Wikipedia:AA-TaskForce/Danmarks 10 største byer/Vejle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Vejleværkstedet er en projektside til brug i den proces, hvor Vejle gøres til FA i forbindelse med Taskforcen.

Vejle
Vejles bysegl Købstadsvåben
Vejles segl.jpg Coat of arms of Vejle.svg
Vejle-raadhus-1963.jpg
Vejles rådhus
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Leif Skov
Region Region Syddanmark
Kommune Vejle Kommune
Grundlagt først nævnt 1256
Demografi
Indbyggertal 50.213 (2008)
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.vejle.dk

Koordinater: 55°42′N 9°32′Ø / 55.700°N 9.533°Ø / 55.700; 9.533

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se AA-TaskForce/Danmarks 10 største byer/Vejle (flertydig). (Se også artikler, som begynder med AA-TaskForce/Danmarks 10 største byer/Vejle)
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen AA-TaskForce/Danmarks 10 største byer/Vejle. Ordet AA-TaskForce/Danmarks 10 største byer/Vejle bruges ofte også som en kort betegnelse for AA-TaskForce/Danmarks 10 største byer/Vejle Kommune.

Vejle er en fjordby i Sydjylland og samtidig "hovedstad" i Region Syddanmark. Byen har 50.213 indbyggere[1] (2008). Navnet betyder vadested - hvilket er meget rammende, eftersom byen er beliggende i det inderste af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejs Ådal (Grejsdalen) løber til. Vejle er nævnt første gang i 1256, og de ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af Kong Valdemar III den 16. august 1327 i Nyborg.

Arkæologiske udgravninger syd for Kirketorvet viser, at der her har været bebyggelse tilbage til omkring år 1100. Kongens borg, Castrum Wæthel, lå - hvor busstationen nu ligger.

Skrænterne på begge sider af fjorden når store højder omkring Munkebjerg, hvor bøgen springer ud mindst 14 dage tidligere end andre steder i landet. Den indre del af byen voksede op omkring Vejle Å og Grejs Å. Senere er byen vokset op på bakkerne: Søndermarken og Mølholm mod syd, Nørremarken og Uhrhøj mod nord - samt mod vest i 1930'erne, hvor Dæmningen og Boulevarden blev til.

Gadenavne som Søndergade, Torvegade, Nørregade, Vestergade illustrerer ganske godt, hvorledes en dansk provinsby har udviklet sig.

Vejle ligger i Vejle Kommune der blev dannet af de hidtidige kommuner -Børkop, -Egtved, -Jelling, -Give og -(Gl.)Vejle. Den nuværende kommune har godt 103.000 indbyggere (2007).

Historie[redigér wikikode]

Tidlig historie[redigér wikikode]

Købsstaden[redigér wikikode]

Udviklingen 1786-1970[redigér wikikode]

Moderne tider[redigér wikikode]

Geografi[redigér wikikode]

holm af smeltevandssalt[2]

beliggende i trekantsområdet ud til Lillebælt forbundet med Vejle Fjord

bakker skov

Byinddeling[redigér wikikode]

Vejle inddeles ofte i mindre arealer, som for de flestes vedkommende er tidligere selvstændige byer, der efterhånden som byen er vokset er blevet indlemmet. Søndermarken, Nørremarken og Grejsdalen er dog områder, hvor byen er blevet udbygget indefra.

  • Bymidten
  • Bredballe – øst for bymidten og nord for fjorden
  • Grejsdalen – den nordligste del af byen udformet som en lang smal dal af isen*
  • Hover – på den vestlige side af Grejsdalen ind mod byen
  • Mølholm – mod sydøst
  • Nørremarken – nordøstlig beliggenhed, indeholder bl.a. Nørreskoven
  • Petersminde – og kaldet Uhrhøj placeret vest for Grejsdalen helt ind mod byen
  • Vestbyen – den vestligste del af byen indeholdende Trædballe med Himmelpind
  • Vinding – samme retning som Mølholm men længere væk fra centrum
  • Søndermarken – den sydligste del af byen

