Wikipedia:Dagens artikel/2. december 2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Napoleon Bonaparte
Napoleon Bonaparte

For nøjagtig 200 år siden satte Napoleon 1. af Frankrig kejserkronen på sit eget hoved i Notre Dame i Paris, Frankrig. Herefter kronedes Joséphine til kejserinde.

Napoléon Bonaparte (15. august 1769 - 5. maj 1821) var Frankrigs hersker fra 1799. Han erobrede og regerede også over det meste af det vestlige og centrale Europa. Han blev født på Korsika og gjorde under revolutionen i Frankrig hurtig karriere som general. Efter sit nederlag ved Leipzig i 1813 blev han tvunget til at abdicere og tog herefter ophold på Elba. Efter 100 dage gik han i land i Sydfrankrig, hvor han satte sig i spidsen for de tropper, der var blevet sendt af sted for at fange ham. På kort tid lykkedes det ham at sikre sig magten i Frankrig, at opstille en ny hær og at indlede kampe mod de samlede, europæiske magter. Ved Slaget ved Waterloo led han sit endelige nederlag. Han døde i 1821 som deporteret på øen Sankt Helena.