Wikipedia:Afstemninger/Inaktive administratorer 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Inaktive administratorer 2[redigér wikikode]

  • Spørgsmålet: Fratagelse af administratorrettigheder (sysop-bit) for inaktive administratorer (afstemning nr. 2).
  • Procedure: Se Wikipedia:Afstemningsprocedure.
  • Koordinator: Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail)
  • Afstemningsperiode: 2011-03-03 - 2011-04-30 2011-06-28.
  • Konsekvenser: At inaktive administratorer kan fratages administratorretten efter en given periode.

Se endvidere diskussion på Landsbybrønden for argumenter: Wikipedia:Landsbybrønden/Fratagelse af admin-bit efter 180 dages inaktivitet.

Regler[redigér wikikode]

Afstemningen foregår efter metoden "Approval voting". Reglerne for dette er:

  • Der kan udmærket komme flere forslag på banen - og folk kan ændre deres stemme, hvis de har lyst til det.
  • Man kan godt komme med et nyt forslag med bedre ordlyd.
  • Det, som man ikke kan, er at ændre ordlyden af de forslag, der allerede har fået stemmer.
  • Folk kan også udmærket stemme på flere forslag - for den sags skyld kan man endda stemme på alle forslag.
  • I sidste ende vinder det forslag, som har flest stemmer.

Læs mere på Approval voting.


Muligheder[redigér wikikode]

  • At administratorer kan fratages administratorrettigheder efter 180 (inaktivitet) + 30 dage (løbetid efter notits på diskussionsside) - i alt 210 dages inaktivitet.
  • At det ikke skal være muligt at fratage administratorrettigheder efter 210 dages inaktivitet.
  • At proceduren skal beskrives bedre før vi beslutter os.

Afstemning[redigér wikikode]

At administratorer kan fratages administratorrettigheder efter 180 (inaktivitet) + 30 dage (løbetid efter notits på diskussionsside) - i alt 210 dages inaktivitet[redigér wikikode]

  1. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. mar 2011, 09:27 (CET)
  2. --
     •    Rodejong    ✉️ 👀 → 7. apr 2011, 02:47 (CEST)
  3. Ja den er jeg med på. Hvis man ikke er aktiv, har man ikke brug for værktøjet. Bliver man aktiv igen senere, så er det sikkert blot en formalitet at blive administrator igen. Detaljerne kan vi beskrive senere, hvis det bliver aktuelt. --MGA73 9. apr 2011, 19:38 (CEST)
  4. Jeg synes, at det kan være et problem at have for mange inaktive administratorer. --Arne (Amjaabc) 10. apr 2011, 13:38 (CEST)
  5. -- Nillerdk 9. maj 2011, 13:24 (CEST)
  6. Jeg synes, at --MGA73 har formuleret det rammende. --Rmir2 16. maj 2011, 19:36 (CEST)
  7. Jeg ved ikke om jeg er enig i, at det er et problem, at der er mange administratorer, men i princippet synes jeg, at man som administrator skal være mere eller mindre aktiv, da en helt inaktiv administrator ikke længere kan være et forbillede eller en, som man skal spørge om hjælp. --Masz 21. maj 2011, 17:55 (CEST)
  8. Enig. --Santac 21. maj 2011, 18:30 (CEST)

At det ikke skal være muligt at fratage administratorrettigheder efter 210 dages inaktivitet[redigér wikikode]

At proceduren skal beskrives bedre før vi beslutter os[redigér wikikode]

  1. Jeg føler jeg stadigvæk, at der er flere spørgsmål, jeg enten ikke har fået ordenligt svar på eller slet intet svar. Og at sætte et forslag i søen uden at gennemtænke den praktiske omsættelse først er i høj grad problematisk. Dels fordi folk ikke kender det fulde omfang af det der stemmes om, og dels fordi der åbnes for alle mulige fortolkninger, hvis tingene ikke bliver skåret ud i pap, herunder hvem der kan og må iværksætte en fratagelsesprocedure. Jeg skal understrege, at jeg ikke er imod fratagelse som sådan, men jeg ønsker ikke, at der bliver åbnet op for sager startet af overivrige brugere eller folk på forsinkede hævntogter. Og her føler jeg mig desværre ikke spor overbevist om, at der er taget højde for den risiko. --Dannebrog Spy 24. jun 2011, 21:46 (CEST)

Diskussion[redigér wikikode]

