Wikipedia-diskussion:Navngivning/Arkiv3

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Systematik i navngivningen af historiske begivenheder[redigér wikikode]

I § 12, (13) SÆRLIGE PROBLEMER (c) Historiske begivenheder mv. i retskrivningsordbogen står der: ”Betegnelser på historiske begivenheder og epoker mv. og på geologiske perioder kan altid skrives med lille. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort” Det er altså frivilligt om man vil skrive begivenhederne med store eller små bogstaver.

Problemet er, at vi ikke har nogle retningslinjer for hvordan man skal navngive historiske begivenheder. For det første indledes alle artikler automatisk med stort, og for det andet er der ingen konsensus om hvorvidt artiklerne skal gøres bestemte. Navngivningen bliver derfor ikke ensartet. Tag eksemplet med artiklen om den amerikanske borgerkrig. Den står under Amerikanske borgerkrig, fordi man har undladt den. Det er efter min mening en uskøn blanding af store og små bogstaver. Da vi ikke har samme problem som normale leksika, med at man slår op alfabetisk, mener jeg ikke, der er nogen grund til at undlade ”den”. I Lademanns Leksikon bruges der store bogstaver, fx Amerikas Borgerkrig (som godt nok står under Nordamerikas Borgerkrig, hvilket vel også er mere korrekt). Efter min mening bør historiske begivenheder navngives som enten Den Amerikanske Borgerkrig eller Den amerikanske borgerkrig. Et andet problem er en artikel som anden verdenskrig, der også kan skrives som Anden Verdenskrig, 2. Verdenskrig eller 2. verdenskrig. Eller Mexicos uafhængighedskrig, der også kunne skrives som Den mexicanske uafhængighedskrig eller Den Mexicanske Uafhængighedskrig. For mig at se er det ligegyldigt hvilken løsning, der vælges, jeg kunne bare godt tænke mig en ensartet navngivning.

Eksempler på forskellig navngivning:

--B.A.C. 3. jan 2006 kl. 21:46 (CET)

Du har helt ret. Generelt mener jeg at vi skal være tilbageholdende med store bogstaver. /JeppeSN 3. jan 2006 kl. 22:49 (CET)
Er der nogen, der vil formulere en politik? Jeg har ikke de rette forudsætninger for at gøre det, men jeg vil gerne støtte en standardisering, hvis ellers historikerne heromkring kan blive enige om en sådan. Se også #Bestemt ental for love, sætninger, ligninger, konstanter og så videre og Wikipedia-diskussion:Navngivning/Arkiv1#Kendeord i artikelnavne?.--C960657 1. jul 2007, 19:20 (CEST)

Firmanavne[redigér wikikode]

Jeg har ikke kunnet finde nogen politik for om A/S, Aps, Gmbh osv. skal medtages i navnet på firmaartikler hvor firmaet har forkortelsen i sit navn. Det lader heller ikke til at de nuværende firmaartikler følger nogen bestemt regel. F.eks. hedder Fakta-stubben Fakta A/S, mens TDCs artikel bare hedder TDC.

Er det ikke mest naturligt at selskabsformen udelades i navnet? --Stork 9. jan 2006 kl. 20:50 (CET)

Jo, det synes jeg også. Der kan dog være tilfælde hvor selskabsformen kan tages med for at undgå flertydighed eller tilfælde hvor selskabsformen er en del af det mest benyttede navn for virksomheden. /JeppeSN 9. jan 2006 kl. 22:55 (CET)
Jeg har så vidt muligt gjort det at jeg har oprettet artiklen under det fulde navn (Firma af 1997 ApS ltd.) eller hvad det nu bliver og så lavet en redirect fra (Firma) til denne artikel.
Eksempler:
Er jeg helt ved siden af? Alt efter temperament søger forskellige mennesker enten på kaldenavn eller fulde navn, og i mine øjne bør en fuldstændig encyklopædi have begge dele. G®iffen 10. maj 2006 kl. 16:02 (CEST)
Firmanavne skal indeholde selskabsformen. Derfor er Bruger:G®iffens metode ok for mig. For TDC er det dog naturligt (gængs), at det officielle navn er en omdirigering. --Sir48 (Thyge) 6. sep 2006 kl. 18:24 (CEST)

Japanske navne og begreber[redigér wikikode]

Er der aftalt en "dansk" konvention for romanisering af japansk? På andre sprog ser det ud til at man bruger revideret hepburn, også i navne på artikler. Fordelen ved hepburn er at den er meget udbredt, især i engelsktalende lande; ulempen er at det er svært at taste f.eks jūdō.

