Wikipedia:Landsbybrønden/Brug af Wikipedia i virksomheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wikipedia i virksomheder?[rediger kildetekst]

Jeg har lige flyttet det her fra diskussionssiden, da jeg tror flere læser det her G®iffen 1. feb 2006 kl. 17:53 (CET)


Hejsa.
Dette er mit allerførste indlæg og det er garanteret lagt forkert!?
Jeg skal i forbindelse med mit arbejde søge at sælge ideen med at bruge begrebet usenet/news/debat-fora her i virksomheden (ca. 1.000 ansatte), som afvikler mange tekniske projekter rundt omkring i Verden.- Det vil sige, jeg skal opstille en række fordele og ulemper ved at:
  1. Benytte debat-fora til erfaringsudveksling.
  2. Typen af brugerinterface; web-baseret kontra news-client software.
Vi har en del debat-fora spredt ud som en del af intrawebben, hvilket i og for sig er ok.
Jeg overvejer brugen af en "lokal" wikipedia, som så kan drive diskussionslysten og erfaringsudvekslingen.- Kender nogen her til firmaer, som med succes bruger wikipedia på lignende måde?
Jeg håber på, at der kan komme bare lidt bolde i luften med dette indlæg så jeg har lidt mere at arbejde videre med.
Mvh
Henrik
Hej Henrik. Måske kan du bruge Computerworlds artikel - jeg faldt lige over den den anden dag: Danske virksomheder leger med Wikis. Der er i hvert fald eksempler på også danske virksomheder, der bruger teknologien. Mvh Malene Thyssen 24. feb 2006 kl. 16:45 (CET)
Hej
Jeg deltager i en studiegruppe, hvor vi ønsker at undersøge, om Wiki-konceptet vil kunne tages i anvendelse som videndelingsplatform for faglærere på erhvervsskoler.
Så i forlængelse af Henriks spørgsmål om eksempler på virksomheder, der anvender Wiki's, vil jeg spørge, om der er nogle af jer, der har eksempler på skoler i almindelighed, der anvender lokale Wiki's. Danske som udenlandske skoler har interesse.
Mvh
Steener
24. februar 2006