Til Dannebrog Spy: Jeg kan godt se, at der sikkert er nogle, der ivrigt vil se efter, om administratorerne er aktive eller ej, men jeg ser det som en ligegyldighed, hvem der opdager det og rapporterer det. Hvis en administrator har haft uvenner (eller for den sags skyld ikke uvenner), som rapporterer administratoren som inaktiv uden grund, så bliver administratorrettighederne jo naturligvis ikke frataget. Hvis administratoren vitterligt var inaktiv, så mener jeg, at det er ligegyldigt, hvem der rapporterer. Enhver skal jo have ret til at holde øje med administratorerne – synes jeg i hvert fald. Til den anden ting vedr. omfang af denne beslutning, så kan du se statistikken på Wikipedia:Wikipedia administratorer efter sidste redigeringstidspunkt. --Masz 25. jun 2011, 12:47 (CEST)

Problemet med de overivrige brugere er, at de er tilbøjelige til kun at se på den tid, der er gået, og måske ikke tager højde for, om vedkommende administrator har meldt ud, at de bare holder en midlertidig pause. Det sker jo at der er administratorer, der i perioder er optaget af forhold udenfor Wikipedia, hvilket de brugere der partout skal være med over det hele hver dag måske ikke helt er i stand til at forstå.
Hvad uvenner og forsinkede hævntogter angår så bygger min frygt på erfaringer med tidligere klager over administratorer. Her gælder nemlig typisk, at klageren enten ikke er klar over eller ikke vil forstå, at administratoren bare har handlet i henhold til normerne, at klageren generelt ikke kan acceptere, at andre har lov at mene noget andet, eller at klageren i almindelighed er en bruger udenfor pædagogisk rækkevidde. Navnlig de sidste kunne i høj grad være fristet til at iværksætte en fratagelsesprocedure som hævn vel vidende, at den pågældende administrator ikke er til stede og følgelig heller ikke kan forsvare sig.
Så hvis man åbner for, at alle (måske eksklusive IP-brugere og nyligt regisrerede) kan iværksætte en fratagelsesprocedure, må der også være en klar mulighed for afvisning, hvis der er en begrundet forventning om tilbagevending indenfor overskuelig fremtid, eller hvis der må antages at lægge personlige interesser bag.
Og jo, jeg er udmærket klar over, at der allerede er flere, der allerede er faldet for de opstillede frister. Det er blandt andet derfor, jeg efterlyser klare procedurer på forhånd, så det står klart, hvad der skal ske med dem. Skal de f.eks. alle have har frataget deres administratorstatus under et, eller skal de til individuel behandling? --Dannebrog Spy 25. jun 2011, 13:37 (CEST)
Jf. Wikipedia:Administratorer#Fratagelse af administratorrettigheder er det en buraukrat, der anmoder en forvalter om fratagelse af administratorrettigheder, så man kan jo begrænse det til visse brugergrupper, der evt. kan udvides med flere brugere.
- Sarrus (db) d. 25. jun 2011, 13:56 (CEST)

Jeg kan ikke følge --Dannebrog Spy i ovenstående argumentation. Som billedet tegner sig nu, vil de ændrede regler indebære at:

  1. fratagelse af administratorstilling pga inaktivitet sker efter mindst 210 dages inaktivitet = ca. 7 måneder;
  2. beslutning om (fornyet) tildeling af administratorstilling træffes mig bekendt alene af de aktive administratorer.

Alle andre - som ikke er administratorer og måske ikke ønsker at blive det - kan alene over for wikipediakollektivet påpege, hvis en administrator skulle have opført sig helt utilstedeligt og derfor gøre sig "fortjent" til bandlysning. I så fald vil der altid udspille sig en langvarig drøftelse inden, at en bandlysningsproces igangsættes. Men det er jo ikke denne særlige situation, der her er til afstemning men alene tilfældet med langvarigt fravær. venlig hilsen --Rmir2 25. jun 2011, 17:55 (CEST)

