Wikipedia-diskussion:Ugens artikel/Nomineringer

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 11. Nov 2020 05:30

Personfiksering i stemmeafgivning?[rediger kildetekst]

Jeg er udmærket klar over, at de emner vi mennesker generelt finder mest interessant, er noget der relaterer til os selv eller andre mennesker, så der er som sådan ikke noget unaturligt i, at man gerne vil foreslå og stemme på forskellige kendte personligheder, som ugens artikel.

De seneste par uger synes det mig dog som om, man ser en tendens til, at stemmeafgivning på personer er det eneste egentligt "interessante", mens andre emner, der kan være ligevel notable, men som ikke relaterer til enkeltpersoner, forbigås i større eller mindre grad.

Før 2020 var det sådan, at der vist ikke var nogle tilfælde af "lange" perioder, hvor emnet for ugens artikel uge efter uge alle drejede sig om enkeltpersoner. Indtil 2020 mener jeg ikke vi ser, at personer forekommer som ugens artikel i mere end to uger i træk, førend et emne af en anden type, indtog pladsen som ugens artikel. I 2020 var der så et enkelt tilfælde, hvor ugens artikel tre uger i træk, var forskellige personer. Med den stemmeafgivning vi har kunnet bevidne de seneste par uger, ser det dog lige netop på nuværende tidspunkt (17-03-2021) ud til, at artikler om enkeltpersoner meget vel kunne komme til at tegne sig som ugens artikler fra og med uge 15 og de følgende uger, så op til 4 uger i træk kunne gå hen at blive personartikler som ugens artikel. Og selvom de fleste af artiklerne set for sig selv vel er udmærkede, så finder jeg det ikke gavnligt for Wikipedia som et fælles projekt, hvis man i den grad enerådende kaster sin "kærlighed" på personartikler, og glemmer at tage med i betragtning, at vi med ugens artikel gerne skulle vise såvel, dybde, bredde og kvalitet af det, vi har at byde på her på Wikipedia.dk.

En "popularitetskonkurrence" mellem forskellige udvalgte enkeltpersoner kan jeg ikke se, er formålet med "ugens artikel"-projektet, og hvis vi er derhenne, hvor det entydigt er ved at udvikle sig til det, så synes jeg egentligt lige så godt vi kunne overveje, om vi helt skal droppe ugens artikel på Wikipedia.dk?

Ser man derudover på de otte artikler, der enten pt. er til afstemning i denne uge, eller som vandt afstemningen i sidste uge, så undres jeg også en smule over, udfra hvilke motiver de enkelte artikler bliver givet stemmer? Disse 8 artikler fordeler sig på 4 personartikler, og 4 artikler af andre emnetyper, og jeg kan se, at personartiklerne som gennemsnit betragtet generelt er kortere end artiklerne om andre emner (gennemsnittet for personartikler lige pt. 42.814 bytes mod gennemsnittet for de øvrige artikler 49.411,5 bytes), men alligevel er det de fire personrelaterede artikler, der har fået langt de fleste stemmer - det synes jeg egentlig ikke flugter idéen om, at ugens artikler gerne skulle kunne vise noget af det bedste vi har at byde på, helt vel?

Er der nogle andre, der har bidt mærke i dette pt. "pågående misforhold", eller som har nogle kommentarer dertil? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 17. mar 2021, 21:34 (CET)

Et af bristerne ved at anvende stemmeafgivning er vel, at udvælgelseskriterierne afspejler interesserne hos de stemmeafgivende, og dermed også kan ændre sig i en given retning, f.eks. pga. udskiftning i hvem der deltager i afstemningerne eller ændringer i, hvad de stemmeafgivende interesserer sig for. På andre sprogversioner er de artikler, der fremvises på forsiden, begrænset til en bestemt kategori, f.eks. fremragende artikler, og på f.eks. den engelsksprogede Wikipedia kurateres artiklerne af en gruppe brugere der bevidst sørger for, at der er emnemæssig bredde i hvad der præsenteres på forsiden. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 21. mar 2021, 23:18 (CET)
Man kunne jo også håbe at flere brugere vil nominere artikler og stemme. Det er oftest den samme skare af brugere der nominere. Med venlig hilsen Pelle S.H. 22. mar 2021, 12:27 (CET)
Ole Ryhl Olsson popularitetskonkurrence og Personfiksering forstår ikke lige hvor du har det fra, det er da en blandet landhandel som er blevet valgt her i Wikipedia:Ugens artikel/2021 ----Zoizit (diskussion) 23. mar 2021, 17:48 (CET)

Optællingsfejl?[rediger kildetekst]

Jeg ser at jeg, da jeg optalte resultatet for den 11. december, glemte at opdatere udløbsdatoen, så da Zoizit optalte for den 18. december, så siden sådan her ud. Måske var det grunden til forvirringen. Uanset hvad: Hvis vi havde talt op den 18. december, havde det været artiklen om Ed Thigpen, der havde vundet. Palnatoke (diskussion) 22. dec. 2022, 09:25 (CET)[svar]