Indtil videre vil jeg bruge den almindeligste skrivemåde, med japanske tegn og hepburn transskription i parentes når det skønnes relevant./Leo Laursen.

På dansk Wikipedia følger vi princippet om at "artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt" ligegyldig om et bestemt transkriptionssystem siger anderledes, men se her. Hjælp:Translitteration indeholder ikke noget om japansk, så du er velkommen til at indsætte et forslag. Mvh/--Anjoe (Anders) 29. mar 2006 kl. 23:04 (CEST)

Navngivning af politiske partier[redigér wikikode]

Da jeg har gang i et større projekt omkring politiske partier, så ville jeg høre, om vi skal bruge enwiki's regel om, at alle partier altid translitereres og oversættes til engelsk (dansk) eller skal vi blot navngive partier som på originalsproget (eventuelt translitereret, hvis tegnsættet er "eksotisk")? Hvad er stemningen for? Nogle partier får nemlig nogle ret konstruerede navne på dansk. For eksempel Objectif Guadeloupéen, der på engelsk er Guadeloupean Objective og på dansk vil være Guadelupeansk Objektiv eller alternativt Målsætning. Hvad er stemningen for? --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 6. sep 2006 kl. 16:43 (CEST)

Jeg er fan af den engelske metode. --Lhademmor 6. sep 2006 kl. 16:51 (CEST)
Støtter den engelske metode (med det originale navn i parentes). --Sir48 (Thyge) 6. sep 2006 kl. 18:19 (CEST)
Hm, den engelske metode siger også, at hvis det franske navn eller en forkortelse er mere kendt end en eventuel oversættelse, bruges dette. Se Politiske partier i Frankrig, hvor kun to partier rent faktisk er oprettet og ingen af dem er stavet på dansk. Derudover har jeg tilpasset artiklen til de ovennævnte forhold. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 6. sep 2006 kl. 18:22 (CEST)
Jeg ser ingen grund til at fravige den almene regel om at "artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt" - og det vil variere fra land til land og fra parti til parti. Eksempelvis vil jeg nok bruge enten danske navne eller de uoversatte, fulde svenske navne, bortset fra Folkpartiet, som under ingen omstændigheder bliver til "Folkepartiet". --Palnatoke 6. sep 2006 kl. 19:11 (CEST)

Atom versus kerne[redigér wikikode]

Igennem en uges tid har et antal wikipedianere forsøgt at overbevise mig om det betimelige i at kalde kernekraft for "atomkraft", kernekraftværker for "atomkraftværker" etcetera, se diskussionssiden for atomkraftværk. Argumentet lyder at "atom-" skulle være i bedre overensstemmelse med gængs sprogbrug end "kerne-", hvilket jeg bestrider. Som argument herfor fremfører jeg følgende:

  • "kerne-" er retvisende for de pågældende fænomener, "atom-" er misvisende.
  • I videnskabelige og tekniske miljøer er betegnelser med "kerne-" dominerende.
  • Også i den bredere offentlighed anvendes "kerne-" i stort (og stigende?) omfang. Eksempelvis finder man i Den Store Danske Encyklopædi (1998) artiklerne "kerneenergi", "kernekraftværk", "kernereaktor" og "kernevåben". Artiklerne "atomenergi", "atomkraftværk", "atomreaktor" og "atomvåben" er omdirigeringsartikler.