@Rmir2: Fra Wikipedia:Anmodning om administratorstatus: "Administratoradgang tildeles af bureaukrater efter almindelig konsensus blandt registrerede brugere". Det er således ikke forbeholdt administratorer at bestemme, hvem der skal være administrator.
- Sarrus (db) d. 25. jun 2011, 18:01 (CEST)
Rmir2: jeg taler ikke om de situationer, hvor en administrator har opført sig utilstedeligt, for der gælder rigtig nok en ganske anden procedure. Her gælder det derimod fratagelses p.gr.a. af inaktivitet, og her bekymrer det mig, hvem der kan igangsætte en sådan procedure og på hvilken baggrund. For skal det for det første ske med fastlåst syn på kalenderen uden hensyn til, om tilbagevending faktisk kan forventes, f.eks. efter udstationeringer eller sygdom? Og for det andet: hvad gør man i det tilfælde, hvor iværksætteren har personlige interesser og tydeligvis tænker: "Nu skal han ned med nakken!" Vi har jo haft nogle problembørn, som der er blevet kæmpet med gennem flere år og derved kunne tænkes at have holdt fast længere end visse af de administratorer, der har forsøgt at holde dem i ave. Og i hvert fald mindst et par af dem skulle nok have fundet ud af iværksætte den foreslåede procedure, hvis de havde muligheden. Problemet er så bare, at det i så fald ikke ville ske for princippets skyld eller af praktiske grunde men som simpel hævn, fordi de imellemtiden inaktive administratorer i sin tid tillod sig at mene noget andet og måske ligefrem blokerede dem. Og det er ikke mindst her jeg ønsker en mulighed for afvisning. En mulighed der forhåbenligt ikke bliver brug, men som bør være der, simpelthen for at undgå misbrug fra hævntørstige. --Dannebrog Spy 25. jun 2011, 21:18 (CEST)

Det enkleste svar er: hvis der ikke er tale om mindst 210 dages inaktivitet, vil sagen blive afvist. Førtidig fratagelse må være udelukket. For mit eget vedkommende (og jeg har har da haft en og anden konflikt fra tid til anden) kan jeg kun sige, at uenighed i sig selv ikke kan være grundlag for at ønske nogen frataget muligheder - tværtimod. Min erfaring er, at uenighed ofte har været en del af grundlaget for væsentlige artikelforbedringer. Personligt blander jeg mig som regel ikke i spørgsmålet om konkrete personers fratagelse af administratorrettigheder, da jeg har megen respekt for dette arbejde, som jeg ikke selv har ret meget lyst til at lave (det er mere interessant at skrive artikler end at stoppe eller rydde op efter de hjernedøde). Jeg kan ikke rigtigt dele din frygt for, at nogen skulle drive "hævn", da muligheden efter ovenstående på forhånd er udelukket. I de få tilfælde, som jeg kender til vedrørende debatter om fratagelse af administratorrettigheder "i utide", har spørgsmålet netop drejet sig om (påstået) misbrug af administratorrettigheder, ikke om inaktivitet. Lad mig endelig nævne, at enhver stemmebeslutning hviler på tilslutning/afvisning blandt de i afstemningen deltagende. Man skal således have gjort sig ret upopulær for ikke at vinde tilslutning til at genvinde rettigheder. I sidste ende handler det jo også om at forvalte sit ansvar med fornuft. venlig hilsen --Rmir2 25. jun 2011, 21:49 (CEST)

Enig i det sidste. Problemet er bare, at det ikke er alle, der har forståelse for fornuft, og det er navnlig denne gruppe udenfor pædagogisk rækkevidde, jeg ønsker at holde stangen. Jeg modsætter mig ikke princippet om fra fratagelse p.gr.a. inaktivitet som sådan, men jeg ønsker at undgå situationer med folk, der har personlige motiver i stedet for de rent praktiske og principielle. Vi har før oplevet folk, der har ønsket at en administrator skulle fratages sine rettigheder, fordi de ikke kunne få deres vilje. Det er selvfølgelig blevet afvist. Men de mere udholdende problembørn (der desværre har vist sig alt for længe om at blive bandlyst) kunne måske så i stedet fristes til at bruge den nye procedure under undskyldningen om inaktivitet, men hvor der reelt blot er tale om et forsinket hævntogt. Og det er altså her jeg ønsker, at man så kan afvise dem. Proceduren må være forbeholdt folk uden personlige bagtanker.
At førtidig fratagelse er udelukket under normale omstændigheder, er jeg i øvrigt ikke i tvivl om. --Dannebrog Spy 25. jun 2011, 22:23 (CEST)
Jeg relativerer din bekymring lidt. Selvom nogen kan have lyst at havne sig, så skal der være 210 dage af inaktivitet. Hvis nogen begynder en afsætningsproceduren, så er det bare at komme i gang igen, og dermed er den problem løst. Desuden, er det ikke sådan at vi vil have aktive folk? 210 dage er altså mere end et halvt år af inaktivitet før en admin kan miste sin status som admin. Jeg ser ikke umiddelbart en problem her.--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 25. jun 2011, 22:57 (CEST)
Er det ikke på tide at konkludere nu? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 1. jul 2011, 18:57 (CEST)

Konklusion[redigér wikikode]

Det ser ud til, at Heb ikke har været på Wikipedia i den seneste tid, og han er permanent (mere eller mindre?) markeret som "away" på IRC, så jeg konkluderer.

