Wikipedia:Landsbybrønden/Øjenvidneberetninger på wiki?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Øjenvidneberetninger på wiki?[rediger kildetekst]

På baggrund af denne diskussion vil jeg gerne åbne for en principiel diskussion omkring brugen af øjenvidneberetninger i wikipdeiaartikler. Som det fremgår af den nævnte diskussion er der nogle brugere, der mener at øjenvidneberetninger ikke er velkomne her. Det er jeg uenig i, da det kritiske punkt ligger efter min mening i stedet i hvordan man bruger sine kilder. Sålænge man blot refererer beretningen og ikke tolker den, så lever men fuldt op til NPOV-kravet. Det er dog vigtigt, at man tydeligt gør opmærkson på, at det her altså er en øjenvidneberetning; det giver læseren alle muligheder fior selv, at forholde sig kritisk til det skrevne. Det samme gælder alle kilder, herunder sekundærberetninger, analyser osv (dvs. lav notehenvisninger til alt). Hvis den nævnte kilde er kontroversiel, så må man refererer kritikken fra andre kilder. Er et emne kontroversielt, så der er flere synspunkter, så kan diskussionen ligeledes refereres. mvh Ktp72 30. nov 2009, 10:06 (CET)

Jeg har lidt svært ved at se, at øjenvidneberetninger i nogen særlig udstrækning kan indgå i en encyklopædisk udformet tekst, men regler på wikipedia er dog heller ikke ufravigelige. Der kan benyttes både citater og eksterne henvisninger (og øjenvidneberetningen kan lægges på wikisource, hvis den er relevant og har fri licens). Men jeg stiller mig altså meget skeptisk til dem, både af stilistiske grunde og på grund af kildemæssige problemer. En enkeltpersons oplevelser, iagttagelser og meninger er POV og - hvad enhver dommer ved - ikke til at stole på, og jeg tvivler på, at vi kan "neutralisere" situationen ved at finde andre beretninger. Der ligger jo også et POV-problem i, hvilke kilder der udvælges. --Sir48 (Thyge) 30. nov 2009, 11:50 (CET)
Problemet er at alle former for tekst kan være POV, og det meste bygger i virkeligheden på hvad øjenvidner har set. Jeg skriver ikke om indsættelse af direkte øjenvidneskildringer i stedet for encyklopædisk tekst. Jeg skriver heller ikke om, at det kun er førstehåndskilder, der må bruges på wiki. Det jeg skriver om, er citater og henvisninger til den slags; nøjagtig ligesom vi citerer og henviser til al anden litteratur. Min holdning er at der principielt ikke er noget, der adskiller førstehånd fra andenhånd. Dette indlæg er foranlediget af en modvilje mod brugen af førsthåndsberetninger på wiki hos nogle brugere. Og det er mit håb, at denne diskussion kan føre til norm, der fortæller, at førstehåndskilder er velkomne som referencer sålænge de bruges korrekt, det udelukkende refereres og ikke tolkes. mvh --Ktp72 30. nov 2009, 13:41 (CET)

Kriteriet for en kilde er, at den kan dokumenteres. Det kan en øjenvidneberetning, hvis den er trykt fx i en bog, i en artikel eller i en avis. Jeg er personlig ikke enig i, at tv-indslag eller radio-indslag har nogen som helst kildemæssig dokumentationsværdi.--Rmir2 1. dec 2009, 13:43 (CET)

Tv- og radio-indslag kan da dokumenteres fuldt så godt som trykte bidrag - de kan være sværere at arbejde med, men det er en anden sag.. --Palnatoke 1. dec 2009, 13:47 (CET)

Der bruges "øjenvidne"beretning som kilde i Aegilops speltoidess 4. note. --Thomas 1. dec 2009, 16:12 (CET)

Beklager min kun periodevise deltagelse. Skal jeg tolke ovenstående som om der er generel modvilje mod at øjenvidneberetninger refereres på wiki, eller er der generel konsensus om at den slags er velkomment? Samt: er wikis skribenters opgave at vurdere kvaliteten af en sådan kilde, eller ej? mvh --Ktp72 8. dec 2009, 10:25 (CET)
Der er i virkeligheden to spørgsmål der er blandet sammen her. Dels hvorvidt en øjenvidneberetning kan bruges som kilde, dels hvorvidt de kan medtages under Eksterne Henvisninger. Det vil nok være lidt nemmere at finde ud af hvordan vi skal håndtere dem, hvis vi kan skille de to spørgsmål ad. -- Bruger:Wegge 8. dec 2009, 10:34 (CET)
Fint med mig.
1) Efter min mening kan sagtens henvise til en øjenvidneberetning, sålænge den refereres rent og uden tolkninger eller vurderinger, og sålænge man også refererer evt. kritik og diskussion af samme (hvis man er bekendt med den).
2) Eksterne link skal forbeholdes sider, der i) enten fungerer væsentlige kilder til artiklen og/eller ii) indeholder velunderbygget (gerne videnskabelig) og fyldig ekstra information om artiklens emne. mvh --Ktp72 8. dec 2009, 11:39 (CET)