Sådan bør det også være i Wikipedia. Artiklerne skal findes under de mest dækkende overskrifter, og omdirigeringssider skal sikre at ingen går forgæves. Der er i øvrigt undtagelser fra reglen om at "kerne-" er at foretrække for "atom-". F.eks. gik bomberne over Hiroshima og Nagasaki over i den globale bevidsthed under navn af atombomber, og derfor er det rimeligt at placere artiklen om denne hændelse under overskriften Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki (som nu).Mth 1. nov 2006 kl. 09:55 (CET)

Den politikændring du foreslår, vil resultere i at en artikel som Holland skal flyttes til Nederland, hvilket jeg under alle omstændigheder vil stemme imod. Et argument for at en artikel ligger der hvor de fleste mennesker forventer den er, er, at det muliggør at finde en artikel ud fra en søgning på f.eks. google. På søgemaskiner bliver kun titlen på artiklen medtaget. Omdirigeringer bliver overset af søgemaskinerne.
Herefter argumenterer du for, at kernekraftværk faktisk skulle være den mest udbredte betegnelse og at udbredelsen skulle være voksende. Det er måske at overdrive situationen. En hurtig søgning på danske sider på google giver følgende:
  • Atomkraftværk: 26.800 sider
  • Kernekraftværk: 1.150 sider
Dvs. forholdet er i øjeblikket ca. 23:1. Vi kan så fragregne Wikipedia og dens kloner, men det vil ikke rokke på det faktum at "atomkraftværk" er det mest brugte udtryk i Danmark. Hvis sprogsituationen ændrer sig, kan vi selvfølgelig altid flytte til kernekraftværk. --Maitch 1. nov 2006 kl. 12:27 (CET)

Kære Maitch

Jeg er klar over at der har fundet en debat sted om den rette placering af artiklen om den lavtliggende nation for enden af Rhinen. Jeg omtaler selv landet som Holland, velvidende at det ikke er korrekt, men jeg overlader det trygt til mere sagkyndige at finde ud af under hvilken overskrift artiklen skal placeres. Hvis de kommer frem til en overskrift som er forskellig fra Holland, er jeg vis på at de er så elskværdige at gelejde mig vankundige det rigtige sted hen ved at oprette en omdirigeringsside. Hvis jeg under læsningen skulle blive rigtig grebet af emnet, vil jeg endda ikke udelukke at jeg med tiden kunne få lyst til benytte det navn som fagfolk foretrækker – ligesom jeg i en yngre alder lærte at det er fornærmende at omtale alle de britiske øer som England i skotters og i ireres påhør.

Stemmer det at søgemaskinerne kun kan finde en artikel hvis søgeordet indgår i overskriften? Artiklen om kernekraftværker begynder således: "Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et kraftværk, hvor...",og det skulle vel være tilstrækkeligt til at gøre artiklen synlig for Google.

Jeg er bekendt med at Google giver mange flere søgeresultater på "atomkraftværk" end på "kernekraftvæk", men jeg hæfter mig ikke så meget ved antallet som ved arten af søgeresultaterne. Mennesker og institutioner som har et intimt kendskab til sagen, kalder kernekraft for kernekraft, og kernekraftværker for kernekraftværker. Det gælder f.eks. Risø og kernekraftværket i Ringhals.

Et leksikon er ikke en ordbog der fungerer som et (konservativt) spejl for befolkningens sprogbrug, nej det er et sted hvor man kan søge aktuel viden formuleret af fagfolk i et fagligt sprog, passende formidlet så den gennemsnitlige læser ikke bliver hægtet af. Det kan ikke være rigtigt at et kernekraftværk skal hedde et atomkraftværk i Wikiland/Wikipedia, når det hedder et kernekraftværk i Danmark/Den Store Danske Encyklopædi.Mth 1. nov 2006 kl. 21:37 (CET)

De videnskabelige og tekniske miljøers interesse i at bruge kernekraftnavnet er jo nok også et forsøg på at afdæmonisere teknologien efter bomberne, og få sparket den civile udnyttelse igang, hvilket lykkedes rimelig godt indtil Tjernobyl. - ikke fordi det er specielt relevant her, men - én ting jeg har lært ved at arbejde på Wikipedia er, at det er spild af energi at sætte navngivningdiskussioner på spidsen - med de gode henvisningsfaciliteter at det ikke er så afgørende, og sproget er en levende ting som man skal passe på ikke at spærre inde i principper. Aktuelt mener jeg at vi skal fastholde den mest brugte form af navnet. -- Nico 1. nov 2006 kl. 13:03 (CET)