  • Valgmulighed 1, At administratorer kan fratages administratorrettigheder efter 180 (inaktivitet) + 30 dage (løbetid efter notits på diskussionsside) - i alt 210 dages inaktivitet fik 8 stemmer (89% af stemmerne)
  • Valgmulighed 2, At det ikke skal være muligt at fratage administratorrettigheder efter 210 dages inaktivitet fik 0 stemmer (0% af stemmerne)
  • Valgmulighed 3, At proceduren skal beskrives bedre før vi beslutter os fik 1 stemme (11% af stemmerne)

Dermed vinder valgmulighed 1, og jeg vil nu snart ændre de politiksider, der skal ændres, samt sende en besked til alle de administratorer, der risikerer at miste sin administratorstatus. Hvis ikke de redigerer en artikel inden for 30 dage, så kan en bruger indstille dem til rettighedsfratagelse.

Afstemningen har ikke været meget besøgt, men den er beslutningsberettiget. Hvis man derfor nu er uenig med resultatet, så er der ikke andet at sige end at man kunne have stemt. Som en anden mulighed kan man oprette en ny afstemning, men så skal man overveje, om det nu alligevel er passende. --Masz 3. jul 2011, 10:04 (CEST)

Er der dækning for at indføre reglen med tilbagevirkende kraft, eller tælles de 210 dage fra i dag? --Palnatoke 3. jul 2011, 10:20 (CEST)
Jeg vil mene, at ingen beslutninger har tilbagevirkende kraft, medmindre andet er nævnt, så jeg ændrer lige hurtigt skabelonen IliveAdm. --Masz 3. jul 2011, 10:30 (CEST)

Princippet burde vel være dette, at de der "opfylder" kravene ved afstemningens afslutning, herefter også omfattes af dens udfald. Da næppe nogen har været i tvivl om konsekvensen ved den løsning, der fik flest stemmer, i hvert fald i eet tilfælde, kan dette næppe anses for et overgreb. Hvis vedkommende har haft ønske om at undgå at blive "ramt", kunne blot eet indlæg i denne diskussion eller deltagelse i afstemningen som bekendt have betydet, at vedkommende ikke mere var omfattet. --Rmir2 3. jul 2011, 11:47 (CEST)

Noget tyder på, at valgmulighed 3 i afstemningen burde have fået nogle flere stemmer ;-) Pugilist 3. jul 2011, 12:17 (CEST)

Tja, man kunne også kigge på statistikken: 4 administratorer har ikke bidraget på nogen måde i mere end et år og yderligere et par stykker eller tre opfylder kravene til fratagelse af administratorrettigheder efter de nye regler. Det siger vist alt om deres interesse i afstemningen. --Rmir2 3. jul 2011, 13:08 (CEST)

Ja, Pugilist, noget tyder på, at visse brugere ikke har afgivet en stemme, selvom de havde en holdning; det er ærgerligt, vil jeg mene ;-). Nå, men nu uden at være sarkastisk, så vil jeg blot lige tilføje, at jeg synes, at det skulle have stået på afstemniningssiden, hvis reglerne skulle implementeres med tilbagevirkende kraft. Ude i virkeligheden kan ikke forestille mig, at nogen lavede en lov, der fungerede tilbagevirkende. Desuden er det også den mest sikre måde at implementere reglerne på: Ingen kan klage over at få for kort tid til at svare. Det haster vel formentlig heller ikke så meget. --Masz 3. jul 2011, 22:26 (CEST)
Symbol comment vote.svg Kommentar Masz, hvilke typer brugere kan indstille en inaktiv admin til fratagelse af sin adminstatus? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. jul 2011, 18:28 (CEST)
Det er så til gengæld sandt, at denne detalje ikke er blevet overvejet, men jeg kunne forestille mig, at det er noget, vi tog en diskussion om - måske som en ny tråd på landsbybrønden? Der er trods alt 209 dage tilbage før det bliver aktuelt. --Masz 4. jul 2011, 18:35 (CEST)
Masz, jeg vil foreslå bureaukrater og kun dem, da det er dem der uddeler administratorflag og jeg dermed også synes det må være deres opgave at konkludere, at de pågældende brugere ikke længere opfylder kravene. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. jul 2011, 18:39 (CEST)
PS, og hvilke muligheder har en administrator som har fået taget flaget pga. inaktivitet, hvis han/hun en dag vender tilbage? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. jul 2011, 18:43 (CEST)

