på forskellige områder, men vi kan jo gøre et nyt forsøg. Jeg tænker, at det er umagen værd at gøre kriterierne klarere for f.eks. teaterstykker og skønlitteratur. Men det er måske hensigtsmæssigt at starte en konkret indkredsning heraf i en ny tråd med egen overskrift. Økonom (diskussion) 5. jun. 2025, 14:17 (CEST)

Jeg har ikke undersøgt filmartiklerne, så jeg ved ikke om der er mange, som ligner filmen Maman. Jeg har blot undret mig over hvordan man er kommet frem til at den selvfølgelig har notabilitet, når jeg læser hvad der bliver skrevet i andre slettediskussioner.

Min tanke har så været, at hvis der er enighed om, at en film har notabilitet, hvis den er med i en database, så kunne det samme måske gælde for bøger, musik osv. og så burde det også være muligt at oprette artiklerne med en bot.

Det er fint med mig at starte nye diskussioner om forskellige emner, for jeg tror det bliver svært at komme videre her. For diskussionen kommer hurtigt til at handle om for eller imod den konkrete film og ikke til at definere kriterier for notabilitet. --MGA73 (diskussion) 5. jun. 2025, 14:32 (CEST)

Til almen orientering, så er DFI ikke bare "en database", men nationalfilmografien. Dvs. at hvis du laver en video og kaster den op på TikTok, så er den ikke med. Nationalfilmografien har i sig selv udvælgelseskriterier for notabilitet. Man kan undersøge kriterierne for at et værk udvælges til de nationale lister for bevaringsværdig kulturarv, herunder nationaldiskografien, nationalbibliografien og nationalfilmografien, hvis man tvivler på, at det, som Kulturministeriet godkender som notabelt, faktisk er det. Og tage diskussionen derfra. Altså, denne debat bærer præg af uvidenhed om, hvordan kulturarv fungerer i DK. Vikebe (diskussion) 5. jun. 2025, 14:44 (CEST)

Det ville være super fint at have mere information om filmdatabasens udvælgelseskriterier - jeg kan ikke finde nogen på deres hjemmeside - som vi kunne bruge som udgangspunkt i en eller anden form. Men hvis der er sådan nogle, er det jo noget meget anderledes end pligtaflevering, som ikke kræver nogen form for notabilitet, men bare at eksistere som bog eller bestemt medietype. Det er selvfølgelig problematisk med uvidenhed, men hvad har Filmdatabasen gjort for at fortælle os om dens udvælgelseskriterier? //Replayful (diskussion | bidrag) 5. jun. 2025, 15:07 (CEST)

Vikebe På https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen står at der er mere end 40.000 titler. Skal jeg forstå det sådan at alle disse 40.000 titler er nøje udvalgt og er blevet klassificeret som kulturarv? Hvis nej, hvordan kan jeg så se hvilke af disse film, der er kulturarv og hvilke, der ikke er? --MGA73 (diskussion) 5. jun. 2025, 21:13 (CEST)

De er kulturarv. Jeg er ked af det, men sådan fungerer dansk kulturpolitik altså. På KB gemmer de også det hele, hvis det er udgivet. Kulturarv er ikke et udtryk for smag eller popularitet. I Danmark har vi ikke en "kulturarvs-dommerkomité". Den slags hører hjemme i mere autoritære samfund. Hvis du drømmer om en sådan dommmerkomité, må du gå ind i et parti eller en lobby-organisation, der kan få det indført, at eftertiden ikke skal have adgang til en dele af den danske kulturarv, med en eller anden begrundelse, f. eks. færre end 10000 solgte eksemplarer (så ryger næsten alle digtsamlinger ud af litteraturhistorien) eller dårlig smag (så ryger dansk reality ud) osv Vikebe (diskussion) 4. okt. 2025, 15:15 (CEST)