Kære Nico, det er da ikke mig som spærrer sproget inde i principper, men de som hævder at den mest dækkende betegnelse for kernekraft er "atomkraft" under henvisning til Wikipedias navngivningspolitik. Diskussionen handler netop om hvad "den mest brugte betegnelse" er, og her går det ikke an at anvende sine private sproglige fornemmelser som målestok, man må søge oplysning om spørgsmålet ved at konsultere autoritative kilder, f.eks. Danmarks nyeste nationalencyklopædi. (I parentes bemærket har jeg svært ved at se hvad afdæmoniseringsbestræbelserne har med sagen at gøre. Personligt er jeg skeptisk over for fissionskraft, medens fusionskraft lyder lovende.)Mth 1. nov 2006 kl. 13:17 (CET)

...Hvilket understreger min pointe ovenfor: spild af energi at sætte navngivningdiskussioner på spidsen - vi kunne føre en lang diskussion om farer og muligheder og konspirationener og sprog og ... istedet for at komme videre . -- Nico 1. nov 2006 kl. 13:28 (CET) som hermed afslutter min del af denne diskussion.

og mit forslag er at man i god ro og orden afslutter diskussionen og flytter artiklen om kernekraftværker hen til en side under samme overskrift.Mth 1. nov 2006 kl. 21:37 (CET)

Bortset fra den del, der kommer efter ordet "diskussionen", kan jeg tilslutte mig forslaget. Som det tydeligt fremgår, er der ikke stemning for en flytning. --Palnatoke 1. nov 2006 kl. 22:53 (CET)

Du har fat i noget: Det handler åbenlyst mere om "stemning" end om argumentation. Jeg finder det helt upassende at spørgsmål af akademisk interesse afgøres på den manér. En håndfuld (er det efterhånden 10?) har ytret sig i debatten til ugunst for mit synspunkt, men om det så var 100, ændrer det ikke noget ved substansen i sagen: At artiklen om kernekraftværker bør placeres på en side under samme navn af grunde som jeg har anført i det foregående. Den slags skal ikke afgøres ved afstemning, med ved en uhildet gennemgang af argumenter for og imod forestået af personer som har kompetence til at udtale sig autoritativt om sagen. Det letteste er i den sammenhæng at læne sig op ad almindeligt anerkendte opslagsværker, f.eks. Encyklopædien.Mth 2. nov 2006 kl. 11:40 (CET)

