Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/238 ophavsretskrænkelser af Urbandweller
Bruger:Urbandweller har stort set ordret afskrevet skønsmæssigt 238 artikler fra værket "Danske Jurister 1736-1936", skrevet af Arild Falk-Jensen, død 1964 og Henning Emil Hjorth-Nielsen, død 1963. Derfor skal alle disse ophavsretskrænkende artikler slettes. --Madglad (diskussion) 19. aug 2019, 02:49 (CEST)
- @Urbandweller: "Danske Jurister 1736-1936" ligger online på rosekamp.dk. Jeg har sammenlignet artiklerne Henrik Christian Behrmann med bind 1, Frederik Moltke (kammerherre) med bind 3og Adam Ditlev Wedell-Wedellsborg med bind 4. Og ja, artiklerne har præg af at være afskrift fra opslagsværket.
- @Madglad: Hvordan er du nået frem til at det ca. er 238 artikler?
- Jf. den meget snak der tidligere har været ang. afskrift fra Salmonsens, f.eks. Wikipedia:Landsbybrønden/Afskrift, og Wikipedia:Fokusmåned/August 2018, så mener jeg ikke at vi blot kan afvente at nogle frivilligt vil omskrive artiklerne, men at vi bliver nød til at fjerne artiklerne fra artikkelrummet. Om det skal ske ved sletning, eller flytte dem til en sandkasse, eller en tredje mulighed, kan jeg ikke sige.--Kjeldjoh (diskussion) 19. aug 2019, 13:00 (CEST)
- Jeg skrev 'skønsmæssigt'. Dette baseret på stikprøver baseret på denne søgning: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&limit=250&offset=0&profile=all&search=Danske+Jurister+1736-1936&advancedSearch-current={}&ns0=1&ns1=1&ns2=1&ns3=1&ns4=1&ns5=1&ns6=1&ns7=1&ns8=1&ns9=1&ns10=1&ns11=1&ns12=1&ns13=1&ns14=1&ns15=1&ns100=1&ns101=1&ns102=1&ns103=1&ns828=1&ns829=1&ns2300=1&ns2301=1&ns2302=1&ns2303=1
- Jeg fik også skruet en anden søgning sammen, som antydede at tallet var en smule lavere (under 10 %). Kan ikke huske hvordan jeg søgte.
- Det må være muligt at skrive en bedre søgning i SQL, hvor man søger på strengen og artikelopretter. --Madglad (diskussion) 19. aug 2019, 13:43 (CEST)
- Tøv en kende. Når jeg går den liste igennem, som der henvises til, kan jeg se, at omkring et halvt hundrede personer er omtalt i Dansk Biografisk Lexikon 1 udgave eller andre lignende værker af ældre dato, hvor ophavsretten utvivlsomt er ophørt. Man kan ikke slå alle disse artikler over en kam. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2019, 14:02 (CEST)
Nu er du vist ikke den rette til at udtale om ophavsretskrænkelser, Rmir2. Men det der her diskuteres er ophavsretskrænkelser. Ikke om artiklernes persongalleri er relevant. Wikipedia har en politik, der forbyder ophavsretskrænkelser. /Madglad (diskussion) 19. aug 2019, 14:29 (CEST)
- Jeg har kigget de samme artikler og bind igennem og konstateret, at der er tale om overensstemmende oplysninger (enkelte er udeladt på dawp, der til gengæld er lidt mere læsevenlig), men ikke plagiat. Man kunne måske diskutere, om dawp - i lighed med opslagsværket, der ikke har interwikilinks - skal liste samtlige faderens syv stillingsbetegnelser, men sletning - med forbehold for at andre artikler er plagiat - er unødvendigt. --Druidsaki (diskussion) 19. aug 2019, 14:34 (CEST)
- ikke så hurtigt de artikler jeg har tjekket ser ja ud som både Rmir2 og Druidsaki beskriver, og yder mere så husk at tale pænt Madglad alle har ret til en mening ----Zoizit (diskussion) 19. aug 2019, 15:25 (CEST)
- [redigeringskonflikt] Der er ikke ophavsret på oplysningerne hvis de bringes i en selvstændig formulering, og det er tilfældet i Henrik Christian Behrmann. - Nico (diskussion) 19. aug 2019, 15:30 (CEST)