Du har ret - jeg er mest stemt for, at vi ser bort fra dette, for det giver en del bøvl at skulle tilrette det - og der er god chance for, at Ed Thigpen bliver valgt senere alligevel. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 22. dec. 2022, 12:52 (CET)[svar]
Ed Thigpen bliver nok valgt. Og gad vide om ikke Walter Model også havde vundet på et tidspunkt? --Palnatoke (diskussion) 22. dec. 2022, 15:13 (CET)[svar]

Retter valg af 'Ugens artikel' d. 18. december[rediger kildetekst]

Walter Model er to gange fejlagtigt blevet indsat som vinder af den afstemning om Ugens artikel som lukkede søndag d. 18. december 2022 kl. 20.
At angive en forkert vinder én gang, vil jeg kalde en hændelig fejltagelse, men at gøre det to gange, vil jeg nærmest kalde bekymrende.
Men hvad end man nu vil betegne det som hændeligt, bekymrende eller noget helt tredje, så står dog tilbage, at for afstemningen der løb fra d. 11. december 2022 og til d. 18. december 2022 var det artiklen Ed Thigpen, der med 4 stemmer fik flest stemmer og dermed vandt denne afstemning om Ugens artikel.

De seks artikler, der nåede med i afstemningsfeltet d. 18. december var følgende:

Walter Model, nomineret d. 27. november 2022 kl. 07:42 -- opnået 3 stemmer pr. 18. december 2022 kl. 20 (heraf én stemme givet mellem d. 11. og 18. december)
Havnebus, nomineret d. 27. november 2022 kl. 07:42 -- opnået 3 stemmer pr. 18. december 2022 kl. 20 (heraf to stemmer givet mellem d. 11. og 18. december)
Statsbankerotten, nomineret d. 16. december 2022 kl. 12:03 -- opnået 2 stemmer pr. 18. december 2022 kl. 20
Århuskonventionen, nomineret d. 16. december 2022 kl. 12:03 -- opnået 1 stemme pr. 18. december 2022 kl. 20
Tafl-spil, nomineret d. 16. december 2022 kl. 12:03 -- opnået 2 stemmer pr. 18. december 2022 kl. 20
Ed Thigpen, nomineret d. 16. december 2022 kl. 12:03 -- opnået 4 stemmer pr. 18. december 2022 kl. 20

Det er derfor ganske tydeligt, at det var artiklen om Ed Thigpen, der vandt afstemningen d. 18. december.

Jeg har følgelig foretaget alle de nødvendige ændringer og tilretninger for at Ed Thigpen kunne blive registreret og vist som ugens artikel i stedet for artiklen om Walter Model.

Jeg håber, jeg har fået fat i alle detaljerne, og gjort det korrekt (det er ikke ellers noget jeg plejer at bruge tid og tanke på at gøre). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 25. dec. 2022, 21:57 (CET)[svar]

Som du fremlægger det her, så er det jo temmelig tydeligt, at det er Ed Thigpen, der er valgt til UA. Toxophilus (diskussion) 26. dec. 2022, 09:28 (CET)[svar]

Tidligere valgte artikler[rediger kildetekst]

Der er netop gennemført valg, hvor en indstillet artikel Bornholms Geologi, først blev valgt efter stemmelighed, men herefter trukket tilbage, da den tidligere havde været på forsiden. - Helt fin løsning, som jeg ingen kvaler har med.

Jeg kan dog se, at Geologi artiklen er trukket helt fra afstemmningen, da den har været på tidligere. Jeg indstillede oprindeligt artiklen vel vidende, at den måske havde været på, men vi har tidligere accepteret, at genbruge en artikel (Odin var det vist), så jeg er nu lidt i tvivl om, hvad vores praksis egentlig er på dette område. Udelukker vi artikler fra en runde mere på forsiden, hvis der er gået nogle år, eller kan vi leve med genbrug, hvis der ikke er så mange andre at vælge imellem?

Da det primært er Arne, der tager det tunge slæb med at holde liv i ugens artikel og forsiden i øvrigt, pinges. Pugilist (diskussion) 4. sep. 2023, 13:50 (CEST)[svar]

Du har vist egentlig ret i, at vi enkelte gange tidligere har genbrugt en artikel som UA. Det havde jeg ikke tænkt på, og jeg havde heller ikke gjort mig den ulejlighed at læse din begrundelse - jeg beklager meget. Men jeg kan nu ikke forstå, at du skriver, at du ikke kan se, hvad resultatet blev i 2017: Der står ret tydeligt, at den blev vist i uge 43, 2017. Jeg indsætter forslaget igen - og jeg vil gerne undskylde min forhastede handling. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 4. sep. 2023, 19:55 (CEST)[svar]
Absolut intet at undskylde for :-) Tværtimod thumb up for dit store arbejde med at holde styr på UA. -Pugilist (diskussion)< Pugilist (diskussion) 4. sep. 2023, 21:14 (CEST)[svar]
Muligheden for at tidligere valgte artikler kunne blive det igen blev diskuteret i Wikipedia:Landsbybrønden/Ugens artikel(er) i november-december sidste år. Det talte flere brugere for. Forudsætningen er dog, at der er gået nogle år, så det ikke er de samme artikler, der kommer på forsiden hele tiden. Desuden skal de være ført ajour og leve op til nutidens standarder. Hvis der er sket en væsentlig udvikling med artiklerne, vil det også hjælpe. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. sep. 2023, 14:51 (CEST)[svar]