Demografi (CarinaT)[redigér wikikode]

År Indbyggere
1787 843
1801 1.310
1834 2.409
1840 2.705
1850 3.300
1860 4.920
1870 6.092
1880 7.145
1890 9.015
1894 10.875
1895 11.397
1896 12.147
1897 12.852
1898 13.783
1899 14.189
1900 14.308
1901 14.592
1902 14.436
1903 15.516
1904 15.800
1906 16.553
1907 16.695
1908 17.051
1909 17.132
1910 16.987
1911 17.159
1916 19.597
1921 22.001
1930 22.943
1940 25.174
1960 31.362

Kilde: Vejles historie 2 og Byens børn

År Indbyggere
1976 42.175
1981 43.300
1986 44.253
1989 45.099
1990 45.545
1992 46.074
1994 46.718
1996 47.374
1997 47.678
1998 47.839
1999 47.976
2000 47.930
2001 48.402
2002 49.359
2003 49.782
2004 49.917
2006 49.928
2007 49.943
2008 50.213

Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken

Religion (CarinaT)[redigér wikikode]

Økonomi (Sabbe)[redigér wikikode]

Vejle er det økonomiske centrum i Vejle Kommune og er rigt repræsenteret inden for både industri, handel og serviceydelser. Sårligt historisk har industrien været en vigtig byggeklods, hvorimod der i dag satses mere på handel med et stort udvalg af butikker.

Industri (Sabbe)[redigér wikikode]

Byen var engang kendt som "Danmarks Manchester"[3], fordi De Danske Bomuldsspinderier en overgang havde store aktiviteter i gang med fabriksbygninger placeret tæt på centrum af byen. Vejle stod i første halvdel af det 20. århundrede som masttodont inden for den danske tekstilindustri og omkring 25% af arbejderne i byen var beskæftiget herved[3]. På trods af problemer i koncernen allerede i 50'erne og 60'erne overlevede fabrikken til 1993. I dag bruges de gamle fabrikslokaler til udstillinger, mens andre fabrikker i de seneste år er blevet ombygget til lejeboliger[4]. Mange vil også nikke genkendende til Dandy-fabrikkerne og endelig var Tulip-slagterierne en stor arbejdsplads.

Historisk set var havnen det største industriområde, som for alvor blev attraktivt efter ombygningen af havnen og jernbanens grundlæggelse. Virksomhederne placeret i Grejsdalen blev drevet på vandkraft.

I dag er Vejle bl.a. karakteriseret ved et stort antal IT-virksomheder.

Handel (Sabbe)[redigér wikikode]

Vejle er kendt som en driftig handelsby med et stort udbud af både kædebutikker og specialbutikker. For at fastholde positionen som den førende handelsby i området er der anlagt en ny og forlænget gågade, der sammen med åbningen af Grejs Å ved Dæmningen og de to nyåbnede butikscentre, Bryggen og Marys, forsøger at gøre midtbyen endnu mere attraktiv for handlende.

Beskæftigelse[redigér wikikode]

Ledigheden er størst blandt de 30-39 årige, hvor forskellen dog er mest udtalt blandt kvinder.

Politik (Sabbe)[redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Vejle Kommune.

Byen hører under Vejle Kommune og dets byråd.

Infrastruktur (CarinaT)[redigér wikikode]

Vejlehavn set fra "Den Hvide Facet"

Vejles historie har været under stor indflydelse af dens infrastruktur. Fjorden, som gjorde det muligt at sejle ind til byen med varer, og åerne, der prægede byens udforming, har sat sine præg på blandt andet den nuværende vejstruktur. Byens nuværende gågade er beliggende på det sted, hvor de ældste veje flød.[5] I det nye gågadeforløb, som blev tilpasset i perioden 1999 til 2001, kan man kigge ned til den oprindelige vejbelægning nogle meter under jorden gennem dertilindrettede montre i Torvegade, der har sit navn på grund af torvet ved rådhuset.