Dermed sætter du lighedstegn mellem pligtaflevering og kulturarv. Det betyder at hvis kulturarv har notabilitet, så er alle bøger, der udgives i Danmark automatisk notable. Hvis jeg sender et brev til en offentlig myndighed og skriver at "Jeg vil gerne høre, om I vil donere nogle vingummier til mig?" så skal de journalisere brevet og aflevere det til Statens Arkiver på et tidspunkt. Dermed bliver mit brev kulturarv og dermed har det notabilitet på Wikipedia. Altså hvis man følger din logik. Så er vi tilbage ved starten af tråden "Er vi ude i at alle danske film har notabilitet? Hvad så med alle bøger? Alle sange? Alle teaterstykker?". Selvom du siger, at vi ikke har en kommitte, som afgør om noget er kulturarv, så er der faktisk nogen, der afgør om bygninger skal fredes eller ej. Vi har også nogen, der afgør om noget har "enestående national betydning". På de områder, hvor der ikke er nogle, der afgør sagen, så må vi enten tage alt med eller selv være "dommere". --MGA73 (diskussion) 4. okt. 2025, 15:52 (CEST)

Nej, det vil ikke sige noget med vingummibamser og breve. Du har ikke forstået, hvad det vil sige, at noget er udgivet. Læs mere her: https://pro.kb.dk/pligtaflevering Vikebe (diskussion) 4. okt. 2025, 16:10 (CEST)

Så lad os gøre det meget let at forstå: "Mener du at alt, der er omfattet af pligtaflevering efter pligtafleveringsloven har notabilitet, ja eller nej?" --MGA73 (diskussion) 4. okt. 2025, 16:29 (CEST)

Ift. 2, så tror jeg du har meget ret i at det vil blive svært at blive enige. Men spørgsmålet er om man kunne få det til at være en diskussion om hvornår noget defineres som fx en film (vist i biograf? anmeldt i filmafdeling?) eller album osv. - ikke nødvendigvis for at det skulle være notabilitet, men give en ramme (for jeg er ikke overbevist om at Maman skal omtales som film). Ift. 3, så synes jeg det er uheldigt hvis botoprettelse ud fra en database gør at databasen automatisk giver notabilitet (den fornemmelse kunne man få i slettediskussionen), uden at der har været en diskussion om det (også fordi det giver incitament til at blive kendt ved at komme i databaser). Jeg er OK med botoprettelse, men synes at der skal være en anerkendelse at mange databaser indeholder fejl og mangler, og ting som ikke nødvendig er egnet til en wikipediartikel (IMDb er relativt kendt for at være meget inkluderende). At 99% af en mediedatabase er klart notabelt, gør ikke at det er en god ide at gøre de 1% notable også (især ikke hvis der er tusindvis af artikler); og det er forskellen på rettesnor og automatisk notabilitet - der skal være en forståelse af at nogle botoprettede ting efterfølgende ville blive slettet medmindre der er klar tilslutning til at alt i bottens databasen er artikelværdigt. Det er lidt en anden situation med levende personer, men Kraks Blå Bog er ikke i nærheden af at optage "alle mennesker i Danmark", mens det er uklart om filmdatabasen er "alle film i Danmark". Ift. klarhed: Jeg har overvejet at skrive artikler om tidsskrifter (der findes en del sprogtidsskrifter, mange oprettet af @Fnielsen, men flere kan skrives), og den slags er det meget svært at skrive på Enwiki, bl.a. fordi deres overordnede formulering af notabilitet kræver uafhængige kilder. Og det er uklart om en artikel som Ny Forskning i Grammatik egentlig ville overleve en slettediskussion på Dawiki, hvis nogen startede en. Egentlig synes jeg ikke de skal slettes, men hvis jeg begyndte at skrive dem, ville jeg begyndte at tænke over hvor langt den egentlig går eller hvad jeg skulle fremhæve som noget der går imod sletning (fagfællebedømmelse? ISSN-nummer, som også inkluderer bogserier? mangeårig alder?). //Replayful (diskussion | bidrag) 5. jun. 2025, 15:45 (CEST)