Det kan vel ikke være så vanskeligt at forstå, at vi i flere år har fulgt den regel, at artikler navngives med det mest almindeligt anvendte navn på dansk. Vi søger ikke efter det autoritativt rigtige navn, men indsætter en omdirigering derfra til artiklen. Det er der rigtig mange eksempler på (Holland har været nævnt - fosfor vs phosphor fra Kemisk Ordbog kunne også nævnes), og diskussionerne herom har ingen lyst til at gentage. Nogen vil hade at uddybe en artikel om fosfor, når de mener, at det hedder phosphor, mens andre vil have det omvendt - men det er en vanesag og iøvrigt et spørgsmål af langt mindre betydning end artiklens faglige indhold.
Når det derfor fastslås - og det mener jeg, at det er blevet - at betegnelsen atomkraftværk er mest benyttet på dansk, kommer artiklen til at stå der, indtil dansk sprogbrug måtte ændre sig.
Sluttelig gælder det, at forklaring af terminologi eller betegnelse kan være et emne, der skal behandles i artiklen. Der er noget mere information i den fremgangsmåde end ved blot at blive overrasket over, at man via et søgeord kommer til en artikel med en anden overskrift. --Sir48 (Thyge) 2. nov 2006 kl. 13:02 (CET)
Kære Thyge -- jeg synes ikke navngivningspolitiken er vanskelig at forstå, jeg synes den er uhensigtsmæssig, eller rettere at den måde du og dine meningsfæller in casu vælger at administrere den på, er for rigid.
"Phosphor" vs. "Fosfor" er ikke noget noget velvalgt paralleleksempel. I diskussionen atom versus kerne handler det ikke om stavemåde, men om betydningsindhold. "Atomkraft" markerer lægmandsdistance til det fænomen som fagfolk kalder kernekraft. Et leksikon skrives af fagfolk for lægmænd. Ved valg at sprogligt stilleje må man tage flere hensyn. På den ene side skal man gengive sagens kerne (ha!) så korrekt som muligt, på den anden side skal en læser med gennemsnitlige forudsætninger kunne følge med. Jeg er sikker på at en person som søger oplysninger om kernekraftværker ved læsning af artiklen umiddelbart vil kunne forstå hvad det drejer sig om, også når artiklen engang – i morgen eller om 100 år – bliver placeret under dens rette navn.
Vi er enige om at artiklernes faglige indhold er det primære. Omvendt virker det helt kunstigt at indsætte en forklaring i artiklen på hvorfor den er navngivet forkert. Hvis en sådan forklaring overhovedet skal gives, må det da være på omdirigeringssiden under det forkerte navn – sådan som det f.eks. er tilfældet i Den Store Danske Encyklopædi. Artikler bør naturligvis placeres under deres rette (= mest dækkende og i de relevante sprogmiljøer udbredte) navn. Findes der alternative, men populære betegnelser, sikrer man at ingen går forgæves ved at oprette omdirigeringssider.
Jeg er selv relativt ny på Wikipdedia, men det har aldrig overrasket mig at blive omdirigeret. Jeg synes den lille besked i toppen af siden om at man er blevet omdirgeret fra sådan og sådan, er tilstrækkelig forklaring.
Med venlig hilsen -- Mth 2. nov 2006 kl. 20:11 (CET)
Du siger det selv - "i de relevante sprogmiljøer". Wikipedia er netop ikke skrevet "af fagfolk for lægmænd", men skrives af både fag- og lægfolk, og derfor er det den populære betegnelse, som vi bruger i artikelnavnet. --Palnatoke 3. nov 2006 kl. 08:24 (CET)
Nej, det holder ikke. Hvis man gennemførte det princip, ville man ende med et (dårligt) børneleksikon, og det kan ikke være meningen. Jeg gætter f.eks. på at et flertal af danskere er af den overbevisning at uran udsender "radioaktiv stråling", mens enhver der har beskæftiget sig lidt med sagen ved at det ikke er strålingen som er radioaktiv, men de atomkerner som uran består af. Ved behandlingen af radioaktivitetens skadevirkninger er det derimod centralt af beskæftige sig med ioniserende stråling, og den tilsvarende artikel skal naturligvis placeres under dette navn.Mth 3. nov 2006 kl. 15:39 (CET)
Der kan sagtens være betydningslighed mellem to forskellige udtryk i to forskellige sproglige miljøer. Det er noget sludder at sige, at man ikke kan tale om "radioaktiv stråling", for det kan man meget vel i sproglig forstand (al den stund, det er almindeligt accepteret blandt folk, at det hedder sådan). At det ikke giver mening i fysisk, videnskabelig forstand er noget andet, men i og for sig ikke synderlig interessant for diskussionen. Jeg er selv tilhænger af, at wikipedia ikke skal opdrage gennem straf (ved at folk ikke kan komme til de rette artikler med de mest gængse søgeord). Jeg tilslutter mig koret af naturvidenskabelige tåber, der har det fint med at sige "atomkraftværk". --Edelvang 4. nov 2006 kl. 13:29 (CET)