Transport[redigér wikikode]

Idet Vejle er centralt placeret i landet, er det et knudepunkt for trafikken, hvilket blandt andet viser sig ved at Danmarks første transportcenter, GateWay E45, er placeret i forbindelse med byen. Denne ligger ved én af de i alt tre motorvejsafkørsler tilknyttet byen, som passeres af motorvejen på den østlige side via Vejlefjordbroen fra 1980. Der er pres på motorvejsnettet omkring Vejle, hvilket har fået Vejdirektoratet til at sætte en undersøgelse i værks angående miljøpåvirkning ved en udvidelse af motorvejen på en strækning syd og nord for Vejle (Skærup til Vejle Nord) fra fire til seks spor.[6]

Der findes 9 bybuslinjer i Vejle, som kører regelmæssigt i tidsrummet 6-23 (med enkelte undtagelser) og administreres af Sydtrafik. Byen er også forbundet med regionale buslinjer mod nord, syd og vest. Andre regionale forbindelser er jernbanen, der ligeledes går i de tre retninger, dels med Den jyske længdebane, dels med Vejle-Give Jernbane. Jernbanen blev taget i brug i 1868, hvor stationen blev indviet af et musikkorps og et tog på strækningen Horsens-Fredericia.[7] Herefter er jernbanenettet blevet både udvidet og reduceret til sin nuværende form.

Havnen på dens nuværende placering blev indviet i 1827,[8] hvor bebyggelsen ned i Havnegade stadig var sparsom.[9] I årene efter anden verdenskrig var havnen vokset til landets andenstørste efter Københavns Havn.[10] I fjorden sejlede de to fjorddampere Hvidbjerg og Jeppe Jensen – opkaldt efter havnens anlægger – tidligere vandet tyndt, hvor de lagde an ved Munkebjerg, Tirsbæk, Ulbækhus og Fakkegrav, men fra 1932 nedlagde Vejle Dampbåde sejladsen, og Jeppe Jensen fortsatte som bugserbåd, mens Hvidbjerg blev isbryder.[11] Vejle havn er nu en økonomisk stabil havn, hvilket blandt andet skyldes byens centrale placering, og der er stor aktivitet.[12]

Vejle Kommune er også medejer af Danmarks næststørste lufthavn placeret uden for Billund godt 30 km fra Vejle, hvortil lufthavnsbusser jævnligt fører passagerer fra Vejle.

Inden for de seneste år er der blevet sat fokus på cyklister, som i Vejle hidtil ikke har haft særlig gode forhold, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at cykler bruges 40 % mindre end i resten af landet i gennemsnit.[13] Desuden er cykelparkeringen i Vejle middelmådig og en undersøgelse fastslår da også, at en tredjedal af borgerne i byen synes forholdene er "ringe".[14] En række nye cykelparkeringer er planlagt og to cykelbarometre er blevet anskaffet, som optæller antallet af cyklister på to af byens indfaldsveje.[15] Disse har dog vist et fald siden opsættelsen i 2005.

Forsyning og affald[redigér wikikode]

I Vejle sorteres affaldet i sorte og grønne affaldsposer til hhv. restaffald, der ikke kan omdannes til kompost, og organisk affald, der er letnedbrydeligt.[16] Et nyt regulativ, der omfatter dette system, en art af kildesortering kaldet optisk sortering,[17] trådte i kraft 1. januar 2003, men kildesortering har været en fast del af Vejle Kommunes miljøpolitik siden 1985, hvor det blev vedtaget at satse på genanvendelse.[18]

Uddannelse (CarinaT) og sundhed (Sabbe)[redigér wikikode]

I Vejle kan både korte og mellemlange videregående uddannelser tages, idet byens handelsskole udbyder uddannelser til logistikøkonom og datamatiker og en afdeling af Professionshøjskolen i Region Syddanmark er placeret i byen, hvorpå man kan uddanne sig til sygeplejerske.