OK, videnskabelige tidsskrifter er et lidt mere specialiseret emne, end jeg lige havde i tankerne, og det er måske overkill at få autoriseret en særskilt officiel retningslinje for dem. Jeg tænker, at det er usandsynligt, at en artikel som Ny Forskning i Grammatik vil blive udsat for et sletteforslag, og lige så usandsynligt, at et hypotetisk sådant ville munde ud i en sletning. Seriøse videnskabelige tidsskrifter med nogle år på bagen vil jeg selv opfatte som notable. Seriøsiteten er nok relativt nem at vise ved danske tidsskrifter (f.eks. at anerkendte forskere skriver i tidsskriftet), men der kan sikkert findes mere obskure udenlandske tidsskrifter, hvor det kan være sværere at gennemskue. Økonom (diskussion) 6. jun. 2025, 07:32 (CEST)

Tidsskrifter kan vel opnå notabilitet pga. læserskaren. Enten skal der være et større antal eller også skal det være anerkendt blandt målgruppen. Fx vil Ny Forskning i Grammatik næppe få mange læsere af de enkelte numre, men det er udkommet i mere end 30 år. Derudover lyder som et anerkendt tidsskrift blandt folk, der interesserer sig for grammatik, og det er skrevet af bl.a. Eva Skafte Jensen som vi har en artikel om. Mht. obskure udenlandske tidsskrifter så kan de godt have notabilitet fx en:Fortean Times og en:Toiletpaper (magazine). --MGA73 (diskussion) 6. jun. 2025, 14:01 (CEST)

Jae, men der findes sjældent kilder om læserskaren. //Replayful (diskussion | bidrag) 18. jun. 2025, 10:48 (CEST)

Dansk Oplagskontrol f.s.v. trykte medier.

- Pugilist (diskussion) 18. jun. 2025, 10:54 (CEST)

https://danskemedier.dk/cookie-wall?url_redirect=http://danskemedier.dk/nyhed/dansk-oplagskontrol-ophoerer-fra-2015/ Til orientering Vikebe (diskussion) 18. jun. 2025, 12:50 (CEST)

Undskyld ovenstående, min fejl. Jeg må sige, at jeg synes, at Wikipedia.dk er ved at male sig længere og længere op i et mærkelig hjørne, hvad notablitetskrav angår. Jeg er nogle gange lidt i tvivl, om kernelæserne ikke er lidt de samme folk, som folk, der elsker gamle ugeblade, tipsblade og forældede leksika. I mine øjne er den her encyklopædi ved at vokse helt skævt. Den er underligt ufolkelig (ultrakrævende på nogle områder), og samtidig desperat poppet. Masser af reality, men vilde krav til forskere, f. eks. Bare et surt opstød herfra. Vikebe (diskussion) 18. jun. 2025, 12:57 (CEST)

Enig. -Pugilist (diskussion) 18. jun. 2025, 12:58 (CEST)

Og lidt reflektion over Vibekes indlæg: Det mærkværdige paradoks om esoteriske krav til eksempelvis forskere etc. samtidig med lav barre for det poppede, kunne skyldes alt for meget "jeg kender ikke noget til emnet, derfor er det ikke notabelt", som på lange stræk har præget diskussionerne om notabilitet. --Pugilist (diskussion) 18. jun. 2025, 13:05 (CEST)

Har vi særlige krav til forskere og deres tidsskrifter? Kravet er vel i bund og grund at det skal være udbredt/kendt eller også skal det være kvalitet. Så hvis en eller anden "forsker" har undersøgt og konstateret at "Lis fra 8a er lækker" så er det ikke nok til en artikel. Men for at finde ud af om forskere eller tidsskrifter er kendte eller står for god kvalitet, så skal der jo være nogle kilder, der underbygger det. --MGA73 (diskussion) 18. jun. 2025, 15:10 (CEST)

