Wikipedia:Hvad er et anbefalet emne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et anbefalet emne er en række sammenhængende artikler, som nogle wikipedianere mener er særligt læseværdige og derfor har markeret som enten gode eller fremragende. Emnerne indeholder hovedsageligt artikler af høj kvalitet, men kan også indeholde nogle mindre omfattende artikler, som dog præsenterer en vis mængde af information. En oversigt over hvert enkelt vedtaget emne vil kunne findes på den overordnede projektside for anbefalede emner, og denne kan tjene som navigationsliste og overskueliggøre status af emnets enkelte artikler.

Emnerne opfylder følgende kriterier:

  1. Et anbefalet emne skal have mindst 50 % lovende artikler, 30 % gode og én fremragende artikel eller liste.
  2. Emnerne skal kunne forbindes på en logisk og naturlig måde – helst ved hjælp af en navigationsboks. Et anbefalet emne må hverken være for snævert eller for bredt.
  3. Emner, der kan opfattes som centrale, må ikke mangle i det anbefalede emne.
  4. Et bundniveau kræves, således at alle emnets artikler har oversteget stubniveauet.
  • Ved punkt 1 tæller de gode og fremragende artikler, der findes udover kravet, med i kravet for lavere niveauer af artikler, ellers ikke.
  • Punkterne 3 og 4 vil kræve vurdering ved vedtagelsen af emnet.


Et anbefalet emne vedtages på afstemningssiden.