Af ungdomsuddannelser findes to almene gymnasier, Rosborg Gymnasium og HF og Rødkilde Gymnasium. Vejle Handelsskole har hg- og hhx-uddannelserne, mens Vejle Tekniske Skole står for håndværkeruddannelserne og htxVejle Tekniske Gymnasium. Desuden udbyder VUC i Vejle en række fag på lignende niveauer.

Grunduddannelsen i Vejle kan tages på en af byens elleve almindelige folkeskoler, 2 friskoler eller 4 privatskoler (to kristne, hvoraf én er katolsk og en Rudolf Steiner-skole) samt ved særlige behov på en af de to specialskoler. Vejle huser også en særlig skole, hvorpå man kan tage 10. klasse. Et nyt initiativ i Vejle fra sommeren 2008 er at uddanne nye sportstalenter i byen.[19] Dette sker både i eliteidrætsklasser på Nørremarksskolen (en folkeskole) samt på Vejle Handelsskole, hvor en bolig- og madordning også er tilknyttet.[20] I fremtiden vil der blive udvidet med mulighed for at kombinere eliteidrætten med andre ungdomsuddannelser. I Grejsdalen ligger også en indremissionsk efterskole med 8. til 10. klassetrin. Ønsker man at gå på højskole i Vejle er der ligeledes mulighed for dette: En idrætshøjskole samt en højskole for gastronomi, musik og design er placeret i byen.

I år 2000 blev en undersøgelse vedrørende folkeskoleelever fra Vejles trivsel, der konkluderede at eleverne overvejende trivedes godt, men at en lille gruppe centreret om visse skoler synes at klare sig mindre godt.[21] Af de mest belastede tæller elever med anden etnisk herkomst flertallet.

Sport og fritid (Sabbe)[redigér wikikode]

strand

Byens traditionsrige fodboldklub - Vejle Boldklub - har hjemført fem danske mesterskaber og vundet Landspokalturneringen seks gange, hvilket er nok til at begge pokaler har fast plads i klubhuset i Nørreskoven. Vejle Boldklub har fostret mange gode fodboldspillere, heriblandt en af dansk fodboldhistories få verdensstjerner: Allan Simonsen, der i 1977 som hidtil eneste dansker vandt prisen som Europas bedste fodboldspiller. I dag er Vejle Boldklub inde i en genopbygningsfase, der har som mål at få klubben tilbage til toppen af dansk fodbold. I den forbindelse blev et nyt moderne stadion indviet i foråret 2008.

Natteliv (Sabbe)[redigér wikikode]

Kultur (CarinaT)[redigér wikikode]

jazz jive

bibliotek

musikteater

biograf - gammel/ny - arresten

økolariet

rådhuskoncerter

Forfatteren Ulrik Gräs er opvokset i Svendsgade i vestbyen eller boulevardparken. Digteren Harald Kidde har boet i Havnegade. Præsten og historikeren Anders Sørensen Vedel stammer ligeledes fra Vejle. Også forfatteren Karl Bjarnhof (28. januar 189819. juni 1980) var fra Vejle. Komponisten Jacob Gade og billedkunstneren Albert Bertelsen er også fra Vejle.

Seværdigheder (Sabbe)[redigér wikikode]

Trædballehus nedbrændte i 1954, men var inden da et traktørsted, hvor en stor musiker som Jacob Gade skrev smukke og iørefaldende melodier.

En Trædballehuspolka blev det også til, dog ikke af Gade, men af Frederik Iversen, som var kromand på Trædballehus fra 1925 til 1940, og samtidig en landskendt spillemand. Ikke langt fra Trædballehus ligger Himmelpind, der er et udsigtspunkt med en spændende historie.

Møllen på toppen af skrænten mod Søndermarken har været byens vartegn i mange år, fordi den står synlig for alt og alle.