Vi kunne vist have sparet os både diskussion og afstemning. Dødvægten vokser dag for dag, og intet tyder på at de "nye" regler vil blive iværksat i vores levetid. Rekorden nærmer sig for tiden 4 års fravær. Den foreliggende debat har allerede strakt sig omtrent lige så lang tid som den frist, vi har stemt om. Det tegner lovende! Hvis vi skulle følge reglerne efter ordlyden, burde der igår være indskrevet en 30-dages advarsel hos alle de "inaktive" administratorer. Men dette punkt gælder måske ikke? --Rmir2 4. jul 2011, 19:09 (CEST)

Det er der også (se Masz' bidrag). Får de så frataget flaget hvis de ikke bidrager inden en måned efter skabelonens indsættelse? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. jul 2011, 19:35 (CEST)

Til Christian Giersing: Tak for dette svar. af Masz bidrag oven for havde jeg forstået, at han havde tænkt sig at udskyde indsættelsen af skabeloner yderligere 209 dage. Jeg undskylder hermed denne misforståelse. --Rmir2 4. jul 2011, 20:23 (CEST)

Skabelonerne blev indsat af Masz den 3/7. Vil det så sige, at hvis der ingen respons har været fra de pågældende brugere inden den 3/8, er administratorretten tabt? Derudover efterlyser jeg stadig en procedure for hvad vi gør, hvis en administrator der har fået taget flaget pga. inaktivitet, pludselig vender tilbage? mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 5. jul 2011, 01:03 (CEST)

Christian, hvis en tidligere administrator vender tilbage og gerne vil fungere som administrator igen, må vedkommende igennem den normale udpegelsesprocedure (ligesom enhver anden ansøger). Mere kompliceret er det ikke. Jeg kunne forestille mig, at vi gerne vil se, at vedkommende mener det alvorligt inden, at administratorrettigheder gentildeles (hvorimod en administrator, der forud for en pause selv havde orienteret om dette, formentlig har hurtigere og lettere ved at genvinde tilliden). --Rmir2 5. jul 2011, 06:18 (CEST)

Indledningsvist skal jeg beklage, at jeg ikke selv fik konkluderet på afstemningen d. 28/6, men stort tak til Masz herfra for at tage bolden op :)
Med hensyn til det at fjerne og genindsætte adminstatus, så virker det lidt på mig som om, at folk har glemt, at det faktisk er sket før - som også MGA73 erindrede om på brøndsiden - og der fik Byrial sin status tilbage på helt normal vis. Så vidt jeg husker, blev bl.a. Byrials adminbit i dec 2008 fjernet uden hverken afstemning eller andet der adskiller sig væsentligt for ovennævnte procedure (1 og 2). Efterfølgende (sep 2009) kom der en afstemning om fratagelse af adminrettigheder, men den var i min optik en smule tynd i baggrunden for at fratage sysopbitten. Det havde dog den - i mine øjne - uheldige konsekvens, at det efterfølgende blev umuligt at fratage en sysopbit alene på baggrund af inaktivitet. Diskussionen om fratagelse af Wegges sysopbit i nov-dec 2010 var heller ikke vægtig for at kigge på praksis. Mit oplæg var - og er stadigvæk - at orpahned accounts udgør en sikkerhedsmæssig trussel og især når der er tale om accounts med forhøjede rettigheder. Mit måske pludselige forslag, skyldes at jeg pludselig (via mit arbejde) blev præsenteret for en analyse omkring risci og trusler omkring orphaned accounts og tænkte at det nok også gjorde sig gældende for DaWiki :) Men grundlæggende er der stadigvæk i stor udstrækning blot tale om at gå tilbage til tidligere tiders praksis. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 5. jul 2011, 08:11 (CEST)