- ikke så hurtigt de artikler jeg har tjekket ser ja ud som både Rmir2 og Druidsaki beskriver, og yder mere så husk at tale pænt Madglad alle har ret til en mening ----Zoizit (diskussion) 19. aug 2019, 15:25 (CEST)
- Jeg har kigget de samme artikler og bind igennem og konstateret, at der er tale om overensstemmende oplysninger (enkelte er udeladt på dawp, der til gengæld er lidt mere læsevenlig), men ikke plagiat. Man kunne måske diskutere, om dawp - i lighed med opslagsværket, der ikke har interwikilinks - skal liste samtlige faderens syv stillingsbetegnelser, men sletning - med forbehold for at andre artikler er plagiat - er unødvendigt. --Druidsaki (diskussion) 19. aug 2019, 14:34 (CEST)
Hvis der er artikler i strid med WP:COPYVIO eller som er plagiat skal de slettes. Men som det også er påpeget af Nico er det ikke altid en 1:1-afskrivning. Noget andet er, at det næppe er alle nævnt i Danske jurister der lever op til kravene til biografier, og så kan de slettes på det grundlag i stedet. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 15:42 (CEST)
- Omvendt kan diskutere om Danske Jurister lever op til originalitetskravet som det er beskrevet på side 30 her. - Nico (diskussion) 19. aug 2019, 15:48 (CEST)
- Teksten er ikke en 1:1-afskrivning, men har præg af at være afskrift, se eksemplet i tabellen. Om det er Copyvio, kan jeg ikke sige.
| Henrik Christian Behrmann | rosekamp.dk |
|---|---|
| Henrik Christian Behrmann (25. marts 1806 i København – 11. november 1850 på Gottorp Lazaret) var en dansk jurist, officer og historisk forfatter.
Han var søn af skolemanden Hans Heinrich Behrmann og Catharine Munch, blev 1824 student (privat dimitteret) og samme år rekrut ved Kongens Livkorps. Behrmann blev 1829 underofficer ved 5. Kompani og samme år kommandersergent ved samme. 1831 blev han cand.jur. og fik 1834 afsked som sekondløjtnant i Livkorpset. Samme år modtog han Københavns Universitets guldmedalje for en historisk prisopgave. Han var 1848-50 konstitueret regnskabsfører (indendant) ved 2. Reservebataljon og omkom 1850 i Treårskrigen. Han var ugift. |
Behrmann, Henrik Christian, f. 25. Marts 1806 i Kbh. (Helligg.), d. 11. Nov. 1850 paa Gottorp Lazaret, S. af Lærer ved Christianis Institut, senere Overlærer ved Roskilde Katedralskole, senest Arkivar i det slesv.-holst.- lauenborgske Kancelli, Kancelliraad Heinrich B. og Catharine Munch. — Ugift. — 1824 Student, privat, 27. Okt. s. A. Rekrut ved Kongens Livkorps, 9. Marts 1829 Underofficer ved 5. Komp., 1. Maj s. A. Kommandersergent sst., 22. Apr. 1831 cand. jur. (non), 2. Nov. 1834 Afsk. som Sekondløjtnant i Livkorpset; s. A. Kbh.s Universitets Guldmedalje for en historisk Afhandling. — 1848-50 kst. Regnskabsfører ved 2. Reservebatl. |
--Kjeldjoh (diskussion) 19. aug 2019, 15:51 (CEST)
- Jeg vil mene, at alene udvalget Danske Jurister 1736-1936 er "kreativt" nok til at konstituere originalitet. Så det er selve gengivelsen, jeg fokuserer på, og her har jeg svært ved at se, at man kan referere oplysningerne på en væsentligt mere selvstændig måde, så længe oplysningernes detaljegrad kun følger den ene kilde. Havde man suppleret med en anden kilde, der kunne nuancere oplysningerne bare en smule, havde det ikke været til diskussion. --Druidsaki (diskussion) 19. aug 2019, 18:15 (CEST)
- Enig med Druidsaki. Data om fødsels- og dødsår og -sted, uddannelse, familie o.lign. er ikke underlagt nogen ophavsret, og det er begrænset på hvormange måder man kan formulere sådanne fakta. Det konkrete eksempel er en total omskrivning af den originale tekst, bl.a. er den kronologisk mere korrekt og også mere letlæst. At kalde det for kopiering er urimeligt i mine øjne. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2019, 19:07 (CEST)