Munkebjerg er i dag et moderne hotel og kursuscenter med spillekasino, men var også tidligere et yndet udflugtsmål. Man kunne rejse dertil via skib, tog og vej - og på et tidspunkt havde man en rulletrappe af træ, der var Europas længste. Her findes også et af Danmarks få serpentinersving på bakken fra strand til bjergets top.

Vejle by er også i sig selv en seværdighed. Foruden byens adskillige smukke gamle bygninger, er byen er omgivet af skovklædte bakker og skovene vokser næsten helt ned til byen. Også en sejltur langs fjorden, under broen, og videre ud gennem fjorden, anses som stor oplevelse.

Venskabsbyer[redigér wikikode]

Vejle har de følgende 6 venskabsbyer:

Vejle set fra fjordsiden

Eksterne henvisninger[redigér wikikode]

Noter[redigér wikikode]

  1. ^ Befolkningstal 2006-08. Danmarks Statistik. Besøgt 21. maj 2008.
  2. ^ Jensen, Jørgen Elsøe: Danmarks middelalderlige byplaner, 1994 ISBN 87-7838-003-0 s. 142
  3. ^ a b De Danske Bomuldsspinderier. Kulturarvsstyrelsen. Besøgt 21. maj 2008.
  4. ^ Grejsdalen. Kulturarvsstyrelsen. Besøgt 21. maj 2008.
  5. ^ jf. Zinglersen og Jürgensen: Vejles ældste gader, ISBN 87-87683-23-7 s. 10 og 15
  6. ^ Vejdirektoratets planlægning. Besøgt 29. juni 2008.
  7. ^ Jensen, Poul Ulrich: Byens plan - Vejles fysiske udvikling 1786-2007, ISBN 87-90086-10-4 s. 54-56
  8. ^ Sandbeck, Thorkild: "Vejle Havn 175 år" i Vejlebogen 2002 ISBN 87-90086-29-5 s. 19-24
  9. ^ Jensen, Poul Ulrich: Byens plan - Vejles fysiske udvikling 1786-2007, ISBN 87-90086-10-4 s. 25
  10. ^ Jensen, Poul Ulrich: Byens plan - Vejles fysiske udvikling 1786-2007, ISBN 87-90086-10-4 s. 151
  11. ^ Jensen, Poul Ulrich: Byens plan - Vejles fysiske udvikling 1786-2007, ISBN 87-90086-10-4 s. 159
  12. ^ Vejle Havns hjemmeside. Besøgt 4. juli 2008.
  13. ^ Thomas Kragh. Cykelrapport. Besøgt 4. juli 2008.
  14. ^ Thomas Kragh. Cykelparkeringsrapport. Besøgt 4. juli 2008.
  15. ^ Cykelbarometer på Vejle.dk. Besøgt 4. juli 2008.
  16. ^ Affald og genbrug på vejle.dk Besøgt 22. maj 2008.
  17. ^ envitec.dk Besøgt 22. maj 2008.
  18. ^ Hansen, Erik: Miljøprojekt nr. 208 - Vejles affaldssystem, 1992 ISBN 87-7810-020-8 s. 9
  19. ^ vlr.dk Besøgt 2. juni 2008
  20. ^ Information om Vejle Sportscollege Besøgt 2. juni 2008
  21. ^ Mehlbye, Jill m.fl., Et godt skoleliv - udvikling og læring blandt skoleelever i Vejle Kommune, 2000 ISBN 87-7509-621-8 s. 15

Litteratur[redigér wikikode]

  • Ferdinand, Ida Frederikke; Thomsen, Bodil (1982). Byens børn; børns livsvilkår omkring år 1900 belyst ved eksempler fra Vejle, 1. oplag (på dansk), Åbyhøj: Historisk Revy. ISBN 87-87934-20-5.
  • Brønfeld, Poul; Hellum, Asbjørn; Jensen, Poul U.;Munk, Bente E.; Poulsen, Poul P.; Topholm, Jens (1998). Hellum, Asbjørn Vejles historie 2: Moderne tider - 1786-1970, Vejle Kommune (på dansk). ISBN 87-90086-10-4.