Kære Edelvang – det er en rigtig dårlig idé at kalde ioniserende stråling for "radioaktiv stråling". Hermed være ikke sagt at glosen "radioaktiv stråling" ikke kan gøre god fyldest i daglig tale, særligt i sammenhænge hvor det egentlig er ligegyldigt hvad ioniserende stråling er, og hvilke skadevirkninger ioniserende stråling har, f.eks. i en film, men leksikonskribentens opgave er vel netop at forklare fænomenernes egenart og betydning.
Hvis du har læst de foregående indlæg i debatten, vil du have bemærket at der ikke er tale om at lade nogen gå forgæves – ved at oprette omdirigeringssider fra eventuelle folkelige betegnelser sikrer man netop at alle kommer i mål, således som det f.eks. er tilfældet i Den Store Danske Encyklopædi.
Du er som flere andre fokuseret på det element af sprogrøgt som ligger i at kalde ting ved deres rette navn. Jeg har imidlertid svært ved at se hvordan man som leksikonskribent kan gøre andet end at betjene sig af den terminologi som nu engang knytter sig til det relevante genstandsområde – fremstillingen må ikke være for indforstået, men så sandelig heller ikke populariseret til ukendelighed. I et virtuelt leksikon som Wikipedia har man endda den fordel at kunne linke til beslægtede sider, der sætter de anvendte begreber ind i deres rette sammenhænge.
At du har det fint med at sige "atomkraft", støder mig ikke, og det kvalificerer efter min mening på ingen måde til det prædikat som du hæfter på dig selv. Jeg finder det derimod uhensigtsmæssigt at gøre en tvivlsom (om end nok så udbredt) sprognorm til rettesnor for hvordan leksikonartikler navngives. Med venlig hilsen – Mth 4. nov 2006 kl. 20:49 (CET).
Som du efterhånden må have bemærket, har de fleste her en anden opfattelse af hensigtsmæssighed. --Palnatoke 5. nov 2006 kl. 11:07 (CET)
Kære Palnatoke! Jeg noterer mig at et antal wikipedianere benytter betegnelser som "atomkraft" og "radioaktiv stråling" i daglig tale – det er hverken overraskende eller problematisk – men det er da ikke noget argument for at navngive leksikonartikler på samme vis, og jeg synes ikke du kan tillade dig at tage det tavse flertal ("de fleste her") til indtægt for din holdning, selv om de måske deler din opfattelse. Med venlig hilsen – Mth 5. nov 2006 kl. 19:53 (CET)
Så længe "det tavse flertal" er tavst, er det temmelig irrelevant. Af dem, der har ytret sig, er der en markant opbakning til den nuværende politik. --Palnatoke 5. nov 2006 kl. 20:45 (CET)
Når det altså er flertallet af de "afgivne stemmer" der tæller, og ikke fagspcecifikke argumenter og almene encyklopædiske overvejelser, hvorfor forsøger man så mere eller mindre forbitret at overbevise mig om at den konkrete udmøntning af navngivningspolitikken er hensigtsmæssig?
Så vil jeg da tage rollen som den tavse dansker:-) Jeg er i det daglige regelrytter, hvad korrekte betegnelser angår - det skal man som (deltids)faglærer (efter min opfattelse). Men jeg har det virkelig fint med at vi har forståelige titler, selvom det er fagligt lidt forkert/upræcist. Vi har artiklen svensknøgle og omdirigering fra det korrekte skiftenøgle, en strømforsyning er faktisk i 99,9% af tilfældene en spændingsforsyning, og med tiden vil artiklen isolationsrude sikkert være at finde under termovindue, ligesom det hedder styropor og ikke flamingo. Sådan kan vi blive ved, det vigtigste er at forklare sammenhænge og præciseringer i artiklerne og sørge for de nødvendige redirigeringer. Vi skaber et værktøj, der kan bruges, og ikke et æstetisk korrekt opslagsværk (med forlov). Store hilsner og skriv nu løs. --Jørgen 5. nov 2006 kl. 21:10 (CET)
Kære Jørgen – tusind tak for dit indlæg. Jeg synes dine eksempler er meget velvalgte, selv om jeg drager den modsatte konklusion af dig: efter min mening bør der i overensstemmelse med praksis i de leksika som Wikipedia skal måle sig med, omdirigeres fra sider med forkerte betegnelser til sider med korrekte betegnelser, herved fås et opslagsværk som både er let at anvende og æstetisk tilfredsstillende. Jeg håber fromt at debatten kan inspirere administratorerne til en lidt mere lempelig udmøntning af navngivningspolitikken – men det er måske naivt. Hvad artiklen angår, må den sejle sin egen sø, eller rettere afvente at der kommer nogen forbi som har det fint med overskriften. Men der er jo mange andre at tage fat på. Med venlig hilsen – Mth 6. nov 2006 kl. 08:23 (CET)