Problemet opstår ikke i relation til forskning om "Lis fra 8a er lækker". Det er en stråmand, og afsporer diskussionen. Der er heller ingen, der argumenterer imod at have kilder i artiklerne. Prøv at læse Vibekes indlæg igen. Jeg synes det giver anledning til refleksion udover automatreaktionen fra de erfarne brugere, der kender reglerne ud og ind. Vi er ikke gode til at tage imod nye brugere, der gerne vil bidrage, men som "forstyrrer" med deres bidrag, der ikke 100% flugter med diverse skrevne og uskrevne regler, herunder krav om "notabiltet", der nogle gange vurderes ganske arrogant af erfarne brugere. -Pugilist (diskussion) 18. jun. 2025, 17:08 (CEST)

Jeg er helt enig i, at der nogle gange bliver slettet for meget. Jeg er jo selv en af dem, der har talt for, at vi opretter/beholder flere artikler så længe de har en nogenlunde kvalitet. Jeg er blot ikke bekendt med, at det skulle gå særlig hårdt ud over forskere mv. Men hvis det er tilfældet så er det måske bedre at oprette en tråd om det med konkrete eksempler. Handler det mere om modtagelsen af nye brugere generelt, så synes jeg fint man kunne have en tråd om hvordan man ikke tager modet fra nye brugere. --MGA73 (diskussion) 18. jun. 2025, 17:36 (CEST)

Der er erfarne forskere, som får slettet hele og halve artikler herinde, ligesom biografier om forskere foreslåes slettet, fordi de ikke er "notable". Siger det bare. Samtidig vrimler Wikipedia.dk med ligegyldige artikler om sportsfolk og tv-personligheder, som ingen har hørt om eller gider at huske. Folk, der er flygtigt kendte, og glemt igen efter en sæson eller to. Jeg har sat rigtig mange infobokse på Jeg taler ikke for, at man skal slette sportsfolk eller grånede talkshow-værter eller gamle rockere. Jeg taler for, at man må anerkende andres interesser. Det er bare ikke det, der sker. Hvis man ser på, hvad der fylder mest på Wikipedia.dk, så er det altså ikke forskere i nærorientalsk arkæologi, men personligheder af den type, som de gad at skrive om i Billed Bladet eller Tipsbladet (eller andre landes svar på Billed Bladet eller Tipsbladet) for 20 år siden. Så hvorfor er det lige bogudgivelser, tidsskrifter, sange eller film i nationalfilmografien samt forskere, der ikke har opnået titlen af professor, man går efter? Hvorfor er de mindre notable end en medvirkende fra Robinson-eskpeditionen annon 1999? Hvis det er fordi, man er bange for, at Wikipedia ikke får læsere nok, så kan jeg bare sige, at dit lokale antikvariat ikke tager imod gamle numre af billedbladet. Du har bedre chancer for at afsætte forskningslitteratur eller en gammel sangbog. Det siger noget om, hvad folk gider at kigge på 20 år efter. Notabilitetspolitikken her er ikke langtidsholdbar. Vikebe (diskussion) 18. jun. 2025, 17:57 (CEST)

Der skulle have stået: Jeg har sat rigtig mange infobokse på, så jeg har også set rigtig mange biografier herinde - og billedet er helt skævt. Vikebe (diskussion) 18. jun. 2025, 17:59 (CEST)

Der er jo hundredetusindvis som så Robinsonekspeditionen og der er mange kilder, de omtaler den. Men hvis du henviser til den film det hele startede med, så er der jo ingen omtale af den overhovedet. Hvis DFI har udvalgt filmen som kulturarv, så må der jo være en beskrivelse af hvorfor den er enestående kulturarv. Ligesom der er begrundelser for hvorfor Solvognen og Jellingstenene er det. Du fik vist i øvrigt aldrig svaret på om alt i https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen er kulturarv og hvis nej hvordan man kan se hvad der er og hvad der ikke er. Nationalbiblioteket forklarer hvad der skal til for at have enestående national betydning. Men det er ikke lykkedes mig at finde noget tilsvarende hos DFI.

