Wikipedia:Dagens artikel/11. december 2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Landsvale
Landsvale

Landsvalen (Hirundo rustica) - også kaldet forstuesvalen - er en elegant flyver. Den er 16-22 cm og adskiller sig fra de andre danske svalearter med sin røde pande og strube og sit sorte brystbånd. Landsvalen er en meget almindelig ynglefugl i hele landet, selvom bestanden de senere år er gået kraftigt tilbage - muligvis som følge af bedre hygiejne i staldene, som er landsvalens foretrukne redebyggesteder. Landsvalerne ankommer i foråret omkring 1. maj. Svalernes ankomst er dermed et af de første forårstegn, dog med forbehold - som ordsproget siger: Èn svale gør ingen sommer.