Personer[redigér wikikode]

Jeg har ledt forgæves efter en specifik beskrivelse af principperne for navngivning af artikler om personer. Jeg har derfor begået følgende bagatel, som jeg vil indsætte, såfremt jeg ikke hører indvendinger:

Personer
Ved artikler om personer benyttes det navn, som personen normalt omtales under på dansk.
  • Sjældent benyttede mellemnavne udelades, f.eks. Marianne Jelved og ikke Marianne Bruus Jelved.
  • Hvis personens fornavne normalt forkortes med initialer, bruges dette i navnet, f.eks. H.C. Andersen og ikke Hans Christian Andersen.
    • Bemærk at der kun indsættes mellemrum efter det sidste forkortelsespunktum, dvs. ikke H. C. Andersen.
  • Er personen primært kendt under sit kunstnernavn, bruges dette i artikelnavnet, f.eks. Sebastian (musiker) og ikke det borgerlige navn Knud Torben Christensen.
Personens fulde borgerlige navn samt eventuelle kunstnernavne fremgår med fed af selve artiklens første linje.

Forslag/kommentarer hertil?--C960657 27. maj 2007 kl. 12:54 (CEST)

En evt. undtagelse, som kan udledes af Diskussion:Hans Erling Hækkerup:
  • Hvor flere personer er kendt under samme navn, sættes deres erhverv (eller lignende) i parentes, således Henning Jensen (skuespiller), Henning Jensen (fodboldspiller) og Henning Jensen (borgmester).
  • Hvor flere personer er kendt under samme navn og har samme erhverv, kan det være nødvendigt at benytte andre specifikationer såsom fødsels- og dødsår, lidet kendte for- eller mellemnavne eller titler, oplysninger om forældre eller godsejerskab. I tilfælde, hvor "den ældre" og "den yngre" er almindeligt brugt, benyttes disse.
--Palnatoke 27. maj 2007 kl. 14:03 (CEST)
Findes der en generel norm for, om der benyttes fødselsår alene (f. 1707), eller om fødsels- og dødsår (1707-1777) bruges? Begge eksempler optræder pt., hvilket giver et inkonsekvent indtryk. Jeg er mest tilhænger af sidste (med mindre personen stadig lever, naturligvis).--KLN 25. sep 2009, 01:50 (CEST)

Jeg foreslår følgende tilføjelse:

I efternavne skrives von, van, la, de m.fl. med lille, dvs. f.eks. Joakim von And, Paul la Cour og Charles-Louis de Secondat Montesquieu.

Denne skriveform benyttes allerede i langt hovedparten af artiklerne.--C960657 7. jul 2007, 17:15 (CEST)

Symbol support vote.svg Støtter--C960657 9. mar 2008, 11:37 (CET)

Vær opmærksom på at fx amerikansk praksis ikke altid er entydig - amerikanere med von, van osv. hedder det ikke sjældent med stort begyndelsesbogstav. --Palnatoke 9. mar 2008, 11:56 (CET)

Plantenavne[redigér wikikode]

Da der nu (juni 2007) er udkommet en betydeligt udvidet udgave af Anbefalede plantenavne (Arnklit, Jensen og Jensen: Plantenavne, 2007 ISBN 978-87-9131-935-8 ), foreslår jeg, at den bliver normsættende for benævnelsen af planter på wp:da. Hvis jeg ikke får negative kommentarer, vil jeg rette dette punkt i artiklen. --Sten Porse 12. aug 2007, 20:27 (CEST)

Om to dage har min varsling af en ændret anbefaling ligget her i en måned. Dette er blot et sidste varsel, inden jeg iværksætter ændringen uden yderligere varsko.--Sten Porse 10. sep 2007, 08:44 (CEST)
Fyr løs. Du er jo nok alligevel den af os der ved mest om emnet. ;) --Lhademmor 10. sep 2007, 14:41 (CEST)
Det er iværksat i dag.--Sten Porse 24. sep 2007, 08:05 (CEST)

Folkeslags navne[redigér wikikode]

Jeg vil gerne gøre mig til talsmand for, at vi harmoniserer navne på folkeslag, så de står i ubestemt flertal. Jeg mener, det virker kontraintuitivt, at fx en artikel om svenskere skal hedde "svensker", da den handler om gruppen af individer i egenskab af gruppe, ikke om en enkelt svenskers kendetegn.

