Wikipedia:Gode artikler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg "WP:AA" omdirigeres hertil. For Wikipedia:Ansøgning om administratorstatus, se WP:ADM/A.
Dette symbol står for gode artikler på Wikipedia
Genvej:
WP:GA

Gode artikler er artikler på den danske Wikipedia, som har nået et niveau, hvor de anses som gode kundskabskilder, og inspiration for andre artikler. Bemærk at dette ikke er det samme som fremragende. De er altså ikke "perfekte" og kan stadig forbedres.

Vurderingen som god er mellemniveauet ud af tre mulige vurderinger på dansksproget Wikipedia. Arbejdet med evaluering af artikler koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.

Antallet af gode artikler er 164 ud af totalt 238.923 (ca. én pr. 1.457 artikler). (uddybende statistik)

alfabetisk · efter dato · relaterede ændringer

Biologi · Geografi · Historie · Kunst og kultur · Samfund · Teknologi og videnskab

P biology-green.png

Biologi

3 artikler

Biokemi:

Biologer:

Dyr: Rødlos

Medicin: Hjernerystelse

Mennesket:

Planter: Træ (organisme)

P countries-green.png

Geografi

22 artikler

Afrika: Tchad

Asien: Israel

Antarktis: Terra Nova-ekspeditionen

Europa (uden for Norden): Amsterdam • Berlin • Bratislava • Dublin • London • Prag • Schweiz • Tyskland • Vaduz • Wien

Mellemøsten: Saudi-Arabien •

Nordamerika: New York City • USA

Norden: Finland • Færøerne • Island • Norge • Nykøbing Falster • Næstved • Sverige

Oceanien:

Sydamerika: Chile

P history-green.png

Historie

57 artikler

Afrika:

Asien: Første slag om Gaza • Japans kapitulation

Europa: Winston Churchill • Charlotte Corday • Henry Dunant • Vilhelm Erobreren Krigen til søs under Operation Overlord • De lange knives nat • Londons historie • Luftkrigen under Operation Overlord • Operation Barbarossa • Operation Cobra • Operation Overlord • Operation Perch • Slaget om Atlanten (1939-1945) • Slaget om Belgien (1940) • Slaget om Grækenland • Slaget ved Blenheim • Albert Speer • Tysklands oprustning i 1930'erne • Vestfronten i 1. Verdenskrig • Vikinger • Vinterkrigen

Nordamerika: Calvin Coolidge • Grover Cleveland • Dansk Vestindien • Slaget ved Gettysburg • Winfield Scott Hancock • James Longstreet • Philip Sheridan • William Tecumseh Sherman • Terrorangrebet den 11. september 2001

Norden: Angrebet på Norge under 2. verdenskrig • Danmarks forhistorie • Danmarks historie (1397-1536) • Danmarks historie (1536-1660) • Danmarks historie (1660-1814) • Danmarks historie (1814-1848) • De hvide busser • Den danske guldalder • Invasionen af Danmark i 1940 • Københavns brand 1728 • Københavns historie • Storfyrstendømmet Finland

Oceanien: Angrebet på Pearl Harbor • Carlsons patrulje • Kampene ved Koli Point • Kampene ved Matanikau • Mads Johansen Lange • Matanikauoffensiven • Slaget om Guadalcanal • Slaget om Henderson Field • Slaget om Midway • Slaget ved Tenaru • Søslaget ved Guadalcanal

Sydamerika: Falklandskrigen

Verdenshistorie: Britiske Imperium

P art-green.png

Kunst og kultur

60 artikler

Kultur i København

Arkitektur og bygninger: Holmens Kirke • Nakkehoved Fyr • Tower of London • Vandtårnet på Randersvej • Vor Frelsers Kirke (København)

Kunst: Caspar David Friedrich

Litteratur: Hercule Poirot • Georges Simenon

Musik: Agrippina • Ludwig van Beethoven • Black metal • Blooddrunk • Bohemian Rhapsody • Kate Bush  • Children of Bodom • Fløjtenist • Heavy metal • In Flames • Judas Priest • The Kinks • Frederik Magle • Megadeth • Felix Mendelssohn • My Dying Bride • Opeth • Il ritorno d'Ulisse in patria • Satyricon (band) • Franz Schubert • Slayer • Bedřich Smetana • Den solgte brud • Something Wild • Tre små kinesere • Volbeat

Religion og mytologi: Bibelen • Kristendommens indførelse i Norden • Første Mosebog • Nordisk kosmologi • Nordisk mytologi • Ritualer i nordisk religion • Romersk religion

Spil: Super Mario 64

Sport: 1. til 11. etape af Giro d'Italia 2009 • 12. til 21. etape af Giro d'Italia 2009 • Baseball • Brøndby Stadion • Michael Madsen (fodboldtræner) • Manchester United F.C. • Sommer-OL 1896 • Åbent vand-svømning

Sprog:

Steder:

Tv: The Beginning of the End (Lost) • Lost • Lost (sæson 1) • Lost (sæson 2) • Lost (sæson 3) • Lost (sæson 4) • One Tree Hill • The Shape of Things to Come (Lost)

Film: Clint Eastwood •

P social sciences-green.png

Samfund

5 artikler

Filosofi: Fri vilje • Søren Kierkegaard

Folk: Quintus Asconius Pedianus

Organisationer:

Politik og lovgivning: Dyreret  • Petro Porosjenko

Sundhed:

P chemist-green.png

Teknologi og videnskab

13 artikler

Astronomi: Hubble Deep Field

Biokemi: Alzheimers sygdom • DNA • Enzym • Mitokondrie

Fysik og kemi:

Informationsteknologi: PlayStation 3 • Ubuntu

Matematik:

Militær teknologi: Mary Rose

Teknik:

Transport: A-bus • B-52 Stratofortress • S-bus • Svalbard Lufthavn, Longyear • Tesla Model S


Seneste gode artikel

Bayeuxtapestrywilliamliftshishelm.jpg

Vilhelm 1. (født ca. 1028, død 9. september 1087), normalt omtalt som Vilhelm Erobreren og nogle gange Vilhelm Bastarden, var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af Rollo, og var dermed hertug af Normandiet (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over Normandiet sikret i 1060, og han påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn.

Vilhelm var søn af den ugifte Robert 1. af Normandiet, og Roberts elskerinde Herleva. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde anarkiet, som prægede de første år af hans styre. Siden hans barndom havde det normanniske aristokrati kæmpet med hinanden både for kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter som biskopper og abbeder i den normanniske kirke. Konsolidering af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sin horisont, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet Maine.

I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse Edvard Bekenderens hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson, der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i London. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.

Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra danerne. I 1086 beordrede han fabrikationen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførslen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét imperium, men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, og hans anden overlevende søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)