Wikipedia:Kim Scholer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Kim Scholer[rediger kildetekst]

Kim Dominique Scholer (født 11. marts 1955 i Brønshøj), er en dansk skribent, redaktør og foredragsholder; kendt for sine nørdede og passionerede artikler og rejseberetninger med klassiske motorcykler i centrum.

International baggrund[rediger kildetekst]

MC-skribenten Kim Scholer efter veloverstået ræs med sin MZ 250/2 sidevognsekvipage, Magic Carpet-festival 2017, København

Som søn af en schweizisk arkitekt og en dansk socialrådgiver har Kim Scholer, der oprindeligt er schweizisk statsborger, en international baggrund. Han har tidligere levet i Schweiz, Canada og USA, men så satset på et liv i Danmark, på Vesterbro, og siden 1990 dansk statsborgerskab. Han er autodidakt, tidl. tjenestemand i Det kgl. Postvæsen og tidl. gift med den amerikanske menneskerettighedsaktivist Nancy Vann.<ref>Touring Nyt, 2002:08, side 4-10</ref> <ref>Touring Nyt ISSN: 2007:07, side 42-51</ref>

Kim Scholer var 1994-2002 og igen fra 2015 redaktør af Nimbus Tidende, der udgives af Danmarks Nimbus Touring, der siden 1974 er landsdækkende paraplyorganisation for lokale medlemsbårne Nimbus-klubber, der holder mindet og brugen af denne mellem 1919 og 1959 danskproducerede firecylindrede motorcykel i hævd.

Som redaktør og skribent har han brilleret gennem skarpe, vittige og teknisk korrekte artikler med ofte fabulerende associationer til popkulturelle fænomener. Udover motorcykler skriver Kim Scholer om klassiske biler og fly i bl.a. tidsskriftet Veteranposten. En del af hans produktion er versioneret til engelsk i tidsskrifter som Classic Bike og Motorcycle Classics.

På motorcykel jorden rundt[rediger kildetekst]

Som konsekvens af mange tusinder kilometers opdagelsesrejse i Europa, Nordafrika, tværs over Nordamerika og Japan rundt - hvor han typisk får sine motorcykler fløjet i en hjemmebygget transportkasse - holder han foredrag med titler som ”Japan rundt på Nimbus” og ”På MZ over USA”. Udover en lang række sansninger af miljø, natur og motorcykelteknologi bruges rejserne til at opsøge subkulturer, nørder og vintage teknologifetichisme i det fremmede.

Kim Scholer, foredragsholder på "Motorcykelfascination", Højskolen på Kalø 2008. Her siddende på sin Nimbus model C, 1950

Motorcykelprojekter[rediger kildetekst]

Trods puristiske strømninger i veteranmiljøet i retning af at maskinerne bør fremstå så originale som muligt, er Kim Scholers primære projekt en Nimbus model C fra 1950, som er ombygget til ”Bobber”, altså ifølge amerikansk terminologi en maskine som er strippet for overflødige dele, men monteret med et klassisk Harley-Davidson-sæde, nogle MZ stumper, Harley-Davidson 18 tommer hjul, motocross styr plus forskellige andre dele.

Herudover er han kendt for at møde op på østtyske MZ-motorcykler, gerne med sidevogn, som han bl.a. har kørt over Nordamerika med.

Litteratur[rediger kildetekst]

udvalgt:

Skruetur til Tatrabjergene, Touring Nyt, 2005:02, side 26-33, ISSN:0106-1925

Hvid motorcykel, blåt lys og sort uniform, Touring Nyt, 2006:06, side 48 - 53, ISSN: 0106-1925

Nimbus in Japan, Classic Bike, 5/2009 (UK)

The Iron Pig, MZ ES250/2, Motorcycle Classics, 8/2011 (USA)

SAAB 900 Turbo, Veteranposten, 1/2021

Indian Chief, Veteranposten, 7/2020

Maico Mobil scooter, Veteranposten, 12/2021

En sabotørs korte liv, Nimbus Tidende, 4/2022, side 27, ISSN: 9115-796X

== Referencer ==[rediger kildetekst]

{{Reflist}}