Wikipedia:Flytteforslag/Kategori:Kriminelle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kategori:Kriminelle har en masse problemer, som også dens diskussionsside og sletningsforslag viser. Derfor: Flyt til Kategori:Personer dømt for kriminalitet. --Palnatoke (diskussion) 28. okt 2016, 14:12 (CEST)

  •  Flyt Der er en lang diskussion på Kategoridiskussion:Kriminelle, hvor jeg har skrevet lidt tidligere. --Pugilist (diskussion) 28. okt 2016, 14:16 (CEST)
  •  Flyt Helt enig med Pugilist, også indlæget fra 2014. mvh Per (PerV) (diskussion) 28. okt 2016, 14:21 (CEST)
  •  Kommentar Løser ikke problemet: At der er usikkerhed om, hvad begrebet kriminalitet dækker. --Madglad (diskussion) 28. okt 2016, 15:53 (CEST)
  • Nej, det løser ikke i sig selv problemet fuldkommen, men alligevel er det mere præcist at anføre, at nogen er dømt for kriminalitet, end at kategorisere dem som (vedvarende) kriminelle. Så jeg er med på  Flyt --SorenRK (diskussion) 28. okt 2016, 16:03 (CEST)
  •  Kommentar Kategorien har i de foregående dage haft to forskellige beskrivelsestekster:
1: I denne kategori og dens underkategorier sættes personer, der udøver kriminalitet. Det er naturligvis et krav at den kriminelle aktivitet er ordentligt beskrevet i troværdige kilder. Artikler i denne kategori bør flyttes til underkategorier når det er hensigtsmæssigt.
2: Kategori for personer der har begået kriminalitet. Fokus er på selve personen og personens betydning for samfundet. Den kriminelles notabilitet afgøres af personens betydning for samfundet. Flere personer, der kategoriseres herunder, er notable af andre årsager end deres kriminalitet, overvej derfor en ekstra gang om personen er notabel, måske er det i virkeligheden forbrydelsen, der er notabel og den kategoriseres under Kategori:Forbrydelser. Det er krav at den kriminelle aktivitet er ordentligt beskrevet med troværdige kilder og referencer.

Det må være en forudsætning for en flytning, at der også er enighed om en kategoridefinition. Ingen af ovenstående synes jeg er gode. I øvrigt synes jeg ikke at man skal ændre i kategoridefinitioner af eksisterende kategorier med masser af artikler. --Madglad (diskussion) 28. okt 2016, 16:34 (CEST)

Ændringen er sket for tre måneder siden. Der er åbenbart ikke mange, der har læst den i mellemtiden. Og hvad kriminalitet angår, så har vi heldigvis en artikel, der beskriver emnet. --Palnatoke (diskussion) 29. okt 2016, 12:42 (CEST)
Ja, jeg var bestemt for hurtig med den kommentar. Det ændrer dog ikke i det principielle, at jeg ikke mener at man kan ændre i en kategoridefinition uden foregående diskussion. Og jeg mener stadig at det er lige så vigtigt at have kategoridefinitionen på plads, som kategorinavnet. Kategorinavnet skal meget kort sammenfatte kategoridefinitionen. At man skal være dømt, forekommer umiddelbart logisk. Men det giver nogle problemer. Gerningsmanden i massakren i Nice, var kendt for tidligere kriminalitet, men kan ikke dømmes for massakren og er ikke dømt kriminel pga. massakren. Fra Det Store Togrøveri er Alf Thomas, Frank Munroe og Stan Agate aldrig fanget, og dermed ikke dømte. Der er så dem, der vil mene at Pinochet, Hitler og Stalin er kriminelle, de er heller aldrig dømt. Krigsforbryderne fra Vietnamkrig, det samme. Hvad er kriminaltitet? - en bøde for at stjæle slik i kiosken som 15-årig? Er det kriminelt at blive dømt for bagvaskelse? Og så er der forældelsesperspektivet, som bl.a. pt. inddrages i diskussionen om Klaus Riskær Pedersen. --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 15:32 (CEST)
  •  Flyt - Egentlig bryder jeg mig overhovedet ikke om en kategori af denne karakter, men hvis galt skal være, er det bedre, at det understreges, at der er tale om dømte for kriminalitet. Rmir2 (diskussion) 26. nov 2016, 19:42 (CET)
  •  Flyt ikke - I hvert fald ikke før vi har afklaret dette:
  • Spørgsmål Hvordan defineres kriminalitet i denne sammenhæng? Vores stub-artikel, helt uden kilder, har disse definitioner:
Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes. Personer, som begår kriminalitet, kaldes kriminelle. En kriminel kan få straf som bøde eller fængsel.
Jeg er dødtræt af kategorier, hvor det er uklart, hvordan kategorierne afgrænses, og det forekommer mig at det er forslagets intention at sikre en klarere afgrænsning af kategorien. --Madglad (diskussion) 26. nov 2016, 20:51 (CET)
  •  Flyt - Kategorien skal være til at administrere i praksis med valide kilder. Det kan vi, hvis vi flytter den. --Patchfinder (diskussion) 2. feb 2017, 00:09 (CET)
  •  Flyt - Lyder fornuftigt med en flytning.--Økonom (diskussion) 11. apr 2017, 19:15 (CEST)
  •  Flyt - mvh Per (PerV) (diskussion) 11. apr 2017, 21:47 (CEST)
Konklusion:
Konsensus om flytning. --Pugilist (diskussion) 15. sep 2017, 23:41 (CEST)