- Dette emne fortjener også belysning under en anden vinkel: Nemlig hvorvidt nogle af de nævnte artikler kunne være forældede og fejlbehæftede på grund af at man - tilsyneladende - kun har brugt gammelt kildemateriale. En forældelse kan indebære direkte fejlagtigheder af en art, vi bør undgå, ved at jævnføre med de nyeste biografiske værker. Et konstrueret eksempel: Juristen NN står opført som forfatter af afhandlingen AB. Jamen det blev påvist allerede i 1948 at NN havde tyvstjålet det meste af teksten fra en yngre kollega. Systematisk brug af gamle opslagsværker m.m. skal undgås, også på grund af vores kvalitetskrav. --Cayrouses (diskussion) 19. aug 2019, 21:27 (CEST)
- Med lidt besvær fandt jeg Hjælp:Kilder/Tilladelser - men "Danske Jurister 1736-1936" er ikke nævnt her. Kan nogle af biografierne være fra eller overlappe med Dansk biografisk Lexikon? Jeg har også kigget Urbandweller's diskussionsarkiv igennem for "Danske Jurister 1736-1936", men fandt ikke noget. Nogen bør kigge kommentarer på Urbandweller's første biografier igennem fra "Danske Jurister 1736-1936" for at lede efter evt. tilladelse. --Glenn (diskussion) 19. aug 2019, 22:08 (CEST)
- Bemærk at Hjælp:Kilder/Tilladelser er forældet, og der bl.a. fejlagtigt står om Salmonsens Konversationsleksikon at "alle tekster er af forfattere, der er døde for over 70 år siden, så ophavsretten er udløbet."--Kjeldjoh (diskussion) 20. aug 2019, 07:35 (CEST)
- Måske jeg hellere skulle give et virkeligt eksempel: I artiklen om komponisten af "Fiskerne" - Hartmann - skrev man, kopieret fra et ældre biografisk værk, at "den italienske musik er snørklet og kunstig" og man beskrev ændringer i musiksmagen på Hartmanns tid, uden at sige et ord om, at disse ændringer, der var virkelige nok, er blevet ændret tilbage igen siden 1950. Så den moderne læser ville få den opfattelse, at Haendels, Vivaldis, Monteverdis... operaværker ikke længere har et publikum. Mens virkeligheden er lige modsat. At kopiere ukritisk fra gamle værker er dobbelt kritisabelt når det drejer sig om værker der allerede er online. For man tilføjer ingen viden til internettet, men giver den gamle opfattelse et slags blåstempel ved at forny dens datomærkning.--Cayrouses (diskussion) 21. aug 2019, 15:12 (CEST)
- Jeg kan ikke se at artiklerne i på nogen måde lever op til et originalitetskrav hvor " at ophavsmanden skal have skabt værket ved en eller anden form for kreativitet. Derimod kan man ikke beskytte produkter, der er resultat af en rent »håndværksmæssig«, »teknisk« indsats. " A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsens biografier kan kun komme ind under de sidste to betegnelser. Der kan være andre grunde, men copyvio derfra mener jeg ikke der er tale om. Nico (diskussion) 21. aug 2019, 15:52 (CEST)
- Måske jeg hellere skulle give et virkeligt eksempel: I artiklen om komponisten af "Fiskerne" - Hartmann - skrev man, kopieret fra et ældre biografisk værk, at "den italienske musik er snørklet og kunstig" og man beskrev ændringer i musiksmagen på Hartmanns tid, uden at sige et ord om, at disse ændringer, der var virkelige nok, er blevet ændret tilbage igen siden 1950. Så den moderne læser ville få den opfattelse, at Haendels, Vivaldis, Monteverdis... operaværker ikke længere har et publikum. Mens virkeligheden er lige modsat. At kopiere ukritisk fra gamle værker er dobbelt kritisabelt når det drejer sig om værker der allerede er online. For man tilføjer ingen viden til internettet, men giver den gamle opfattelse et slags blåstempel ved at forny dens datomærkning.--Cayrouses (diskussion) 21. aug 2019, 15:12 (CEST)