Mht. artikler om forskere, så er det jo ikke meningen, at de skal udgive deres forskning på Wikipedia. De skal udgive det i anerkendte tidsskrifter. Så kan det efterfølgende blive omtalt på Wikipedia. Og hvis man er forsker i nærorientalsk arkæologi så er man vel kun notabel, hvis man har gjort sig bemærket på en eller anden vis. Hvis man har det, så må der jo også være en omtale af det et eller andet sted. Men bare fordi Kristine Svendsdatter fandt guldhornene så behøver hun ikke sin egen artikel. Tilsvarende så er det jo ikke sikkert at arkæologen skal have sin egen artikel men måske bare nævnes i artiklen og hvad han eller hun nu fandt. Det kommer jo an på om det er fundet eller arkæologen, der er det interessante. --MGA73 (diskussion) 18. jun. 2025, 20:22 (CEST)

Overvej om det ikke er på tide at andre end du og jeg tager den debat. Jeg tjekker ud af den fra nu af. Den fører ingen vegne. Vikebe (diskussion) 4. okt. 2025, 16:34 (CEST)

Min seneste kommentar var den 16. jul. 2025, 21:03 og så skrev du 4. okt. 2025, 15:15. Så hvem er det lige, der holder den i live? Og årsagen til at den ikke fører nogle vegne kunne måske være, at du ikke svarer på fx dette spørgsmål? Bare en tanke. --MGA73 (diskussion) 4. okt. 2025, 16:43 (CEST)

Jeg har nu spurgt DFI og svaret er, at efter pligtafleveringsloven skal man aflevere alle "film, som er produceret med henblik på offentlig forevisning". Og det er dem DFI registrerer i systemet. Dvs. der er som udgangspunkt ingen ekspertvurdering bag. Alt skal afleveres og alt bliver registreret.

Dvs. hvis man bruge det som kriterie for notabilitet, så vil et tilsvarende princip for bøger betyde, at alle bøger pr. definition har notabilitet.

Jeg fik i øvrigt oplyst, at mht. Maman (Julie Sohi, USA, 2012), så er der er tale om primært amerikansk produktion, og derfor vil bevaringsforpligtelsen primært ligge i USA. --MGA73 (diskussion) 16. jul. 2025, 09:58 (CEST)

Er der noget nyt i det? Har eksperter vurderet, at alle de ugeblads- og tabloidhistorier, som den her “encyklopædi” er så sprængfyldt med, er vigtige historiske begivenheder? Er alle de fodboldkampe, der er noteret herinde, gode kampe? Vikebe (diskussion) 16. jul. 2025, 20:25 (CEST)

Du sagde jo tidligere at filmene på listen var blevet vurderet som noget særligt og at det var derfor at de var på listen. Nu har jeg undersøgt det og fundet ud af at det blot er en liste over alle film. Så vi er tilbage ved det oprindelige spørgsmål om alt der er på en liste har automatisk notabilitet. Det mener jeg ikke. MGA73 (diskussion) 16. jul. 2025, 21:03 (CEST)

Jeg er enig med MGA73 i at det bestemt ikke er alt på DFI's side, der er notabelt, for som du skriver; gælder det så også alle bøger med pligtaflevering? Med musik har vi vist mere eller mindre en de facto kriterium, om en anmeldelse i at større musikmedie eller anden bredere medie er nok til notabilitet. Måske kunne man gøre noget lignende med film-artikler i hvert fald inden for de sidste 30 år eller deromkring (det er nok vanskeligere at dokumentere før det). Så ville man i hvert fald komme fri af mange filmskole-projekter. Hvordan vi favner de rette kortfilm kan jeg ikke helt gennemskue, men film på Ekkos shortlist er jo i hvert fald blevet fremhævet i større omfang end mange andre. Det er måske en grov sammenligning, men jeg ser kortfilm lidt som EP'er i musikkens verden, og her er det jo ikke nødvendigvis dem alle som er relevante. For større navne vil en tidlig kortfilm nok have relevans for at dokumentere den tidligere karriere, men ellers må der jo anden omtale til. Mvh. Toxophilus (diskussion) 17. jul. 2025, 12:40 (CEST)