Man kunne lave en tilføjelse til navngivningsmanualen, der hed:

"Navne på grupper af personer eller ting, der anskues i egenskab af gruppe, fx navne på folkeslag, skrives i ubestemt flertal: "svenskere" osv."

Thathánka Íyotake 24. feb 2008, 21:48 (CET)

Der er ingen, der har gjort indsigelse i den forløbne måned, så jeg tilføjer ovenstående til punktet om "ental i artikler". Jeg må nok lave indledningen om til "Brug som udgangspunkt ental i artikler". Hvis det falder nogen for brystet, så lav det endelig om til noget bedre. --Thathánka Íyotake 2. apr 2008, 23:50 (CEST)
Det går op for mig, at jeg fejlagtigt havde skrevet "skrives i ubestemt ental" ovenfor (24/2). Der skal selvfølgelig stå "flertal" (det gør der nu), men det turde dog fremgå af sammenhængen, hvad der mentes. --Thathánka Íyotake 2. apr 2008, 23:56 (CEST)

Den, det og de i navne[redigér wikikode]

Skal der stå den, det og de i navne? Det er p.t. lidt uensartet om det er med eller ikke. Jeg har dog fundet flest eksempler på at ordene er med, men det kan være tilfældigt. Jeg er selv delt mht. dette fordi en enkel og let regel var at det skulle de ikke for det gør man ikke når man sorterer alfabetisk, men ommvendt kolliderer det nogle gange (oftest?) med reglen om at skrive det, der er mest kendt.

Eksempler (og så er der også diskussionen om det skal med store eller små bogstaver, men det ser jeg lige bort fra her):

Jeg kunne ikke finde noget om det - kan nogen hjælpe? --MGA73 21. okt 2008, 22:50 (CEST)

Jeg mener at Palnatoke altid har påstået at vi ikke bruger den/det/de, og konsekvent altid har flyttet mine artikler når jeg har gjort den slags. --Lhademmor 22. okt 2008, 11:01 (CEST)
Der har tidligere været tilløb til en ensretning: #Bestemt ental for love, sætninger, ligninger, konstanter og så videre, Wikipedia-diskussion:Navngivning/Arkiv1#Kendeord i artikelnavne? og Wikipedia-diskussion:Navngivning#Systematik i navngivningen af historiske begivenheder. Det ser ud som om der oftest er blevet nogenlunde enighed om at Den/det/de skal udelades, hvilket jeg også er enig i, men der er ikke blevet formuleret noget på Wikipedia:Navngivning. --Santac 22. okt 2008, 11:19 (CEST)
I tilfælde, hvor kendeordet er en del af et dansk egennavn (eksempelvis Den Danske Bank i perioden 1976-2000), bør det naturligvis medtages i artikelnavnet. I tilfælde, hvor der alligevel skal sorteres efter næste ord i oversigter og kategorier, er det naturligt at undlade kendeordet i titlen. --Palnatoke 22. okt 2008, 11:48 (CEST)
Når jeg tænker mere over det, så synes jeg at en sammenblanding af navneregler med sorteringsregler er lidt noget rod. Hvis navnet skal følge kategoriseringen, så burde man jo også skrive Andersen, H.C. og det er der jo ingen, der ønsker. Så jeg synes, at det enkleste er, at man navngiver efter hvad der siges. Så siger man fx Det tyske kejserrige så skal artiklen hedde det og ikke Tyske kejserrige osv. --MGA73 22. okt 2008, 23:57 (CEST)