Wikipedia-diskussion:Sletningsforslag/Erik Emil Parup

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det forekommer mig underligt at personer - uden kendskab til personer og deres gøren og laden - kan anmode om at få folk slettet. Min far - Erik Emil Parup - var ikke en af besættelsestidens store, lysende helte som Flammen eller Citronen. Men har var aktiv i modstandsbevægelsen fra sin hjemsendelse fra Livgarden i april 1942. Først - som så mange andre - med produktion og distribution af illegale blade og tryksager. I foråret 1943 startede han en lille gruppe på 4-5 mand i Vanløse med det formål at sabotere en fabrik der (vistnok) producerede krigsmateriel til nazisterne. "Der var i hvert fald sabotagevagter, så noget må de jo ha lavet." I et forsøg på at skaffe sprængstoffer fik en af dem kontakt til en mand, der hævdede at han kunne skaffe noget trotyl. Men han blev ved med at spørge om de nu var en rigtig modstandsgruppe, hvem de ellers kendte og om de havde noget at gøre med noget skyderi i nabolaget. Til sidst var de overbeviste om at manden måtte være stikker, så to af dem skød ham i Utterslev mose og smed hans lig ud i vandet. Derefter opløstes gruppen og de to flygtede til Sverige. I oktober 1943 fik Bob Ramsing min far med i den nydannede kornetgruppe, han selv var med i. Her deltog Erik Parup i et antal våbentransporter og aktioner. Bl.a. på Den Tyske Postcencur i Tietgensgades Postkontor d. 27 januar 1944. Kort efter denne aktion blev flere af gruppens medlemmer arresteret. Gruppen var blevet stukket. Bob Ramsing flygtede til Sverige - men min far valgte at gå under jorden, da Bob var den eneste i gruppen der kendte hans rigtige navn. De andre kendte ham som Ejner Petersen. Som de fleste ved, blev 4 af gruppens tilfangetagne medlemmer brutalt myrdet senere på året. 9. august 1944 Under en transport ved Osted. Efter endnu en tid under jorde blev min far opfordret til at indgå i en militær gruppe. De såkaldte M grupper. I afsnit VI. Rødovre. Og her deltog han i adskillige aktioner helt frem til 4. maj 1945. Med endnu en periode under jorden i februar 45. Med den viden, finder jeg hele denne diskussion om hvorvidt min fars navn kan nævnes i forbindelse med besættelsen og Holger Dansk Gruppen ganske absurd. Og uværdig.