- Bemærk at Hjælp:Kilder/Tilladelser er forældet, og der bl.a. fejlagtigt står om Salmonsens Konversationsleksikon at "alle tekster er af forfattere, der er døde for over 70 år siden, så ophavsretten er udløbet."--Kjeldjoh (diskussion) 20. aug 2019, 07:35 (CEST)
- Med lidt besvær fandt jeg Hjælp:Kilder/Tilladelser - men "Danske Jurister 1736-1936" er ikke nævnt her. Kan nogle af biografierne være fra eller overlappe med Dansk biografisk Lexikon? Jeg har også kigget Urbandweller's diskussionsarkiv igennem for "Danske Jurister 1736-1936", men fandt ikke noget. Nogen bør kigge kommentarer på Urbandweller's første biografier igennem fra "Danske Jurister 1736-1936" for at lede efter evt. tilladelse. --Glenn (diskussion) 19. aug 2019, 22:08 (CEST)
- Dette emne fortjener også belysning under en anden vinkel: Nemlig hvorvidt nogle af de nævnte artikler kunne være forældede og fejlbehæftede på grund af at man - tilsyneladende - kun har brugt gammelt kildemateriale. En forældelse kan indebære direkte fejlagtigheder af en art, vi bør undgå, ved at jævnføre med de nyeste biografiske værker. Et konstrueret eksempel: Juristen NN står opført som forfatter af afhandlingen AB. Jamen det blev påvist allerede i 1948 at NN havde tyvstjålet det meste af teksten fra en yngre kollega. Systematisk brug af gamle opslagsværker m.m. skal undgås, også på grund af vores kvalitetskrav. --Cayrouses (diskussion) 19. aug 2019, 21:27 (CEST)
- Enig med Druidsaki. Data om fødsels- og dødsår og -sted, uddannelse, familie o.lign. er ikke underlagt nogen ophavsret, og det er begrænset på hvormange måder man kan formulere sådanne fakta. Det konkrete eksempel er en total omskrivning af den originale tekst, bl.a. er den kronologisk mere korrekt og også mere letlæst. At kalde det for kopiering er urimeligt i mine øjne. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2019, 19:07 (CEST)
- Jeg vil mene, at alene udvalget Danske Jurister 1736-1936 er "kreativt" nok til at konstituere originalitet. Så det er selve gengivelsen, jeg fokuserer på, og her har jeg svært ved at se, at man kan referere oplysningerne på en væsentligt mere selvstændig måde, så længe oplysningernes detaljegrad kun følger den ene kilde. Havde man suppleret med en anden kilde, der kunne nuancere oplysningerne bare en smule, havde det ikke været til diskussion. --Druidsaki (diskussion) 19. aug 2019, 18:15 (CEST)
At slibe en bordplade er håndværk, at udforme bordets design er kreativitet, og dermed ophavsretsbeskyttet. At skrive en tekst er kreativt arbejde. At trække data ud fra en database er håndværk (men til dels dækket af loven), men her er der ikke tale om databaseudtræk. At man går ind i originalteksten og skriver forkortelser ud, ændrer aa til å, skriver navneord med småt, er håndværksmæssige ændringer til originalteksten, som ikke ændrer ved at teksten er dækket af loven. --Madglad (diskussion) 22. aug 2019, 03:40 (CEST)
- @Madglad det er så din udlægning, men hvad ophavsret angår tror jeg mere på Morten Rosenmeier end på dig. - Nico (diskussion) 22. aug 2019, 07:39 (CEST)
 | Konklusion: Begæringen om administratorassistance er vel nærmere et forslag om sletning af 238 artikler. Der ses ikke i denne diskussion af være tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der er tale om åbenbare ophavsretlige krænkelser. Skal man videre med sagen, kan der oprettes konkrete sletteforslag på hver artikel - eller endnu bedre - redigere eventuel problematisk tekst, således at eventuelle ophavsretlige problemer løses. --Pugilist (diskussion) 23. sep 2019, 16:53 (CEST) |